De gjorde Jehovas vilje
Det største menneske betjener ydmygt andre
JESUS vidste at de sidste timer han kunne være sammen med sine apostle, ville være dyrebare. Inden længe ville han blive arresteret og hans tro sat på den største prøve nogen sinde. Jesus var også klar over at der ventede ham store velsignelser. Om kort tid ville han blive ophøjet til Guds højre hånd og få „navnet som er over ethvert andet navn, så at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, deres i himmelen og deres på jorden og deres under jorden“. — Filipperne 2:9, 10.
Alligevel var Jesus ikke så bekymret over sin umiddelbart forestående død eller så ivrig efter at opnå den lovede belønning at han ikke var opmærksom på apostlenes behov. Han ’elskede dem lige til det sidste,’ skrev Johannes senere i sit evangelium. (Johannes 13:1) Og i disse sidste afgørende timer af sit liv som fuldkomment menneske gav Jesus sine apostle en meget vigtig lektion.
En lektion i ydmyghed
Apostlene var sammen med Jesus i et værelse ovenpå et sted i Jerusalem for at fejre påsken. Jesus havde tidligere hørt at de diskuterede hvem af dem der var den største iblandt dem. (Mattæus 18:1; Markus 9:33, 34) Han havde drøftet dette spørgsmål med dem og gentagne gange søgt at korrigere deres holdning. (Lukas 9:46) Men nu gav han sin undervisning eftertryk ved at bruge en anden fremgangsmåde. Han valgte ikke kun at tale med dem om ydmyghed, men også at vise dem hvad ydmyghed er.
Jesus ’rejste sig fra aftensmåltidet og lagde sine yderklæder,’ skriver Johannes. „Han tog et håndklæde og bandt det om sig. Derefter kom han vand i vaskefadet og begyndte at vaske disciplenes fødder og at tørre dem med håndklædet som han havde bundet om sig.“ — Johannes 13:4, 5.
I fortidens Mellemøsten gik man sædvanligvis med sandaler når man færdedes på støvede veje i det varme klima. Hvis man trådte ind i et hjem hos jævne mennesker, blev man modtaget af værten, der kom med fade og vand så man kunne vaske sine fødder. I mere velhavende hjem var det trællenes opgave at foretage fodvaskningen. — Dommerne 19:21; 1 Samuel 25:40-42.
I værelset på førstesalen var Jesus og hans apostle ikke gæster hos nogen. Der var ingen vært til at komme med fade og ingen trælle til at vaske deres fødder. Apostlene blev derfor bragt i en pinlig situation da Jesus begyndte at vaske deres fødder. Det var jo den største iblandt dem der udførte den ringeste opgave.
Først nægtede Peter at lade Jesus vaske hans fødder. Men Jesus sagde til ham: „Hvis jeg ikke vasker dig, har du ingen lod og del med mig.“ Da Jesus havde vasket alle apostlenes fødder, sagde han: „Ved I hvad jeg har gjort ved jer? I kalder mig ’Lærer’ og ’Herre’, og I gør det med rette, for det er jeg. Når jeg nu, skønt Herre og Lærer, har vasket jeres fødder, skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har nemlig givet jer et forbillede, for at I også skal gøre som jeg har gjort ved jer.“ — Johannes 13:6-15.
Jesus indstiftede ikke her en rituel fodvaskning. Han hjalp snarere sine apostle til at få en ny sindsindstilling — at være ydmyge og villige til at gøre det simpleste arbejde til gavn for deres brødre. Med tiden fik de fat i hvad Jesus mente. Læg mærke til hvad der skete mange år senere da apostlene var med til at behandle spørgsmålet om omskærelse. Selv om der var „megen diskussion“, bevarede de tilstedeværende god orden og lyttede respektfuldt til hinandens synspunkter. Det ser desuden ud til at det var disciplen Jakob der var ordstyrer ved dette møde, ikke en af apostlene, sådan som man ellers kunne have forventet. Denne detalje i beretningen i Apostelgerninger vidner om at apostlene havde gjort betydelige fremskridt med hensyn til at vise ydmyghed. — Apostelgerninger 15:6-29.
Hvad kan vi lære?
Jesus gav en magtfuld lektion i ydmyghed ved at vaske sine disciples fødder. Kristne bør ikke mene at de er så betydningsfulde at andre altid skal betjene dem, og de bør heller ikke stræbe efter at opnå ære og anseelse. I stedet bør de følge det forbillede Jesus satte, han der ’ikke kom for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Mattæus 20:28) Jesu disciple skal være villige til at udføre de simpleste tjenester for hinanden.
Peter kunne med god grund skrive: „I skal alle iføre jer ydmyghed over for hinanden, for Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ (1 Peter 5:5) Det græske ord for „iføre jer“ (ordret: ’binde om jer’) er afledt af et ord der bruges om „en træls forklæde“. Under et sådant forklæde var den løse klædning bundet op. Hentydede Peter her til det Jesus gjorde da han bandt et håndklæde om sig og vaskede apostlenes fødder? Det kan man ikke sige med sikkerhed. Det gjorde ikke desto mindre et uudsletteligt indtryk på Peter at Jesus ydmygt betjente andre, og det bør det gøre på alle der gerne vil følge Jesu eksempel. — Kolossenserne 3:12-14.