Jehova er min hjælper
„Vi kan . . . være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ — HEBRÆERNE 13:6.
1, 2. (a) Hvilken tillid til Jehova gav både salmisten og Paulus udtryk for? (b) Hvilke spørgsmål opstår?
JEHOVA GUD er altid rede til at hjælpe sine tjenere. Det vidste salmisten af erfaring, og han kunne derfor skrive: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Salme 118:6) Apostelen Paulus gav udtryk for lignende følelser i sit guddommeligt inspirerede brev til de kristne hebræere.
2 Idet Paulus åbenbart citerede salmistens ord ifølge den græske Septuaginta-oversættelse, skrev han til sine trosfæller: „Vi kan . . . være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Hebræerne 13:6) Hvorfor skrev apostelen dette? Og hvad kan vi slutte ud fra sammenhængen?
Brug for hjælp fra Jehova
3. (a) Under hvilke omstændigheder beviste Jehova at han var Paulus’ hjælper? (b) Hvorfor havde de kristne hebræere i særlig grad brug for Jehova som deres hjælper?
3 Paulus var en selvopofrende forkynder der på sin egen krop havde mærket at Jehova var hans hjælper. Gud hjalp apostelen gennem mange trængsler. Paulus blev fængslet, slået og stenet. På sine rejser som en kristen ordets tjener led han skibbrud og kom ud for mange andre farer. Han kendte til slid og slæb, sult og tørst, søvnløse nætter, og endda nøgenhed. „Foruden disse ting udefra er der det som vælter ind over mig fra dag til dag, bekymringen for alle menighederne,“ skrev han. (2 Korinther 11:24-29) Paulus var bekymret for de kristne hebræere. Jerusalems dage var talte, og apostelens jødiske brødre og søstre i Judæa ville blive udsat for store trosprøver. (Daniel 9:24-27; Lukas 21:5-24) De havde brug for hjælp fra Jehova.
4. Hvilken tanke uddybede Paulus i Hebræerbrevet?
4 I indledningen til sit brev til de kristne hebræere påpegede Paulus at de ikke kunne forvente at få hjælp fra Gud medmindre de lyttede til Guds søn, Jesus Kristus. (Hebræerne 1:1, 2) Denne tanke uddybede han yderligere i brevet. For at give sin vejledning vægt mindede apostelen for eksempel sine læsere om at israelitterne blev straffet for deres ulydighed i ørkenen. De kristne hebræere kunne heller ikke forvente at undgå straf hvis de forkastede Guds ord til dem gennem Jesus og blev frafaldne der holdt sig til Moseloven, som var blevet sat ud af kraft ved Kristi offer. — Hebræerne 12:24-27.
Aktiv broderkærlighed
5. (a) Hvilken anden vejledning indeholder brevet til hebræerne? (b) Hvad skrev Paulus om kærlighed?
5 Brevet til hebræerne gav de kommende arvinger til det himmelske rige vejledning i hvordan de skulle følge deres forbillede, Jesus Kristus, „yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“ og have Jehova som deres hjælper. (Hebræerne 12:1-4, 28, 29) Paulus tilskyndede sine trosfæller til at mødes regelmæssigt og ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. (Hebræerne 10:24, 25) Og han gav dem denne vejledning: „Lad broderkærligheden vare ved.“ — Hebræerne 13:1.
6. I hvilken forstand var det „et nyt bud“ om kærlighed Jesus gav sine disciple?
6 Jesus krævede en sådan kærlighed af sine disciple, for han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:34, 35) Dette var „et nyt bud“ i den forstand at det krævede mere end Moseloven, der sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (3 Mosebog 19:18) Ja, det nye bud krævede mere end at man elskede sin næste som sig selv. Det krævede selvopofrende kærlighed, en kærlighed der var så stærk at man endda ville give sit liv for andre. Både ved sit liv og ved sin død viste Jesus en sådan kærlighed. Tertullian omtalte dette kendetegn for de kristne da han i sit Forsvarsskrift gengav hvad udenforstående sagde om de kristne: „’Se,’ siger de, ’hvor de dog elsker hinanden . . . og hvor de er rede til at dø for hinanden.’“
7. Hvordan kom de kristnes broderkærlighed til udtryk efter pinsedagen i år 33?
7 Broderkærligheden var tydelig blandt Jesu disciple efter pinsedagen i år 33. For at mange af de nydøbte fra fjerne egne kunne forlænge deres ophold i Jerusalem og lære mere om Guds foranstaltninger til frelse gennem Kristus, var „alle de som havde fået tro . . . sammen om at have alting fælles, og de gav sig til at sælge deres ejendomme og hvad de ellers ejede og at dele det indkomne ud til alle, efter som hver enkelt havde behov“. — Apostelgerninger 2:43-47; 4:32-37.
