Bibelens 38. bog — Zakarias’ Bog

Skribent: Zakarias

Skrevet i: Jerusalem

Fuldført: 518 f.v.t.

Spænder over: 520-518 f.v.t.

 1. Hvordan forholdt det sig med templet i Jerusalem da Zakarias begyndte at profetere?

ARBEJDET med opførelsen af Jehovas tempel i Jerusalem var gået i stå da Zakarias begyndte at profetere. Mens Salomon havde bygget det første tempel på syv og et halvt år (1 Kong. 6:37, 38), var de hjemvendte jøder langtfra færdige med det nye tempel skønt de nu havde boet i Jerusalem i sytten år. Arbejdet var til sidst fuldstændig standset på grund af det forbud Artaxerxes (enten Bardija eller Gaumata) havde udstedt. Men nu gik det igen fremad med arbejdet, trods det officielle forbud. Gennem Haggaj og Zakarias opmuntrede Jehova folket til at tage fat på byggeriet igen og holde ud indtil det var fuldført. — Ezra 4:23, 24; 5:1, 2.

 2. Hvorfor så opgaven ud som et bjerg, men hvad henledte Zakarias jødernes opmærksomhed på?

² Arbejdet der lå foran dem var som et bjerg. (Zak. 4:6, 7) De var få, mens modstanderne var mange. Nok var deres fyrste, Zerubbabel, af Davids slægtslinje, men nogen konge havde de ikke og de stod under fremmed herredømme. Det nemmeste var at give op og blot tænke på sig selv; men det der var brug for nu, var stærk tro og målbevidst handling! Gennem Zakarias henledte Jehova jødernes opmærksomhed på sine umiddelbare hensigter og sine endnu mere storslåede fremtidige hensigter og styrkede dem således til det arbejde der skulle gøres. (8:9, 13) Tiden var ikke til at de bar sig ad ligesom deres forfædre, der ikke viste værdsættelse. — 1:5, 6.

 3. (a) Hvem var Zakarias, og hvorfor er hans navn passende? (b) Hvornår blev Zakarias’ profeti udtalt og nedskrevet?

³ Hvem var Zakarias? I Bibelen nævnes omkring 30 forskellige personer af det navn. Imidlertid omtales den der har skrevet Zakarias’ Bog som „Zakarias, søn af Berekja, søn af profeten Iddo“. (Zak. 1:1; Ezra 5:1; Neh. 12:12, 16) Hans navn (hebraisk: Zekharjahʹ) betyder „Jehova har husket“. Zakarias’ Bog gør det meget klart at „hærstyrkers Jehova“ husker sit folk og gør godt imod det for sit eget navns skyld. (Zak. 1:3) De datoer der nævnes i bogen viser at den spænder over mindst to år. Det var „i den ottende måned i Darius’ andet år“ (i oktober/november 520 f.v.t.) at tempelbyggeriet blev genoptaget og Zakarias begyndte at profetere. (1:1) Bogen omtaler også „den fjerde dag i den niende måned, i kislev“, i „kong Darius’ fjerde år“ (omkring 1. december 518 f.v.t.). (7:1) Følgelig har Zakarias uden tvivl udtalt — og nedskrevet — sin profeti i løbet af årene 520-518 f.v.t. — Ezra 4:24.

 4, 5. (a) Hvorfor forudsagde Zakarias Tyrus’ fald længe efter at Nebukadnezar havde belejret byen? (b) Hvilke profetiers opfyldelse vidner på særlig overbevisende måde om at bogen er inspireret?

⁴ De der studerer Zakarias’ Bog vil finde rigelige beviser for at den er ægte. Tag som eksempel byen Tyrus. Kong Nebukadnezar af Babylon havde ødelagt Tyrus efter tretten års belejring. Det betød dog ikke byens endeligt. Mange år senere forudsagde Zakarias Tyrus’ fuldstændige ødelæggelse. Ved at anlægge sin berømte dæmning ødelagde Alexander den Store øbyen Tyrus. Han viste ingen skånsel men brændte det hele ned til grunden, hvorved Zakarias’ profeti, der var udtalt omkring to hundrede år tidligere, gik i opfyldelse.a — Zak. 9:2-4.

