„Måtte I have fred“
„Jesus [kom] og stod i deres midte og sagde til dem: ’Måtte I have fred.’“ — JOHANNES 20:19.
1. Hvorfor er menneskers bestræbelser for at indføre fred dømt til at mislykkes?
„HELE verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Det var sandt på Johannes’ tid, og det er blevet endnu mere åbenbart nu da vold, terrorisme, krige og korruption har grebet om sig som aldrig før. Johannes’ inspirerede ord udelukker også ethvert håb om at mennesker kan indføre fred i verden. Det vil mislykkes uanset hvad paven, de nationale ledere og FN gør. Hvorfor? „’Der er ingen fred,’ har min Gud sagt, ’for de ugudelige.’“ — Esajas 57:21.
2. Hvad ligger der i ordet „fred“, navnlig på hebraisk og græsk?
2 Ordet „fred“ kan imidlertid betyde andet og mere end blot en periode uden krig. Fred kan også være „en mental eller åndelig tilstand der præges af frihed fra foruroligende eller tyngende tanker eller følelser: Ro i sind og hjerte“. Men det hebraiske og det græske ord for „fred“ (henholdsvis sjalōmʹ og eirēʹnē) har en endnu bredere betydning. De indebærer desuden tanken om velfærd, som i afskedshilsenen: „Gå i fred.“ (1 Samuel 1:17; 29:7; Lukas 7:50; 8:48) Dette hjælper os til at forstå hvilken kærlig omsorg Jesus viste sine disciple i den problemfyldte periode før og efter hans død.
3. Hvordan viste Jesus dyb omsorg for sine disciple efter sin opstandelse, og med hvilket resultat?
3 Jesus døde fredag den 14. nisan i år 33. Søndag den 16. nisan blev han oprejst. Da han som altid nærede stor omsorg for sine disciple opsøgte han dem. Hvor fandt han dem? De opholdt sig bag låste døre „af frygt for jøderne“. Det var forståeligt nok at de var bekymrede og bange. Men Jesus sagde: „Måtte I have fred.“ (Johannes 20:19-21, 26) Senere, da de var blevet styrket af den hellige ånd, klarede de sig bedre. De forkyndte frimodigt og hjalp mange til at opnå Guds fred.
Guds fred i dag
4. Hvordan kan Guds tjenere bevare deres fred i sind og hjerte i disse kritiske tider?
4 Vi lever i endens tid, i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) De ryttere der er omtalt profetisk i Åbenbaringen, rider nu hen over jorden — hvilket kan ses af krigene, hungersnøden og de mange dødbringende sygdomme. (Åbenbaringen 6:3-8) Jehovas tjenere berøres også af de forhold der hersker omkring dem. Hvordan kan vi bevare Guds fred i vort sind og hjerte? Ved at holde os nær til den store Kilde til trøst og fred. Som det fremgår af den foregående artikel kræver dette at vi ofte beder til Gud og anråber ham om hjælp. Gør vi det, vil ’Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus beskytte vore hjerter og vore sind’. — Filipperne 4:6, 7.
5. Hvorfor var Paulus sikker på at „Guds fred“ kunne beskytte vore hjerter?
5 Apostelen Paulus, som skrev disse ord, havde selv udholdt mange farlige og vanskelige situationer. Han havde været fængslet og var blevet slået af jøder og romere. Han var blevet stenet til man troede han var død. På den tid var det risikabelt at rejse; Paulus led skibbrud tre gange, og ofte var han i fare fra røvere. Han tilbragte mange søvnløse nætter og led ofte under kulde, sult og tørst. Foruden alt dette følte han daglig „bekymringen for alle menighederne“. (2 Korinther 11:24-28) Paulus havde altså i mange vidt forskellige situationer erfaret hvor stor betydning det har at „Guds fred“ kan beskytte vore hjerter.
6. Hvorfor er det vigtigt at vi bevarer et godt og nært forhold til vor Skaber?
6 „Guds fred“ kan beskrives som en følelse af ro og afklarethed der bygger på et godt forhold til Gud. Dette har stor betydning for kristne, især når de udsættes for trængsler eller forfølgelse. Hvordan kan det være? Jo, vi er alle ufuldkomne, og når der opstår problemer og pres eller forskellige former for modstand kan vi let blive frygtsomme. Det kan igen føre til at vi ikke formår at bevare vor uangribelighed. Hvis det sker vil Guds navn blive smædet, det kan koste os Jehovas gunst og resultere i at vi mister håbet om det evige liv. Derfor er det vigtigt at vi gør alt hvad vi kan for at opnå „Guds fred“, som kan hjælpe os til at stå sådanne prøvelser igennem. Denne fred er en af de ’gode gaver og fuldkomne foræringer’ som vor himmelske Fader har givet os mulighed for at få del i. — Jakob 1:17.
