Jehova oplærer hyrder til sin hjord
„Det er Jehova der giver visdom; fra hans mund kommer kundskab og dømmekraft.“ — ORDSPROGENE 2:6.
1, 2. Hvorfor tragter døbte mænd efter et større ansvar i menigheden?
„JEG var meget glad da jeg blev udnævnt til ældste,“ fortæller Nick, der nu har tjent som tilsynsmand i syv år. „Jeg betragtede dette privilegium som en mulighed for at gøre en større indsats i tjenesten for Jehova. Jeg følte at jeg stod i taknemmelighedsgæld til ham for alt det han havde gjort for mig. Samtidig ønskede jeg at hjælpe mine brødre og søstre i videst muligt omfang, på samme måde som andre ældste havde hjulpet mig.“ Nicks glæde var imidlertid blandet med en vis bekymring. Han siger: „Eftersom jeg kun var sidst i tyverne da jeg blev udnævnt, var jeg bekymret for om jeg havde de nødvendige egenskaber — dømmekraft og visdom — for at kunne være en god hyrde for menigheden.“
2 De mænd Jehova udnævner til at tage sig af hans hjord, har mange grunde til at være glade. Apostelen Paulus mindede de ældste i Efesus om en af disse grunde da han citerede Jesu ord: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Når døbte mænd virker som menighedstjenere eller ældste, har de øgede muligheder for at give til Jehova og menigheden. Menighedstjenerne, for eksempel, assisterer de ældste. Desuden tager de sig af talrige andre tidskrævende, men nødvendige opgaver. Kærlighed til Gud og næsten motiverer dem til at yde en værdifuld tjeneste. — Markus 12:30, 31.
3. Hvorfor tøver nogle måske med at påtage sig et ansvar i menigheden?
3 Hvad så hvis en kristen føler at han ikke slår til, og derfor tøver med at påtage sig det privilegium at blive tjener og senere ældste? Ligesom Nick er han måske bekymret for om han har de nødvendige egenskaber for at blive en god hyrde. Er du en af dem der har det sådan? Det er helt relevant at have den slags bekymringer, for Jehova kræver udnævnte hyrder til regnskab for den måde de behandler hjorden på. Jesus sagde: „Enhver som har fået meget givet, af ham vil der blive krævet meget; og den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ — Lukas 12:48.
4. Hvordan hjælper Jehova dem han udnævner, til at tage sig af hans får?
4 Forventer Jehova at de brødre han udnævner til menighedstjenere og ældste, selv skal bære den ekstra byrde? Nej, han sørger tværtimod for praktisk hjælp der ikke blot sætter dem i stand til at klare opgaven, men også til at gøre fremskridt i hyrdegerningen. Som det blev behandlet i den foregående artikel, giver Jehova dem sin hellige ånd, og denne ånds frugt hjælper dem til at tage sig nænsomt af fårene. (Apostelgerninger 20:28; Galaterne 5:22, 23) Jehova giver dem desuden visdom, kundskab og dømmekraft. (Ordsprogene 2:6) Hvordan gør han det? Lad os se på tre måder hvorpå Jehova oplærer dem han udnævner, til at tage sig af hans får.
Oplært af erfarne hyrder
5. Hvorfor var Peter og Johannes gode hyrder?
5 Da apostlene Peter og Johannes stod over for Sanhedrinet, blev de af de verdsligvise dommere regnet for at være „ulærde og almindelige mennesker“. De kunne selvfølgelig læse og skrive, men de var ikke blevet oplært i det rabbinske studium af Skrifterne. Alligevel havde Peter og Johannes sammen med de andre disciple vist at de var dygtige lærere der hjalp mange af deres tilhørere til at få tro. Hvordan var disse almindelige mænd blevet så usædvanlig dygtige til at undervise? Efter at dommerne havde hørt på Peter og Johannes, „genkendte de dem: de plejede at være sammen med Jesus.“ (Apostelgerninger 4:1-4, 13) De havde naturligvis fået den hellige ånd. (Apostelgerninger 1:8) Men det var også tydeligt — selv for disse åndeligt blinde dommere — at Peter og Johannes var blevet oplært af Jesus. Mens Jesus var sammen med apostlene på jorden, havde han ikke blot undervist dem i hvordan de skulle indsamle de ydmyge, men også i hvordan de skulle være hyrder for disse når de var kommet ind i folden. — Mattæus 11:29; 20:24-28; 1 Peter 5:4.