⁵ Det stærkeste bevis for at bogen er inspireret af Gud, er dog at dens profetier om Messias, Kristus Jesus, er gået i opfyldelse, hvad man kan se ved at sammenligne Zakarias 9:9 med Mattæus 21:4, 5 og Johannes 12:14-16, Zakarias 12:10 med Johannes 19:34-37, og Zakarias 13:7 med Mattæus 26:31 og Markus 14:27. Endvidere er det værd at mærke sig lighedspunkterne mellem Zakarias 8:16 og Efeserbrevet 4:25, Zakarias 3:2 og Judas 9, samt Zakarias 14:5 og Judas 14. Atter et udtryk for Guds ords uforlignelige harmoni.

 6. (a) Hvad er grunden til at stilen i Zakarias’ Bog ændres fra kapitel 9? (b) Hvad synes at være grunden til at Mattæus omtaler Zakarias som „Jeremias“?

⁶ Nogle bibelkritikere mener at den sidste del af bogen (kap. 9-14) ikke kan være skrevet af Zakarias. De begrunder det med at stilen er anderledes end i første del (kap. 1-8). Imidlertid er den ændrede stil på ingen måde større end at den kan skyldes det ændrede emne. Mens de første otte kapitler drejer sig om spørgsmål der er af mere umiddelbar betydning for folket på Zakarias’ tid, betragter profeten i kapitlerne 9 til 14 en fjernere fremtid. Nogle har spurgt om hvordan det kan være at Mattæus citerer Zakarias men tillægger Jeremias ordene. (Matt. 27:9; Zak. 11:12) Det ser ud til at Jeremias’ Bog på et tidspunkt blev betragtet som den første af det afsnit af Bibelen der kaldes Profeterne (i stedet for Esajas’ Bog, som i vore bibler); følgelig kan Mattæus, da han omtalte Zakarias som „Jeremias“, have fulgt den jødiske skik at betegne en hel afdeling af de hebraiske bibelskrifter med navnet på den første bog. Jesus selv brugte betegnelsen „Salmerne“ om alle de bøger der kaldes Skrifterne. — Luk. 24:44.b

 7. Hvordan er bogens indhold ordnet?

⁷ Indtil kapitel 6, vers 8, beskriver bogen otte syner af samme slags som Daniels og Ezekiels, og de har hovedsagelig at gøre med templets genopbygning. Resten af bogen består af udsagn og profetier om oprigtig gudsdyrkelse, om genoprettelse og om dagen for Jehovas krig.

BOGENS INDHOLD

 8. Hvad viser synet af de fire ryttere om Jerusalem og nationerne?

⁸ Første syn: De fire ryttere (1:1-17). „Vend om til mig . . . så vil jeg vende om til jer,“ siger Jehova, og derefter spørger han: „Mine ord og mine forordninger . . . som jeg bød mine tjenere, profeterne, at forkynde, indhentede de ikke jeres fædre?“ (1:3, 6) Folket indrømmer at det har fået hvad det har fortjent. Nu kommer Zakarias’ første syn. Ved nattetid holder fire ryttere mellem myrterne i nærheden af Jerusalem. De er vendt tilbage efter at have inspiceret hele jorden, som de har fundet rolig og stille. Men Jehovas engel, der udspørger dem, er urolig over Jerusalems tilstand. Jehova selv bekendtgør sin store harme over de nationer der har bidraget til at volde Zion ulykke, og han siger: „Jeg vil vende tilbage til Jerusalem i barmhjertighed.“ Hans eget hus skal bygges der, og hans byer „vil igen flyde over med godt“. — 1:16, 17.

