Pas på nedbrydende sladder!
„Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“ — ORDSPROGENE 10:19.
1. Hvor skadelig er ondsindet sladder?
INTET kan gøre dødbringende gift sund at drikke. Ondsindet sladder, eller bagvaskelse, er blevet sammenlignet med gift, der desuden kan ødelægge et retlinet menneskes gode navn. Den romerske digter Juvenal kaldte bagvaskelse „den værste af alle gifte“. Og William Shakespeare lagde disse ord i munden på en af sine personer: „Den der fratager mig mit gode navn, berøver mig noget som ikke beriger ham, og gør mig meget fattig.“
2. Hvilke spørgsmål bør vi overveje?
2 Men hvad er sladder egentlig? Hvad er forskellen på sladder og bagvaskelse? Hvorfor skal vi passe på nedbrydende sladder? Og hvordan kan vi gøre det?
Forskellen
3. Hvad er forskellen mellem sladder og bagvaskelse?
3 Sladder er „tom snak, ikke altid sand, om andre mennesker og deres anliggender“. Det er „samtale, passiar om ligegyldige ting, løst og fast“. Da vi alle er interesserede i andre, siger vi nu og da gode, opbyggende ting om hinanden. Bagvaskelse er noget andet. Det er ’en æreskændende og bevidst løgnagtig omtale af en fraværende’. Bagvaskelse er i regelen ondt ment, og det er noget kristne bør holde sig på lang afstand af.
4. Hvad har en forfatter sagt om hvordan bagvaskelse ofte begynder, og hvad udspringer det af?
4 Uskadelig sladder kan blive til ondsindet bagvaskelse. Forfatteren Arthur Mee siger: „Bagvaskelse der kan skade en mand og forårsage hans undergang, begynder i de fleste tilfælde som sladder, en sladder der måske i første omgang blot skyldes lediggang. Det er et af verdens største onder, men udspringer som regel af uvidenhed. Det forekommer hovedsagelig blandt dem der har meget lidt at tage sig til, og som ikke har noget specielt mål i livet.“
5. Hvad er essensen i Paulus’ vejledning i Første Timoteusbrev 5:11-15?
5 Da apostelen Paulus vidste at tom snak kan føre til bagvaskelse, advarede han mod dem der løb med sladder. Efter at have omtalt enker der opfyldte betingelserne for at modtage hjælp fra menigheden, skrev han: „Yngre enker, derimod, skal du afvise, for når deres seksuelle lidenskaber kommer imellem dem og Messias, vil de giftes . . . Samtidig lærer de også at være ledige, idet de løber omkring i hjemmene; ja, ikke blot ledige, men også at løbe med snak og at blande sig i andres sager, idet de taler om ting de ikke burde. Derfor ønsker jeg at yngre enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til at håne. Ja, nogle er allerede blevet forledt til at følge Satan.“ — 1 Timoteus 5:11-15.
6. Hvad bør man gøre for at overvinde en personlig svaghed for den form for snak som kan føre til bagvaskelse?
6 Eftersom Paulus skrev under guddommelig inspiration, var han ikke urimelig i sin bedømmelse af disse kvinder. Hans ord giver anledning til alvorlig eftertanke. Ingen gudfrygtig kvinde ønsker at ’blive forledt til at følge Satan’. Men hvad nu hvis en kristen kvinde må indrømme over for sig selv at hun har en svaghed for småsnak der kan føre til bagvaskelse? Så bør hun ydmygt følge Paulus’ vejledning: „Kvinder bør . . . være alvorlige, ikke bagtaleriske.“ Han sagde også: „Lad . . . ældre kvinder være ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske.“ (1 Timoteus 3:11; Titus 2:3) Også brødre bør følge denne kloge vejledning.
7. Hvorfor bør vi alle, ifølge Bibelen, passe på hvad vi siger?
7 Selvfølgelig taler vi alle sammen nu og da om andre, om hvad de har oplevet i forkyndelsen og lignende. Men lad os aldrig ’sidde og tale mod vor broder’. (Salme 50:19, 20) I det hele taget er det ikke klogt at snakke for meget, for „med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt“. (Ordsprogene 10:19) Vi bør derfor være på vagt over for løs snak, selv når det ikke synes at skade nogen. Der er ingen grund til at vi hele tiden skal tale om andre. Hvis vi tænker på det der er retfærdigt, rent, værd at holde af, dydigt og rosværdigt, har vi mange gode samtaleemner at fordybe os i. — Filipperne 4:8.
