DETTE spørgsmål blev i år 50 stillet af en arrestforvarer i den makedoniske by Filippi. Der havde lige været et stort jordskælv som havde åbnet alle døre i det fængsel han havde ansvaret for. I den tro at fangerne var flygtet, ville arrestforvareren gøre det af med sig selv. Men en af fangerne, apostelen Paulus, råbte: „Gør ikke dig selv fortræd, for vi er her alle!“ — Apostelgerninger 16:25-30.

Paulus og hans medfange, Silas, var kommet til Filippi for at forkynde et frelsesbudskab, men var blevet sat i fængsel på falske anklager. Glad og taknemmelig over at fangerne ikke var flygtet, ønskede arrestforvareren at høre hvad Paulus og Silas’ budskab gik ud på. Hvordan kunne han få del i den frelse disse to kristne missionærer forkyndte?

Sådan gik det ikke de første kristne da de tog imod frelse. Arrestforvareren i Filippi ’koblede ikke hjernen fra’ da apostelen Paulus besvarede hans spørgsmål: „Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?“ Og Paulus og Silas ’spillede ikke på hans følelser’ eller bad om store pengebidrag. Nej, „de talte Jehovas ord til ham“. Ved at ræsonnere med manden hjalp de ham til at få en klar forståelse af Guds frelsesforanstaltninger. — Apostelgerninger 16:32.