8. Hvad viser at der råder en tilsvarende kærlighed blandt Jehovas vidner i dag?
8 Blandt Jehovas vidner i vor tid finder man en lignende broderkærlighed. Efter den anden verdenskrig fik denne kærlighed for eksempel Guds folk til at gennemføre en hjælpekampagne der varede to og et halvt år. Forkyndere i Sverige, Schweiz, Canada, De Forenede Stater og andre lande skænkede tøj og penge til indkøb af mad til trosfæller i de krigshærgede lande Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Italien, Grækenland, Østrig, Ungarn, Polen, Bulgarien, Rumænien, Tjekkoslovakiet, Kina og Filippinerne. Dette er blot et enkelt eksempel. I de senere år har Guds folk vist kærlighed mod kristne ofre for jordskælv i Peru og Mexico, orkaner på Jamaica, og lignende naturkatastrofer andre steder. Jehovas vidner ’lader broderkærligheden vare ved’ på denne og mange andre måder.
Gæstfrihed
9. (a) Hvilken kristen egenskab omtales i Hebræerbrevet 13:2? (b) Hvordan har nogle uden at vide det „beværtet engle“?
9 Paulus kom derefter ind på en anden egenskab hos dem der følger Kristus, ’yder hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt’ og har Jehova som deres hjælper. Han formanede: „Glem ikke gæstfriheden, for ved den har nogle uden at vide det beværtet engle.“ (Hebræerne 13:2) Hvem har „beværtet engle“ uden at vide det? Patriarken Abraham fik besøg af tre engle. (1 Mosebog 18:1-22) To af dem tog videre til Sodoma hvor Abrahams nevø Lot boede. Lot inviterede disse fremmede hjem. Før de kunne gå til ro blev huset imidlertid omringet af en pøbelsværm, „fra dreng til gammel mand“. I en umoralsk hensigt krævede de at Lot førte sine gæster ud til dem, men det nægtede han hårdnakket. Skønt Lot i begyndelsen ikke var klar over det, var det engle han havde på besøg, og de hjalp ham og hans døtre til at undgå døden da ’Jehova lod svovl og ild regne fra himmelen ned over Sodoma og Gomorra’. — 1 Mosebog 19:1-26.
10. Hvilke velsignelser får gæstfri kristne?
10 Gæstfri kristne får mange velsignelser. De hører deres gæster fortælle gode oplevelser og nyder det åndeligt opbyggende samvær. Gajus blev rost for at han gæstfrit tog imod sine trosfæller, „og det endda fremmede“, ligesom mange blandt Jehovas folk i dag åbner deres hjem for rejsende tjenere. (3 Johannes 1, 5-8) Gæstfrihed er et af kvalifikationskravene til ældste. (1 Timoteus 3:2; Titus 1:7, 8) Det er også værd at lægge mærke til at Jesus lovede Rigets velsignelser til de symbolske får som gæstfrit gjorde godt mod hans salvede „brødre“. — Mattæus 25:34-40.
Husk på dem der bliver forfulgt
11. Hvorfor var vejledningen i Hebræerbrevet 13:3 meget aktuel?
11 De der ønsker at modtage Jehovas hjælp og ’yde ham hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt’ må ikke glemme deres trosfæller som lider ondt. Paulus kunne sætte sig ind i hvilke trængsler andre kristne måtte gennemgå. Nogen tid forinden var disciplene blevet spredt på grund af forfølgelse, og Paulus’ medarbejder Timoteus var lige blevet løsladt fra fængselet. (Hebræerne 13:23; Apostelgerninger 11:19-21) Kristne missionærer rejste omkring og oprettede nye menigheder eller gav åndelig opmuntring til de allerede eksisterende. Eftersom mange af de brødre og søstre der således rejste rundt var hedningekristne, har nogle af de kristne hebræere måske ikke vist tilstrækkelig omsorg for dem. Paulus gav dem derfor denne påmindelse: „Husk på dem der er i lænker, som om I var i lænker sammen med dem, og dem der mishandles, da I også selv er i et legeme.“ — Hebræerne 13:3.
