14:16, 17; 16:7, 8, 13, 14 — Hvorfor bruges stedordet „den“ om hjælperen, eller sandhedens ånd, i Johannes 14:16, 17, og „ham“ og „han“ i Johannes 16:7, 8, 13, 14? Det har man gjort udelukkende af grammatiske grunde. På græsk, som Johannes skrev sit evangelium på, er ordet for „hjælper“ hankøn, mens ordet for „ånd“ er intetkøn. I sin gengivelse af Jesu ord bruger Johannes det personlige stedord i hankøn, „han“ eller „ham“, om det hjælperen ville gøre. Når der tales om hvad sandhedens ånd ville gøre, står stedordet i intetkøn (på dansk gengivet med fælleskøn, „den“).

14:26; 16:13. Jehovas hellige ånd tjener som en lærer for os og minder os om flere ting. Den er også med til at åbenbare sandheder. Som følge heraf kan den hjælpe os til at vokse i kundskab, visdom, indsigt og dømmekraft samt til at forbedre vores tænkeevne. Vi må derfor være vedholdende i bønnen, især når vi beder om at få denne ånd. — Luk. 11:5-13.