Det største menneske der har levet
„Du er Messias, den levende Guds søn.“ — MATTÆUS 16:16
1, 2. (a) Ud fra hvilke kriterier vil nogle måske kalde et menneske ’stort’? (b) Hvilke historiske herskere er blevet kaldt ’store’, og hvorfor?
HVEM mener du er det største menneske der har levet? Ja, hvad er det overhovedet der gør et menneske ’stort’? At det har særlige evner som hærfører? At det har stærke muskler? At det har en usædvanlig forstand?
2 Mange herskere er blevet kaldt ’store’, for eksempel Kyros den Store, Alexander den Store og Karl den Store, der blev kaldt „stor“ allerede mens han levede. I kraft af deres stærke personlighed havde de stor magt over deres undergivne.
3. (a) Hvad er én prøvesten for et menneskes storhed? (b) Hvem er efter denne målestok det største menneske der har levet?
3 Historikeren H. G. Wells skrev for over 50 år siden hvordan han bedømte et menneskes storhed: „Historikerens prøvesten for et menneskes storhed er: ’Hvad har han iværksat som kunne gro? Har han ført andre ind på nye tankespor med en styrke der fortsætter uformindsket når han er borte?’ Efter denne målestok er Jesus den største,“ erkendte han. Selv Napoleon Bonaparte sagde: „Jesus Kristus har påvirket og befalet over sine undersåtter uden at være synligt og legemligt til stede.“
4. (a) Hvilke modstridende opfattelser findes om Jesus? (b) Hvilken plads i historien tildeler en ikkekristen historiker Jesus?
4 Nogle mener imidlertid at Jesus ikke er en historisk person, men blot en sagnfigur. Andre tilbeder ham i den overbevisning at han er Gud der kom ned til jorden som Jesus. Men H. G. Wells, der udelukkende baserede sine slutninger på de historiske vidnesbyrd om Jesu liv som menneske, skrev: „Det er interessant og betegnende at en historiker, uden nogen som helst teologiske fordomme, føler at han ikke ærligt kan skildre menneskehedens fremgang uden at give en fattig lærer fra Nazaret en fremtrædende plads. . . . En historiker som jeg, der ikke engang kalder sig kristen, opdager at opmærksomheden uundgåeligt samler sig om denne særdeles bemærkelsesværdige mands liv og personlighed.“
Har Jesus virkelig levet?
5, 6. Hvad har historikerne H. G. Wells og Will Durant at sige om hvorvidt Jesus har levet?
5 Hvad ville du sige hvis nogen sagde til dig at Jesus aldrig har levet, at han bare er en sagnfigur, opfundet af nogle der levede i det første århundrede? H. G. Wells erkender at „vi ikke ved så meget om [Jesus] som vi gerne ville vide“, men siger alligevel: „De fire evangelier . . . enes om at give os billedet af en meget udpræget personlighed. De bærer virkelighedens præg. At antage at han aldrig har levet, at beretningerne om hans liv er frit opfundne, er vanskeligere og rejser mange flere problemer for historikeren end at acceptere de grundlæggende elementer i evangelierne som kendsgerninger.“
6 Den anerkendte historiker Will Durant argumenterede på omtrent samme måde da han sagde: „At nogle ganske få og jævne mænd [der kaldte sig kristne] i løbet af en enkelt generation skulle have været i stand til at konstruere en så stærk og betagende personlighed, en så ophøjet etik og en så inspirerende vision af menneskeligt broderskab, ville have været et mirakel, der var endnu mere utroligt end noget af dem, der berettes om i evangelierne.“
7, 8. Hvor stor indflydelse havde Jesus på historien?
7 Man kan altså spørge dem der tvivler på at Jesus har levet: Kunne en sagnskikkelse — en person der aldrig har levet — påvirke menneskehedens historie i en sådan grad? Opslagsværket The Historians’ History of the World anfører: „De historiske følger af [Jesu] virke var, selv fra et ikkereligiøst synspunkt, mere gennemgribende end nogen anden historisk persons gerninger. Med hans fødsel begynder en ny tidsalder som anerkendes af alle verdens vigtigste kulturer.“ Den dag i dag benytter nogle kalendere det formodede tidspunkt for Jesu fødsel som udgangspunkt. Som The World Book Encyclopedia siger: „Årstal før dette år angives som f.Kr., eller før Kristus. Årstal efter dette år angives som A.D., eller Anno Domini (i det Herrens år).“
8 Ved sin dynamiske lære og den måde han selv efterlevede den på, har Jesus i næsten to tusind år haft en umådelig indflydelse på utallige mennesker. En skribent har rammende sagt: „Denne ene person har øvet større indflydelse på menneskers liv end alle de hære der nogen sinde er draget i krig, alle de flåder der er bygget, alle de parlamenter der har forhandlet og alle de konger der har regeret.“ En skeptiker vil måske alligevel indvende: „Vi ved ikke andet om Jesus end det der står i Bibelen. Der findes ingen andre samtidige optegnelser om ham.“ Men er det rigtigt?