6. Hvordan var Jesus og Paulus gode eksempler med hensyn til at oplære andre?
6 Efter at Jesus var blevet oprejst, fortsatte han med at oplære dem han havde udnævnt til hyrder. (Åbenbaringen 1:1; 2:1–3:22) For eksempel udvalgte han personligt Paulus og sørgede for at han blev oplært. (Apostelgerninger 22:6-10) Paulus værdsatte den oplæring han fik, og gav det han havde lært, videre til andre ældste. (Apostelgerninger 20:17-35) Han brugte for eksempel meget tid og energi på at oplære Timoteus til at blive en Guds tjener ’der intet havde at skamme sig over’. (2 Timoteus 2:15) Der blev knyttet et stærkt bånd mellem disse to mænd. Tidligere havde Paulus skrevet om Timoteus: „Han har trællet sammen med mig, som et barn hos sin fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Filipperne 2:22) Paulus prøvede hverken at gøre Timoteus eller nogen anden til en discipel af ham selv. Nej, han opmuntrede tværtimod sine trosfæller til at blive ’efterlignere af ham’, ligesom han selv var det af Kristus. — 1 Korinther 11:1.
7, 8. (a) Hvilken erfaring viser de gavnlige virkninger af at ældste efterligner Jesus og Paulus? (b) Hvornår skal ældste begynde at oplære potentielle menighedstjenere og ældste?
7 Erfarne hyrder i dag efterligner Jesus og Paulus ved at tage initiativet til at oplære døbte brødre, og det giver lignende gode resultater. Lad os se hvad Chad oplevede. Han voksede op i et religiøst splittet hjem, men blev for nylig udnævnt til ældste. Han fortæller: „I årenes løb har adskillige erfarne ældste hjulpet mig til at gøre åndelige fremskridt. Fordi min far ikke var et af Jehovas Vidner, viste disse ældste mig særlig interesse og blev som åndelige fædre for mig. De tog sig tid til at oplære mig i forkyndelsen, og senere var der især én ældste som oplærte mig til at klare de opgaver jeg fik i menigheden.“
8 Som Chads erfaring viser, begynder hyrder der har god dømmekraft, at oplære potentielle menighedstjenere og ældste længe før disse brødre har gjort nok fremskridt til at kvalificere sig til sådanne ansvarsposter. Hvorfor det? Fordi både menighedstjenere og ældste ifølge Bibelen skal have en høj moral og en høj åndelig standard før de bliver udnævnt til at tjene. De må ’prøves først’. — 1 Timoteus 3:1-10.
9. Hvilket ansvar har modne hyrder, og hvorfor?
9 Hvis døbte brødre skal ’prøves’, er det kun rimeligt at de først bliver oplært. Det kan belyses med en illustration: Hvis en skoleelev blev bedt om at løse en vanskelig eksamensopgave i et fag som lærerne ikke havde undervist ham i, mon han så ville klare prøven? Nej, han ville sikkert dumpe. Derfor er der behov for undervisning og oplæring. Samvittighedsfulde lærere underviser imidlertid ikke kun eleverne for at de skal kunne bestå en eksamen, men også for at de skal kunne bruge den viden de tilegner sig. Omsorgsfulde ældste vil på lignende måde hjælpe døbte brødre til at opdyrke de egenskaber der kræves af mænd der bliver udnævnt til tjenere, ved specifikt at oplære dem. De gør det ikke kun for at hjælpe disse brødre til at blive udnævnt til tjenere, men også for at hjælpe dem til at kunne tage sig godt af hjorden. (2 Timoteus 2:2) Selvfølgelig må døbte brødre selv gøre deres del og lægge sig i selen for at leve op til de krav der stilles til menighedstjenere eller ældste. (Titus 1:5-9) Men ved villigt at oplære dem der tragter efter en ansvarsopgave i menigheden, kan erfarne hyrder hjælpe dem til at gøre hurtigere fremskridt.