12. Hvordan kan vi følge vejledningen om at huske på dem der lider ondt?
12 Hebræerne havde ’følt med dem der var i fængsel’, men de måtte ikke glemme deres trofaste trosfæller, uanset om de var jøder eller hedninger. (Hebræerne 10:34) Hvordan kan vi i dag vise at vi tænker på de kristne der bliver mishandlet? I nogle tilfælde kan vi skrive til regeringsmyndighederne i et forsøg på at hjælpe dem af vore trosfæller der sidder i fængsel for deres tro i lande hvor forkyndelsen af Riget er forbudt. Og vi bør navnlig huske dem i vore bønner, og om muligt nævne dem ved navn. Det bedrøver os dybt at de forfølges, og Jehova vil lytte når vi inderligt beder for dem. (Salme 65:2; Efeserne 6:17-20) Skønt vi ikke befinder os i samme fængselscelle er det som om vi er i lænker sammen med dem og er i stand til at opmuntre og hjælpe dem. Åndsavlede kristne har stor medfølelse med dem af de salvede der mishandles. (Se Første Korintherbrev 12:19-26.) Og de nærer en lignende bekymring for deres trosfæller med et jordisk håb der mishandles på mange måder af deres forfølgere. Vi bør vise medfølelse, især i betragtning af at vi også befinder os i et legeme og selv kan komme ud for lidelser og forfølgelse som tilbedere af Jehova. — 1 Peter 5:6-11.
Ægteskabet skal holdes i ære
13. Hvad er tanken i det Paulus skrev i Hebræerbrevet 13:4?
13 Hvis vi følger Kristi eksempel og ’yder Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt’ bør det få os til at vise omsorg for andre på mange måder. Efter at have skrevet: „Da I også selv er i et legeme,“ omtalte Paulus et forhold med et legemligt eller fysisk aspekt der giver mulighed for at vise passende hensyn til andre. (Hebræerne 13:3) Han gav de kristne hebræere denne formaning: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) I betragtning af hvor udbredt umoralitet var i Romerriget, var det en vejledning de havde stærkt brug for. Også i vore dage er det nødvendigt at kristne adlyder disse ord, for verdens moralnormer er meget lave og hvert eneste år må mange tusind udstødes af den kristne menighed på grund af kønslig umoralitet.
14. Hvorfor mener du at ægteskabet bør holdes i ære?
14 Essæerne var blandt dem der ringeagtede ægteskabet på Paulus’ tid. De fleste af dem levede i cølibat, ligesom visse gejstlige i dag der fejlagtigt betragter det som mere helligt at leve i cølibat end at være gift. I sit budskab til de kristne hebræere viste Paulus imidlertid tydeligt at ægteskabet er ærefuldt. Dyb respekt for ægteskabet kendetegnede også No’omis ord til sine svigerdøtre, Rut og Orpa, der var blevet enker. Hun sagde: „Måtte Jehova lade jer finde et trygt hjem, hver især i sin mands hus.“ (Rut 1:9) Et andet sted påpegede Paulus selv at ’i senere tidsperioder ville nogle falde fra troen, idet de forbød at man giftede sig’. — 1 Timoteus 4:1-5.
15. Hvem regnes blandt de utugtige og ægteskabsbrydere der omtales i Hebræerbrevet 13:4, og hvordan vil Gud dømme dem?
15 Hebræerne, der engang havde været under Loven men nu var kommet ind under den nye pagt, kendte budet: „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ (2 Mosebog 20:14) Men de levede i en umoralsk verden og havde derfor brug for advarselen: „Sørg for at . . . ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ Disse utugtige indbefatter ugifte der har kønsligt samkvem. Ægteskabsbrydere er gifte mennesker der lever sammen med en de ikke er gift med, og derved besmitter ægtesengen. Da de der uden at angre øver utugt og ægteskabsbrud fortjener en hård dom fra Gud, vil de hverken få adgang til det nye Jerusalem i himmelen eller få lov at leve evigt på jorden under Rigets herredømme. (Åbenbaringen 21:1, 2, 8; 1 Korinther 6:9, 10) Advarselen mod at besmitte ægtesengen bør også minde gifte kristne om at undgå urene seksuelle handlinger med deres ægtefælle. Der er dog ikke noget urent ved tilbørligt intimt samkvem inden for ægteskabet. — Se Vagttårnet for 15. juni 1983, side 17-21.
