Undervis med indsigt og overtalelsesevne
„Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ — ORDSPROGENE 16:23.
1. Hvorfor indebærer dét at undervise andre i Guds ord mere end blot at formidle oplysninger?
NÅR vi underviser andre i Guds ord, er det ikke vort mål udelukkende at oplyse elevernes sind, men også deres hjerte. (Efeserne 1:18) At undervise andre indebærer derfor mere end blot at formidle oplysninger. I Ordsprogene 16:23 siges der: „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“
2. (a) Hvad vil det sige „at overbevise“ eller „at overtale“? (b) Hvordan er det muligt for alle kristne at undervise andre på en overbevisende måde?
2 Apostelen Paulus anvendte tydeligvis dette princip i sin undervisning. Da han var i Korinth, ’holdt han foredrag i synagogen hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere’. (Apostelgerninger 18:4) Ifølge en bibelordbog har det græske ord der gengives med „at overbevise“ eller „at overtale“, betydningen „at få til at ændre mening ved hjælp af ræsonnementer eller moralske overvejelser“. Ved at anvende overbevisende argumenter kunne Paulus få folk til at ændre tankegang. Hans overtalelsesevne var så stor at han var frygtet af sine fjender. (Apostelgerninger 19:24-27) Paulus’ undervisning var imidlertid ikke et resultat af hans egne evner. Han skrev til korintherne: „Min tale og det jeg forkyndte kom ikke med overtalende visdomsord, men med en demonstration af ånd og kraft, for at jeres tro ikke skulle være en tro på menneskers visdom, men på Guds kraft.“ (1 Korinther 2:4, 5) Eftersom alle kristne får Jehovas ånds hjælp, har de alle mulighed for at undervise på en overbevisende måde. Men hvordan? Lad os se på nogle effektive måder at undervise på.
Vær god til at lytte
3. Hvorfor er det nødvendigt at have indsigt når man underviser andre, og hvordan kan vi nå ind til elevens hjerte?
3 Det første man skal være opmærksom på når man underviser, er ikke at tale, men at lytte. Som det fremgår af Ordsprogene 16:23, må vi have indsigt for at føje overtalelsesevne til vores tale. Der er ingen tvivl om at Jesus havde indsigt i sine tilhøreres måde at tænke og føle på. I Johannes 2:25 siges der: „Han vidste selv hvad der var i mennesket.“ Men hvordan kan vi vide hvad der bor i hjertet hos dem vi underviser? Det kan vi blandt andet ved at være gode til at lytte. Jakob 1:19 siger: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale.“ Sandt nok er det ikke alle der har let ved at give udtryk for deres inderste tanker. Men efterhånden som dem vi studerer med, kan mærke at vi har oprigtig interesse for dem, vil de måske være mere tilbøjelige til at give udtryk for hvad de inderst inde føler. Ved at stille venlige, men indsigtsfulde spørgsmål kan man ofte nå ind til deres hjerte og trække vedkommendes inderste tanker og følelser op til overfladen. — Ordsprogene 20:5.
4. Hvorfor må ældste være gode til at lytte?
4 Det er især vigtigt for kristne ældste at være gode til at lytte. Kun på den måde kan de vide „hvordan [de] bør svare enhver især“. (Kolossenserne 4:6) Ordsprogene 18:13 advarer: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Engang gav to velmenende brødre en søster vejledning om faren ved verdslighed fordi hun havde forsømt nogle møder. Søsteren følte sig dybt såret over at de havde undladt at spørge hende om grunden til at hun ikke havde været til møde. Årsagen var at hun lige havde gennemgået en operation. Det understreger vigtigheden af at vi lytter før vi giver vejledning.
5. Hvordan kan ældste behandle uoverensstemmelser mellem brødre?
5 For ældste indebærer undervisning ofte at de må vejlede andre. Også her er det vigtigt at de er gode til at lytte, især når der opstår uoverensstemmelser mellem trosfæller. Kun ved at lytte kan de efterligne „Faderen, som dømmer upartisk“. (1 Peter 1:17) I sådanne situationer er der ofte stærke følelser involveret, og en ældste gør derfor klogt i at huske vejledningen i Ordsprogene 18:17: „Den første i en retssag er retfærdig; så kommer hans næste og forhører ham nøjere.“ En dygtig underviser lytter til begge parter. Ved at bede en bøn kan han bidrage til at samtalen foregår i en rolig atmosfære. (Jakob 3:18) Hvis følelserne kommer i kog, kan han foreslå at parterne hver især fremlægger deres sag direkte for ham, i stedet for at mundhugges. Ved at stille velvalgte spørgsmål kan ældstebroderen måske få større klarhed over hvad sagen drejer sig om. I mange tilfælde er det dårlig kommunikation og ikke ondsindethed der er årsag til uoverensstemmelser. Men hvis Bibelens principper er blevet overtrådt, kan ældstebroderen, nu hvor han har lyttet til begge parter, vejlede kærligt og med indsigt.