Hvordan sladder bliver til bagvaskelse
8. I hvilke tilfælde er det ikke forkert at tale om medkristne?
8 Hvis vi holder os til sandheden og vore ord ikke skader nogen, er der ikke noget forkert i at vi taler om hvad vore trosfæller har oplevet i forkyndelsen og andre kristne aktiviteter. Positive bemærkninger af den art kan endda virke opmuntrende. (Jævnfør Apostelgerninger 15:30-33.) For eksempel talte nogle kristne om den trofaste ældre mand Gajus, til hvem apostelen Johannes skrev: „Du elskede, du udfører et trofast arbejde med det du gør for brødrene, og det endda fremmede, som over for menigheden har vidnet om din kærlighed.“ (3 Johannes 5, 6) Det er altså ikke altid forkert at tale om andre brødre og søstre.
9. (a) Hvordan kan almindelig snak lede til bagvaskelse af andre? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?
9 Uforpligtende snak kan imidlertid forvandles til bagtalelse hvis vi borer i andres privatliv, sætter spørgsmålstegn ved deres motiver eller rejser tvivl om deres opførsel. Vi kunne i stedet tillægge os den gode vane at stille os selv spørgsmål som: Kan det jeg siger skade en andens rygte? Taler jeg sandt? (Åbenbaringen 21:8) Ville jeg sige det samme hvis han selv var til stede? Kan mine ord så splid i menigheden? Kan jeg blive årsag til at han mister sine tjenesteprivilegier? Er mit motiv misundelse? (Galaterne 5:25, 26; Titus 3:3) Vil frugterne af mine ord være gode eller dårlige? (Mattæus 7:17-20) Ville jeg have sagt noget lignende om apostlene? (2 Korinther 10:10-12; 3 Johannes 9, 10) Bør de der har ærefrygt for Jehova sige den slags?
10, 11. Hvad vil vi ikke gøre hvis vi ønsker at være Guds gæster, ifølge Salme 15:1, 3?
10 Om dem der har ærefrygt for Gud spørges der i Salme 15:1: „Jehova, hvem kan gæste dit telt? Hvem kan bo på dit hellige bjerg?“ Om en sådan skrev salmisten David: „Han har ikke bagtalt med sin tunge. Han har ikke gjort sin næste noget ondt, og ingen forsmædelse har han bragt over den der står ham nær.“ (Salme 15:3) Ordet ’bagtale’ er her oversat fra et hebraisk udsagnsord der betyder „at bevæge fødderne“, det vil sige „at gå omkring“. Israelitterne fik dette påbud: „Du må ikke gå rundt og bagvaske din landsmand.“ (3 Mosebog 19:16, da. aut.) De der ’går rundt og bagvasker andre’ kan ikke være Guds gæster eller venner.
11 Guds venner gør ikke andre ondt, og de vil ikke lytte til eller tro på negative historier om deres retlinede bekendte. Vi bør tale godt om vore medtroende, og ikke sprede falske rygter om dem, det er nok at de møder hån fra de ugudelige. Lad os aldrig pålægge vore trofaste brødre og søstre unødige byrder ved at tale ondt om dem.
Når der opstår vanskeligheder
12. Hvordan kan Apostelgerninger 15:36-41 hjælpe os hvis vi føler os fristede til at tale ondt om en vi har en uoverensstemmelse med?
12 Eftersom vi er ufuldkomne kan vi måske føle os fristede til at tale nedsættende om en vi har haft en alvorlig uoverensstemmelse med. Men tænk over det der skete før apostelen Paulus tog af sted på sin anden missionsrejse. Barnabas syntes at Markus skulle med dem, men det ønskede Paulus ikke, „i betragtning af at han havde forladt dem i Pamfylien og ikke var gået med dem til arbejdet“. Det kom til „et skarpt opgør“, og de rejste hver for sig. Barnabas tog Markus med til Cypern, mens Paulus rejste gennem Syrien og Kilikien sammen med Silas. (Apostelgerninger 15:36-41) Senere var bruddet mellem Paulus, Barnabas og Markus tydeligvis helet, for Markus var med apostelen i Rom, og Paulus talte godt om ham. (Kolossenserne 4:10) Skønt der havde været en uoverensstemmelse, er der intet der tyder på at disse kristne gik rundt og bagtalte hinanden over for deres trosfæller.
13. I hvilken situation modstod Paulus den mulige fristelse til at tale dårligt om en medkristen?
13 Paulus modstod også en mulig fristelse til at gribe til ondsindet sladder da han irettesatte Kefas (Peter), som skammede sig over at spise sammen med hedningekristne når visse jødekristne fra Jerusalem var i nærheden. I stedet for at tale om Peter bag hans ryg „modstod [Paulus] ham ansigt til ansigt“, og irettesatte ham „i alles påhør“. (Galaterne 2:11-14) Peter talte heller ikke ondt om Paulus, selv om han var blevet irettesat. Senere omtalte han ham derimod som „vor elskede broder Paulus“. (2 Peter 3:15) Selv om det kan være nødvendigt at retlede en medkristen, er der altså ingen undskyldning for at bagtale ham. Der er gode grunde til at vi bør være på vagt og modstå fristelsen til at sprede nedbrydende sladder.
