8, 9. Hvad gjorde Paulus da han mødte modstand fra jøderne, og hvor fortsatte han sin forkyndelse fra?

⁸ Det er tydeligt at Paulus bare betragtede sit arbejde som en måde at forsørge sig selv på. Det bliver understreget af hvad Paulus gjorde da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien med gaver til ham. (2. Kor. 11:9) Straks “begyndte Paulus at bruge al sin tid på at forkynde”. (Ap.G. 18:5) Men den intensive forkyndelse for jøderne førte til stor modstand. Paulus fralagde sig ansvaret for deres reaktion på det livreddende budskab om Kristus, rystede støvet af sit tøj og sagde ligeud: “Det er jeres egen skyld hvis I dør. Jeg er ren. Fra nu af går jeg til folk fra nationerne.” – Ap.G. 18:6; Ezek. 3:18, 19.

10. Hvad viser at Paulus ikke kun var indstillet på at forkynde for folk fra nationerne?

¹⁰ Betød Paulus’ erklæring om at han fra nu af ville gå til folk fra nationerne, at han fuldstændigt ville vende sin opmærksomhed væk fra alle jøder og jødiske proselytter, selv dem der gerne ville høre på ham? Det kan ikke have været tilfældet. For eksempel siges der at “Krispus, forstanderen for synagogen, og hele hans husstand fik tro på Herren”. En del af dem der var tilknyttet synagogen, sluttede sig åbenbart til Krispus, for Bibelen siger: “Mange af de korinthere der hørte budskabet, begyndte at tro og blev døbt.” (Ap.G. 18:8) Fra da af blev Titius Justus’ hus mødested for den nyoprettede kristne menighed i Korinth. Hvis Lukas beskrev begivenhederne i kronologisk rækkefølge, som han plejede at gøre, ville det betyde at jøderne eller proselytterne blev kristne efter at Paulus havde rystet støvet af sit tøj. I så fald siger episoden en hel del om hvor fleksibel apostlen var.