Skilt ud som glade lovprisere i hele verden
„I skal lovsynge Jah! Lovsyng, I Jehovas tjenere, lovsyng Jehovas navn!“ — SALME 113:1.
1, 2. (a) Hvem er ifølge Salme 113:1-3 værdig til vor pris? (b) Hvilket spørgsmål er det på sin plads at stille?
JEHOVA GUD, himmelens og jordens store Skaber, den evige Hersker, er mere end nogen anden værdig til vor udelte og begejstrede lovprisning. Det er grunden til at vi i Salme 113:1-3 læser følgende befaling: „I skal lovsynge Jah! Lovsyng, I Jehovas tjenere, lovsyng Jehovas navn! Måtte Jehovas navn være velsignet fra nu og til fjerne tider. Fra solens opgang til dens nedgang skal Jehovas navn lovsynges.“
2 Som Guds vidner glæder vi os over at kunne lovsynge ham. Det er en betagende tanke at Jehova Gud inden længe vil lade den glædelige lovsang vi synger i dag, fylde hele jorden. (Salme 22:27) Synger du med i dette store verdenskor? I givet fald glæder du dig sikkert over at være skilt ud fra denne splittede og glædesløse verden.
3. (a) Hvad er det der får Jehovas folk til at skille sig ud som noget særligt? (b) I hvilken forstand er vi sat til side?
3 Det at vi i forening lovsynger Jehova, er afgjort med til at skille os ud og gøre os til noget særligt. Vi underviser om det samme og bruger de samme forkyndelsesmetoder når vi fortæller andre om ’Jehovas godheds overflod’. (Salme 145:7) Som Jehovas indviede folk er vi sat til side til tjenesten for vor Gud, Jehova. I fortiden befalede Gud sit indviede folk, Israel, at det skulle skille sig ud fra folkene omkring det og ikke lade sig besmitte af deres skikke. (2 Mosebog 34:12-16) For at hjælpe sit folk hertil gav han dem nogle love. I dag har Jehova givet os sit hellige ord, Bibelen. Den vejledning vi finder heri, viser hvordan vi kan holde os adskilt fra denne verden. (2 Korinther 6:17; 2 Timoteus 3:16, 17) Vi er ikke sat til side til at leve en klostertilværelse ligesom munke og nonner i Babylon den Store. Vi følger Jesu Kristi eksempel og forkynder offentligt om Jehova.
Efterlign ham der mere end nogen anden har lovprist Jehova
4. Hvordan satte Jesus eksemplet i forbindelse med at lovsynge Jehova?
4 Jesus glemte aldrig at hensigten med hans tjeneste var at prise Jehova. Derved skilte han sig ud fra verden. Han kom i synagogerne og drog op til templet i Jerusalem for at prise Guds hellige navn. Hvad enten Jesus opholdt sig på et bjerg, på en søbred eller et andet sted hvor folk samledes, forkyndte han sandheden om Jehova. Han sagde: „Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre.“ (Mattæus 11:25) Selv da han skulle dømmes af Pontius Pilatus, forkyndte han og sagde: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) Jesus forstod vigtigheden af sit arbejde. Uanset hvor han befandt sig, vidnede han om Jehova og lovpriste ham offentligt.
5. Hvem gælder ordene i Salme 22:22, og hvilken indstilling bør vi have?
5 I Salme 22:22 læser vi en profetisk udtalelse om den der mere end nogen anden har lovprist Jehova: „Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre; midt i menigheden lovsynger jeg dig.“ I Hebræerbrevet 2:11, 12 anvender apostelen Paulus dette skriftsted om Herren Jesus, og om dem der af Jehova Gud er blevet helliget til himmelsk herlighed. De skammer sig ikke over at lovsynge Jehovas navn midt i menigheden. Har vi den samme indstilling når vi overværer vore kristne møder? Når vi ivrigt deltager i møderne, både ved at følge med og kommentere, priser vi Jehova. Men vor glade lovprisning af Jehova indebærer mere end det.
6. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple, og hvordan herliggør de der elsker lyset, Gud?
6 Ifølge Mattæus 5:14-16 gav Herren Jesus også sine disciple det hverv at lade deres lys skinne så andre kunne prise Jehova. Han sagde: „I er verdens lys. [Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ De der elsker lyset, vil herliggøre Gud. Foregår det blot ved at de taler om det der er godt, og gør gode, humanitære gerninger? Nej, de gør det ved i forening at herliggøre Jehova. Ja, de der elsker lyset, indvier sig til Gud og bliver hans glade lovprisere. Har du taget dette glædelige skridt?
Glæden ved at prise Jehova
7. Hvorfor er Jehovas tjenere så glade, og hvilken glæde oplevede de på pinsedagen år 33?
7 Hvorfor er de der lovpriser Jehova, så glade? Fordi glæde er en frugt af Guds hellige ånd. I Galaterbrevet 5:22 nævnes den umiddelbart efter kærlighed. Jesu disciple i det første århundrede ejede denne frugt af Jehovas ånd. På pinsedagen år 33, da Gud udgød sin ånd over omkring 120 af Jesu disciple, begyndte de alle at lovprise Jehova på forskellige sprog. Gudfrygtige jøder der var kommet til Jerusalem fra mange nationer, ’blev forvirrede og slået af forbavselse’ og udbrød: „Vi hører dem tale på vore tungemål om Guds storslåede gerninger.“ (Apostelgerninger 2:1-11) Hvad blev følgen af denne storslåede lovprisning af Jehova på mange sprog? Omkring 3000 jøder og jødiske proselytter tog imod Rigets gode nyhed om Messias. De blev døbt, modtog den hellige ånd og sluttede sig ivrigt til Jesu disciple som glade lovprisere af Jehova. (Apostelgerninger 2:37-42) Hvilken stor velsignelse!
