Det giver glæde at være gavmild

 1. Hvad viser at Jehova elsker at give?

FØR Jehova gik i gang med at skabe, var han helt alene, men alligevel tænkte han ikke bare på sig selv. Han gav både åndeskabninger og mennesker den store gave som livet er. “Den lykkelige Gud,” Jehova, elsker at give sine skabninger gode ting. (1. Tim. 1:11; Jak. 1:17) Og fordi han gerne vil have at vi også skal være lykkelige, lærer han os at være gavmilde. – Rom. 1:20.

 2, 3. (a) Hvorfor bliver vi lykkelige af at give? (b) Hvad vil vi se på i denne artikel?

² Gud skabte mennesker i sit billede. (1. Mos. 1:27) Det betyder at vi er skabt til at genspejle hans personlighed. For at blive lykkelige og opleve ægte tilfredshed må vi efterligne Jehova ved at vise oprigtig interesse for andre og være generøse. (Flp. 2:3, 4; Jak. 1:5) Hvorfor? Ganske enkelt fordi Jehova har designet os sådan. Selvom vi er ufuldkomne, er vi i stand til at efterligne Jehovas gavmildhed.

³ Bibelen lærer os hvordan vi kan være gavmilde. I denne artikel vil vi se på hvordan vores gavmildhed glæder Jehova, og hvordan denne egenskab kan hjælpe os til at udføre den opgave Gud har givet os. Vi vil også se på hvordan gavmildhed er forbundet med lykke, og hvorfor det er vigtigt at vi bliver ved med at arbejde på at være gavmilde.

 4, 5. Hvordan har Jehova og Jesus vist gavmildhed, og hvorfor skal vi efterligne dem?

⁴ Jehova vil gerne have at mennesker skal efterligne ham, og derfor bliver han glad når vi er gavmilde. (Ef. 5:1) Når vi tænker på hvordan vi er skabt, og den skønhed og overflod vi finder i naturen, er det meget tydeligt at han ønsker at mennesker skal være lykkelige. (Sl. 104:24; 139:13-16) Så vi ærer og glæder Jehova når vi gør noget for at bidrage til andres lykke.

⁵ Sande kristne efterligner også Jesus, der var et fantastisk eksempel på hvordan et menneske kan vise gavmildhed. Jesus sagde selv: “Menneskesønnen er ... ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.” (Matt. 20:28) Derfor gav apostlen Paulus de kristne denne opfordring: “Bliv ved med at have den samme indstilling som Kristus Jesus havde. ... Han gav afkald på alt, tog en slaves skikkelse på.” (Flp. 2:5, 7) Det vil være godt at vi hver især spørger os selv: ‘Kan jeg gøre endnu mere end jeg allerede gør, for at følge Jesus’ eksempel?’ – Læs 1. Peter 2:21.

 6. Hvad kan vi lære af Jesus’ lignelse om den barmhjertige samaritaner? (Se indledningsbilledet).

⁶ For at få Jehovas godkendelse må vi efterligne ham og hans Søn ved at vise interesse for andre og være på udkig efter måder at hjælpe dem på. I lignelsen om den barmhjertige samaritaner gjorde Jesus det klart at hans disciple skulle gøre deres yderste for at hjælpe andre, uanset deres baggrund. (Læs Lukas 10:29-37). Kan du huske hvorfor Jesus fortalte denne lignelse? Det var fordi en jøde stillede ham spørgsmålet: “Hvem er egentlig mit medmenneske?” Af Jesus’ svar kan vi udlede at vi ligesom samaritaneren må være villige til at give af os selv hvis vi vil have Guds godkendelse.

 7. Hvordan er gavmildhed forbundet med det store stridsspørgsmål?

⁷ En anden god grund til at være gavmild har at gøre med det spørgsmål der blev rejst i Edens Have. Satan påstod at Adam og Eva – og i udvidet forstand alle mennesker – ville få et bedre liv hvis de fokuserede på sig selv og prioriterede deres egne ønsker højere end lydighed mod Jehova. Eva traf sin beslutning ud fra et selvisk ønske om at blive som Gud. Og Adam viste at han havde et selvisk ønske om at behage Eva frem for Gud. (1. Mos. 3:4-6) Følgerne af deres beslutninger er lette at få øje på. Selviskhed fører ikke til lykke – tværtimod! Når vi er uselviske og generøse over for andre, viser vi at vi er overbevist om at Guds måde at gøre tingene på er den bedste.

