Vi kan lære af Jesu mirakler
„PÅ DEN tredje dag blev der holdt et bryllup i Kana i Galilæa . . . Jesus og hans disciple var også indbudt til brylluppet. Da vinen slap op sagde Jesu moder til ham: ’De har ingen vin.’“ Denne hændelse var optakten til Jesu første mirakel. — Johannes 2:1-3.
Var dette problem ikke for ubetydeligt, for banalt til at man skulle gøre Jesus opmærksom på det? En bibelkyndig forklarer: „I Orienten var gæstfrihed en hellig pligt . . . Ægte gæstfrihed, især ved bryllupsfester, krævede en overdådighed. Hvis forsyningerne [slap op] ved en bryllupsfest, ville familien og det unge par aldrig kunne leve med skammen.“
Jesus gik derfor i aktion. Han bemærkede at der stod „seks vandkar af sten, som jødernes renselsesregler kræver det“. Det var skik og brug blandt jøderne at foretage en rituel afvaskning før måltiderne, og der krævedes en forholdsvis stor mængde vand til brug for de tilstedeværende. „Fyld karrene med vand,“ sagde Jesus til tjenerne. Jesus var ikke ’skaffer’ ved festen, men han var ligefrem og talte med autoritet. Beretningen lyder: „Da nu skafferen smagte på vandet . . . var [det] blevet til vin.“ — Johannes 2:6-9; Markus 7:3.
Det kan måske virke mærkeligt at noget så almindeligt som et bryllup skulle være scenen for Jesu første mirakel, men hændelsen fortæller meget om Jesus. Han var ugift og talte ved forskellige lejligheder med sine disciple om fordelene ved den enlige stand. (Mattæus 19:12) Men det at han var til stede ved en bryllupsfest viser at han bestemt ikke var imod ægteskab. Han var afbalanceret og støttede ægteskabsordningen. Han betragtede den som noget der var ærefuldt i Guds øjne. — Jævnfør Hebræerbrevet 13:4.
Jesus var ikke den strenge asket som kirkelige billedkunstnere senere har gjort ham til. Det er åbenlyst at han holdt af at være sammen med andre og at han ikke var modstander af selskabelighed. (Jævnfør Lukas 5:29.) Hans væremåde er et eksempel for hans disciple. Jesus viste dem at de ikke skulle være unødigt højtidelige eller alvorlige — som om retskaffenhed betød glædesløshed. Nej, kristne blev senere tilskyndet: „Glæd jer altid i Herren.“ (Filipperne 4:4) Kristne i dag er opmærksomme på at holde adspredelse inden for rimelighedens grænser. De finder glæde i tjenesten for Gud, men de følger også Jesu eksempel og finder indimellem tid til at glæde hinanden med selskabeligt samvær.
Læg også mærke til at Jesus var medfølende. Han var ikke forpligtet til at udføre et mirakel. Der var ikke nogen profeti i den retning der skulle opfyldes. Jesus følte sig åbenbart tilskyndet af sin moders bekymring og brudeparrets situation. Deres følelser betød noget for ham, og han ønskede at spare dem for en pinlig episode. Opbygger det ikke din tillid til at Kristus er oprigtigt interesseret i dig — selv i dine mere almindelige problemer? — Jævnfør Hebræerbrevet 4:14-16.
Eftersom hvert vandkar kunne „rumme to eller tre mål“, var det et temmelig stort kvantum vin Jesus fremskaffede — muligvis 390 liter. (Johannes 2:6) Hvorfor så stor en mængde? Jesus fremmede ikke drukkenskab, noget Gud fordømmer. (Efeserne 5:18) Nej, han viste en gavmildhed som Guds. Vin var en almindelig drik, og derfor kunne enhver overskydende mængde gemmes til senere lejligheder. — Jævnfør Mattæus 14:14-20; 15:32-37.