 9. Hvordan forklarer Jehova synet af hornene og håndværkerne?

⁹ Andet syn: Hornene og håndværkerne (1:18-21). Zakarias ser de fire horn der har spredt Juda, Israel og Jerusalem. Så viser Jehova ham fire håndværkere og forklarer at de vil komme for at nedstyrte hornene på de nationer der modstår Juda.

10. Hvad vil Jehova gøre for Jerusalem?

¹⁰ Tredje syn: Jerusalems fremgang (2:1-13). Man ser en mand der måler Jerusalem. Byen vil blive velsignet med udvidelse og Jehova vil være en ildmur omkring den og til herlighed midt i den. Han råber: „Hej, Zion! Bring dig i sikkerhed,“ og tilføjer advarende: „For den der rører jer, rører min øjesten.“ (2:7, 8) Når Jehova bor i Zion vil det fryde sig og mange nationer vil slutte sig til Jehova. Alt kød får befaling til at være stille for Jehovas ansigt, „for han har rejst sig fra sin hellige bolig“. — 2:13.

11. Hvordan bliver ypperstepræsten Josua renset, og hvad bliver han opfordret til at gøre?

¹¹ Fjerde syn: Josuas udfrielse (3:1-10). Zakarias ser ypperstepræsten Josua stillet for retten, hvor Satan modstår ham og Jehovas engel irettesætter Satan. Er Josua ikke „en brand som er revet ud af ilden“? (3:2) Josua bliver erklæret ren, og i stedet for sine snavsede klæder får han rene „festklæder“ på. Han bliver indtrængende formanet til at vandre på Jehovas veje — Jehova som ’lader sin tjener Spire komme’, og som lægger en sten med syv øjne foran Josua. — 3:4, 8.

12. Hvilke opmuntrende ord og hvilken forsikring udtales vedrørende bygningen af templet?

¹² Femte syn: Lampestanderen og oliventræerne (4:1-14). Engelen vækker Zakarias for at han kan se en guldlampestander med syv lamper der står mellem to oliventræer. Han hører Jehovas ord til Zerubbabel: ’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved Guds ånd.’ ’Et stort bjerg’ vil blive jævnet foran Zerubbabel, og templets topsten vil blive bragt ud til råbet: „Betagende! Betagende!“ Zerubbabel har lagt grundvolden til templet, og det er også ham der skal gøre arbejdet færdigt. De syv lamper er Jehovas øjne der „skuer ud over hele jorden“. (4:6, 7, 10) De to oliventræer er Jehovas to salvede.

13-15. Beskriv synerne af den flyvende bogrulle, efamålet og de fire stridsvogne.

¹³ Sjette syn: Den flyvende bogrulle (5:1-4). Zakarias ser en flyvende bogrulle der er cirka ni meter lang og fire og en halv meter bred. Engelen forklarer at det er den forbandelse der udgår på grund af alle dem der stjæler og sværger falsk i Jehovas navn.

¹⁴ Syvende syn: Efamålet (5:5-11). Låget løftes af et efamål (der rummer cirka 22 liter), hvorved en kvinde der bærer navnet „Ugudelighed“ kommer til syne. Hun bliver stødt tilbage i efaen, som to kvinder med vinger derefter løfter op mod himmelen for at føre den til Sinear (Babylon) og ’efterlade hende dér på det sted hvor hun hører til’. — 5:8, 11.

¹⁵ Ottende syn: De fire stridsvogne (6:1-8). Se! Frem mellem to kobberbjerge kommer der fire stridsvogne forspændt med heste af forskellig farve. Det er himmelens fire ånder. På engelens befaling rejser de omkring på jorden.

16. Hvad siges der profetisk om „Spire“?

¹⁶ Spiren; uoprigtig faste (6:9–7:14). Jehova giver nu Zakarias besked om at sætte en prægtig krone på ypperstepræsten Josuas hoved. Han taler profetisk om den „Spire“ der skal bygge Jehovas tempel og herske som præst på sin trone. — 6:12.

