Kristus leder sin menighed
„Vor Herres Jesu Kristi Gud . . . gav ham som hoved over alle ting til menigheden.“ — Efeserne 1:17, 22.
1. Hvordan ville medlemmer af kristenhedens kirker sandsynligvis besvare spørgsmålet: „Hvem er jeres leder?“ Hvad vil Jehovas vidner svare?
JEHOVAS VIDNER anerkender ikke noget menneske som deres leder. Inden for deres organisation indtager ingen samme stilling som paven i den katolske kirke, patriarkerne i de græsk-katolske kirker eller lederne i andre af kristenhedens kirker og sekter. De underordner sig Jesus Kristus, den kristne menigheds hoved, som sagde: „Én er jeres Fører, Messias.“ — Mattæus 23:10.
2. Hvorfor betragter Jehovas vidner Kristus som hovedet for den kristne menighed, og hvilke spørgsmål rejser dette?
2 På Pinsedagen stod apostelen Peter frem og sagde: „David steg . . . ikke op til himlene, men han siger selv: ’Jehova sagde til min Herre: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“’ Lad derfor hele Israels hus vide som noget sikkert at Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“ (Apostelgerninger 2:34-36) Vi anerkender uden tvivl alle at Jesus blev gjort til Herre og hoved for menigheden i år 33, men er vi tilbøjelige til at mene at han derefter blot passivt sad ved Jehovas højre hånd indtil han blev indsat som konge i 1914? Har vi gjort os klart at Kristus lige fra begyndelsen aktivt har ledet sin menighed?
Hvordan menigheden ledes
3. Hvad lovede Jesus at sende til sine disciple, og hvordan kan vi vide at det ikke var en person han talte om?
3 Aftenen før sin død sagde Jesus til sine trofaste apostle: „Det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen afgjort ikke komme til jer; men når jeg går bort, vil jeg sende ham til jer.“ (Johannes 16:7) Det var ikke en person han ville sende, men en virksom kraft. Det fremgår tydeligt af det han sagde til sine forsamlede disciple umiddelbart før han steg op til himmelen: „Det som er lovet af min Fader vil jeg sende over jer. Men I skal blive i byen indtil I bliver iklædt kraft fra det høje.“ — Lukas 24:49.
4. Hvordan blev den hellige ånd brugt fra Pinsedagen og fremefter?
4 Jesu trofaste disciple blev i området omkring Jerusalem indtil Pinsedagen. På den dag blev de „fyldt med hellig ånd“, som lovet. Peter stod frem og sagde: „Efter at han [Jesus] er blevet ophøjet til Guds højre hånd og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen, har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører.“ (Apostelgerninger 2:4, 33) På denne måde avlede Jehova disse første kristne som sine åndelige sønner. (Galaterne 4:6) Jesus fik desuden den hellige ånd fra sin Fader som et middel hvormed han kunne lede sin menighed på jorden, siddende ved Guds højre hånd i himmelen.
5, 6. (a) Ved hjælp af hvilket andet redskab leder Kristus sin menighed på jorden? (b) Nævn nogle specifikke eksempler på hvordan Jesus har benyttet dette redskab til gavn for sine disciple og forkyndelsen.
5 Apostelen Peter skrev endvidere om Jesus: „Han er ved Guds højre hånd, for han tog bort til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham.“ (1 Peter 3:22) Jehova har altså givet Kristus myndighed over englene som et andet redskab hvormed han kan lede den kristne menighed.
6 Når vi læser i Apostelgerninger at „Jehovas engel“ eller „en Guds engel“ har støttet den kristne forkyndelse eller handlet til gavn for medlemmer af den kristne menighed, er der derfor al mulig grund til at tro at disse engle har handlet efter anvisning fra Kristus Jesus. (Apostelgerninger 5:19; 8:26; 10:3-7, 22; 12:7-11; 27:23, 24) Som „ærkeengelen Mikael“ har Kristus myndighed over englene, og han gjorde brug af dem i forbindelse med ledelsen af den kristne menighed i det første århundrede. — Judas 9; 1 Thessaloniker 4:16.
