Gud er interesseret i dig

EN KRISTEN kvinde ved navn Mary er sidst i fyrrerne. Hun har været meget igennem i sit liv. For mere end ti år siden blev hun skilt da hendes mand begik ægteskabsbrud. Siden har Mary kæmpet som alenemor med fire børn. Indimellem føler hun sig overmandet af ensomhed. Mary spørger: ’Er Gud overhovedet interesseret i mig eller mine faderløse børn?’

Uanset om vi har oplevet noget lignende, kan vi sikkert godt sætte os ind i Marys situation. Vi har nemlig alle måttet udholde forskellige prøvende omstændigheder, og har måske spekuleret på hvad Jehova ville gøre for at hjælpe os — og hvornår. Nogle prøvelser er en direkte følge af at vi overholder Guds love. (Mattæus 10:16-18; Apostelgerninger 5:29) Andre, derimod, skyldes blot vor egen ufuldkommenhed og dét at vi lever i en verden som styres af Satan. (1 Johannes 5:19) Apostelen Paulus skrev: „Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen.“ — Romerne 8:22.

At vi udsættes for svære prøvelser er imidlertid ikke ensbetydende med at Jehova har forladt os eller at han er ligeglad med hvordan vi har det. Hvordan kan vi være sikre på det? Hvad viser at Gud er interesseret i os?

Et eksempel fra fortiden

I Bibelen findes tydelige vidnesbyrd om at Jehova har omsorg for os som enkeltpersoner. Tag for eksempel David. Jehova var personligt interesseret i denne unge hyrdedreng, der var „en mand efter [hans] hjerte“. (1 Samuel 13:14) Da David senere herskede som konge, lovede Jehova ham: „Jeg vil være med dig hvor du end går.“ — 2 Samuel 7:9.

Vil det sige at David levede en problemfri tilværelse uden modgang? Nej, både før og under sin regeringstid måtte David udholde svære prøvelser. I adskillige år før han blev konge, blev han nådeløst jaget af den morderiske kong Saul. I denne periode af sit liv skrev David: „Min sjæl er i løvers midte . . . blandt menneskesønner hvis tænder er spyd og pile.“ — Salme 57:4.

I disse modgangstider var David alligevel overbevist om Jehovas personlige omsorg. „At jeg er flygtning har du skrevet op,“ sagde han i en bøn til Jehova. Ja, for David var det som om Jehova havde skrevet alle hans prøvelser op. David tilføjede derpå: „Kom mine tårer i din læderflaske. Står de ikke i din bog?“a (Salme 56:8) Med dette billede gav David udtryk for tillid til at Jehova ikke blot var opmærksom på hans situation, men også vidste hvordan den påvirkede hans følelsesmæssige tilstand.

Hen imod slutningen af sit liv kunne David af personlig erfaring skrive: „Jehova bereder den våbenføre mands skridt, og Han finder behag i hans vej. Selv om han falder, bliver han ikke kastet helt omkuld, for Jehova støtter hans hånd.“ (Salme 37:23, 24) Vi kan have tillid til at selv om vi igen og igen prøves gennem længere tid, lægger Jehova mærke til det og sætter pris på vor udholdenhed. Paulus skrev: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer [vores] arbejde og den kærlighed [vi] har vist mod hans navn, idet [vi] har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebræerne 6:10.

Jehova kan desuden gribe ind til gavn for os ved at give os styrke til at overvinde enhver hindring på vor vej. „Mange ulykker rammer den retfærdige,“ skrev David, „men Jehova udfrier ham af dem alle.“ (Salme 34:19) Ja, Bibelen siger at „[Jehovas] øjne skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham“. — 2 Krønikebog 16:9.

