Spørgsmål fra læserne

◼ Er det passende at bruge udtrykket „den nye verden“?

Dette spørgsmål opstår fordi grundbetydningen af det græske ord der ofte oversættes med „verden“, kosʹmos, er menneskehed, og Gud skaber jo ikke en ny menneskehed. Desuden forekommer udtrykket kainosʹ kosʹmos (bogstaveligt: „ny verden“) heller ikke i Bibelen.

Anvendelsen af ordet kosʹmos i Bibelen giver dog rum for at kristne bruger udtrykket „den nye verden“ om det kommende paradis der vil blive indført på jorden. Opslagsværket The New International Dictionary of New Testament Theology forklarer: ’Navneordet kosmos betegnede oprindelig opbygning, men betegner nu især orden.’ Værket tilføjer at ordet også har specifikke betydninger, såsom „udsmykning og prydelse“, „livets organisering i menneskesamfundet“ og „jordens beboere, menneskeheden“.

I De Kristne Græske Skrifter betegner kosʹmos ofte hele menneskeheden. Vi læser således at „alle har syndet [det vil sige alle Adams ufuldkomne efterkommere] og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:19, 23) På den anden side siges der i Johannes 3:16 at „Gud elskede verden [kosʹmos] så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. Ja, Kristus gav sit liv som et offer til gavn for alle der tror.

Hvis kosʹmos kun anvendtes på denne måde i Bibelen, ville det ikke være korrekt at bruge udtrykket „den nye verden“, eftersom en del af menneskeheden vil overleve den store trængsel og få mulighed for at leve i det genoprettede paradis. Gud vil således ikke skabe en ny menneskehed, en ny verden bestående af mennesker. I Bibelen kan kosʹmos imidlertid betegne andet end hele menneskeheden.

Lejlighedsvis bruges det for eksempel om alle de mennesker der er fremmede for Gud. I Hebræerbrevet 11:7 siges der: „Ved tro . . . fordømte [Noa] verden [kosʹmos].“ Eftersom Noa selv og syv medlemmer af hans familie overlevede vandfloden, fordømte han ikke hvert eneste menneske, hele menneskeheden. I en bøn sagde Jesus ligeledes: „Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden [kosʹmos], men for dem som du har givet mig . . . verden har hadet dem, fordi de ikke er en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:9, 14; jævnfør Andet Petersbrev 2:5; 3:6.

Kosʹmos anvendes i endnu en betydning i Bibelen, nemlig som betegnelse for menneskelivets ydre ramme, ordning eller sfære.a Et eksempel på dette ses i Jesu ord: „Hvad gavner det nemlig et menneske om han erhverver sig hele verden [kosʹmos] men sætter sin sjæl til?“ (Mattæus 16:26) Det er indlysende at den ’verden’ Jesus her talte om og som man kunne ’erhverve sig’, hverken var ’hele menneskehedens verden’ eller ’hele den verden af mennesker der ikke kender Gud’, men at der er tale om ’det mennesker har, gør eller arrangerer’. Apostelen Paulus bruger ordet „verden“ i samme betydning dér hvor han taler om at den gifte mand „er bekymret for det der hører verden til“ og at en kristen ikke bør ’bruge verden fuldt ud’. — 1 Korinther 7:31-33.

I denne betydning svarer kosʹmos til det græske ord aionʹ, der kan gengives med „tingenes ordning“ eller „tidsalder“. (Se Aid to Bible Understanding, siderne 1671-4.) I nogle tilfælde er de to ords betydning næsten ens. Betragt ligheden mellem betydningen af kosʹmos og aionʹ i følgende eksempler: (1) Paulus skrev at Demas havde forladt ham fordi denne „fik kærlighed til den nuværende tingenes ordning [aionʹ]“, og apostelen Johannes advarede de kristne mod at ’elske verden [kosʹmos]’, der fremmer „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (2 Timoteus 4:10; 1 Johannes 2:15-17) (2) I Johannes 12:31 omtales Satan som „denne verdens [kosʹmos] hersker“, mens han i Andet Korintherbrev 4:4 kaldes „denne tingenes ordnings [aionʹ] gud“.

Kosʹmos, „verden“, betegner altså hele menneskeheden, men også den omgivelsernes ramme som et menneske fødes ind i. Det er derfor lige så rigtigt at tale om en kommende „ny verden“ som at benytte udtrykket „den nye tingenes ordning“, idet der til den tid vil være en ny ramme om menneskelivet, en ny verdensordning. De fleste af dem der vil komme til at leve i det genoprettede paradis på jorden vil tidligere have levet i den gamle tingenes ordning; de vil have overlevet den eller have modtaget en opstandelse. Menneskeheden vil derfor være den samme. Den verden der består af mennesker som er fremmede for Gud vil imidlertid ikke længere eksistere, og når der er indført en ny ordning baseret på Guds åbenbarede vilje, vil dette genoprettede paradis virkelig være ’en ny verden’.

[Fodnote]

[Illustration på side 31]

I den nye verden vil den retfærdige menneskehed genoprette Paradiset