 8. Hvorfor burde Adam og Eva have tænkt på andre end sig selv?

⁸ Gud gav det første menneskepar nogle anvisninger som burde have fået dem til at tænke på andre end sig selv, også selvom de var helt alene i Edens Have. Jehova velsignede dem og sagde at de skulle få børn, fylde jorden og tage herredømmet over den. (1. Mos. 1:28) Ligesom Skaberen var dybt interesseret i at hans skabninger skulle have det godt, burde Adam og Eva også have været interesseret i deres fremtidige børns velfærd. Det var meningen at Paradiset skulle udvides til hele jorden til gavn for deres efterkommere. Det var en kæmpe opgave der ville kræve at alle i den voksende familie samarbejdede.

 9. Hvorfor ville det have gjort mennesker lykkelige at udvide Paradiset?

⁹ For at kunne udvide Paradiset til hele jorden måtte fuldkomne mennesker arbejde nært sammen med Jehova om at gennemføre hans hensigt. På den måde ville de gå ind til hans hvile. (Hebr. 4:11) Forestil dig hvor tilfredsstillende og glædebringende et projekt det ville have været! Jehova ville have velsignet dem i overflod for deres uselviske arbejde til gavn for andre.

10, 11. Hvad er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet med at forkynde og undervise?

¹⁰ I dag har Jehova givet sine tjenere til opgave at forkynde for folk og gøre dem til disciple. Det er en opgave der kræver at vi er oprigtigt interesseret i andres velfærd. Vi kan kun holde ud i dette arbejde hvis vi har den rigtige motivation – kærlighed til Gud og kærlighed til vores medmennesker.

¹¹ I det første århundrede omtalte Paulus sig selv og andre kristne som “Guds medarbejdere” fordi de plantede og vandede, altså forkyndte for folk og underviste dem i sandheden. (1. Kor. 3:6, 9) I dag kan vi også være “Guds medarbejdere” ved gavmildt at bruge af vores tid, energi og midler til støtte for det forkyndelsesarbejde Gud har betroet os. Sikke et stort privilegium!

12, 13. Hvilke velsignelser synes du der er ved at undervise andre i sandheden?

¹² Når man giver af sin tid og energi i forkyndelses- og undervisningsarbejdet, oplever man stor glæde. Det kan bekræftes af de mange der har haft mulighed for at lede et fremadskridende bibelstudie. Det er utroligt tilfredsstillende at se et oprigtigt menneske forstå sandhederne fra Bibelen, få større tro, foretage forandringer i sit liv og begynde at fortælle andre om det han eller hun har lært. Jesus blev helt overvældet af glæde da de 70 som han havde instrueret og sendt ud i forkyndelsen, ‘vendte glade tilbage’ fordi de havde haft mange gode oplevelser. – Luk. 10:17-21.

¹³ Forkyndere i hele verden glæder sig over at se hvordan den gode nyhed påvirker folks liv i positiv retning. Læg mærke til hvad en ung singlesøster oplevede efter at hun flyttede til et område i Østeuropa for at hjælpe til hvor behovet er stort. “Der er masser af muligheder for at lede bibelstudier her, og det kan jeg rigtig godt lide,” skriver hun. “Tjenesten giver mig stor glæde. Når jeg kommer hjem, har jeg slet ikke tid til at tænke på mig selv. Mine tanker kredser om dem jeg studerer med – de problemer og bekymringer de har. Jeg prøver at finde ud af hvordan jeg kan opmuntre dem og hjælpe dem rent praktisk. Jeg har virkelig erfaret at ‘der er større glæde ved at give end ved at få’.” – Ap.G. 20:35.

14. Hvordan kan man opleve glæde i tjenesten selv hvis der ikke er den store interesse i distriktet?

¹⁴ Selv hvis folk vælger ikke at lytte, kan vi glæde os over at vi har givet dem muligheden for at høre den gode nyhed. Vores opgave minder om den profeten Ezekiel fik. “Du skal fortælle dem hvad jeg siger, uanset om de lytter eller ej,” sagde Jehova til ham. (Ezek. 2:7; Esa. 43:10) Uanset hvordan folk reagerer på vores budskab, lægger Jehova mærke til og sætter pris på vores arbejde. (Læs Hebræerne 6:10). En bror har sagt følgende om sin tjeneste: “Vi har plantet, vandet og bedt og håber at Jehova vil få interessen til at vokse.” – 1. Kor. 3:6.

