Jesu brødre. De fire evangelier, Apostelgerninger og to af Paulus’ breve nævner „Herrens brødre“, „Herrens broder“, „hans brødre“ og „hans søstre“ og nævner fire af disse brødre ved navn: Jakob, Josef, Simon og Judas. (Mt 12:46; 13:55, 56; Mr 3:31; Lu 8:19; Joh 2:12; Apg 1:14; 1Kor 9:5; Ga 1:19) Langt de fleste bibelforskere anerkender vidnesbyrdene om at Jesus havde mindst fire brødre og to søstre, og at de alle var Josefs og Marias børn, avlet og født på sædvanlig vis efter Jesu mirakuløse fødsel.

Den opfattelse at disse brødre af Jesus var Josefs sønner af et tidligere ægteskab, eller hans sønner med en svigerinde i et svogerægteskab, må betegnes som frit opfundet eftersom der ikke findes nogen bekræftelse herpå, endsige antydning heraf, i Bibelen. Den påstand at „broder“ (adelfosʹ) her betyder „fætter“ (anepsiosʹ), er helt teoretisk. Den tillægges i almindelighed Hieronymus og går ikke længere tilbage end til 383 e.v.t. Hieronymus anfører ikke nogen kilde til sin hypotese, og i sine senere skrifter er han desuden usikker og udtrykker endog betænkeligheder ved denne „fætterteori“. Den engelske teolog J. B. Lightfoot siger: „Hieronymus anfører ikke nogen tradition som kilde til sin teori, og vidnesbyrdene der skulle tale til gunst for den, må derfor søges i Skriften alene. Jeg har undersøgt Skriftens vidnesbyrd, og . . . de mange vanskeligheder i forening . . . vejer stærkere end disse sekundære argumenter der taler til gunst for den, og må derfor føre til dens forkastelse.“ — St. Paul’s Epistle to the Galatians, London 1874, s. 258.

I De Græske Skrifter bruges ordet adelfosʹ ikke når der er tale om en nevø eller en fætter. Slægtskabet forklares med udtryk som „Paulus’ søstersøn“ eller „Markus . . . Barnabas’ fætter [anepsiosʹ]“. (Apg 23:16; Kol 4:10) I Lukas 21:16 forekommer de græske ord syggenōnʹ („slægtninge“, som fx fætre) og adelfōnʹ („brødre“) i samme sætning, hvilket viser at ordene ikke blev brugt løst eller i flæng i De Græske Skrifter.

Når der om Jesu brødre siges at de ’ikke troede på ham’, udelukker dette at der kan være tale om brødre i åndelig forstand. (Joh 7:3-5) Jesus stillede selv disse kødelige brødre i kontrast til sine disciple, som troede på ham, og som var hans åndelige brødre. (Mt 12:46-50; Mr 3:31-35; Lu 8:19-21) Denne mangel på tro hos hans kødelige brødre gør det umuligt at identificere dem med apostlene af samme navn: Jakob, Simon, Judas; der skelnes tydeligt mellem dem og Jesu disciple. — Joh 2:12.

Efter Jesu opstandelse overvandt hans kødelige brødre åbenbart deres tvivl, for de ændrede holdning og var til stede sammen med deres moder og apostlene da disse var forsamlede til bøn efter at Jesus var steget til himmelen. (Apg 1:14) Dette lader formode at de også var til stede ved udgydelsen af den hellige ånd på Pinsedagen. Jesu broder Jakob indtog en fremtrædende plads blandt de ældste i det styrende råd i Jerusalem, og han skrev det brev der bærer hans navn. (Apg 12:17; 15:13; 21:18; Ga 1:19; Jak 1:1) Og det var Jesu broder Judas der skrev det brev som bærer hans navn. (Jud 1, 17) Paulus viser at i hvert fald nogle af Jesu brødre var gift. — 1Kor 9:5.