Hvem kan vi se hen til efter sand retfærdighed?
„Den der dømmer hele jorden, skulle han ikke øve ret?“ — 1 MOSEBOG 18:25.
1, 2. Hvordan reagerer mange på den uretfærdighed der hersker i verden?
DE FLESTE ved kun alt for godt hvor megen uretfærdighed der hersker i verden omkring os. Hvordan reagerer du på den udprægede mangel på sand retfærdighed?
2 Nogle reagerer ved at sætte spørgsmålstegn ved om der findes en retfærdig Gud. De siger måske endda at de er agnostikere. Lad os se lidt nærmere på dette ord. Det betegner en person som mener „at tilværelsens inderste væsen (specielt Guds eksistens) ikke kendes og sandsynligvis ikke kan kendes“. Den engelske biolog Thomas H. Huxley, der levede i det 19. århundrede og som var fortaler for Darwins udviklingslære, var den første der brugte ordet „agnostisk“ på den måde.a
3, 4. Hvorfra stammer ordet „agnostisk“?
3 Men hvor har Huxley fået ordet „agnostisk“ fra? Han har taget det fra et udtryk som blev brugt af en lovkyndig i det første århundrede, nemlig apostelen Paulus. Udtrykket forekommer i en af de berømteste taler der nogen sinde er blevet holdt. Denne tale er også aktuel i dag, for den giver os et udmærket grundlag for at vide hvordan og hvornår der vil komme til at råde retfærdighed for alle, og hvordan vi personligt vil kunne drage nytte heraf.
4 Ordet „agnostisk“ („ukendt“) blev brugt af Paulus da han henviste til et alter hvorpå der stod: „For en ukendt gud.“ Den historiske beretning om Paulus’ tale blev nedskrevet af lægen Lukas i det 17. kapitel af bogen Apostelgerninger. Kapitlet omtaler først hvordan det gik til at Paulus kom til Athen. I rammen på side 6 kan du læse Lukas’ indledende bemærkninger og ordlyden af hele talen.
5. Hvilke omgivelser befandt Paulus sig i da han holdt sin tale for athenerne? (Læs Apostelgerninger 17:16-31.)
5 Paulus’ tale er magtfuld og fortjener at vi gennemgår den omhyggeligt. Omgivet som vi er af grove uretfærdigheder, kan vi lære meget af den. Lad os først se lidt på de omgivelser Paulus befandt sig i, som beskrevet fra vers 16 til 21. Athenerne var stolte af at bo i en by der var berømt for sin lærdom, en by hvor Sokrates, Platon og Aristoteles havde undervist. Athen var også en meget religiøs by. Overalt omkring sig så Paulus afgudsbilleder — af krigsguden Ares (også kaldet Mars), af Zeus, af lægekunstens gud Asklepios (Æskulap), af den voldsomme havgud Poseidon, af Eros, Athene, Dionysos og andre.
6. Hvordan er forholdene i dit distrikt i sammenligning med det Paulus så i Athen?
6 Hvordan ville det være hvis Paulus aflagde besøg i den by eller på det sted hvor du bor? Selv i kristenhedens lande ville han se folk tilbede afguder og bruge religiøse billeder. Uden for kristenheden er der naturligvis endnu mere af den slags. En rejsehåndbog siger: „I modsætning til deres letfærdige græske ’brødre’ er de indiske guder monogame, og nogle af de mest fremtrædende evner blev tilskrevet deres gemalinder . . . Der findes uden overdrivelse millioner af guder som tager sig af alle livsformer og alt hvad der findes i naturen.“
7. Hvordan var oldtidens græske guder?
7 Mange græske guder skildres som ret smålige og gemene og meget umoralske. Det ville være skammeligt for et menneske at handle som disse guder, ja i de fleste lande ville det være kriminelt. Man kunne med god grund spørge hvilken slags retfærdighed datidens grækere kunne forvente af sådanne guder. Og dog så Paulus altså at athenerne viste dem en særlig hengivenhed. Fyldt med retfærdig harme begyndte han derfor at forklare hvordan kristendommen sandfærdigt og på en ophøjet måde satte tingene på plads.
Et krævende publikum
8. (a) Hvilken filosofi havde epikuræerne? (b) Hvad troede stoikerne på?