15. Hvordan reagerer mange på gavmildhed? Skal vi kun gøre godt mod andre hvis de sætter pris på det?

¹⁵ Ligesom Jehova vil Jesus gerne have at vi skal opleve glæden ved at være gavmilde. Mange reagerer positivt når de bliver vist gavmildhed. Det fremgår af Jesus’ tilskyndelse: “Gør jer det til en vane at give, så vil man give til jer. Man vil tømme et godt, presset og rystet mål med top på ud i jeres favn. For sådan som I udmåler til andre, vil man udmåle til jer.” (Luk. 6:38) Det er selvfølgelig ikke alle der reagerer positivt på det gode vi gør, men nogle vil måske være taknemmelige og få lyst til også at give. Det kan ligefrem starte en kædereaktion! Så gør det til en vane at give, også hvis folk ikke umiddelbart ser ud til at værdsætte det. Du ved aldrig hvor meget godt en enkelt generøs handling kan udvirke.

16. Hvad motiverer os til at være gavmilde?

¹⁶ Ægte gavmildhed udspringer ikke af et ønske om at få noget igen. Det fremgår meget godt af Jesus’ ord: “Når du holder en fest, så invitér fattige, lamme, halte og blinde. Så vil du være lykkelig, de har nemlig ikke noget at give dig til gengæld.” (Luk. 14:13, 14) “Den der er gavmild, vil blive velsignet,” står der i Bibelen. Og et andet sted står der: “Lykkelig er den der viser den svage omsorg.” (Ordsp. 22:9; Sl. 41:1) Ja, vi skal være gavmilde fordi det giver os glæde at hjælpe andre.

17. Hvad vil vi blive lykkelige af at give?

¹⁷ Da Paulus citerede Jesus’ ord om at “der er større glæde ved at give end ved at få”, tænkte han ikke bare på det at give materielle ting, men også det at opmuntre, vejlede og hjælpe dem der har brug for det. (Ap.G. 20:31-35) Det var Paulus selv et godt eksempel på. Med det han sagde og gjorde, lærte han os at vi skal give af os selv – vores tid, vores energi, vores opmærksomhed, vores kærlighed.

18. Hvad har forskere konkluderet med hensyn til det at give?

¹⁸ Forskere har påvist at man bliver lykkelig af at give. Ifølge en videnskabelig artikel “giver folk udtryk for at deres lykkefølelse stiger markant efter at de har gjort noget for andre”. En anden artikel fremhæver at det at hjælpe andre “dækker et grundlæggende behov hos mennesker” og derfor bidrager til følelsen af at ens liv “har mere mening og indhold”. Af den grund anbefaler eksperter at folk udfører frivilligt arbejde for at blive sundere og gladere. At det forholder sig sådan, kommer ikke som nogen overraskelse for dem der betragter Bibelen som en bog fra menneskets kærlige Skaber, Jehova. – 2. Tim. 3:16, 17.

19, 20. Hvorfor vil du gerne være gavmild?

¹⁹ Det kan godt være en udfordring at bevare en gavmild indstilling i en verden hvor mange mennesker sætter deres egne interesser højere end andres. Men Jesus sagde at de to største bud er at vi skal elske Jehova af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke, og at vi skal elske vores medmennesker som os selv. (Mark. 12:28-31) Som vi har set på i denne artikel, vil de der elsker Jehova, efterligne ham. Både Jehova og Jesus er gavmilde, og de opfordrer os til at være det samme, for det vil give os glæde. Hvis vi bestræber os for at være gavmilde både i det vi gør for Gud og for vores medmennesker, vil det ære Jehova og gavne os selv og andre.

²⁰ Du giver sikkert allerede af dig selv for at hjælpe andre, især dine brødre og søstre. (Gal. 6:10) Hvis du bliver ved med at gøre det, vil andre elske og værdsætte dig for det, og du vil blive lykkelig. “Den der er gavmild, vil selv få rigeligt,” står der i Ordsprogene 11:25, “og den der virker forfriskende på andre, vil selv blive forfrisket.” Uselviskhed, kærlighed og generøsitet kan selvfølgelig komme til udtryk på mange måder i vores liv og tjeneste som kristne. Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.