13, 14. I hvilken forstand er Jesu blod livreddende og nødvendigt for frelsen? (Efeserne 1:13)

¹³ I dag afhænger frelsen også af blod — Jesu udgydte blod. Da „påsken, jødernes højtid, var nær“ i år 32, sagde Jesus til en stor folkemængde: „Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ (Johannes 6:4, 54, 55) Mange af hans jødiske tilhørere kom uden tvivl til at tænke på den nært forestående påske og anvendelsen af lammets blod i Ægypten.

¹⁴ Jesus talte ikke ved den lejlighed om de symboler der anvendes ved Herrens aftensmåltid. Denne nye højtid for kristne blev først indstiftet året efter, så end ikke apostlene, der hørte Jesu ord i år 32, kendte noget til den. Men Jesus viste at hans blod var af afgørende betydning for den evige frelse. Paulus forklarede: „Ved hjælp af ham har vi udfrielsen ved en løsesum, ved hans blod, ja, tilgivelsen af vore overtrædelser, efter hans ufortjente godheds rigdom.“ (Efeserne 1:7) Kun ved tilgivelse på grundlag af Jesu blod kan vi opnå evigt liv.

15. Hvilken frelse og hvilke privilegier fik hebræerne i Ægypten mulighed for at opnå? (1 Korinther 10:1-5)

¹⁵ I fortidens Ægypten var der tale om en frelse i begrænset forstand. Ingen af dem der blev udfriet fra Ægypten forventede på dette tidspunkt at opnå evigt liv. Gud udnævnte ganske vist levitter til præster for folket, og nogle af Juda stamme blev konger for en tid, men de døde alle. (Apostelgerninger 2:29; Hebræerne 7:11, 23, 27) De der udgjorde ’den talrige blandede flok’, der også forlod Ægypten, havde ikke disse privilegier; men ligesom hebræerne havde de håb om at komme ind i løftets land og føre et normalt liv i tilbedelse af Gud. Jehovas tjenere i den førkristne tid havde imidlertid grund til at håbe at de, på et senere tidspunkt, kunne opnå evigt liv på jorden, hvor det var Guds hensigt at menneskene skulle leve. Dette stemte med Jesu løfte i Johannes 6:54.

16. Hvilket frelseshåb havde Guds tjenere i fortiden?

¹⁶ Gud lod nogle af sine tjenere i fortiden nedskrive opmuntrende ord om at jorden er skabt til at bebos og at de retskafne skal bo for evigt på den. (Salme 37:9-11; Ordsprogene 2:21, 22; Esajas 45:18) Men hvordan kunne Guds sande tjenere opnå frelse hvis de døde? Ved at Gud oprejste dem til nyt liv på jorden. Job udtrykte for eksempel håb om at han ville blive husket og kaldt tilbage til livet. (Job 14:13-15; Daniel 12:13) Det er tydeligt at én form for frelse består i evigt liv på jorden. — Mattæus 11:11.