De første kristne efterlignede Jesu eksempel med hensyn til at vise gavmildhed. (Jævnfør Apostelgerninger 4:34, 35.) Også i dag tilskyndes Jehovas tjenere til at ’gøre sig det til en regel at give’. (Lukas 6:38) Jesu første mirakel har desuden profetisk betydning. Det viser at Gud i fremtiden generøst vil berede „et festmåltid . . . med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine“, og fuldstændig fjerne hungersnød. — Esajas 25:6.
Hvad kan vi så lære af de mange mirakuløse helbredelser Jesus udførte?
Gode gerninger på sabbatten
„Stå op, tag din båre og gå.“ Sådan sagde Jesus til en mand som havde været syg i 38 år. Evangelieberetningen fortsætter: „Så blev manden straks rask, og han tog sin båre og begyndte at gå.“ Overraskende nok var det ikke alle der blev glade ved denne begivenhed. Der siges videre: „På grund af dette gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han gjorde disse ting på sabbatten.“ — Johannes 5:1-9, 16.
Sabbatten skulle være en dag med hvile og glæde for alle. (2 Mosebog 20:8-11) På Jesu tid var den blevet et sammensurium af undertrykkende, menneskeskabte regler. Den bibelkyndige Alfred Edersheim har skrevet at der i de lange Talmud-passager om sabbatsloven „drøftes spørgsmål med en iver som gjaldt det sager af stor religiøs vigtighed, mens det i virkeligheden drejer sig om ting som et fornuftigt menneske næppe ville beskæftige sig med“. (The Life and Times of Jesus the Messiah) Rabbinerne gjorde det til et spørgsmål om liv eller død at overholde nogle latterlige, hjemmelavede regler som styrede faktisk ethvert område af en jødes tilværelse — ofte med koldblodig tilsidesættelse af menneskelige følelser. Et sabbatsbud lød: „Hvis en bygning styrter sammen over en mand og der er tvivl om hvorvidt han er der eller ej, hvorvidt han lever eller er død, eller hvorvidt han er hedning eller israelit, kan man fjerne murbrokkerne over ham. Hvis han lever kan man grave ham helt fri; men er han død skal man lade ham ligge.“ — Traktat Yoma 8:7, The Mishnah, oversat til engelsk af Herbert Danby.
Hvordan betragtede Jesus et sådant pedanteri? Da han blev kritiseret for at helbrede på sabbatten, sagde han: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Johannes 5:17) Jesus udførte ikke et betalt arbejde som skulle skaffe ham indtjening. Han gjorde Guds vilje. I lighed med levitterne, som havde lov til at udføre helligt arbejde på sabbatten, kunne Jesus fortsat udføre sit gudgivne hverv som Messias, uden at bryde Guds lov. — Mattæus 12:5.
Jesu helbredelser på sabbatten afslørede også at farisæerne og de skriftlærde var ’overmåde retfærdige’ — stive og uligevægtige i deres tankegang. (Prædikeren 7:16) Det var selvfølgelig ikke Guds mening at gode gerninger skulle begrænses til visse dage i ugen; og heller ikke at sabbatten blot skulle være en meningsløs øvelse i at følge nogle regler. I Markus 2:27 siger Jesus: „Sabbatten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.“ Jesus holdt af mennesker, ikke af vilkårlige love.
Kristne i dag bør heller ikke gå overdrevent meget op i regler, eller være ubøjelige. De der har ansvar i menigheden undlader at bebyrde andre med omfattende menneskeskabte regler og retningslinjer. Jesu eksempel tilskynder os også til at være på udkig efter muligheder for at gøre godt. For eksempel vil en kristen aldrig ræsonnere som så, at han kun vil forkynde Bibelens ord når han formelt deltager i forkyndelsen fra hus til hus eller befinder sig på talerstolen i rigssalen. Ifølge apostelen Peter vil vi som kristne ’altid være rede til at forsvare os over for enhver som kræver os til regnskab for det håb der er i os’. (1 Peter 3:15) Gode gerninger er ikke begrænset til et bestemt tidsrum.