Jehova har draget dig

Takket være Jesu ord kan vi få yderligere vidnesbyrd om Jehovas personlige omsorg. Han sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ (Johannes 6:44) Ja, Jehova hjælper den enkelte til at få gavn af Jesu genløsningsoffer. Men hvordan? Hovedsagelig gennem forkyndelsesarbejdet. Dette arbejde tjener ganske vist „til et vidnesbyrd for alle nationerne“, men det er rettet mod den enkelte. Det at den gode nyhed forkyndes og at du kan lytte og tage imod budskabet, er et vidnesbyrd om Jehovas personlige interesse i dig. — Mattæus 24:14.

Ved hjælp af sin hellige ånd drager Jehova også den enkelte til sin søn og til håbet om evigt liv. Derved kan hver enkelt forstå og anvende åndelige sandhedsord trods nedarvede begrænsninger og ufuldkommenheder. I virkeligheden kan man ikke forstå Guds hensigter uden hjælp fra Guds ånd. (1 Korinther 2:11, 12) Det er som Paulus skrev til thessalonikerne: „Troen er ikke alles.“ (2 Thessaloniker 3:2) Jehova giver kun sin hellige ånd til dem der villigt lader sig drage af ham.

Jehova drager mennesker fordi han elsker dem som enkeltpersoner, og han ønsker at de skal opnå frelse — et umiskendeligt vidnesbyrd om Jehovas personlige interesse. Jesus sagde: „[Det] er . . . ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt.“ (Mattæus 18:14) I Guds øjne har den enkelte stor betydning. Derfor kunne Paulus skrive: „Han vil gengælde enhver efter hans gerninger.“ (Romerne 2:6) Og apostelen Peter sagde: „Gud [er] ikke partisk, men i hver nation er den [det enkelte individ] der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Jesu mirakler

På en gribende måde kom Guds personlige interesse for mennesker til udtryk ved de mirakler som hans søn, Jesus, udførte. Disse helbredelser udsprang af dybe følelser. (Markus 1:40, 41) Eftersom Jesus „slet intet [kan] gøre af sig selv, men kun hvad han ser Faderen gøre“, er hans medfølelse en afspejling af Jehovas omsorg for hver enkelt af sine tjenere. — Johannes 5:19.

I Markus 7:31-37 er der en interessant beretning om et af de mirakler Jesus udførte. Der fortælles at Jesus helbredte en mand som var døv og talehæmmet. Han „tog [manden] væk fra folkemængden, så de var for sig selv,“ siger beretningen, „og idet han så op mod himmelen sukkede han dybt og sagde til ham: ’Effata,’ der betyder: ’Luk dig op.’“

Hvorfor tog Jesus denne mand væk fra folkemængden? En døv person der næsten ikke kan tale, ville sikkert blive forlegen foran en folkemængde. Jesus har måske lagt mærke til dette og valgte derfor at helbrede ham i uforstyrrethed. En bibelforsker siger: „Hele beretningen viser på en meget levende måde at Jesus ikke blot betragtede manden som et tilfælde. Nej, han betragtede ham som et menneske. Manden havde et særligt behov og et særligt problem, og Jesus viste empati ved på en kærlig og betænksom måde at tage hensyn til mandens følelser.“

Denne beretning viser at Jesus var personligt interesseret i mennesker. Vi kan have fuld tillid til at han også bekymrer sig lige så meget om os. Sandt nok var hans offerdød et udtryk for kærlighed til hele den del af menneskeheden som kan genløses, men vi kan ligesom Paulus betragte denne handling som noget der er gjort mod os personligt. Paulus skrev: „Guds søn . . . elskede mig og overgav sig selv for mig.“ (Galaterne 2:20) Og eftersom Jesus siger at „den der har set mig, har også set Faderen“, kan vi være sikre på at Jehova har samme omsorg for hver enkelt af sine tjenere. — Johannes 14:9.