8 Nogle jøder og grækere lyttede med interesse, men hvordan ville de indflydelsesrige epikuræiske og stoiske filosoffer reagere? Interessant nok er der mange lighedspunkter mellem deres tanker og nogle opfattelser der er fremherskende i dag og ligefrem bliver doceret i skolerne. Epikuræerne anbefalede at man levede med henblik på at opnå så megen nydelse som muligt, især mental nydelse. Deres filosofi, som lå bag talemåden: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“, var kendetegnet af manglende principfasthed og dyd. (1 Korinther 15:32) De troede ikke at guderne havde skabt universet; de mente at livet var blevet til ved et tilfælde i et mekanisk univers. Desuden mente de at guderne ikke var interesserede i menneskene. Hvad så med stoikerne? De lagde vægt på logik, og de troede at stof og fornuft (eller kraft) var de grundlæggende principper i universet. Stoikerne troede ikke på Gud som en person, men forestillede sig en upersonlig guddom. Desuden mente de at det var skæbnen der styrede menneskenes forhold.
9. Hvorfor var det en udfordring for Paulus at forkynde under de givne omstændigheder?
9 Hvordan reagerede disse filosoffer på Paulus’ offentlige undervisning? Eftersom videbegær blandet med åndshovmod kendetegnede athenerne, begyndte filosofferne at diskutere med Paulus. Til sidst tog de ham med til Areopagus. Oven for Athens torv men neden for det højt beliggende Akropolis var der en klippefyldt høj som var opkaldt efter krigsguden Mars, eller Ares, og som derfor blev kaldt Marshøjen eller Areopagus. I oldtiden var denne høj mødested for en domstol eller et råd. Paulus kan således være blevet ført for en domstol der måske forsamledes med udsigt til det imponerende Akropolis med dets berømte Parthenon og andre templer foruden mange statuer. Nogle mener ligefrem at det var en farlig situation for apostelen Paulus, fordi den romerske lov forbød at man indførte nye guder. Men selv hvis Paulus blot blev ført frem for Areopagus for at redegøre for sine synspunkter eller for at vise at han var en kvalificeret lærer, var det en respektindgydende forsamling han stod over for. Kunne han fremlægge sit livsvigtige budskab uden at støde disse mennesker fra sig?
10. Hvilken taktfuld indledning benyttede Paulus?
10 Læg i Apostelgerninger 17:22, 23 mærke til hvor taktfuldt og klogt Paulus begyndte. Da han kommenterede hvor religiøse athenerne var og hvor mange gudebilleder de havde, kan nogle af hans tilhørere have opfattet det som en kompliment. Paulus angreb ikke direkte deres polyteisme. I stedet rettede han opmærksomheden mod et alter han havde set, et hvorpå der stod skrevet: „For en ukendt gud.“ Historiske fund viser at der fandtes sådanne altre, hvilket bør styrke vor tillid til Lukas’ beretning. Paulus brugte dette alter som udgangspunkt. Athenerne havde stor agtelse for kundskab og logik. Når de nu med dette alter indrømmede at der var en gud som for dem var „ukendt“ (græsk aʹgnōstos), var det kun logisk at de måtte tillade Paulus at fortælle om denne ukendte gud. Det ræsonnement kunne ingen anfægte, vel?
Kan man vide noget om Gud?
11. Hvordan ledte Paulus tankerne hen på den eneste sande Gud?
11 Spørgsmålet var altså: Hvem var denne ’ukendte gud’? Det var ham som havde frembragt verden og alt hvad der er i den. Ingen ville benægte at universet var til, at der fandtes planter og dyr og mennesker. Den kraft og intelligens, ja visdom, som kom til udtryk i universet, tydede på at det var et produkt af en vís og mægtig Skaber, og ikke af tilfældigheder. Faktisk er der i dag endnu bedre grundlag for Paulus’ måde at ræsonnere på end der var dengang. — Åbenbaringen 4:11; 10:6.
12, 13. Hvilke vidnesbyrd fra nutiden støtter Paulus’ ræsonnement?
12 For nogle år siden beskrev den engelske astronom Sir Bernard Lovell i bogen In the Centre of Immensities de simpleste livsformers store kompleksitet. I samme forbindelse drøftede han hvorvidt sådanne former for liv kunne være opstået ved et tilfælde. Hans konklusion lyder: „Muligheden for at . . . et af de mindste proteinmolekyler kunne være opstået ved et tilfælde er uendelig lille. Inden for rammerne af den tid og det rum som vi arbejder med, er den faktisk lig nul.“
13 Astronomerne har desuden udforsket det umådelige univers. De har brugt det nyeste elektroniske udstyr til at studere universets oprindelse. Hvad har de fundet ud af? I bogen God and the Astronomers (Gud og astronomerne) skrev dr. Robert Jastrow i 1978: „Nu ser vi at det astronomiske vidnesbyrd lægger op til et bibelsk syn på verdens tilblivelse.“ Han sagde også: „For videnskabsmanden, der har levet i troen på forstandens overlegenhed, ender det hele som et mareridt. Han har besteget det ene uvidenhedens bjerg efter det andet; han er netop i færd med at besejre den højeste tinde — men da han trækker sig op over den allersidste klippekant, hilses han af en gruppe teologer [skabelsestilhængere], som har siddet her i århundreder!“ — Jævnfør Salme 19:1.
