Under stormen den fjortende nat gør sømændene en overraskende opdagelse — vandet er kun 20 favne dybt.a Da de er kommet lidt længere frem, lodder de igen dybden. Denne gang er vandet 15 favne dybt. De er tæt på land! Denne gode nyhed gør dem imidlertid også bekymrede, for skibet, der om natten kastes hid og did på det lave vand, kan jo risikere at blive knust mod klipperne. Sømændene er fornuftige nok og lader ankrene falde, og nogle af dem vil fire jollen ned, gå om bord i den og prøve på at redde sig i land.b Men Paulus standser dem. Han siger til centurionen og soldaterne: „Hvis ikke disse mænd bliver i båden, kan I ikke blive reddet.“ Centurionen lytter til Paulus, og nu venter de i alt 276 ombordværende på at det skal blive lyst. — Apostelgerninger 27:27-32.