Rom var også afhængig af skibsfarten for at kunne få fødevareforsyninger. Med en befolkning på cirka en million mennesker var Roms behov for korn meget stort — det var på mellem 250.000 og 400.000 tons om året. Hvor kom alt dette korn fra? Flavius Josefus citerede Herodes Agrippa II for at have sagt at Nordafrika som helhed ernærede Roms befolkning i otte måneder om året, og Alexandria i Ægypten sendte byen korn til fire måneders forbrug. Tusinder af skibe forsynede Rom med korn.

Hvad ved man om det skib Paulus rejste med, og som forliste på Malta? Det var et kornskib, „en båd fra Alexandria som sejlede til Italien“. (Apostelgerninger 27:6; se også fodnoten.) Handelsflåden af kornskibe blev ejet af grækere, fønikiere og syrere, som også førte og udrustede dem. Disse skibe blev imidlertid lejet af den romerske stat. Historikeren William M. Ramsay siger: „Som det var tilfældet med inddrivningen af skatter, var det lettere for myndighederne at udlicitere denne arbejdsopgave end selv at skulle organisere det enorme maskineri af mandskab og udstyr som var nødvendigt for at drive denne omfattende rutefart.“