Tilfreds med det der er for hånden
16, 17. Hvad skrev Paulus i Hebræerbrevet 13:5, og hvorfor havde hebræerne brug for denne vejledning?
16 Vi vil finde tilfredshed hvis vi følger vort forbillede og ’yder Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt’, i tillid til at han er vor hjælper. Det kan være meget fristende at begynde at jage efter materielle ting. Men kristne må ikke give efter for denne fristelse. Paulus skrev til hebræerne: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: ’Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.’“ (Hebræerne 13:5) Hvorfor havde hebræerne brug for denne vejledning?
17 Måske gik hebræerne lovlig meget op i penge fordi de kunne huske ’den store hungersnød’ i kejser Claudius’ regeringstid (41-54 e.v.t.). Denne hungersnød var så omfattende at kristne andre steder måtte sende hjælp til deres brødre i Judæa. (Apostelgerninger 11:28, 29) Ifølge den jødiske historieskriver Josefus’ oplysninger i Jødernes Oldtidshistorie varede hungersnøden i mindst tre år, og forårsagede stor fattigdom i Judæa og Jerusalem.
18. Hvad kan vi lære af vejledningen i Hebræerbrevet 13:5?
18 Kan vi lære noget af det? Ja, for uanset hvor fattige vi er, bør vi ikke elske penge eller gå for højt op i det materielle. I stedet for at bekymre os om vor materielle tryghed og måske endda blive havesyge, bør vi være „tilfredse med det der er for hånden“. Jesus sagde: „Bliv . . . ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:25-34) Han viste også at vi bør koncentrere os om at være ’rige hos Gud’ for ’vort liv hidrører ikke fra det vi ejer’. (Lukas 12:13-21) Hvis kærlighed til penge truer vor åndelige sundhed må vi følge Paulus’ vejledning til hebræerne og huske at „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“ er „et middel til stor vinding“. — 1 Timoteus 6:6-8.
Stol på Jehova
19. Hvilken forsikring gav Gud Josua, og hvordan bør det berøre os?
19 Som Jesu disciple der søger at „yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“, skal vi ikke stole på penge men på vor himmelske Fader, uden hvis hjælp vi ikke kan klare os. Hvilke problemer vi end kommer ud for, bør vi huske hans forsikring: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) Paulus refererede her til Guds ord til Josua: „Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.“ (Josua 1:5; se også Femte Mosebog 31:6, 8.) Jehova forlod aldrig Josua, og han vil heller ikke forlade os hvis vi stoler på ham.
20. (a) Hvordan lyder årsteksten for 1990? (b) Hvad bør vi fortsat gøre, uden at være bange?
20 I de kommende måneder vil Jehovas vidner blive mindet om Guds aldrig svigtende hjælp, for deres årstekst for 1990 lyder: ’Vær ved godt mod og sig: „Jehova er min hjælper.“’ Disse ord er hentet fra Hebræerbrevet 13:6, hvor Paulus med et citat fra salmisten sagde til hebræerne: „Vi kan derfor være ved godt mod og sige: ’Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange. Hvad kan et menneske gøre mig?’“ (Salme 118:6) Skønt vi forfølges bliver vi ikke bange, for mennesker kan ikke gøre mere end Gud tillader. (Salme 27:1) Og hvis vi må dø for at bevare vor uangribelighed, har vi håbet om opstandelsen. (Apostelgerninger 24:15) Lad os derfor blive ved med at følge vort forbillede og „yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt“, i tillid til at Jehova er vor hjælper.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor havde de kristne hebræere særlig brug for Jehovas hjælp?
◻ Hvordan har Jehovas folk ’ladet broderkærligheden vare ved’?
◻ Hvorfor bør vi være gæstfri?
◻ Hvad kan vi gøre for at vise at vi ikke glemmer vore trosfæller der forfølges?
◻ Hvorfor skal ægteskabet holdes i ære?