9, 10. (a) Hvad har verdslige oldtidshistorikere og skribenter sagt om Jesus? (b) Hvad konkluderer et anset opslagsværk på grundlag af oldtidshistorikeres vidnesbyrd?
9 Det er sandt at fortidens verdslige historikere ikke siger meget om Jesus, men han nævnes dog. Den anerkendte romerske historiker Cornelius Tacitus fra det første århundrede skrev at den romerske kejser Nero ’gav de kristne skylden for Roms brand’, og derefter forklarer Tacitus: „Disse mennesker havde [betegnelsen kristne] efter Kristus, som under Tiberius’ regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus.“ Svetonius og Plinius den Yngre, romerske historieskrivere fra samme tid, omtalte også Jesus. Og den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede skriver i Jødernes Oldtidshistorie om den kristne discipel Jakobs død. Josefus forklarer at Jakob var „en broder til Jesus, der kaldtes Kristus“.
10 The New Encyclopædia Britannica konkluderer derfor: „Disse uafhængige oplysninger er et vidnesbyrd om at end ikke kristendommens modstandere i gammel tid betvivlede at Jesus virkelig havde levet, hvilket blev bestridt første gang og med mangelfuld begrundelse af flere forfattere i slutningen af det 18. århundrede og videre gennem det 19. og i begyndelsen af det 20. århundrede.“
Hvem var Jesus egentlig?
11. (a) Hvad er den væsentligste kilde til historiske oplysninger om Jesus? (b) Hvilket spørgsmål stillede Jesu egne disciple om hans identitet?
11 Det vi i øjeblikket ved om Jesus blev dog i alt væsentligt nedskrevet af hans egne disciple i det første århundrede. Vi finder deres beretninger i de bibelbøger der kaldes evangelierne; de er skrevet af to af Jesu apostle, Mattæus og Johannes, og af to af hans disciple, Markus og Lukas. Hvad fortæller disse beretninger os om Jesus? Hvem var han? Det spekulerede hans disciple også over. Da de så hvordan Jesus kunne få søens oprørte bølger til at lægge sig, spurgte de forbløffet: „Hvem er dette menneske egentlig?“ Ved en senere lejlighed spurgte Jesus selv apostlene: „Hvem siger I jeg er?“ — Markus 4:41; Mattæus 16:15.
12. Hvordan ved vi at Jesus ikke er Gud?
12 Hvad ville du svare hvis du blev spurgt om det? Hvem var Jesus egentlig? Mange i kristenheden ville sikkert sige at han var den almægtige Gud der var kommet ned til jorden som et menneske; Gud iklædt kød og blod. Men Jesu disciple havde ikke denne opfattelse. Apostelen Peter kaldte ham „Messias, den levende Guds søn“. (Mattæus 16:16) Og uanset hvor meget man leder, vil man aldrig læse at Jesus selv hævdede at være Gud. Han fortalte tværtimod jøderne at han var „Guds søn“, ikke Gud selv. — Johannes 10:36.
13. Hvordan var Jesus forskellig fra alle andre mennesker?
13 Da Jesus gik på vandet måtte hans disciple erkende at han ikke var noget helt almindeligt menneske. (Johannes 6:18-21) Han var noget ganske særligt. Det skyldtes at han tidligere havde levet som en åndeskabning i himmelen sammen med Gud. Han havde været en engel, og han omtales i Bibelen som ærkeengelen. (1 Thessaloniker 4:16; Judas 9) Gud havde skabt ham før alt andet. (Kolossenserne 1:15) I en periode hvis længde vi ikke kender, endnu før det fysiske univers blev skabt, havde Jesus i himmelen et nært fællesskab med sin Fader, Jehova Gud, den store Skaber. — Ordsprogene 8:22, 27-31; Prædikeren 12:1.
