Apostelen Paulus forbinder Satan med „ondskabens åndemagter i det himmelske“ og omtaler dem som „verdensherskerne i dette mørke“. (Ef 6:11, 12) Som en magt der øver indflydelse i det usynlige område umiddelbart omkring jorden, kaldes Satan for „herskeren over luftens myndighed“. (Ef 2:2) Ifølge Åbenbaringen er det ham der „vildleder hele den beboede jord“. (Åb 12:9) Apostelen Johannes sagde at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1Jo 5:19) Han er derfor „denne verdens hersker“. (Joh 12:31) Af den grund skrev Jakob at „venskabet med verden er fjendskab med Gud“. — Jak 4:4.

Jesus var i fare under hele sin jordiske tjeneste. Satan rettede mange anslag mod ham gennem mennesker som forsøgte at fælde ham eller ligefrem dræbe ham. Ved en lejlighed ville folkeskaren gribe Jesus for at gøre ham til konge; men han ønskede kun at modtage kongemagt på Guds måde og når hans tid var inde. (Joh 6:15) Ved en anden lejlighed forsøgte hans egne bysbørn at dræbe ham. (Lu 4:22-30) Han blev plaget uophørligt af nogle som Satan brugte til at prøve at fange ham i ord. (Mt 22:15) Men trods alle sine anstrengelser lykkedes det ikke Satan at få Jesus til at synde i selv den mindste tanke eller handling. Det blev grundigt bevist at Satan er en løgner, og den tvivl han havde rejst om Guds suverænitet og Guds tjeneres uangribelighed, blev fjernet. Som Jesus sagde kort før sin død: „Nu fældes der dom over denne verden; nu vil denne verdens hersker blive kastet ud“ — fuldstændig afsløret. (Joh 12:31) Gennem synden havde Satan magt over hele menneskeheden. Men da Jesus havde fejret sin sidste påske sammen med sine disciple, vel vidende at Satan snart ville forårsage hans død, kunne han sige: „Verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig.“ — Joh 14:30.