17. Hvad ønsker Jehova med hensyn til gudsdyrkelsen, og hvad vil der ske med dem der står hans ord imod?

¹⁷ To år efter at Zakarias er begyndt at profetere, ankommer en delegation fra Betel for at spørge templets præster om man stadig skal overholde visse perioder med gråd og faste. Gennem Zakarias spørger Jehova folket og præsterne om de er oprigtige når de faster. Det Jehova ønsker er ’lydighed, sandhedens dom, loyal hengivenhed og barmhjertighed’. (7:7, 9) Fordi de modstår hans profetiske ord med genstridige skuldre og hjerter der er hårde som diamant, vil han som en storm blæse dem ud til alle nationerne.

18. Hvilke herlige løfter om genoprettelse fremholder Jehova?

¹⁸ Genoprettelse; „ti mænd“ (8:1-23). Jehova erklærer at han vil vende tilbage til Zion og bo i Jerusalem, der skal kaldes „sandhedens by“. Gamle mennesker vil sidde på byens torve, og børn vil lege der. Dette er ikke for vanskeligt for Jehova, den sande og retfærdige Gud! Jehova lover resten af dette folk et fredens afkom og siger: „Vær ikke bange; lad jeres hænder være stærke.“ (8:3, 13) Dette bør de gøre: tale sandhed med hinanden, dømme med sandhed, ikke i deres hjerte udtænke ulykke mod hinanden og ikke elske falske eder. Den tid kommer da folk fra mange byer vil opfordre hinanden til beslutsomt at gå hen for at søge Jehova, og „ti mænd“ af alle tungemål vil „gribe fat i en jødes kappeflig“ og gå med Guds folk. — 8:23.

19. Hvilke stærke budskaber følger nu, men hvad siges der om Jerusalems konge?

¹⁹ Et budskab imod nationerne; de falske hyrder (9:1–11:17). I bogens anden afdeling, kapitlerne 9 til 14, beskriver Zakarias ikke længere allegoriske syner men benytter den mere almindelige profetiske stil. Han begynder med et kraftigt budskab mod forskellige byer, deriblandt Tyrus på klippeøen. Jerusalem får besked på at bryde ud i jubel og hyldest, for „se, din konge kommer til dig. Han er retfærdig og frelses, sagtmodig og rider på et æsel“. (9:9) Han vil udrydde stridsvognene og buerne, tale fred til nationerne og herske til jordens ender. Jehova vil kæmpe for sit folk imod Grækenland og frelse det. „For hvor er hans godhed stor, og hvor er hans skønhed stor!“ (9:17) Jehova — den der giver regn — fordømmer spåmændene og de falske hyrder. Han vil gøre Judas hus stærkt, og Efraims indbyggere skal blive som en vældig kriger. Om de løskøbte bliver det forudsagt: „Deres hjerte vil juble over Jehova . . . og de skal vandre i hans navn.“ — 10:7, 12.

20. Hvad bruges stavene „Liflighed“ og „Bånd“ til at illustrere?

²⁰ Zakarias får nu til opgave at vogte hjorden, der er solgt til slagtning af ubarmhjertige hyrder som siger: „Jehova være velsignet, for jeg bliver rig.“ (11:5) Profeten tager to stave og kalder dem „Liflighed“ og „Bånd“. (11:7) Ved at brække „Liflighed“ over illustrerer han at en pagt brydes. Derefter anmoder han om sin løn, og man afvejer 30 sølvstykker til ham. Jehova giver Zakarias befaling til at kaste dem ind i skatkammeret og omtaler dem yderst sarkastisk som „den majestætiske sum som jeg er vurderet til“. (11:13) Nu brækkes staven „Bånd“ over, hvorved broderskabet imellem Juda og Israel brydes. Et sværd vil komme mod de falske hyrder som har svigtet Jehovas får.

21. (a) Hvad er Jehovas dom over dem der kæmper imod Jerusalem? (b) Hvilken spredning og lutring forudsiges?