10, 11. Hvordan kan hyrder oplære andre til yderligere tjenesteprivilegier?
10 Hvordan kan erfarne hyrder helt specifikt oplære andre til at påtage sig et ansvar i menigheden? Først og fremmest ved at interessere sig for brødrene — ved regelmæssigt at arbejde sammen med dem i forkyndelsen og hjælpe dem til at blive bedre til at ’behandle sandhedens ord på rette måde’. (2 Timoteus 2:15) Modne hyrder taler med sådanne brødre om de glæder det giver at betjene andre, og om den tilfredshed de selv får ved at sætte sig åndelige mål og nå dem. De giver også kærligt specifikke forslag til hvordan en broder kan gøre fremskridt med hensyn til at være ’et eksempel for hjorden’. — 1 Peter 5:3, 5.
11 Når en broder så er blevet udnævnt til menighedstjener, vil forstandige hyrder fortsætte med at oplære ham. Bruce, der i flere årtier har tjent som ældste, siger: „Jeg kan godt lide at sætte mig ned sammen med en nyudnævnt menighedstjener og gennemgå den trofaste og kloge træls vejledning. Vi læser også alle de retningslinjer igennem der findes om hans specifikke opgave, og derefter arbejder jeg sammen med ham indtil han er blevet fortrolig med sine opgaver.“ Efterhånden som en menighedstjener får mere erfaring, kan han også blive oplært i hyrdearbejdet. „Når jeg tager en menighedstjener med mig på hyrdebesøg,“ fortsætter Bruce, „hjælper jeg ham med at vælge nogle specifikke skriftsteder som vil kunne opmuntre og motivere den eller dem vi skal besøge. Hvis en menighedstjener skal blive en god hyrde, er det vigtigt at han lærer at bruge Skrifterne på en sådan måde at de rører hjertet.“ — Hebræerne 4:12; 5:14.
12. Hvordan kan erfarne hyrder oplære nyudnævnte ældste?
12 Også nyudnævnte ældste har stor gavn af at blive yderligere oplært. Nick, der blev nævnt tidligere, siger: „Den oplæring jeg fik af to ældre tilsynsmænd, var til særlig stor gavn for mig. Disse brødre vidste som regel hvordan bestemte sager skulle gribes an. De lyttede altid tålmodigt til mig og overvejede nøje mine synspunkter — selv når de ikke var enige med mig. Jeg lærte en masse af at betragte deres ydmyge og respektfulde måde at behandle brødrene og søstrene i menigheden på. Disse ældste understregede over for mig hvor vigtigt det er at være dygtig til at bruge Bibelen når man behandler problemer eller skal opmuntre nogen.“
Oplært af Guds ord
13. (a) Hvad er det der gør en broder til en god hyrde? (b) Hvorfor sagde Jesus: „Den lære jeg fører er ikke min“?
13 Guds ord, Bibelen, indeholder de love, principper og forbilleder en hyrde behøver for at blive ’fuldt ud dygtig, fuldt udrustet til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:16, 17) En broder har måske en god uddannelse bag sig, men det er hans kundskab fra Skrifterne og hans måde at anvende den på der hjælper ham til at blive en god hyrde. Tænk på Jesu eksempel. Han er den af alle åndelige hyrder på jorden der har haft den bedste dømmekraft og den største kundskab og visdom; men ikke engang han stolede på sin egen visdom når han underviste Jehovas får. Han sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ Hvorfor gav Jesus sin himmelske Fader æren? Det forklarede han med ordene: „Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære.“ — Johannes 7:16, 18.