Værdien af enkelhed
6. Hvordan har Paulus og Jesus sat eksemplet med hensyn til at undervise på en enkel måde?
6 Det er også vigtigt at kunne undervise på en enkel måde. Sandt nok ønsker vi at vore elever bliver ’fuldt ud i stand til, sammen med alle de hellige, at fatte bredden og længden og højden og dybden’ af sandheden. (Efeserne 3:18) Der er mange aspekter af Bibelens læresætninger der er fascinerende, og som ofte kan være vanskelige at forstå. (Romerne 11:33) Men da Paulus forkyndte for grækere, fokuserede han på det enkle budskab om ’Kristus som pælfæstet’. (1 Korinther 2:1, 2) Jesus forkyndte også på en klar og appellerende måde. I sin bjergprædiken brugte han enkle vendinger, og dog indeholder den nogle af de dybeste sandheder der nogen sinde er blevet udtalt. — Mattæus, kapitel 5 til 7.
7. Hvordan kan vi undervise på en enkel måde når vi leder bibelstudier?
7 Vi kan også undervise på en enkel måde når vi leder bibelstudier, blandt andet ved at fokusere på „de mere vigtige ting“. (Filipperne 1:10) Når vi forklarer dybe sandheder, bør vi forsøge at udtrykke os i et klart og enkelt sprog. Frem for at læse og drøfte alle skriftstedshenvisningerne i pensummet er det bedre at koncentrere sig om nøgleskriftstederne. Det kræver at vi er godt forberedte. Vi må undgå at overvælde eleven med en mængde detaljerede oplysninger eller lade spørgsmål af mindre betydning føre os ind på et sidespor. Hvis eleven stiller et spørgsmål der ikke direkte har med emnet at gøre, kan vi taktfuldt foreslå at tage det op ved slutningen af studiet.
God brug af spørgsmål
8. Hvordan gjorde Jesus god brug af spørgsmål?
8 Det er desuden godt ligesom Jesus at benytte virkningsfulde spørgsmål i sin undervisning. Engang stillede han for eksempel Peter spørgsmålet: „’Hvad mener du, Simon? Hvem får jordens konger afgifter eller kopskat af? Af deres egne sønner eller af de fremmede?’ Da han sagde: ’Af de fremmede,’ sagde Jesus til ham: ’Så er sønnerne altså fritaget.’“ (Mattæus 17:24-26) Som den enestefødte søn af den der blev tilbedt i templet, var Jesus ikke forpligtet til at betale tempelskat. Ved hjælp af gode spørgsmål hjalp Jesus Peter til at drage den rigtige slutning ud fra den viden han havde i forvejen.
9. Hvordan kan vi gøre brug af spørgsmål når vi leder bibelstudier?
9 Vi kan gøre god brug af spørgsmål når vi leder bibelstudier. Hvis en elev svarer forkert, kan det være fristende at give vedkommende det rigtige svar, men hvor meget af det vil han eller hun kunne huske? Ofte er det bedst at forsøge at hjælpe eleven til at nå frem til den rette konklusion ved at stille spørgsmål. Hvis vedkommende for eksempel har svært ved at forstå hvorfor han bør bruge Guds navn, kunne vi spørge: ’Tillægger du dit eget navn betydning? . . . Hvorfor? . . . Hvordan ville du føle det hvis nogen nægtede at bruge dit navn? . . . Er det ikke rimeligt at Gud kræver at vi bruger hans personlige navn?’
10. Hvordan kan ældste benytte spørgsmål når de hjælper dem der har pådraget sig følelsesmæssige sår?
10 Ældste kan også gøre god brug af spørgsmål når de udfører hyrdearbejde. Mange i den kristne menighed har pådraget sig dybe, følelsesmæssige sår i Satans verden og føler måske at de er urene eller at ingen elsker dem. En ældste kunne måske ræsonnere med en der har det sådan, ved at sige: ’Du siger at du føler dig uren, men hvordan betragter Jehova dig? Hvis vor kærlige himmelske Fader lod sin søn dø for at tilvejebringe en løsesum for dig, betyder det så ikke at han elsker dig?’ — Johannes 3:16.