²¹ Jehova fører krig, bliver konge (12:1–14:21). Et nyt budskab forkyndes. Jehova vil gøre Jerusalem til en skål der får folkeslagene til at slingre og til en byrdefuld sten som giver dem der løfter den, alvorlige flænger. Han vil tilintetgøre alle de nationer der kommer mod Jerusalem. Jehova vil udgyde en nådens og bønfaldelsens ånd over Davids hus, og folket skal se hen til den som de har gennemboret og holde klage over ham „som klagen over en eneste søn“. (12:10) Hærstyrkers Jehova erklærer at alle gudebilleder og falske profeter skal udryddes; selv forældrene til en sådan profet skal såre ham så han skamfuldt tager sin embedsklædning af. Jehovas hyrde, hans fælle, vil blive slået og fårene spredt, men Jehova vil lutre ’en tredje del’, der skal påkalde hans navn. Jehova vil da sige: „Det er mit folk,“ og den vil svare: „Jehova er min Gud.“ — 13:9.

22. Hvad skal der ske med nationerne og Jerusalem på ’den dag som tilhører Jehova’?

²² „Se, der kommer en dag som tilhører Jehova.“ Alle nationerne vil angribe Jerusalem, og halvdelen af byen må gå i landflygtighed mens en rest bliver tilbage. Så vil Jehova drage ud og føre krig mod disse nationer „som på den dag han førte krig, på kampens dag“. (14:1, 3) Oliebjerget øst for Jerusalem skal revne midt over fra øst til vest, så der dannes en dal hvori man kan søge tilflugt. På den dag vil levende vand strømme ud fra Jerusalem mod øst og vest, både sommer og vinter, og „Jehova skal være konge over hele jorden“. (14:9) Jerusalem skal bo trygt, mens Jehova vil sende en plage over dem der fører krig mod det. Endnu mens de står, vil deres kød, øjne og tunge rådne bort. De vil blive grebet af forvirring. Den enes hånd vil være løftet mod den andens. De der er tilbage af alle nationerne skal „år efter år drage op og bøje sig for Kongen, hærstyrkers Jehova“. — 14:16.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

23. Hvorfor er Zakarias’ Bog trosstyrkende?

²³ Alle der studerer Zakarias’ profeti og mediterer over den, vil høste gavn af dens trosstyrkende indhold. Over 50 gange bruger Zakarias udtrykket „hærstyrkers Jehova“, der hentyder til at Jehova kæmper for og beskytter sit folk og giver sine tjenere den kraft de har brug for. Da modstanden rejste sig som et bjerg og truede med at hindre templets fuldførelse, erklærede Zakarias: „Dette er Jehovas ord til Zerubbabel: ’„Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,“ har hærstyrkers Jehova sagt. Hvem er du, du store bjerg? Foran Zerubbabel bliver du til fladt land.’“ Templet blev fuldført ved hjælp af Jehovas ånd. I vor tid vil hindringerne ligeledes forsvinde hvis vi kæmper for at overvinde dem i tro på Jehova, ganske som Jesus sagde til sine disciple: „Hvis I har tro på størrelse med et sennepsfrø, vil I sige til dette bjerg: ’Flyt dig herfra og derhen,’ og det vil flytte sig, og intet vil være umuligt for jer.“ — Zak. 4:6, 7; Matt. 17:20.

24. Hvordan belyses egenskaben loyalitet i kapitel 13 i Zakarias’ Bog?

²⁴ I kapitel 13, versene 2 til 6, skildrer Zakarias den loyalitet der den dag i dag kendetegner Jehovas organisation. Denne loyalitet må gå forud for et hvilket som helst tilhørsforhold mennesker imellem, som for eksempel det nære forhold mellem kødelige slægtninge. Hvis én profeterer falsk i Jehovas navn, det vil sige modstår budskabet om Riget og prøver at påvirke andre i Guds folks menighed i en forkert retning, må dennes nære slægtninge loyalt støtte de forholdsregler der tages imod ham i menigheden. Den samme holdning må man i givet fald indtage over for enhver nær ven der profeterer falsk, så han kan skamme sig og føle sig såret i hjertet på grund af sin forkerte handlemåde.