14. Hvilken logisk tanke underbyggede Paulus’ udtalelse om at Gud ikke bor i menneskeskabte templer?
14 Vi ser altså hvor sande Paulus’ ord i Apostelgerninger 17:24 er, hvilket fører os videre til hans næste tanke i vers 25. Den mægtige Gud som kunne frembringe „verden og alt hvad der er i den“, måtte afgjort være større end det materielle univers. (Hebræerne 3:4) Det ville derfor ikke være en fornuftig tanke at han skulle være begrænset til at bo i templer, især ikke i templer bygget af en som indrømmede at han var „ukendt“ for dem. Dette argument må have virket stærkt på disse filosoffer, som måske netop sad og kiggede op på de mange templer! — 1 Kongebog 8:27; Esajas 66:1.
15. (a) Hvorfor havde Paulus’ tilhørere sandsynligvis Athene i tanke? (b) Hvilken slutning bør man drage i betragtning af at Gud er Giveren af alle ting?
15 Paulus’ tilhørere havde sandsynligvis på Akropolis vist gudhengivenhed over for en af statuerne af deres skytsgudinde, Athene. Den højtærede Athene i Parthenontemplet var lavet af elfenben og guld. En anden statue af Athene var over 20 meter høj og kunne ses fra skibe ude på havet. Det hed sig at statuen Athene Polias var faldet ned fra himmelen, og folk kom regelmæssigt med en ny klædning til den. Men hvis den Gud som disse mennesker ikke kendte, havde skabt universet, skulle han så have brug for at man tjente ham med ting som mennesker kunne komme med? Det er ham der giver os hvad vi har brug for: vort „liv“, vor „ånde“ som opretholder livet, og „alting“, deriblandt solen, regnen og den frugtbare jord hvor vi dyrker vor føde. (Apostelgerninger 14:15-17; Mattæus 5:45) Det er ham der giver; det er menneskene der modtager. Giveren af alle ting er afgjort ikke afhængig af dem der modtager!
Dannet ud af ét menneske
16. Hvad hævdede Paulus vedrørende menneskets oprindelse?
16 Ifølge Apostelgerninger 17:26 fremsatte Paulus derpå en sandhed om et problem der også optager mange mennesker i dag, hvor der er så megen uretfærdighed imellem racerne. Paulus sagde at Skaberen „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. Den tanke at menneskeslægten er et broderskab (hvilket burde fremme retfærdigheden på jorden) ville det være godt for athenerne at overveje, for de var af den opfattelse at de havde en særlig oprindelse som adskilte dem fra alle andre. Paulus anerkendte derimod skabelsesberetningen om et første menneske, Adam, som blev stamfader til os alle. (Romerne 5:12; 1 Korinther 15:45-49) Men her vil mange måske spørge: Kan tanken om en fælles stamfader stadig fastholdes i vor moderne videnskabelige tidsalder?
17. (a) Hvordan bliver Paulus’ påstand underbygget af vidnesbyrd fra nutiden? (b) Hvilken indflydelse bør dette have på vor holdning til retfærdighed?
17 Blandt udviklingslærens tilhængere har nogle fremsat den tanke at mennesket udviklede sig flere steder på jorden og i forskellige former. Men sidste år fremkom der nogle oplysninger som modsagde dette. Under overskriften „Forsøget på at finde Adam og Eva“ behandlede den videnskabelige rubrik i bladet Newsweek nogle nye resultater fra arvelighedsforskningen. Som man kan vente er ikke alle forskere enige om spørgsmålet, men flere og flere forskningsresultater synes at bekræfte vor fælles genetiske oprindelse. Eftersom vi alle er brødre, sådan som Bibelen har sagt for længe siden, burde der så ikke være retfærdighed for alle? Burde det ikke være sådan at alle blev behandlet upartisk uanset deres hudfarve, hårtype eller andre ydre særpræg? (1 Mosebog 11:1; Apostelgerninger 10:34, 35) Men det store spørgsmål er stadig: Hvordan og hvornår vil en sådan retfærdighed komme til at råde blandt menneskene?