14. Hvordan blev Jesus et menneske?
14 For næsten to tusind år siden overførte Gud sin søns liv til en kvindes moderskød, og Jesus blev et menneske, en jordisk søn af Gud, født af en kvinde sådan som mennesker bliver det. (Galaterne 4:4) Mens Jesus voksede som foster i sin moder Marias liv, og som barn og ung mand, var han afhængig af dem Gud havde udvalgt til at være hans jordiske forældre. Men på et tidspunkt nåede han frem til modenhed som voksen mand, og på det tidspunkt fik han åbenbart den fulde erindring om det liv han havde haft hos Gud i himmelen. Dette skete ved hans dåb ’da himlene åbnedes’. — Mattæus 3:16; Johannes 8:23; 17:5.
15. Hvordan ved vi at Jesus virkelig var et menneske da han levede på jorden?
15 Ja, Jesus var et højst usædvanligt menneske. Men han var ikke desto mindre et menneske, en mand der svarede til Adam, det første menneske Gud skabte og satte i Edens have. Apostelen Paulus skrev: „’Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.’ Den sidste Adam blev til en levendegørende ånd.“ Jesus kaldes „den sidste Adam“ fordi han ligesom Adam var et fuldkomment menneske. Men efter Jesu død blev han oprejst og kom igen op til sin Fader i himmelen som en åndeskabning. — 1 Korinther 15:45.
Hvordan vi bedst kan lære om Gud
16. (a) Hvorfor var det et stort privilegium at være sammen med Jesus? (b) Hvorfor kunne det siges at det at se Jesus var det samme som at se Gud?
16 Tænk engang over det utrolige privilegium det var at omgås Jesus personligt da han var her på jorden! Kan du forestille dig hvordan det må have været at lytte til, tale med, betragte, og samarbejde med en der måske i milliarder af år havde levet i et nært fællesskab med Jehova Gud i himmelen? Som en trofast søn efterlignede Jesus sin himmelske Fader i alt hvad han foretog sig. Ja, Jesus efterlignede sin Fader så nøje at han kort før sin henrettelse kunne sige til sine apostle: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9, 10) I enhver situation her på jorden gjorde han hvad hans Fader, den almægtige Gud, ville have gjort hvis Han havde været her. Når vi læser om Jesu Kristi liv og tjeneste, lærer vi altså i realiteten hvordan Gud selv er.
17. Hvilket formål tjente Vagttårnets artikelserie „Jesu liv og tjeneste“?
17 Serien „Jesu liv og tjeneste“, der blev bragt fortløbende i Vagttårnet fra april 1985 til juni 1991, gav ikke blot en god beskrivelse af mennesket Jesus, men lærte os også meget om hans himmelske Fader, Jehova Gud. Efter de første to afsnit skrev en pioner til Vagttårnsselskabet: „Man kan ikke komme nær til Faderen på nogen bedre måde end ved at lære Sønnen bedre at kende!“ Og det er sandt. Faderens kærlige omsorg for menneskene kom til udtryk gennem Sønnens liv.
18. Hvem er ophavsmand til budskabet om Riget, og hvordan anerkendte Jesus dette?
18 Jesus viste sin kærlighed til Faderen ved helt at underkaste sig hans vilje. Til nogle jøder der søgte at slå ham ihjel, sagde han: „Jeg [gør] intet . . . af mig selv; men jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Jesus havde altså ikke selv fundet på det budskab han forkyndte. Det stammede fra Jehova Gud! Og Jesus lod gang på gang al ære gå til sin Fader. „Jeg har ikke talt af egen tilskyndelse,“ sagde han, „men Faderen selv, som har sendt mig, har givet mig bud om hvad jeg skal sige og hvad jeg skal udtale. . . . Hvad jeg siger, det siger jeg derfor således som Faderen har fortalt mig det.“ — Johannes 12:49, 50.
19. (a) Hvordan ved vi at Jesus underviste på samme måde som Jehova? (b) Hvorfor var Jesus det største menneske der har levet?
19 Men Jesus nøjedes ikke med at sige eller fremholde det Faderen fortalte ham. Han gjorde langt mere end det. Han fremholdt det på samme måde som Faderen ville have fremholdt det. Ja, i alle situationer handlede han og reagerede han præcis som Faderen ville have gjort under de samme omstændigheder. „Sønnen kan slet intet gøre af sig selv,“ forklarede Jesus, „men kun hvad han ser Faderen gøre. For hvad denne end gør, dette gør også Sønnen på samme måde.“ (Johannes 5:19) Jesus afspejlede til fuldkommenhed og på alle områder sin Fader, Jehova Gud. Det er ikke så mærkeligt at Jesus er det største menneske der har levet! Det er derfor meget vigtigt at vi nøje betragter dette bemærkelsesværdige menneske.
