Hvor nøjagtig er Bibelen som historiebog?

„JEG siger sandheden, jeg lyver ikke.“ Sådan skrev en bibelskribent til en ung ven. (1 Timoteus 2:7) Denne og lignende udtalelser i Paulus’ breve stiller bibelkritikere over for en udfordring.a Der er gået mere end 1900 år siden Paulus skrev sine breve. Trods denne lange tidsperiode har ingen kunnet påvise blot én unøjagtighed i hans breve.

Bibelskribenten Lukas lagde også vægt på nøjagtighed. Han nedskrev først en beretning om Jesu liv og tjeneste og derefter den beretning der kaldes Apostelgerninger. „Jeg [har] . . . omhyggeligt . . . gået alle ting igennem forfra,“ skrev han. — Lukas 1:3.

Vidnesbyrd om nøjagtighed

I den første del af det 19. århundrede betvivlede bibelkritikere Lukas’ pålidelighed som historiker. Desuden hævdede de at begivenhedsforløbet i Apostelgerninger var blevet opdigtet i midten af det andet århundrede. En af dem der troede dette, var den britiske arkæolog sir William Mitchell Ramsay. Men efter at han havde gennemgået de person- og stednavne Lukas omtaler, indrømmede han: „Jeg blev lidt efter lidt overbevist om at den detaljerede skildring røbede en forunderlig sandfærdighed.“

Da William Ramsay skrev ovenstående, var et spørgsmål vedrørende Lukas’ nøjagtighed stadig uafklaret. Det drejede sig om de nært forbundne byer Ikonium, Lystra og Derbe. Lukas adskiller Ikonium fra Lystra og Derbe ved at omtale de to sidste som „byerne i Lykaonien“. (Apostelgerninger 14:6) Men som kortet viser, lå Lystra tættere ved Ikonium end ved Derbe. Nogle af oldtidens historikere regnede Ikonium med til Lykaonien, og kritikerne anfægtede Lukas’ troværdighed fordi han ikke gjorde det samme.

Men i 1910 opdagede sir Ramsay i ruinerne af Ikonium et monument som viste at der i denne by ikke blev talt lykaonisk men frygisk. „Flere indskrifter fra Ikonium og omegn dokumenterer at byen etnisk set kunne kaldes frygisk,“ siger dr. Merrill Unger i sin bog Archaeology and the New Testament. Ja, på Paulus’ tid var Ikonium frygisk af kultur og forskellig fra „byerne i Lykaonien“, hvor folk talte „lykaonisk“. — Apostelgerninger 14:6, 11.

Bibelkritikere bestred også det korrekte i at Lukas brugte betegnelsen „politarkerne“ om bystyret i Thessalonika. (Apostelgerninger 17:6, fodnote i studieudgaven af New World Translation) Dette udtryk var ukendt i græsk litteratur. Men så fandt man i det antikke Thessalonika en murbue hvor navnene på nogle byledere som kaldtes „politarker“ stod optegnet — præcis den benævnelse Lukas anvendte. „Brugen af dette ord har godtgjort Lukas’ nøjagtighed,“ skriver W. E. Vine i sit værk Expository Dictionary of Old and New Testament Words.

Lukas’ sørejse

Søfartskyndige har gransket enkelthederne ved det forlis der beskrives i Apostelgerninger, kapitel 27. Ifølge Lukas blev det store skib som han og Paulus sejlede med, fanget i en nordøstenstorm nær den lille ø Kauda, og søfolkene frygtede at skibet skulle drive ind på de lumske sandbanker ud for Nordafrikas kyst. (Apostelgerninger 27:14, 17, fodnote i studieudgaven af New World Translation) Ved dygtigt sømandskab lykkedes det dem at skifte kurs, så skibet stævnede vestpå i stedet for mod Afrika. Da stormen ikke lagde sig, løb skibet på grund ud for Malta efter at have tilbagelagt godt 860 kilometer. Søfartskyndige har beregnet at det ville tage et stort skib over 13 dage at drive så langt i stormvejr. Deres beregninger stemmer med Lukas’ referat, som siger at forliset fandt sted på den 14. dag. (Apostelgerninger 27:27, 33, 39, 41) Efter at have undersøgt detaljerne ved Lukas’ sørejse konkluderede sejlsportsmanden James Smith: „Det er en virkelighedsskildring, skrevet på første hånd . . . Kun ved personlig iagttagelse kunne en ikke-sømand have gengivet en sejlads så autentisk i alle enkeltheder.“

Konklusioner og fund som disse har fået nogle teologer til at forsvare De Kristne Græske Skrifters beretninger som historisk nøjagtige. Men hvordan forholder det sig med de endnu ældre historiske beretninger i De Hebraiske Skrifter? Mange gejstlige erklærer at de indeholder sagn. Men til skam for kritikerne er mange detaljer i Bibelens ældste historieskrivning også blevet bekræftet — som det for eksempel er tilfældet med opdagelsen af det engang glemte assyriske rige.

[Fodnote]

[Kort på side 3]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

FRYGIEN

LYKAONIEN

Ikonium

Lystra

Derbe

MIDDELHAVET

CYPERN