Hvorfor være på vagt?
14. Hvad er hovedårsagen til at man hverken bør lægge mund eller øre til nedbrydende sladder?
14 Hovedårsagen til at vi hverken bør lægge mund eller øre til nedbrydende sladder, er at vi gerne vil behage Jehova, og han fordømmer bagvaskelse. Som nævnt tidligere fremgår Guds syn på den slags tydeligt af det bud han gav israelitterne: „Du må ikke gå omkring som en bagvasker blandt dit folk. Du må ikke stå op imod din næstes blod. Jeg er Jehova.“ (3 Mosebog 19:16) Hvis vi vil behage Gud, må vi derfor ikke bagvaske andre.
15. Hvem er den største bagvasker, og hvilken virkning kan nedbrydende sladder have på vort forhold til Gud?
15 En anden grund til at vi ikke vil sprede nedbrydende sladder er at vi ikke ønsker at efterligne Satan, han der først og fremmest har bagvasket Jehova. Denne ærkefjende af Gud kaldes „Djævelen“ (græsk: diaʹbolos), et navn der er meget passende, eftersom det betyder „bagvasker“. Da Eva lyttede til Satans ærekrænkende ord om Gud og handlede efter dem, blev de første mennesker skilt fra deres bedste Ven. (1 Mosebog 3:1-24) Lad os aldrig falde for Satans lokkemidler og sprede ondsindet sladder, for derved vil vi pådrage os Guds mishag og løbe en risiko for at miste vor bedste Ven, Jehova Gud.
16. Hvordan kan en bagtaler ’skille nære venner’?
16 Vi bør ikke lytte til dem der løber med ødelæggende sladder, eftersom de skiller venner. Bagvaskere overdriver, fordrejer, lyver og ophober bjerge af betændte ord. I stedet for at tale med en ansigt til ansigt, hvisker de bag hans ryg. Ofte vækker de grundløs mistanke. Sådan går det til at „en bagtaler skiller nære venner“. — Ordsprogene 16:28.
17. Hvorfor bør vi passe på ikke at give os for meget af med løs snak?
17 Vi bør endda passe på at vi ikke giver os for meget af med løs snak. Hvorfor? Fordi en bemærkning der ikke var beregnet på at såre nogen, kan virke sårende når den gentages. Den bliver måske fordrejet eller ’pyntet’ så meget at den kan skade en kristens ry og berøve ham hans gode navn. Hvordan ville du være til mode hvis det skete, og det var dig der havde sat historien i omløb, eller bare fortalt den videre? Andre ville måske begynde at undgå dig fordi de havde fået indtryk af at din tunge var lovlig skarp. — Jævnfør Ordsprogene 20:19.
18. Hvordan kan sladder gøre en til løgner?
18 En anden grund til at være på vagt er at nedbrydende sladder kan gøre én til løgner. „Bagtalerens ord er som lækkerbiskener der synker ned i mavens inderste.“ (Ordsprogene 26:22) Hvad nu hvis du sluger en løgn og fortæller den videre? Det er muligt at du selv tror på historien, men når du fortæller den videre, lyver du ikke desto mindre. Og når det bliver afsløret vil andre måske betragte dig som en løgner. Ønsker du det? Vil Gud ikke holde falske lærere ansvarlige for deres religiøse løgne? Jo, og han vil også kræve løgnagtige bagtalere til regnskab. Jesus sagde advarende: „Menneskene på dommens dag skal aflægge regnskab for hver eneste unyttig udtalelse de fremsætter, for ud fra dine ord vil du blive erklæret retfærdig, og ud fra dine ord vil du blive fordømt.“ (Mattæus 12:36, 37) Ja, „hver enkelt af os [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud“. Ønsker du at han skal fordømme dig som en løgnagtig bagtaler? — Romerne 14:12.
19. I hvilken forstand kan skadelig sladder være dødbringende?
19 Endnu en grund til at undgå at sprede skadelig sladder er at det kan være dødbringende. Ja, det kan være dødsensfarligt, for det kan ødelægge et uskyldigt menneskes gode rygte. Nogle tunger er som ’skarpe sværd’, og bitre ord er som pile der rammer den uangribelige fra et baghold. David bad: „Måtte du [Jehova] skjule mig imod de ondes fortrolige samråd, imod den oprørte skare af dem der øver fortræd, der har hvæsset deres tunge som et sværd, har spændt buen til deres pil, bitter tale, for at skyde fra deres skjulesteder på den uangribelige.“ (Salme 64:2-4) Ville du bryde dig om at bære ansvaret for onde rygter der måske plager offeret i en sådan grad at han må bede Gud om hjælp, som salmisten gjorde? Ønsker du at gøre dig skyldig i noget der svarer til mord?