7, 8. (a) Hvad er „Guds fred“ baseret på, og hvordan ’overgår den al forstand’? (b) Hvilket eksempel viser at en afrikansk broder ejede denne fred?
7 Du har måske bemærket at nogle mennesker altid synes at være rolige og ligevægtige, uanset hvad der sker. Det kan skyldes deres personlighed, opdragelse, velstand, uddannelse eller lignende. Men „Guds fred“ er noget helt andet. Den afhænger ikke af gunstige omstændigheder, og den er heller ikke et resultat af menneskers evner eller ræsonnementer. Den udstrømmer fra Gud og „overgår al forstand“. Seidelins oversættelse siger at „Guds fred . . . overgår alt, hvad vi kan forestille os“. Verdslige mennesker bliver ofte dybt forbløffede når de ser hvordan kristne reagerer på alvorlige problemer, fysisk mishandling eller endda trusler på livet.
8 Dette kan illustreres med en beretning om et Jehovas vidne der ledte et kristent møde i et afrikansk land hvor Jehovas vidner på de lokale katolikkers foranledning blev anklaget for at være terrorister. Pludselig ankom militærpolitiet med opplantede bajonetter. De sendte kvinder og børn hjem men begyndte at mishandle mændene. Broderen fortæller: „Jeg har ikke ord til at beskrive den måde vi blev behandlet på. Den ansvarshavende korporal sagde rent ud at vi ville blive pryglet ihjel. . . . Jeg [fik] sådanne slag med en trækølle at jeg bagefter kastede blod op i 90 dage. Men det der bekymrede mig i øjeblikket, var mine trosfæller . . . I en bøn til Jehova bad jeg om at han ville tage sig af disse hans får.“ De overlevede alle. Denne broder satte et godt eksempel ved at bevare roen trods de svære prøvelser og ved kærligt at vise omsorg for andre. Ja, vor kærlige himmelske Fader besvarer sine trofaste tjeneres bønner og skænker dem sin fred. En af de førnævnte soldater bemærkede forbløffet at Jehovas vidners Gud „måtte være den sande“.
9. Hvordan kan det påvirke os at læse i Bibelen og meditere over den?
9 I disse vanskelige tider er der mange kristne som har problemer der kan få dem til at tabe modet. En god hjælp til at bevare freden i sindet er at læse i Bibelen og meditere over den. Det kan give én styrke til at træffe en fast beslutning om at stå fast. „Guds ord er levende og virkende.“ — Hebræerne 4:12.
10. Under hvilke omstændigheder kan det være en stor hjælp at kunne genkalde sig nogle skriftsteder?
10 Hvad nu hvis vi kommer ud for modstand på et tidspunkt hvor vi ikke har en bibel? En kristen kunne for eksempel blive arresteret og fængslet på et tidspunkt hvor han ikke havde sin bibel på sig. I den situation ville det være en stor trøst at kunne genkalde sig passager som Filipperbrevet 4:6, 7; Ordsprogene 3:5, 6; Første Petersbrev 5:6, 7 og Salme 23. Tror du ikke at det ville være en stor hjælp at kunne huske disse skriftsteder og grunde over dem hvis man sad i fængsel? Det ville være som om Jehova selv talte til en. Guds ord kan berolige et opskræmt sind, styrke et frygtsomt hjerte og give den bekymrede fred. (Se Salme 119:165.) Ja, det er meget vigtigt at vi fylder vort sind med skriftsteder nu, mens vi stadig har mulighed for det.
11. Hvad gjorde en hollandsk broder da han på et tidspunkt hungrede efter åndelig føde?
11 Arthur Winkler var en broder der værdsatte Bibelen meget, især under nazisternes besættelse af Holland, da Jehovas vidner måtte udføre deres kristne gerning under jorden. Gestapo søgte længe efter broder Winkler, og da de endelig fangede ham forsøgte de at få ham til at gå på kompromis. Det lykkedes ikke. Så pryglede de ham til han mistede bevidstheden. Med udslåede tænder, kæben af led og kroppen som ét blodigt kød blev han ført til en mørk celle. Heldigvis var fængselsvagten medfølende og venlig. Broder Winkler søgte Jehovas ledelse i bøn. Han hungrede også efter åndelig føde og bad vagten om hjælp. Senere blev celledøren åbnet og en bibel blev kastet ind. „Det var en glæde,“ husker broder Winkler, „hver dag at kunne nyde de skønne sandhedsord . . . Jeg [mærkede] at jeg blev åndeligt stærkere.“a
Guds fred vil beskytte dig
12. Hvorfor er det af så stor betydning at vi vogter vort hjerte og sind?
12 Jehova har lovet at hans fred vil ’beskytte vore hjerter og sind’. (Filipperne 4:7) Dette er yderst vigtigt! Hjertet er sædet for motiverne og følelserne. Her i de sidste dage kan vort hjerte let blive svækket af frygt eller bekymring, eller det kan tilskynde os til at gøre noget forkert. Verdens livsform i almindelighed bliver stadig mere og mere fordærvet. Derfor må vi konstant være på vagt. Foruden vort hjerte må også vort „sind“ styrkes og ledes af Gud gennem hans ord og hans menighed.
