Hvad siger Bibelen?

Hvordan bør kristne betragte messen?

TROENDE katolikker er enige med Pave Johannes Paul II, som for nylig ifølge The New York Times „igen slog fast at kirken betragter det som en synd hvis en katolik ikke går til messe“. Hvad er messen? Stemmer det den katolske kirke lærer, og det Bibelen lærer, overens?

I bogen Things Catholics Are Asked About definerer den katolske præst Martin J. Scott messen på følgende måde: „Messen er det ublodige offer af Kristi legeme og blod. Golgata var Kristi blodige offer. Messen er dybest set det samme offer som det der blev bragt på korset. Det er ikke et billedligt udtryk, en talemåde eller en overdrivelse.“ Han siger også: „Ved messen bliver Guds søn bragt ned på vore altre og ofret til Guddommen.“

En bibelsk lære?

Oprigtige katolikker tror at messen bygger på Bibelens lære. Som bevis peger de på hvad Jesus sagde under det de fleste kender som den sidste nadver. Mens Jesus gav sine apostle brød og vin, sagde han om brødet: „Dette er mit legeme,“ og om vinen: „Dette er mit blod.“ (Mattæus 26:26-28)a Katolikkerne tror at Jesus forvandlede brødet og vinen til sit legeme og blod da han udtalte disse ord. Opslagsværket New Catholic Encyclopedia (1967-udgaven) bemærker imidlertid: „Vi skal ikke tage ordene ’dette er mit legeme’ eller ’dette er mit blod’ alt for bogstaveligt. . . . I sætninger som ’høsten er verdens ende’ (Matt. 13,39) og ’jeg er det sande vintræ’ (Joh. 15,1) skal [verbet ’at være’] kun forstås i betydningen at repræsentere noget.“ Ifølge dette anerkendte opslagsværk er formuleringen i Mattæus 26:26-28 altså ikke noget bevis for at brødet og vinen blev forvandlet til Jesu bogstavelige legeme og blod ved den sidste nadver.

Nogle husker måske at Jesus engang sagde: „Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen. . . . Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.“ (Johannes 6:51, 54) Flere som hørte Jesus sige dette, tog hans ord bogstaveligt og blev meget chokerede. (Johannes 6:60) Men forvandlede Jesus sit kød til brød ved den lejlighed? Overhovedet ikke! Ordene skal forstås i overført betydning. Han sammenlignede sig selv med brød fordi han ville give menneskene liv gennem sit offer. Det fremgår tydeligt af ordene i Johannes 6:35, 40 at man så at sige spiser og drikker ved at tro på Jesus Kristus.

Eftersom messen er et af de mest betydningsfulde ritualer i den katolske kirke, må man forvente at der kan findes belæg for den i Bibelen. Det kan der imidlertid ikke. The Catholic Encyclopedia (1913-udgaven) har forklaret hvorfor: „Hovedkilden til vort dogme er . . . traditionen, som fra de tidligste tider har forkyndt messeofferets værdi som bøn.“ Den romersk-katolske messe er altså grundlagt på traditionen, ikke på Bibelen.

Gud kan ikke anerkende en tradition som er i modstrid med Bibelen, uanset hvor oprigtigt ens motiv til at følge den er. Jesus irettesatte de jødiske ledere på sin tid og sagde: „I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.“ (Mattæus 15:6) Jesus satte Guds ord højt. Lad os derfor undersøge læren om messen i lyset af hvad Bibelen siger.

Hvor tit skulle Kristus ofres?

Den katolske kirke lærer at Jesus bliver ofret hver gang der holdes messe, selv om den fastslår at han ikke dør i egentlig forstand, og at offeret er ublodigt. Er denne opfattelse i overensstemmelse med Bibelen? Læg mærke til hvad der siges i Hebræerne 10:12, 14: „[Jesus] har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd. . . . For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet.“

En oprigtig katolik vil måske indvende: „Ville det ikke være nødvendigt at Jesus bragte sig selv som offer mange gange eftersom vi jo alle synder mange gange?“ Bibelens svar finder vi i Hebræerne 9:25, 26: „[Kristus] gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange. . . . Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer.“ Overvej nøje følgende: Kristus skulle ikke „frembære sig selv mange gange“. I Romerbrevet 5:19 forklarer Apostelen Paulus grunden hertil: „For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed.“ Som følge af én enkelt ulydig handling fra Adams side blev vi alle underlagt døden, og som følge af én enkelt genløsende handling fra Jesu side blev grunden lagt til at alle som tror på dette offer, kan få tilgivelse for deres synder nu og få evigt liv i fremtiden.

Hvilken forskel gør det om Jesus blev ofret én gang, eller om han bliver ofret mange gange? Det er et spørgsmål om at forstå værdien af Jesu offer. Det er den største gave der nogen sinde er blevet givet. Denne gave er så værdifuld, så fuldkommen, at det aldrig vil blive nødvendigt at skænke den igen.

Jesu offer fortjener afgjort at blive mindet: Men der er forskel på at mindes en begivenhed og at gentage den. For eksempel kan et ægtepar som fejrer deres bryllupsdag, godt mindes den dag de blev gift, uden at gentage ceremonien. Hvert år mindes Jehovas Vidner årsdagen for Jesu død, og de gør det på den måde som Jesus har befalet — „til ihukommelse“ af ham, ikke for at bringe ham som et offer. (Lukas 22:19) Desuden bestræber disse kristne sig for hele året at opdyrke et nært forhold til Jehova Gud gennem Jesus Kristus ved at bringe deres liv, deres handlinger og deres tro i harmoni med Den Hellige Skrift.

Ofte har det betydet at de for at kunne gøre dette har måttet ændre tankegang. Men Jehovas vidner glæder sig over at vide at hvis de loyalt forsvarer Guds ord frem for menneskers traditioner, vil de blive velsignet. Og hvis de tror på Jesu opofrede blod, som for næsten to tusind år siden blev udgydt en gang for alle, vil det rense dem for al synd. — 1 Johannes 1:8, 9.

[Fodnote]

[Illustration på side 26]

Skt. Ægidius-messen (detalje)

[Kildeangivelse]

Erich Lessing/Art Resource, NY