11. Hvilken hensigt tjener retoriske spørgsmål, og hvordan kan de bruges i foredrag?
11 Til andre tider kan man bruge retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål stilles for at hjælpe tilhørerne til at ræsonnere, uden at det forventes at de svarer på dem. Profeterne i fortiden stillede ofte den slags spørgsmål for at få deres tilhørere til at tænke dybere over tingene. (Jeremias 18:14, 15) Jesus gjorde god brug af retoriske spørgsmål. (Mattæus 11:7-11) Sådanne spørgsmål er især virkningsfulde når de bruges i foredrag. Frem for blot at sige til tilhørerne at de må være helhjertede i deres tjeneste for Jehova for at behage ham, kunne man spørge: ’Vil vi kunne behage Jehova hvis vores tjeneste ikke er helhjertet?’
12. Hvorfor er det godt at stille spørgsmål som får eleven til at give udtryk for hvad han mener?
12 For at finde ud af om eleven virkelig tror på det han lærer, kan det være nyttigt at stille spørgsmål som får ham til at give udtryk for hvad han mener. (Mattæus 16:13-16) Eleven har måske helt korrekt svaret at det ifølge Bibelen er forkert at begå utugt. Men hvorfor ikke følge det op med spørgsmål som: Hvad er din personlige opfattelse af Guds moralnormer? Synes du at de er for restriktive? Gør det nogen forskel om vi følger Guds normer eller ej?
Illustrationer som når ind til hjertet
13, 14. (a) Hvad er en illustration? (b) Hvorfor er gode illustrationer virkningsfulde?
13 Endnu en måde hvorpå vi kan nå ind til vore tilhøreres og elevers hjerte, er at bruge gode illustrationer eller billeder. Det græske udtryk for „billede, billedtale“ betyder ordret „det at stille ved siden af hinanden, at sammenligne“. Når man bruger illustrationer eller billeder i sin undervisning, forklarer man noget ved at ’stille det ved siden af’ noget lignende. Jesus spurgte for eksempel: „Hvad skal vi sammenligne Guds rige med, eller under hvilket billede skal vi fremstille det?“ Som svar omtalte Jesus et sennepsfrø. — Markus 4:30-32.
14 Guds profeter brugte mange rammende illustrationer. Da assyrerne, der havde tjent som det redskab hvormed Gud straffede israelitterne, begik grusomheder, afslørede Esajas deres formastelighed med denne illustration: „Vil øksen gøre sig bedre end den der hugger med den, eller vil saven gøre sig større end den der saver med den?“ (Esajas 10:15) Jesus gjorde også udstrakt brug af illustrationer når han underviste. Der siges i Markus 4:34: „Han talte ikke til dem uden at bruge et billede.“ Gode billeder eller illustrationer er virkningsfulde i undervisningen fordi de berører både sindet og hjertet. De gør det lettere for tilhørerne at tilegne sig nye oplysninger, da de kan sammenholde dem med det de allerede ved.
15, 16. Hvilken slags illustrationer er de mest virkningsfulde? Giv eksempler.
15 Hvordan kan vi bruge illustrationer der når ind til vore tilhøreres hjerte? En illustration skal for det første danne en parallel til det man vil forklare. Hvis sammenligningen ikke passer, vil illustrationen virke mere distraherende end oplysende. En velmenende taler forsøgte engang at beskrive den underordnede stilling den salvede rest indtager i forhold til Jesus Kristus, ved at sammenligne den med en trofast hund. Men kan en sådan sammenligning siges at være passende og i overensstemmelse med god smag? Bibelen udtrykker den samme tanke på en meget mere appellerende og værdig måde. Den sammenligner Jesu 144.000 salvede disciple med „en brud smykket for sin ægtemand“. — Åbenbaringen 21:2.
16 Illustrationer virker bedst når de er hentet fra forhold folk kender. Natans illustration med det slagtede lam rørte Davids hjerte fordi han selv havde været hyrde som ung og holdt meget af får. (1 Samuel 16:11-13; 2 Samuel 12:1-7) Hvis Natan havde brugt en tyr i sin illustration, havde den måske slet ikke været så virkningsfuld. Illustrationer der er hentet fra videnskabelige fænomener eller forholdsvis ukendte historiske begivenheder, vil i de fleste tilfælde sikkert ikke sige tilhørerne ret meget. Jesus brugte illustrationer fra hverdagen. Han talte om ting der var velkendte for folk, som for eksempel en lampe, himmelens fugle og liljerne på marken. (Mattæus 5:15, 16; 6:26, 28) Jesu tilhørere havde ikke svært ved at forholde sig til disse ting.
