SYRAKUS
(Syrakuʹs).
En by med en god havn på Siciliens sydøstkyst, i dag kaldt Siracusa. Ifølge Thukydid blev der grundlagt en græsk koloni i Syrakus i det 8. århundrede f.v.t.
Apostelen Paulus opholdt sig i Syrakus i tre dage på sidste etape af sin rejse til Rom, der fandt sted omkring år 59. Det er muligt man blev i byen fordi skibet måtte vente på en gunstig vind. (Apg 28:12) Fra Syrakus sejlede skibet „i en bue“ til Regium på Italiens sydspids. Dette kan enten betyde at skibet sejlede ud fra kysten for at få vinden til at fylde sejlene, eller at det fulgte den buede kystlinje op til Regium. — Apg 28:13.