Et synligt styrende råd
7. Gennem hvilket andet redskab vejledte Kristus menigheden, og hvilke skriftsteder taler om dette „tilsynshverv“?
7 Det fremgår også af Bibelen at Jesus Kristus benyttede en gruppe mænd som et styrende råd der vejledte hans menighed på jorden. Efter alt at dømme bestod dette styrende råd i begyndelsen kun af de 11 apostle. Da apostlene søgte at finde en der i overensstemmelse med Jehovas vilje kunne erstatte Judas Iskariot, citerede Peter Salme 109:8, hvor der står: „Lad en anden overtage hans tilsynshverv.“ Derefter anmodede Peter og de andre apostle i bøn Jehova om at udpege en mand „til at indtage denne plads med dens tjeneste og apostelhverv, som Judas fraveg“. Mattias blev derpå udnævnt til at tjene „sammen med de elleve apostle“. — Apostelgerninger 1:20, 24-26.
8. Hvilke to eksempler viser hvordan Kristus gjorde brug af medlemmerne af det synlige styrende råd?
8 Det første tilfælde der er beskrevet i Bibelen hvor de 12 apostle varetog dette „tilsynshverv“ som et styrende råd, var da de udnævnte åndeligt kvalificerede mænd til at tjene deres brødre i menigheden. (Apostelgerninger 6:1-6) Det andet tilfælde var da Filip begyndte at forkynde Kristus for samaritanerne. Som et resultat af dette sendte „apostlene i Jerusalem . . . Peter og Johannes til dem“. Først da disse repræsentanter for det styrende råd havde lagt hænderne på samaritanerne, ’begyndte de at modtage hellig ånd’. — Apostelgerninger 8:5, 14-17.
Kristi personlige ledelse
9. Handlede Kristus altid gennem englene eller det styrende råd? Giv et eksempel.
9 Lige fra den kristne menigheds oprettelse har Kristus altså haft den hellige ånd, englene og et synligt, styrende råd til sin rådighed i forbindelse med ledelsen af sine disciple på jorden. Ved visse lejligheder har han endda handlet direkte. Det var for eksempel Kristus selv der omvendte Saulus fra Tarsus. (Apostelgerninger 9:3-6) Tre dage senere talte Jesus direkte til „en discipel ved navn Ananias“, og fortalte ham om den tresidede tjeneste han havde i tanke at Saulus skulle udføre: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ (Apostelgerninger 9:10-15) Kristus havde kaldet Saulus til en særlig tjeneste: Han blev en apostel, en udsending, og fik navnet Paulus.
10. Hvordan førte Kristus personligt tilsyn med forkyndelsen?
10 Kristus førte personligt tilsyn med forkyndelsesarbejdet. Gennem den hellige ånd som han havde modtaget fra sin Fader, Jehova, iværksatte han Paulus’ missionsrejser, og han viste personlig interesse for dem. Vi læser: „Den hellige ånd [sagde]: ’Udtag nu Barnabas og Saulus til mig til den gerning jeg har kaldet dem til.’ . . . Derfor tog disse mænd, som var udsendt af den hellige ånd, ned til Seleukia,“ og derfra sejlede de ud på den første missionsrejse. (Apostelgerninger 13:2-4) Den hellige ånd, Jehovas virksomme kraft, kunne naturligvis hverken ’sige’ noget eller ’udsende’ nogen på egen hånd. Det var Kristus, menighedens hoved, der ledede arbejdet ved hjælp af denne ånd.
11. Hvad skete der på Paulus’ anden missionsrejse, og hvordan fremgår det tydeligt af dette at Jesus ledede forkyndelsen ved hjælp af den hellige ånd?
11 At Jesus benyttede den hellige ånd til at lede de første kristne fremgår også af beretningen om Paulus’ anden missionsrejse. Efter at have besøgt de menigheder i Lykaonien (en del af Lilleasien) der var blevet oprettet på den første missionsrejse, havde Paulus og hans ledsagere åbenbart tænkt sig at rejse mod vest gennem den romerske provins Asien. Hvorfor gjorde de det så ikke alligevel? Fordi „den hellige ånd forbød dem at tale ordet i provinsen Asien“. (Apostelgerninger 15:36, 40, 41; 16:1-6) Men hvem var det der ledede dem ved hjælp af Jehovas hellige ånd? Svaret fremgår af det følgende vers. Der står at de rejste mod nord for at forkynde i Bitynien, „men Jesu ånd tillod dem det ikke“. (Apostelgerninger 16:7) Ja, det var Jesus Kristus der ledede forkyndelsen ved hjælp af den ånd han havde modtaget fra sin Fader. Han og hans Fader, Jehova, ønskede at den gode nyhed skulle spredes til Europa, og Paulus fik derfor et syn angående dette. — Apostelgerninger 16:9, 10.