13. Hvordan kan det gavne os at vort sind beskyttes?
13 Ifølge W. E. Vines ordbog indeholder det græske ord noʹēma (der i Filipperbrevet 4:7 gengives med „sind“) tanken om „mål“ eller „plan“. (An Expository Dictionary of New Testament Words) Guds fred kan altså styrke os i vort kristne mål og beskytte os mod enhver tilbøjelighed til at blive svage eller at ændre indstilling uden grund. Så vil vi ikke så let lade os slå ud af modløshed eller problemer. Hvis vi for eksempel har det mål at tjene Jehova på en særlig måde, for eksempel ved at være pioner eller ved at flytte til et sted hvor der er større behov for forkyndere, vil „Guds fred“ hjælpe os til at blive ved med at arbejde på at nå dette mål. (Jævnfør Lukas 1:3; Apostelgerninger 15:36; 19:21; Romerbrevet 15:22-24, 28; Første Thessalonikerbrev 2:1, 18.) For at styrke dit sind yderligere kan du sætte rigelig tid til side til studium af Guds ord og til samvær med andre kristne. Derved fylder du dit sind og hjerte med rene, opbyggende tanker. Bruger du tid nok på at sætte dig ind i Guds inspirerede ord? Eller er det et punkt du burde vise større opmærksomhed?
14. Hvilken inspireret vejledning bør vi følge omhyggeligt, og hvorfor?
14 Som du ser spiller både hjertet og sindet en rolle for at vi kan opnå „Guds fred“ og få gavn af den. Det fremgår også af dette råd fra Gud: „Min søn, lyt opmærksomt til mine ord. Bøj dit øre til de ting jeg siger. Lad ikke dine øjne slippe dem af syne. Bevar dem i dit hjertes indre. For de er liv for dem der finder dem, og lægedom for hele deres legeme. Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — Ordsprogene 4:20-23.
15. Hvilken betydning har Jesus for at vi kan opnå „Guds fred“?
15 „Guds fred“ der er en følge af et nært forhold til Jehova, beskytter vort hjerte og sind „ved Kristus Jesus“. (Filipperne 4:7) Hvilken rolle spiller Jesus i dette? Paulus forklarer: „Måtte I have ufortjent godhed og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Han gav sig selv for vore synder for at han kunne udfri os fra den nuværende onde tingenes ordning i overensstemmelse med vor Guds og Faders vilje.“ (Galaterne 1:3, 4) Ja, Jesus har kærligt givet sit liv for at vi kunne blive genløst. (Mattæus 20:28) Det er derfor „ved Kristus Jesus“ at vi kan blive godkendt af Jehova som hans indviede tjenere og få mulighed for at blive beskyttet af „Guds fred“.
Farer der truer „Guds fred“
16. Hvilken vejledning som Paulus gav, kan hjælpe os til at bevare „Guds fred“?
16 Når vi har opnået „Guds fred“ må vi passe godt på den. Der findes mange faktorer som kan berøve de kristne deres fred. Nogle af de almindeligste — og farligste — er ungdommens ønsker. Paulus gav blandt andet dette råd i sit andet brev til Timoteus, der på det tidspunkt sandsynligvis var i begyndelsen af 30’erne: „Flygt . . . fra de ønsker der hører ungdommen til, og jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — 2 Timoteus 2:22.
17. Hvordan er den gudgivne forplantningsevne ofte blevet misbrugt?
17 Disse ønsker omfatter kønsdriften, der på ærefuld måde kan komme til udtryk inden for ægteskabet. Op gennem hele historien har man imidlertid misbrugt den gudgivne forplantningsevne gennem forhold før og uden for ægteskabet — noget vor vise Skaber ikke har behag i. (Hebræerne 13:4; 1 Mosebog 34:1-3) Også i dag er både unge og ældre kristne truet af faren for at give efter for kønslig umoralitet. I disse sidste dage for denne fordærvede verden er kønslivet for mange blot blevet et spørgsmål om at få tilfredsstillet kødelige lidenskaber, ofte ved handlinger der er almindelige blandt homoseksuelle mænd og kvinder. — Romerne 1:24-27.