17. (a) Hvilke forhold kan vore illustrationer hentes fra? (b) Hvordan kan vi mønte illustrationerne i vore publikationer på elevens forhold?
17 I forkyndelsen har vi mange lejligheder til at bruge enkle, men virkningsfulde illustrationer. I den forbindelse er det godt at bruge sin iagttagelsesevne. (Apostelgerninger 17:22, 23) Vi kunne måske bruge en illustration i forbindelse med tilhørerens børn, hjem, arbejde eller hobby. Vores kendskab til eleven kan også hjælpe os til at gøre illustrationerne i studiematerialet virkningsfulde. Illustrationen i kapitel 8, paragraf 14, i bogen Kundskab der fører til evigt liv handler for eksempel om en kærlig familiefar der bagtales af en nabo. Hvis vores bibelstudieelev selv har børn, kan vi overveje hvordan vi kunne mønte denne illustration på hans eller hendes forhold.
Dygtige til at læse op
18. Hvorfor bør vi stræbe efter at blive dygtige til at læse op?
18 Paulus formanede Timoteus: „Bliv ved med . . . flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning.“ (1 Timoteus 4:13) Da vores undervisning er grundlagt på Bibelen, bør vi stræbe efter at blive dygtige til at læse op fra den. Levitterne havde den forret at oplæse Moseloven for Guds folk. Snublede de over ordene, eller læste de med en monoton stemme? Nej, Bibelen siger i Nehemias 8:8: „De blev ved med at læse op af bogen, af den sande Guds lov, samtidig med at den blev fortolket og man gav det læste mening; således forklarede de det oplæste.“
19. Hvordan kan vi blive bedre til at læse op fra Bibelen?
19 Nogle kristne mænd der ellers er meget veltalende, er ikke altid så dygtige til at læse op. For at gøre fremskridt må de øve sig. De må læse stoffet højt flere gange indtil de kan læse det flydende og ubesværet. Det er også godt at lytte til oplæsning af Bibelen på de kassettebånd som Selskabet har fremstillet. Læg mærke til oplæserens betoning og modulation, og hvordan navne og vanskelige ord udtales. Ny Verden-Oversættelsen yder sine læsere en særlig hjælp i forbindelse med udtalen af de bibelske navne.a Med øvelse kan selv navne som Maher-Sjalal-Hasj-Baz læses uden synderligt besvær. — Esajas 8:1.
20. Hvordan kan vi ’give agt på vor undervisning’?
20 Som Jehovas folk har vi den forret at virke som lærere. Lad os hver især tage dette ansvar alvorligt. Det er vigtigt at vi ’bestandig giver agt på os selv og vor undervisning’. (1 Timoteus 4:16) At være en dygtig underviser indbefatter at man er god til at lytte, bruger et enkelt sprog, stiller gode spørgsmål, bruger virkningsfulde illustrationer og læser flydende og ubesværet op fra Bibelen. Lad os alle benytte os af den oplæring Jehova giver gennem sin organisation, for det kan hjælpe os til at få „de oplærtes tunge“. (Esajas 50:4) Ved at drage fuld nytte af de redskaber vi har fået som en hjælp i forkyndelsen, deriblandt brochurer, kassettebånd og videofilm, kan vi lære at undervise med indsigt og overtalelsesevne.
[Fodnote]
a I alle navne, bortset fra de mest almindelige, er der anbragt en skråtstillet trykstreg efter den betonede stavelse. Det vil sige at trykket skal ligge på stavelsen foran trykstregen.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan kan det at være god til at lytte, hjælpe os når vi underviser andre?
◻ Hvordan kan vi efterligne Paulus og Jesus med hensyn til at undervise på en enkel måde?
◻ Hvilke former for spørgsmål kan vi benytte i vores undervisning?
◻ Hvilken slags illustrationer er de mest virkningsfulde?
◻ Hvordan kan vi blive dygtigere til at læse op?
[Illustration på side 16]
En dygtig underviser lytter for at få indsigt
[Illustration på side 18]
Jesus brugte illustrationer fra hverdagen