Kristus støttede medlemmerne af det styrende råd
12, 13. Hvad skete der da Paulus besøgte Jerusalem for første gang efter at han var blevet kristen, og hvordan viste dette at Kristus støttede de beslutninger de ansvarlige brødre i byen traf?
12 Da apostelen Paulus for første gang kontaktede disciplene i Jerusalem, var de — forståeligt nok — ikke særlig ivrige efter at møde ham. „Så kom Barnabas ham til hjælp og førte ham til apostlene.“ (Apostelgerninger 9:26, 27) Paulus tilbragte 15 dage sammen med apostelen Peter. Han mødte også Jesu halvbroder Jakob, der på det tidspunkt tjente som ældste i menigheden i Jerusalem. (Galaterne 1:18, 19) Senere passager i Apostelgerninger viser at de ældste fra Jerusalem blev en del af den kristne menigheds styrende råd i det første århundrede, sammen med de 12 apostle. — Apostelgerninger 15:2; 21:18.
13 I de to uger Paulus opholdt sig i Jerusalem forkyndte han for græsktalende jøder, „men disse forsøgte at gøre det af med ham“. Lukas tilføjer at „da brødrene opdagede dette, førte de ham ned til Cæsarea og sendte ham til Tarsus“. (Apostelgerninger 9:28-30) Men hvem stod bag denne vise beslutning? Da Paulus flere år senere selv fortalte om denne tildragelse, sagde han at Jesus havde vist sig for ham og sagt at han skulle skynde sig at forlade Jerusalem. Da Paulus protesterede, tilføjede Jesus: „Begiv dig på vej, for jeg vil sende dig ud til nationer langt borte.“ (Apostelgerninger 22:17-21) Fra himmelen fulgte Kristus nøje begivenhedernes gang, og han greb både ind gennem de ansvarlige brødre i Jerusalem og ved at tale direkte til Paulus.
14. Hvordan viser en sammenligning mellem beretningerne i Apostelgerninger og Galaterbrevet at Kristus ledede begivenhederne i forbindelse med det styrende råds møde om omskærelse?
14 En nærlæsning af Bibelens ord viser også tydeligt at det var Kristus der stod bag det betydningsfulde møde det styrende råd holdt for at afgøre spørgsmålet om hvorvidt hedningekristne var underlagt Moseloven og skulle omskæres. Bogen Apostelgerninger beretter at da dette spørgsmål opstod, „aftalte man [uden tvivl de ansvarshavende brødre, de ældste, fra menigheden i Antiochia] at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem angående dette stridsspørgsmål“. (Apostelgerninger 15:1, 2) Men da Paulus senere berettede om de omstændigheder der førte til at han rejste til Jerusalem for at få spørgsmålet om omskærelse afgjort, skrev han: „Jeg tog derop som følge af en åbenbaring.“ (Galaterne 2:1-3; jævnfør 1:12.) Som menighedens aktive hoved ønskede Kristus at dette betydningsfulde lærespørgsmål skulle afgøres af hele det synlige styrende råd. Ved hjælp af den hellige ånd ledede han disse nidkære mænd til at træffe den rette afgørelse. — Apostelgerninger 15:28, 29.
En usædvanlig afgørelse
15, 16. (a) Hvad befalede det styrende råd Paulus at gøre da han var vendt tilbage fra sin tredje missionsrejse? (b) Hvorfor kunne denne befaling synes usædvanlig, og hvorfor fulgte Paulus den alligevel? (c) Hvilket spørgsmål opstår?
15 Et andet interessant eksempel på at Kristus ledede begivenhederne fra himmelen, er det der skete efter Paulus’ tredje missionsrejse. Lukas beretter at da Paulus vendte tilbage til Jerusalem aflagde han rapport til de medlemmer af det styrende råd der var til stede. Vi læser: „Paulus [gik] sammen med os ind til Jakob; og alle de ældste var til stede. Og han hilste på dem og begyndte i detaljer at berette om det Gud havde gjort blandt nationerne ved hans tjeneste.“ (Apostelgerninger 21:17-19) Efter at have lyttet til Paulus sagde det forsamlede råd: „Gør . . . dette som vi siger dig.“ Derpå gav de ham nogle tydelige anvisninger om at han skulle gå hen i templet og påvise for enhver at han ikke ’havde lært alle jøderne blandt nationerne frafald fra Moses, idet han havde sagt at de ikke skulle omskære deres børn og heller ikke gå efter skikkene som er påbudt’. — Apostelgerninger 21:20-24.