25. Hvordan viser Zakarias’ profeti, sammen med andre skriftsteder, hvem Messias, ’Spiren’, er og hvilken stilling han skal indtage?

²⁵ Som påvist i de indledende paragraffer har Zakarias nøjagtigt forudsagt Jesu indtog i Jerusalem som konge, ’sagtmodig, og ridende på et æsel’, endvidere at han blev forrådt for „tredive sølvstykker“, at hans disciple blev spredt på dette tidspunkt og at han blev gennemboret, hvilket skete da en soldat stak ham i siden med et spyd mens han hang på marterpælen. (Zak. 9:9; 11:12; 13:7; 12:10) Profetien siger også at en mand ved navn „Spire“ skal bygge Jehovas tempel. En sammenligning mellem Esajas 11:1-10, Jeremias 23:5 og Lukas 1:32, 33 viser at denne „Spire“ er Jesus Kristus, der „skal herske som konge over Jakobs hus for evigt“. Zakarias’ Bog siger at ’Spiren’ skal være „præst på sin trone“, hvilket stemmer med apostelen Paulus’ ord: „Jesus . . . er blevet ypperstepræst på Melkizedeks måde for evigt,“ og: „Han har taget sæde på højre side af Majestætens trone i himlene.“ (Zak. 6:12, 13; Hebr. 6:20; 8:1) Sådan peger profetien frem til at ’Spiren’ skal være ypperstepræst og konge ved Guds højre hånd i himlene, samtidig med at den forkynder at Jehova er den suveræne hersker: „Og Jehova skal være konge over hele jorden. På den dag skal Jehova være én og hans navn ét.“ — Zak. 14:9.

26. Hvilken stor „dag“ omtaler Zakarias gang på gang?

²⁶ Med henvisning til den tid anvender profeten udtrykket „på den dag“ cirka 20 gange; han slutter endda sin bog med disse ord. Undersøger man de mange steder disse ord findes, bliver man klar over at det er den dag da Jehova udrydder gudebilledernes navne og fjerner de falske profeter. (Zak. 13:2, 4) Det er den dag da Jehova fører krig mod de angribende nationer, spreder forvirring i deres rækker og tilintetgør dem, men sørger for et tilflugtssted, sine „bjerges dal“, til sit eget folk. (14:1-5, 13; 12:8, 9) Ja, „Jehova deres Gud vil frelse dem på den dag som sit folks hjord“, og de vil kalde på hinanden under vinstokkene og figentræerne. (Zak. 9:16; 3:10; Mika 4:4) Det er den herlige dag da hærstyrkers Jehova vil bo i sit folks midte og da ’levende vand vil strømme ud fra Jerusalem’. Disse ord viser at begivenhederne „på den dag“ bebuder „en ny himmel og en ny jord“, som en indfrielse af løftet om Riget. — Zak. 2:11; 14:8; Åb. 21:1-3; 22:1.

27. Hvordan fremhæver Zakarias’ Bog helligelsen af Jehovas navn?

²⁷ „Hvem har foragtet de små begyndelsers dag?“ spørger Jehova. Se! Velsignelserne skal omfatte hele jorden: ’Mange folkeslag og mægtige nationer skal komme og søge hærstyrkers Jehova i Jerusalem, og ti mænd af alle nationers tungemål vil gribe fat i en jødes kappeflig og sige: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“’ „På den dag“ vil der selv på hestenes bjælder stå „Hellighed tilhører Jehova“. Disse opløftende profetier er i høj grad gavnlige og værd at beskæftige sig med, for de viser at Jehovas navn afgjort vil blive helliget gennem hans riges afkom! — Zak. 4:10; 8:22, 23; 14:20.

[Fodnoter]