18. Hvad lå der bag Paulus’ udtalelser om Guds handlemåde med mennesker?
18 I vers 26 fremfører Paulus den tanke at Skaberen må forventes at have en vilje, en retfærdig hensigt, med os mennesker. Apostelen vidste at dengang Gud havde handlet særskilt med Israels nation, havde han bestemt hvor de skulle bo og hvordan andre nationer måtte behandle dem. (2 Mosebog 23:31, 32; 4 Mosebog 34:1-12; 5 Mosebog 32:49-52) Det kan selvfølgelig godt være at Paulus’ tilhørere af stolthed mente at hans ord først og fremmest gjaldt dem selv. Uanset om de vidste det eller ej, havde Jehova Gud faktisk engang åbenbaret at det var hans vilje at Grækenland på et tidspunkt i historien skulle blive den femte verdensmagt. (Daniel 7:6; 8:5-8, 21; 11:2, 3) Vil det ikke være fornuftigt af os mennesker at søge Gud for at tage imod belæring af ham som endog kan manøvrere med hele nationer?
19. Hvorfor er Paulus’ ræsonnement i Apostelgerninger 17:27 fornuftigt?
19 Det er heller ikke sådan at Gud har ladet os være uvidende om ham, så vi må famle os frem i blinde. Han har givet athenerne og os et grundlag for at lære ham at kende. I Romerbrevet 1:20 skrev Paulus senere: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ Gud er derfor ikke langt borte fra os hvis vi ønsker at finde ham og lære ham at kende. — Apostelgerninger 17:27.
20. Hvorfor er det sandt at det er ved Gud at ’vi lever og bevæger os og er til’?
20 Taknemmelighed burde tilskynde os til at søge Gud, som det fremgår af Apostelgerninger 17:28. Det er Gud der er årsag til at vi lever. Og som mennesker lever vi i en videre forstand end for eksempel et træ. Vi og de fleste dyr kan nemlig bevæge os omkring. Er vi ikke glade for det? Men Paulus går et skridt videre. Han siger at ’vi er til’ i den betydning at vi er forstandsvæsener med en personlighed. Gud har givet os en hjerne så vi kan tænke, fatte abstrakte begreber (som for eksempel sand retfærdighed), og håbe, idet vi ser hen til hvad Gud vil gøre i fremtiden. Paulus må have indset at meget af dette ville være svært at acceptere for de epikuræiske og stoiske filosoffer. Derfor underbyggede han sine ord ved at citere nogle græske digtere som de kendte og respekterede, nogle som havde sagt: „For vi er også hans afkom.“
21. Hvordan bør det at vi er Guds afkom, berøre os?
21 Hvis folk kan indse at de er Guds afkom, at de er frembragt af ham, må de også kunne indse at de bør søge vejledning hos ham om hvordan de skal leve. Man må beundre Paulus’ frimodighed som han stod dér næsten i skyggen af Akropolis. Modigt fremførte han det ræsonnement at den der har skabt menneskene må være større end nogen statue som er skabt af et menneske, selv den der stod i Parthenontemplet og som var lavet af guld og elfenben. Også i dag må vi give Paulus ret og sige at Gud ikke kan sidestilles med nogen af de gudebilleder som mange mennesker tilbeder. — Esajas 40:18-26.
22. Hvilken forbindelse er der mellem sindsændring og muligheden for at opnå retfærdighed?
22 Dette er ikke blot en teknisk detalje, en underordnet filosofisk tanke, som man kan acceptere forstandsmæssigt mens man fortsætter med at leve sit liv som man plejer. Dette gør Paulus klart i vers 30: „Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider [tider hvor folk i deres uvidenhed har forestillet sig at Gud er som et magtesløst gudebillede eller at han vil tilbedes gennem et sådant gudebillede], men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind.“ Idet Paulus på denne måde lægger op til sin magtfulde afslutning, præsenterer han tilhørerne for en overraskende tanke — sindsændring! Hvis vi derfor ser hen til Gud efter sand retfærdighed, betyder det at vi må ændre sind. Hvad vil det kræve af os? Hvordan vil Gud skabe retfærdighed for alle?
[Fodnote]
a Thomas H. Huxley lagde ligesom mange i dag mærke til den uretfærdighed der forekom inden for kristenheden. I et essay om agnosticismen skrev han: „Hvis vi blot . . . kunne se de strømme af hykleri og grusomhed, de løgne, myrderier og krænkelser af enhver menneskelig forpligtelse der i de kristne landes historie har flydt fra denne kilde [kirkerne], ville vore værste forestillinger om Helvede blegne i sammenligning.“
Kan du svare?