14. Hvordan undgår hyrder at søge deres egen ære?
14 Loyale hyrder søger ikke deres egen ære. De baserer ikke deres råd og opmuntring på deres egen visdom, men på Guds ord. De forstår at en hyrdes opgave er at hjælpe fårene til at få „Kristi sind“, ikke de ældstes sind. (1 Korinther 2:14-16) Hvad ville der for eksempel ske hvis en ældste der skulle hjælpe et gift par med ægteskabelige problemer, baserede sine råd på sin egen erfaring i stedet for på Bibelens principper og de publikationer der udgives af „den trofaste og kloge træl“? (Mattæus 24:45) Hans råd ville måske være overdrevent påvirkede af lokal skik og brug og bære præg af hans begrænsede viden. Ikke fordi lokal skik og brug i sig selv behøver at være forkert, og ældstebroderen har måske også en del livserfaring. Men det er til størst gavn for fårene når hyrderne opmuntrer dem til at lytte til Jesu stemme og til Jehovas udsagn frem for at lytte til menneskers tanker eller følge lokal skik og brug. — Salme 12:6; Ordsprogene 3:5, 6.
Oplært af „den trofaste og kloge træl“
15. Hvilken befaling gav Jesus „den trofaste og kloge træl“, og hvad er en af grundene til trælleskarens bemærkelsesværdige resultater?
15 Apostlene Peter, Johannes og Paulus var alle hyrder der var medlemmer af den gruppe Jesus beskrev som „den trofaste og kloge træl“. Denne trælleskare består af Jesu salvede brødre på jorden, der har håb om at komme til at herske sammen med Kristus i himmelen. (Åbenbaringen 5:9, 10) I løbet af disse sidste dage er antallet af Kristi brødre der er tilbage her på jorden, som forventet svundet ind. Ikke desto mindre har det arbejde Jesus befalede dem at udføre — at forkynde den gode nyhed om Riget før enden kommer — nået et omfang som aldrig før. Det er bemærkelsesværdigt hvad trælleskaren har udført i den forbindelse! Hvordan? Blandt andet ved at have oplært de „andre får“ til at hjælpe til i arbejdet med at forkynde og undervise. (Johannes 10:16; Mattæus 24:14; 25:40) I dag udføres størstedelen af arbejdet af denne loyale gruppe.
16. Hvordan oplærer trælleskaren udnævnte mænd?
16 Hvordan sørger trælleskaren for denne oplæring? I det første århundrede blev de der repræsenterede trælleskaren, bemyndiget til at oplære og udnævne tilsynsmænd, som så til gengæld oplærte menighedens medlemmer. (1 Korinther 4:17) Det samme gør sig gældende i dag. Det Styrende Råd — den lille gruppe af salvede ældste der repræsenterer trælleskaren — bemyndiger nogle til at handle på dets vegne og oplære og udnævne menighedstjenere og ældste i de titusinder af menigheder der findes i hele verden. Desuden tilrettelægger Det Styrende Råd skoler hvor medlemmer af afdelingskontorernes udvalg, rejsende tilsynsmænd, ældste og menighedstjenere bliver oplært i hvordan de bedst kan drage omsorg for fårene. Yderligere retningslinjer bliver givet gennem breve, i artikler i Vagttårnet og gennem andre publikationer, såsom bogen Organiseret til at gøre Jehovas vilje.a
17. (a) Hvordan har Jesus vist sin tillid til trælleskaren? (b) Hvordan kan åndelige hyrder vise at de har tillid til trælleskaren?
17 Jesus havde så stor tillid til trælleskaren at han satte den over „alt hvad han ejer“ — det vil sige alle sine åndelige interesser på jorden. (Mattæus 24:47) Udnævnte hyrder viser at også de har tillid til trælleskaren, ved at følge de anvisninger de får fra Det Styrende Råd. Ja, når hyrder oplærer andre, når de selv lader sig oplære af Guds ord, og når de anvender den oplæring trælleskaren giver, fremmer de hjordens enhed. Hvor er vi taknemmelige for at Jehova har oplært mænd til at have dyb omsorg for hver eneste broder og søster i den kristne menighed!
[Fodnote]
a Udgivet af Jehovas Vidner.
Hvad vil du svare?
• Hvordan oplærer modne åndelige hyrder andre?
• Hvorfor underviser hyrder ikke andre ud fra deres egne tanker?
• Hvordan og hvorfor viser hyrder at de har tillid til trælleskaren?
[Illustrationer på side 24, 25]
Kristne ældste oplærer yngre mænd i menigheden
[Illustrationer på side 26]
„Den trofaste og kloge træl“ sørger for at de ældste bliver godt oplært