16 Man kunne måske sætte spørgsmålstegn ved visdommen i denne vejledning. Som vi før har været inde på havde Jakob og måske også andre ældste der var til stede ved begge lejligheder, nogle år forinden sendt Paulus bort fra Jerusalem fordi han blev truet på livet af „græsktalende jøder“. (Apostelgerninger 9:29) På trods af dette fulgte Paulus de ældstes vejledning, i overensstemmelse med det han havde skrevet i Første Korintherbrev 9:20. Men ingen årsag uden virkning: „Jøderne fra [den romerske provins] Asien“ lavede optøjer og forsøgte at slå Paulus ihjel. Kun en hurtig indgriben fra nogle romerske soldaters side reddede Paulus fra at blive lynchet. (Apostelgerninger 21:26-32) Men hvorfor fik Kristus, menighedens aktive hoved, det styrende råd til at give Paulus befaling om at gå ind i templet?
17. Hvordan viste denne usædvanlige beslutning sig at være et resultat af Kristi ledelse?
17 Svaret fremgår af det der skete den anden nat efter at Paulus var blevet arresteret. Han havde aflagt et godt vidnesbyrd for en hob der stræbte ham efter livet, og den følgende dag havde han forkyndt for sanhedrinet. (Apostelgerninger 22:1-21; 23:1-6) For anden gang var han nær ved at blive lynchet. Men samme nat viste Jesus sig for ham og sagde: „Vær ved godt mod! For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd i Jerusalem om det der vedrører mig, således skal du også vidne i Rom.“ (Apostelgerninger 23:11) Husk hvilken tresidet tjeneste Kristus havde forudsagt at Paulus skulle udføre. (Apostelgerninger 9:15) Paulus havde allerede båret Kristi navn til „nationerne“ og til „Israels sønner“, og nu var tiden kommet til at han skulle aflægge vidnesbyrd for „konger“. På grund af den beslutning det styrende råd traf, fik Paulus lejlighed til at forkynde for de romerske statholdere Felix og Festus, for kong Herodes Agrippa II, og endelig for den romerske kejser, Nero. (Apostelgerninger, kapitlerne 24-26; 27:24) Hvem kan betvivle at det var Kristus der stod bag alt dette?
Kristus leder stadig sin menighed
18. Hvad sagde Jesus Kristus før han steg op til himmelen?
18 Før Jesus Kristus forlod sine disciple og steg op til himmelen for at sætte sig ved sin Faders højre hånd, sagde han: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:18-20.
19. Hvordan brugte Kristus sin gudgivne myndighed i det første århundrede, og hvilket emne vil blive behandlet i den følgende artikel?
19 Bogen Apostelgerninger, der beretter om kristendommens første år, udelukker enhver tvivl om at Kristus brugte sin myndighed til at lede sin menighed på jorden. Dette gjorde han ved hjælp af den hellige ånd, englene og det styrende råd, der bestod af de 12 apostle og de ældste fra menigheden i Jerusalem. Jesus sagde at han ville være med sine disciple helt frem til afslutningen på tingenes ordning, den periode vi nu lever i. I den følgende artikel vil vi betragte nogle vidnesbyrd om at han stadig er den kristne menigheds hoved, og vi vil drøfte hvordan han leder sine „får“ i dag.
Noget at huske
■ Hvorfor vil Jehovas vidner ikke anerkende et menneske som deres leder?
■ Hvordan ledede Kristus den første kristne menighed ved hjælp af den hellige ånd?
■ Hvordan ledede Kristus de kristne i det første århundrede ved hjælp af engle?
■ Hvordan gjorde Kristus brug af et synligt styrende råd i forbindelse med ledelsen af sin menighed på jorden?
■ Hvordan greb Kristus personligt ind i begivenhedernes gang fra tid til anden?
[Kort på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Paulus’ anden missionsrejse
Antiochia
Seleukia
KILIKIEN
Tarsus
Derbe
KAPPADOKIEN
PAMFYLIEN
GALATIEN
Lystra
Ikonium
Antiochia
LYKIEN
ASIEN
BITYNIEN OG PONTUS
Troas
MAKEDONIEN
Filippi
Thessalonika
[Illustration på side 10]
Kristus ledede blandt andet sin menighed ved hjælp af et synligt styrende råd