Jehova — den der belønner

Under vort bibelstudium må vi tilegne os kundskab om Gud så vi lærer hver enkelt facet af hans personlighed at kende. Selve navnet Jehova betyder „Han lader blive“, og dette indebærer at han kan blive hvad som helst han vælger for at kunne udføre sin vilje. Op gennem historien er Jehova trådt frem i forskellige egenskaber — som Skaberen, Faderen, den suveræne Herre, Hærstyrkers Jehova, den som hører bøn, Den store Hyrde, Dommer og Lærer og som Genløseren.b

For at kunne forstå den fulde betydning af Guds navn, må vi også lære ham at kende som den der belønner. Paulus skrev: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ — Hebræerne 11:6.

Jehova har lovet evigt liv på en paradisisk jord til dem der i dag vælger at tjene ham af et helt hjerte. Det er hverken selvisk at se frem til opfyldelsen af dette storslåede løfte eller overmodigt at forestille sig selv at leve dér. Moses ’så ufravendt frem til betalingen af lønnen’. (Hebræerne 11:26) Paulus så også med spændt forventning frem til opfyldelsen af Guds løfte for trofaste salvede kristne. Han skrev: „[Jeg] jager frem mod målet efter sejrsprisen, kaldet opad fra Gud ved Kristus Jesus.“ — Filipperne 3:14.

Også du kan se frem til den belønning som Jehova lover dem der holder ud. Denne belønning er en uadskillelig del af vor kundskab om Gud og hjælper os til at holde ud i vor tjeneste. Tænk derfor daglig over de velsignelser Jehova har i vente til dig. Mary, som blev nævnt i indledningen, har gjort en særlig indsats i denne forbindelse. Hun siger: „For første gang i mit liv har jeg erkendt at Jesu genløsningsoffer gælder mig. Jeg er begyndt at føle at Jehova interesserer sig for mig personligt. Det er først nu jeg virkelig er begyndt at tro dette, skønt jeg har været kristen i over 20 år.“

Ved at studere Bibelen og grunde over dens indhold, har Mary og millioner af andre lært at Jehova ikke kun tager sig af sit folk som skare betragtet, men også som enkeltpersoner. Apostelen Peter var så overbevist om dette at han skrev: „Kast . . . al jeres bekymring på [Gud], for han tager sig af jer.“ (1 Peter 5:7) Ja, Gud er interesseret i dig.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

Opstandelsen — et bevis på at Gud interesserer sig for den enkelte

I JOHANNES 5:28, 29 i Bibelen findes overbevisende vidnesbyrd om at Jehova er interesseret i hver enkelt af os. Der siges: „Den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre [Jesu] røst og komme ud.“

Det er interessant at det græske ord der her benyttes, er mnēmeiʹon (mindegrav) og ikke taʹfos (gravsted). Ordet taʹfos gengiver blot tanken om en begravelse. Mnēmeiʹon, derimod, leder tanken hen på at den afdødes livsmønster bliver husket.

Tænk i den forbindelse på hvad opstandelsen kræver af Jehova Gud. For at kunne bringe én tilbage til livet, må han vide alt om vedkommende, deriblandt hans eller hendes nedarvede træk og komplette hukommelse. Det er den eneste måde hvorpå et menneske kan blive gendannet med sin særegne personlighed.

Set ud fra et menneskeligt synspunkt er dette naturligvis umuligt, men ikke for Gud, for hvem „alle ting . . . er mulige“. (Markus 10:27) Han kan endda skaffe sig viden om hvad der bor i et menneskes hjerte. Selv hvis én har været død i mange århundreder, kan Gud stadig fuldt ud huske vedkommende. Gud mister ikke sin hukommelse. (Job 14:13-15) Selv efter at Abraham, Isak og Jakob havde været døde i århundreder omtalte Jesus dem som „levende“, idet han sagde om Jehova at han „ikke [er] dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham“. — Lukas 20:38.

I Jehova Guds hukommelse findes altså alle enkeltheder om de milliarder som er døde i tidens løb. Et betagende vidnesbyrd om at Gud interesserer sig for det enkelte menneske.

[Illustration på side 7]

Jesus viste personlig interesse for dem han helbredte