20. (a) Hvordan kan det gå en bagtaler som ikke angrer? (b) Hvad må ældste passe på i forbindelse med sladder og bagvaskelse?
20 En bagvasker kan udstødes af Guds organisation, måske fordi han har løjet og ikke angrer det. Imidlertid bør der ikke gribes lige så hårdt ind over for dem der kun har gjort sig skyldige i løs snak. De ældste bør overveje sagen under bøn, og skelne skarpt mellem almindelig snak og ondsindet bagvaskelse. For at man kan udstøde en overtræder, må vedkommende have spredt nedbrydende bagvaskelse uden at angre. De ældste er ikke bemyndiget til at udstøde én for almindelig snak der skyldes interesse for andre, og som ikke er løgnagtig eller ondsindet. Problemet bør ikke gøres værre end det er, og der må være vidner som med holdbare vidnesbyrd kan bevise at der ubestrideligt er tale om bagvaskelse. (1 Timoteus 5:19) Bagvaskere der ikke angrer, udstødes først og fremmest for at den nedbrydende sladder kan blive standset, så menigheden ikke gennemsyres af synd. (1 Korinther 5:6-8, 13) Men ældste bør aldrig have så travlt at de udstøder nogen uden først at forvisse sig om at dette skridt er bibelsk berettiget. Ved hjælp af bønner og vejledning vil de ofte kunne hjælpe den pågældende til at angre, undskylde eller på anden måde gøre skaden god igen, og fortsat arbejde på at blive bedre til at tæmme tungen.
Er det bagvaskelse?
21. Hvad bør man gøre, i stedet for at snakke om en overtræder?
21 Et víst ordsprog siger: „Den der går omkring som en bagvasker, afslører hvad der er sagt i fortrolighed; men den hvis ånd er pålidelig, dækker over en sag.“ (Ordsprogene 11:13) Vil det sige at det er bagvaskelse at sige noget hvis man ved at en i al hemmelighed begår alvorlige synder? Nej. Man skal selvfølgelig ikke snakke om sagen til højre og venstre, men man bør tale med overtræderen selv, og tilskynde vedkommende til at søge hjælp hos de ældste. (Jakob 5:13-18) Hvis han eller hun ikke gør det inden for en rimelig periode, bør man, af hensyn til menighedens renhed, selv tale med de ældste om sagen. — 3 Mosebog 5:1.
22. Hvorfor kan vi sige at Første Korintherbrev 1:11 ikke berettiger til sladder?
22 At man taler med de ældste kan måske resultere i at overtræderen bliver tugtet, hvilket ikke synes at være „til glæde“. Imidlertid kan den der er blevet opøvet ved tugten høste retfærdighedens frugt. (Hebræerne 12:11) Hvis nogen begår en overtrædelse bør det meddeles til dem der er udnævnt til at tage sig af den slags, ikke til andre, som måske ville snakke om det. Paulus skrev til de kristne i Korinth: „Det er . . . blevet mig fortalt om jer, mine brødre, af dem fra Kloes hus, at der er stridigheder iblandt jer.“ (1 Korinther 1:11) Vil det sige at medlemmer af Kloes husstand sladrede om deres medtroende? Nej. De havde blot fortalt en ansvarlig ældste om sagen, så han kunne tage skridt til at hjælpe de pågældende tilbage på livets vej.
23. Hvilket spørgsmål står endnu åbent?
23 Hvis vi hjælper en til at passe på ikke at sprede eller lytte til ondsindet sladder, gør vi noget der vil være til gavn for vedkommende. Et víst ordsprog lyder: „Den der vogter sin mund bevarer sin sjæl. Den der lukker læberne vidt op — for ham er der undergang.“ (Ordsprogene 13:3) Der er tydeligvis mange gode grunde til at passe på nedbrydende sladder og ondsindet bagvaskelse. Men hvordan kan man standse negativ sladder? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.
Hvad mener du?
◻ Hvad er forskellen mellem sladder og bagvaskelse?
◻ Hvordan kan sladder udvikle sig til bagvaskelse?
◻ Hvorfor bør man vogte sig for nedbrydende sladder?
◻ Hvorfor er der ikke tale om bagvaskelse når man fortæller de ældste om en andens alvorlige overtrædelse?
[Illustration på side 14]
Pas på at du aldrig skyder andre en pil i ryggen ved at fortælle sladderhistorier om dem