Guds kærlighed ses i Jesus
20. Hvordan kunne apostelen Johannes vide at „Gud er kærlighed“?
20 Hvad lærer vi først og fremmest ved et dybtgående og omhyggeligt studium af Jesu liv og tjeneste? Apostelen Johannes erkendte at ’ingen nogen sinde har set Gud’. (Johannes 1:18) Alligevel kunne han med fuld forvisning skrive i Første Johannesbrev 4:8 at „Gud er kærlighed“. Det kunne han fordi han kendte Guds kærlighed fra det han havde set hos Jesus.
21. Hvad var det der gjorde Jesus til det største menneske der har levet?
21 Ligesom sin Fader var Jesus kærlig, ydmyg, medfølende og imødekommende. De svage og undertrykte følte sig godt tilpas hos ham, ligesom alle andre gjorde — mænd, kvinder og børn, rige, fattige og mægtige, og også syndere. Ja, det var især Jesu enestående eksempel med hensyn til at efterligne sin Fader og vise kærlighed der gjorde ham til det største menneske der har levet. Selv Napoleon Bonaparte skal have sagt: „Alexander, Cæsar, Karl den Store og jeg selv har grundlagt imperier, men hvad grundlagde vi vort genis frembringelser på? På magt. Jesus Kristus alene grundlagde sit rige på kærlighed, og den dag i dag ville millioner af mennesker gå i døden for ham.“
22. Hvad gjorde Jesu lære revolutionerende?
22 Jesu lære var revolutionerende. „Modstå ikke den der er ond; men uanset hvem der giver dig en lussing på din højre kind, så vend også den anden til,“ sagde han. „Bliv ved med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer.“ „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 5:39, 44; 7:12) Verden ville bestemt se anderledes ud hvis alle fulgte disse enestående råd!
23. Hvad gjorde Jesus for at nå ind til folks hjerte og motivere dem til at gøre godt?
23 Jesu lignelser eller billedtaler rørte tilhørernes hjerte og tilskyndede dem til at gøre godt og sky det onde. Måske husker du den kendte beretning om en foragtet samaritaner der hjalp en tilskadekommen mand af en anden nationalitet og hvor nogle religiøse mænd fra mandens egen nation ikke ville hjælpe ham. Eller beretningen om en medfølende, tilgivende fader og hans fortabte søn. Tænk også på beretningen om kongen der eftergav en træl en gæld på 60 millioner denarer, hvorefter trællen fik kastet en anden træl i fængsel fordi denne ikke kunne betale ham sin gæld på blot 100 denarer. Med enkle illustrationer viste Jesus det afskyelige ved selviskhed og grådighed, og det tiltalende ved kærlighed og barmhjertighed. — Mattæus 18:23-35; Lukas 10:30-37; 15:11-32.
24. Hvorfor kan man sige at Jesus afgjort er det største menneske der har levet?
24 Men det der især fik folk til at føle sig draget til Jesus og påvirkede deres tilværelse i en positiv retning, var at han selv efterlevede det han lærte andre. Han fandt sig tålmodigt i andres fejl. Da hans disciple småskændtes om hvem der var den største, retledte han dem venligt i stedet for at irettesætte dem strengt. Han dækkede ydmygt deres behov, og vaskede endog deres fødder. (Markus 9:30-37; 10:35-45; Lukas 22:24-27; Johannes 13:5) Til sidst led han frivilligt en smertefuld død, ikke blot for deres skyld, men til gavn for hele menneskeheden! Jesus er afgjort det største menneske der har levet.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke vidnesbyrd er der om at Jesus var en historisk person?
◻ Hvordan ved vi at Jesus var et menneske, og hvordan adskilte han sig alligevel fra alle andre mennesker?
◻ Hvorfor er det at undersøge Jesu liv den bedste måde hvorpå man kan lære om Gud?
◻ Hvad kan vi lære om Guds kærlighed ved at læse om Jesus?
[Illustration på side 10]
Jesu apostle spurgte forbløffet: „Hvem er dette menneske egentlig?“