◻ Hvilke religiøse forhold fandtes i Athen, og hvordan hersker der en lignende situation i dag?
◻ Hvordan er Gud større end nogen af de falske guddomme som blev tilbedt i Athen på Paulus’ tid?
◻ Hvilken grundlæggende sandhed om menneskets oprindelse er ensbetydende med at der bør være retfærdighed for alle?
◻ Hvordan bør mennesker reagere når de kender Guds storhed?
[Ramme på side 6]
Retfærdighed for alle — Apostelgerninger, kapitel 17
„16 Mens Paulus ventede på dem i Athen, oprørtes hans ånd i ham over at se at byen var fuld af afguder. 17 Derfor begyndte han i synagogen at ræsonnere med jøderne og de andre som dyrkede Gud, og hver dag på torvet med dem som tilfældigvis var til stede. 18 Men både nogle af de epikuræiske og nogle af de stoiske filosoffer gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: ’Hvad er det mon dette snakkehoved vil sige?’ Andre: ’Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.’ Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen. 19 Så greb de fat i ham og førte ham til Areopagus idet de sagde: ’Kan vi få at vide hvad denne nye lære som fremholdes af dig, går ud på? 20 Du indfører nemlig noget der lyder mærkeligt i vore ører. Derfor ønsker vi at få at vide hvad disse ting skal betyde.’ 21 Nu brugte ingen af athenerne eller de fremmede som var på besøg dér, deres fritid til andet end at fortælle eller at høre nyt. 22 Paulus trådte så frem midt for Areopagus og sagde:
’Athenske mænd, jeg ser at I i alle henseender synes at have større frygt for guderne end andre har. 23 Mens jeg gik forbi og nøje betragtede de ting jeres gudsdyrkelse er rettet imod, fandt jeg for eksempel også et alter hvorpå der var skrevet: „For en ukendt gud.“ Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer. 24 Den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre, bor ikke i templer der er gjort med hænder; 25 han tjenes heller ikke af menneskers hænder som om han trængte til noget, for han giver selv liv og ånde og alting til alle. 26 Og han har ud af ét menneske dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade, og han har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig, 27 for at de skulle søge Gud, om de kunne famle sig frem til ham og virkelig finde ham, skønt han ikke er langt borte fra en eneste af os. 28 For ved ham lever vi og bevæger vi os og er vi til, sådan som også nogle af digterne iblandt jer har sagt: „For vi er også hans afkom.“
29 Da vi altså er Guds afkom, bør vi ikke forestille os at Det guddommelige Væsen er som guld eller sølv eller sten, som noget der er tildannet ved et menneskes kunst og opfindsomhed. 30 Sandt nok har Gud båret over med en sådan uvidenheds tider, men nu meddeler han menneskene at de alle og overalt skal ændre sind. 31 Han har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.’“
[Ramme på side 7]
Universet er skabt
Dr. John A. O’Keefe, som er tilknyttet NASA (De Forenede Staters Nationale Luftfarts- og Rumadministration), skrev i 1980: „Jeg tilslutter mig Jastrow når han giver udtryk for at den moderne astronomi har fundet pålidelige vidnesbyrd om at universet blev skabt for omkring femten til tyve milliarder år siden. . . . Jeg finder det meget betagende at se hvordan vidnesbyrdet om Skabelsen . . . viser sig at stå så tydeligt prentet i alt omkring os: klipperne, himmelen, radiobølgerne og de mest fundamentale fysiske love.“
[Ramme på side 9]
„Forsøget på at finde Adam og Eva“
Under denne overskrift i bladet Newsweek for 11. januar 1988 stod der blandt andet: „Udgravningsveteranen Richard Leakey erklærede i 1977: ’Man kan ikke pege på noget bestemt sted, et centrum, hvor nutidsmennesket blev født.’ Men nu er arvelighedsforskere tilbøjelige til at mene noget andet, . . . ’Hvis det er korrekt, og det er jeg parat til at satse på, så er denne tanke særdeles betydningsfuld,’ siger Stephen Jay Gould, palæontolog og skribent fra Harvard-universitetet. ’Den får os til at forstå at alle mennesker, uanset forskelle i udseende, tilhører én specifik gruppe, en enhed der så sin begyndelse på ét sted for ikke så længe siden. Der eksisterer en form for biologisk broderskab som er langt mere grundlæggende end vi nogen sinde har forstået.’“