En selvforskyldt død kan aldrig forsvares eller retfærdiggøres, men lad os huske at apostelen Paulus fremholdt et fantastisk håb endog for nogle der var uretfærdige. Til en romersk domstol sagde han: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ — Apostelgerninger 24:15.

Vi kan lykkeligvis undgå sådanne yderliggående holdninger ved at anerkende to bibelske sandheder. Den første sandhed er at Bibelen siger at „den sjæl der synder, den skal dø“. (Ezekiel 18:4) Den anden er at det sande håb for døde sjæle (mennesker) er at de i kraft af en ’opstandelse af både retfærdige og uretfærdige’ kan få livet igen. (Apostelgerninger 24:15) Hvilken fremtid kan vi da forvente at de som har begået selvmord vil få?

Den uretfærdige vil opstå

Jesus sagde til en forbryder som var dømt til døden: „Du skal være med mig i Paradiset.“ Manden var uretfærdig — ikke en fortvivlet selvmorder men en lovbryder — og tilstod åbenhjertigt at han var skyldig. (Lukas 23:39-43) Han nærede ikke noget håb om at skulle regere sammen med Jesus i himmelen. Nej, denne tyv ønskede at få livet igen i et smukt jordisk paradis under Jehova Guds riges styre. — Mattæus 6:9, 10; Åbenbaringen 21:1-4.

Hvorfor vil Gud oprejse denne forbryder? Er det for at Gud ubarmhjertigt kan kræve ham til regnskab for hans tidligere synder? Næppe, for Romerbrevet 6:7, 23 siger: „For den der er død er blevet frikendt fra sin synd,“ og „den løn synden betaler er døden.“ Hans tidligere synder vil altså ikke blive tilregnet ham, men han har stadig behov for genløsningen til at føre ham frem til fuldkommenhed.

Teologen Albert Barnes tog derfor fejl da han påstod: „De som har handlet ondt skal opstå for at blive fordømt eller forbandet. Dette vil være formålet med at de bliver oprejst, ja, den eneste grund til det.“ Så usselt ville retfærdighedens og kærlighedens Gud aldrig handle! En opstandelse til liv på en paradisisk jord vil tværtimod give den tidligere forbryder (og andre uretfærdige) en enestående mulighed for at blive dømt ud fra det han foretager sig efter sin opstandelse. — 1 Johannes 4:8-10.