18. Hvorfor er nogles hjerte endnu ikke stabilt, og hvad kan det resultere i?
18 At vi lever i et sådant miljø understreger hvor vigtigt det er at vi har et stærkt og stabilt hjerte der nærer dyb hengivenhed for Jehova. Nogle af dem der lytter til budskabet om Riget og får tro på Bibelens grundlæggende sandheder og regelmæssigt kommer sammen med Jehovas folk, udvikler ikke en dyb værdsættelse af Jehova, hans ord og hans verdensomspændende menighed. Deres hjerte er endnu ikke stabilt. De kan let blive ledet på afveje af „de ønsker der hører ungdommen til“. Nogle modstår måske nok fristelsen til at begå utugt eller ægteskabsbrud, men bliver alligevel „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“, som Paulus advarende skrev. (2 Timoteus 3:4) De bruger langt mere tid på at se fjernsyn, læse romaner eller lytte til larmende musik end på at studere personligt, overvære de kristne møder eller tage del i forkyndelsen. Dette kan let føre til åndelig svækkelse og med tiden til alvorlige synder.
19. Hvad må vi gøre for at undgå at glide bort?
19 Sådanne mennesker driver med strømmen direkte mod katastrofen som i en båd uden anker. Hvad kan de gøre? Paulus har givet dette råd: „Vi [bør] vise det vi har hørt, mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort.“ (Hebræerne 2:1) De der er i fare bør altså vise studiet af Guds ord, forkyndelsen og forberedelsen til de kristne møder „mere end almindelig opmærksomhed“. Desværre er det alt for let at tænke: ’Det er et godt råd, men jeg er ikke selv i fare, så det gælder ikke mig.’ Det ville være langt klogere hvis vi hver især alvorligt overvejede hvordan vi yderligere kunne rense vort hjerte, vore inderste tanker og ønsker, og ’jage efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred, sammen med dem der påkalder Herren af et rent hjerte’. (2 Timoteus 2:22) Først og fremmest bør vi bede Gud om hans ledelse og om hans beskyttende ånds hjælp.
20. Hvad bør man gøre hvis man har begået en alvorlig synd?
20 Hvis nogen gør sig skyldige i alvorlige overtrædelser og dækker over det, vil de miste Jehovas godkendelse og „Guds fred“. De vil også miste deres fred i sindet. (Jævnfør Anden Samuelsbog 24:10; Mattæus 6:22, 23.) Dette viser hvor vigtigt det er at en kristen der har begået en alvorlig synd, bekender det for Jehova og for de ældste, som kan hjælpe vedkommende til at genvinde sin åndelige sundhed. (Esajas 1:18, 19; 32:1, 2; Jakob 5:14, 15) Når en der har mistet sin åndelige ligevægt søger modne brødres hjælp, vil han efterhånden igen opnå en god samvittighed og „Guds fred“.
21. Hvad giver os i dag grund til at være Jehova dybt taknemmelige, og hvad bør vi være fast besluttede på?
21 Tænk over hvilken forret det er at være et af Jehovas indviede vidner i dag! På alle områder hersker der efterhånden fuldstændig kaos i den onde verden der omgiver os. Snart vil den forsvinde. Mange „besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. Men vi kan løfte hovedet fordi vi ved at vor „befrielse nærmer sig“. (Lukas 21:25-28) Lad os gøre vort yderste for trofast at tjene „den Gud som giver fred“, og dermed vise ham hvor taknemmelige vi er for hans „fred, som overgår al forstand“. — Romerne 15:33; 1 Korinther 15:58.
[Fodnote]
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan hjælper „Guds fred“ os i dag, og hvordan ’overgår den al forstand’?
◻ Hvad kan hjælpe os til at bevare freden i sindet?
◻ Hvilken fare truer mange kristne i dag, og hvad kan resultatet blive?
◻ Hvad bør kristne gøre hvis de har begået en alvorlig synd?
[Ramme/illustration på side 18]
Hun erfarede at det var sandt
Under den anden verdenskrig sendte nazisterne Elsa Abts mand i koncentrationslejren Sachsenhausen fordi han forkyndte det kristne budskab. I maj 1942 opsøgte Gestapo Elsa i hendes hjem, fjernede hendes lille datter og sendte hende selv til en koncentrationslejr. Hun fortæller:
„Mine år i tyske koncentrationslejre har lært mig en værdifuld lektie, nemlig i hvor høj grad Jehovas ånd kan styrke én når man bliver udsat for meget store prøvelser! Før jeg blev arresteret havde jeg læst et brev fra en søster, som skrev at man under svære prøvelser kan mærke hvordan Jehovas ånd virker beroligende på én. Jeg tænkte at hun nok havde overdrevet lidt. Men så kom prøvelserne til mig selv, og jeg blev klar over at det hun havde skrevet var sandt. Det sker virkelig. Det er vanskeligt at forestille sig, når man ikke har oplevet det. Men det skete virkelig for mig. Jehova hjælper.“
[Illustration på side 16]
Paulus vidste af erfaring at Guds fred kan beskytte vore hjerter
[Illustration på side 19]
Er du i fare for at glide bort i åndelig henseende?