En lektion i medfølelse
I Lukas 7:11-17 berettes der om et andet fantastisk mirakel. Ifølge beretningen „tog [Jesus] til en by der hed Nain, og hans disciple og en stor folkemængde tog med ham“. Også i dag kan man se gravsteder sydøst for den arabiske by Nein. „Da han nærmede sig byens port“ blev han opmærksom på et stort opløb. „Se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende.“ H. B. Tristram bemærker at „begravelsesritualet ikke har ændret sig“ fra gammel tid, og han tilføjer: „Jeg har set de kvinder der går foran ligbåren, anført af de professionelle grædekoner. De strækker armene i vejret, river sig i håret, gestikulerer vildt af sorg og råber navnet på den afdøde.“ — Eastern Customs in Bible Lands.
I dette højrøstede virvar går den sørgende enke, hvis hele fremtoning må have afspejlet stor smerte. Hun havde allerede mistet sin mand og betragtede nu sin søn som, for at bruge forfatteren Herbert Lockyers ord, „sin alderdoms stav og ensomheds trøst — hjemmets støtte og grundpille. Med tabet af hendes eneste søn var det sidste holdepunkt væk.“ (All the Miracles of the Bible) Lukas beskriver Jesu reaktion med ordene: „Da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’“ Udtrykket „fik inderligt ondt af“ kommer af et græsk ord der bogstaveligt betyder „indvolde“. Det betyder „at blive bevæget i sine indre organer“. (Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words) Ja, Jesus blev dybt bevæget i sit indre.
Jesu egen moder var sandsynligvis enke på dette tidspunkt, så han kendte udmærket smerten ved at miste sin adoptivfader Josef. (Jævnfør Johannes 19:25-27.) Enken havde ikke nødig at bønfalde Jesus. „Han [gik] hen og rørte ved ligbåren“, på trods af at man under Moseloven blev uren af at røre et dødt legeme. (4 Mosebog 19:11) Ved sine mirakuløse evner kunne Jesus fjerne årsagen til urenheden. „Han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.“
Denne beretning giver en rørende lektion i medfølelse. Kristne skal ikke efterligne den kærlighedskolde holdning der kommer til udtryk i disse „sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Tværtimod opfordres vi i Første Petersbrev 3:8: „Endelig skal I alle være enssindede, idet I viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed, har inderlig medlidenhed.“ Vi kan ikke oprejse døde eller helbrede alvorlig sygdom. Men vi kan yde praktisk hjælp og trøst til pårørende, måske blot ved at være hos dem og græde med dem. — Romerne 12:15.
Denne opstandelse som Jesus udvirkede peger også ud i fremtiden — til en tid hvor „alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud“. (Johannes 5:28, 29) Jorden over vil alle de der har mistet deres kære, mærke Jesu medfølelse når afdøde mødre, fædre, børn og venner kommer frem fra graven.
Belæringen i miraklerne
Jesu mirakler var altså ikke blot spændende magtdemonstrationer. De herliggjorde Gud, og er et mønster for kristne som tilskyndes til at ’herliggøre Gud’. (Romerne 15:6) De tilskynder os til at gøre godt, at vise gavmildhed og medfølelse. Og hvad vigtigere er, de er en forudskildring af de kraftige gerninger der vil blive udført under Kristi tusindårsrige.
Det var i et forholdsvis begrænset område af jorden Jesus udførte sine mirakler. (Mattæus 15:24) Som herliggjort Konge råder han over hele jorden. (Salme 72:8) I det første århundrede måtte de der blev helbredt og oprejst af Jesus, senere dø. Under hans himmelske kongedømme vil synd og død blive fjernet fuldstændigt, og bane vej for evigt liv. (Romerne 6:23; Åbenbaringen 21:3, 4) Jesu mirakler giver os håb om en storslået fremtid. Jehovas vidner har hjulpet millioner til at få et ægte håb om at blive en del af denne fremtid. I mellemtiden giver Jesu mirakler os en vidunderlig forudskildring af det der snart skal ske.
[Illustration på side 7]
Jesus forvandler vand til vin