ANDREAS

(Andreʹas) [af en gr. rod der betyder „mand“; sandsynligvis: mandig].

Søn af Jonas (Johannes) og broder til Simon Peter. (Mt 4:18; 16:17; Joh 21:15) Andreas var født i Betsajda, men da Jesus kaldte ham og Simon til at blive „menneskefiskere“, boede de sammen i Kapernaum. (Mr 1:16, 17, 21, 29; Joh 1:44) Begge byer lå på den nordlige bred af Galilæas Sø, hvor de to brødre arbejdede som fiskere i kompagniskab med Jakob og Johannes. — Mt 4:18; Mr 1:16; Lu 5:10.

Andreas var først en discipel af Johannes Døber. (Joh 1:35, 40) I efteråret 29 var han i Betania øst for Jordan og hørte Johannes Døber præsentere Jesus som „Guds lam“. (Joh 1:29) Sammen med en anden discipel (sandsynligvis Johannes) fulgte han med Jesus hen til det sted hvor han boede, og blev snart overbevist om at han havde fundet Messias. Han gik derefter til sin broder Simon og oplyste ham herom, og førte ham til Jesus. (Joh 1:36-41) De to brødre vendte tilbage til fiskeriet, men mellem et halvt og et helt år senere, efter at Johannes Døber var blevet arresteret, blev de sammen med Jakob og Johannes opfordret af Jesus til at blive „menneskefiskere“. De forlod straks deres net og begyndte at følge Jesus. (Mt 4:18-20; Mr 1:14, 16-20) Senere blev de alle fire apostle, og det er værd at bemærke at Andreas i alle apostellisterne nævnes blandt de fire første. — Mt 10:2; Mr 3:18; Lu 6:14.

Derefter omtales Andreas kun lidt. Han og Filip taler med Jesus om hvordan en skare på omkring 5000 mand skal blive bespist, og Andreas kommer med et forslag som han dog selv anser for at være uden praktisk betydning. (Joh 6:8, 9) Omkring tidspunktet for den sidste påskehøjtid de fejrer, kommer Filip til Andreas for at rådføre sig med ham om nogle grækere der har anmodet om at se Jesus, og derefter henvender de to sig til Jesus angående dette. (Joh 12:20-22) Andreas er en af de fire der på Oliebjerget beder Jesus om tegnet på den nuværende tingenes ordnings afslutning. (Mr 13:3) Andreas nævnes ved navn for sidste gang kort efter Jesu himmelfart. — Apg 1:13.