Jesu liv og tjeneste

Hvad er det der gør et menneske urent?

MODSTANDEN imod Jesus tager til. Ikke alene forlader mange af hans disciple ham, men jøderne i Judæa søger at dræbe ham, ligesom de gjorde i år 31 mens han var i Jerusalem for at fejre påsken.

Nu er det blevet påske i år 32. I overensstemmelse med Guds bud tager Jesus igen op til Jerusalem for at fejre påskehøjtiden. Men han færdes med forsigtighed, for hans liv er i fare. Efter denne højtid vender han tilbage til Galilæa.

Jesus befinder sig måske i Kapernaum da farisæerne og de skriftkloge fra Jerusalem opsøger ham. De leder efter en anledning til at anklage Jesus for overtrædelse af den jødiske lov. „Hvordan kan det være at dine disciple overtræder overleveringen fra mænd i tidligere tider?“ spørger de. „For eksempel vasker de ikke hænder når de skal til at spise et måltid.“ Dette er ikke et krav fra Gud, men farisæerne betragter det som en alvorlig overtrædelse hvis man ikke gennemfører det traditionelle ritual, der indbefatter at man vasker hænder og arme op til albuerne.

I stedet for at svare på deres anklage, gør Jesus opmærksom på hvordan de ondsindet og med vilje bryder Guds lov. „Hvordan kan det være at I overtræder Guds bud på grund af jeres overlevering?“ spørger han dem. „For eksempel har Gud sagt: ’Ær din fader og din moder’; og ’Lad den der håner fader eller moder lide døden.’ Men I siger: ’Enhver som siger til sin fader eller moder: „Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud,“ han behøver slet ikke at ære sin fader.’“

Farisæerne lærer ganske vist at penge, ejendom eller andet er viet som gave til Gud, tilhører templet og derfor ikke kan anvendes til andre formål. Men i praksis bliver denne særlige gave opbevaret af giveren selv. På den måde kan en mand unddrage sig sit ansvar for at hjælpe sine aldrende forældre, der måske befinder sig i en fortvivlet situation, ved blot at sige at hans penge eller ejendom er „korban“ — en gave der er viet til Gud eller til templet.

Jesus er med rette harm over den måde hvorpå farisæerne ondsindet bøjer Guds lov. Han siger: „Således har I gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering. I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“

Folkemængden har sikkert trukket sig tilbage for at give plads for farisæerne så de kan udspørge Jesus. Men da farisæerne ikke har noget svar på den stærke anklage Jesus har rettet imod dem, kalder han folkemængden til sig. „Hør godt efter,“ siger han, „og få fat i meningen: Det er ikke det der går ind i munden som gør et menneske urent; men det er det der kommer ud af munden der gør et menneske urent.“

Da Jesus senere befinder sig i et hus sammen med sine disciple, spørger disciplene ham: „Ved du at da farisæerne hørte hvad du sagde, blev det en snublesten for dem?“

„Enhver plante som min himmelske Fader ikke har plantet, vil blive rykket op med rode,“ svarer Jesus. „Lad dem være. De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“

Jesus er tilsyneladende forbavset over sine disciples reaktion da Peter beder ham om at forklare hvad det er der gør et menneske urent. „Er I også stadig uforstandige?“ udbryder Jesus. „Er I ikke klar over at alt det der går ind i munden går videre til maven og tømmes ud i kloakken? Men de ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. Dette er ting der gør et menneske urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke et menneske urent.“

Jesus taler ikke her om hygiejne i almindelighed. Han argumenterer ikke for at man skal lade være med at vaske hænder før man tilbereder et måltid eller giver sig til at spise. Det Jesus taler om og fordømmer er det hykleri der præger de religiøse ledere som underfundigt søger at omgå Guds retfærdige love ved at fastholde ubibelske traditioner. Det er altså et menneskes onde gerninger der gør det urent, og Jesus viser at disse gerninger har deres udspring i den enkeltes hjerte. Johannes 7:1; 5 Mosebog 16:16; Mattæus 15:1-20; Markus 7:1-23; 2 Mosebog 20:12; 21:17; Esajas 29:13.

● Hvilken modstand stilles Jesus nu over for?

● Hvilke anklager fremsætter farisæerne, men hvordan viser Jesus at de med vilje bryder Guds lov?

● Hvad er det der gør et menneske urent?