Pilatus erklærer: “Se! Mennesket!”

Pilatus har sagt til folkemængden der vil have Jesus dræbt: “Jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget af det I anklager ham for. Det kunne Herodes heller ikke.” (Lukas 23:14, 15) I et forsøg på at skåne Jesus forsøger Pilatus sig nu med en anden fremgangsmåde. Han siger: “Jeg [plejer] at løslade en fange hver påske. Vil I have at jeg løslader jødernes konge?” – Johannes 18:39.

Pilatus kender til en fange ved navn Barabbas, der er kendt som en røver, oprører og morder. Så han spørger: “Hvem vil I have at jeg løslader – Barabbas eller Jesus, den såkaldte Kristus?” Folket, som er blevet ophidset af de øverste præster, kræver at få Barabbas løsladt, ikke Jesus. Pilatus spørger en gang til: “Hvem af de to vil I have at jeg løslader?” “Barabbas,” råber folkemængden. – Matthæus 27:17, 21.

Forfærdet spørger Pilatus dem: “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, den såkaldte Kristus?” De råber: “Pælfæst ham!” (Matthæus 27:22) Samvittighedsløst kræver de at en uskyldig mand skal dræbes. Pilatus spørger indtrængende: “Hvorfor? Hvad forkert har denne mand gjort? Jeg kan ikke se at han har gjort noget der kræver dødsstraf. Jeg vil derfor piske ham og løslade ham.” – Lukas 23:22.

Trods Pilatus’ gentagne forsøg råber den vrede folkeskare i kor: “Pælfæst ham!” (Matthæus 27:23) De religiøse ledere har skabt så voldsomt et raseri hos folk at de vil se blod! Og det er ikke blodet af en eller anden kriminel, en morder. Det er blodet af en uskyldig mand der fem dage tidligere blev modtaget i Jerusalem som konge. Hvis Jesus’ disciple er til stede, holder de sig tavst i baggrunden.

Pilatus kan se at hans bestræbelser ikke nytter noget som helst. Der er ved at opstå tumult, så han tager noget vand og vasker sine hænder for øjnene af folkemængden. Han siger til dem: “Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det må blive jeres ansvar.” Selv det får ikke folk til at ændre holdning. De siger: “Lad hans blod komme over os og over vores børn.” – Matthæus 27:24, 25.

Statholderen vil hellere stille folkemængden tilfreds end at gøre det han ved er rigtigt. Han lader pøblen få sin vilje og løslader Barabbas. Jesus bliver nu klædt af og pisket.

Efter denne brutale behandling fører soldaterne Jesus ind i statholderens palads. Hele hærafdelingen samles, og de genoptager mishandlingen af ham. De fletter en krone af tornede grene og presser den ned over hans hoved. Soldaterne giver også Jesus en kæp i højre hånd, giver ham en kongelig kappe på og siger hånende: “Vær hilset, jødernes konge!” (Matthæus 27:28, 29) De spytter på ham og bliver ved med at slå ham i ansigtet. De tager kæppen fra ham og slår ham i hovedet med den så tornene på den ydmygende “krone” trænger dybere ned i hans hovedbund.

Jesus’ påfaldende værdighed og styrke under alt dette imponerer Pilatus så meget at han gør endnu et forsøg på at blive fri for ansvaret for Jesus’ henrettelse. Han siger: “Jeg fører ham ud til jer så I kan vide at jeg ikke mener at han er skyldig i noget.” Tror Pilatus mon at folkemængden vil ændre holdning hvis de ser Jesus helt forslået og blødende? Da Jesus står foran den nådesløse pøbel, erklærer Pilatus: “Se! Mennesket!” – Johannes 19:4, 5.

Selvom Jesus er medtaget og såret, viser han en stille værdighed og ro som Pilatus lægger mærke til og beundrer, for hans ord afspejler tilsyneladende både respekt og medlidenhed.