8. Hvad gjorde de kristne efter Pinsedagen for at øge deres glæde?
8 Beretningen fortsætter: „Dag efter dag kom de alle som én bestandig i templet, og de holdt måltid i private hjem og indtog maden med stor glæde og i hjertets oprigtighed idet de priste Gud og vandt yndest hos hele folket. Samtidig fortsatte Jehova med daglig at føje dem til som blev frelst.“ (Apostelgerninger 2:46, 47) Var det udelukkende samværet og måltiderne der bragte dem stor glæde? Nej, deres glæde skyldtes hovedsagelig at de dag efter dag priste Jehova Gud. Og deres glæde blev endnu større da de oplevede at tusinder tog imod deres frelsesbudskab. Det samme gælder for os i dag.
Glade lovprisere i alle nationer
9. (a) Hvornår og hvordan begyndte Gud at give folk af alle nationer mulighed for at høre hans gode nyhed? (b) Hvorfor blev den hellige ånd udgydt over Kornelius og hans familie og venner før de blev døbt?
9 Jehova ønskede ikke at hans tjenere kun skulle være lysbærere i en enkelt nation. Fra og med år 36 gav han derfor folk af alle nationer mulighed for at høre den gode nyhed. Ledet af Gud opsøgte Peter en ikkejødisk centurion i Cæsarea, nemlig Kornelius, som var sammen med sine nære venner og slægtninge. Mens de lyttede opmærksomt til Peters ord, fik de tro på Jesus i deres hjerte. Hvordan ved vi det? Det ved vi fordi Guds hellige ånd blev udgydt over disse troende ikkejøder. Normalt blev Guds ånd først tildelt efter dåben, men ved denne lejlighed viste Jehova at han godkendte disse ikkejøder før de blev døbt. Hvis ikke Jehova havde gjort det, kunne Peter ikke have været sikker på at Gud nu også anerkendte ikkejøder som sine tjenere, og at de var kvalificerede til at blive døbt. — Apostelgerninger 10:34, 35, 47, 48.
10. Hvordan blev det på et tidligt tidspunkt forudsagt at folk af alle nationer ville prise Jehova?
10 Jehova forudsagde på et tidligt tidspunkt at folk af alle nationer ville lovprise ham. Han ville få glade lovprisere i hele verden. For at bevise dette citerede apostelen Paulus fra nogle profetier i De Hebraiske Skrifter. Han skrev følgende til den multietniske menighed af kristne i Rom: „I skal . . . acceptere hinanden, ligesom Messias også har accepteret os, til ære for Gud. Jeg siger nemlig at Kristus jo er blevet en tjener for de omskårne for Guds sanddruheds skyld, for at bekræfte de løfter Han gav deres forfædre, og for at folk fra nationerne kunne herliggøre Gud for hans barmhjertighed. Som der står skrevet [i Salme 18:49]: ’Derfor vil jeg åbent anerkende dig blandt nationerne, og dit navn vil jeg lovsynge.’ Og han siger endvidere [i 5 Mosebog 32:43]: ’Vær glade, I nationer, med hans folk.’ Og ligeledes [i Salme 117:1]: ’Pris Jehova, alle I nationer, og lad alle folkene lovprise ham.’“ — Romerne 15:7-11.
11. Hvordan har Gud hjulpet folk af alle nationer til at lære hans sandheder at kende, og hvad har det resulteret i?
11 Folk kan ikke prise Jehova i forening medmindre de sætter deres håb til Jesus Kristus, den som Gud har udnævnt til at herske over folk af alle nationer. Gud har derfor iværksat et internationalt undervisningsprogram for at hjælpe folk til at forstå de sandheder der fører til evigt liv. Han leder dette arbejde gennem sin trofaste og kloge træl. (Mattæus 24:45-47) Hvad har det medført? Mere end fem millioner glade stemmer synger Jehovas pris i mere end 230 lande. Millioner af andre har vist interesse for det samme hvilket ses af at mindehøjtiden i 1996 blev overværet af ikke mindre end 12.921.933.
En profeti om en stor skare glade lovprisere
12. Hvilket betagende syn fik apostelen Johannes, og hvordan er synet blevet til virkelighed?
12 I et syn så apostelen Johannes „en stor skare“ af alle nationer. (Åbenbaringen 7:9) Hvad er temaet i den lovsang som denne store skare synger sammen med Guds salvede rest? Johannes fortæller: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:10) Dette bliver frimodigt forkyndt i alle dele af verden. Mens vi så at sige vifter med palmegrene, hylder vi i forening Gud som universets Suveræn og bekender med glæde for himmel og jord at det er ham og hans søn, Lammet, Jesus Kristus, vi skylder frelsen. Det må have været spændende for apostelen Johannes at modtage dette betagende syn af den store skare. Det er endnu mere spændende at vi i dag ser at Johannes’ syn er blevet til virkelighed, og at vi har en andel heri.
13. Hvad adskiller Jehovas folk fra verden?
13 Som Jehovas tjenere er vi stolte af at bære hans navn. (Esajas 43:10, 12) Som vidner for Jehova skiller vi os ud fra denne verden. Det er en glæde at bære Guds karakteristiske navn og at have en mening med livet, nemlig det at gøre Guds gerning. Jehovas storslåede hensigt — at lade sit navn blive helliget og at hævde sin universelle suverænitet ved hjælp af Riget — har givet vort liv mening. Og han har givet os en plads i sin hensigt vedrørende sit navn og sit rige. Det har han på tre måder.
Vi har fået sandheden betroet
14, 15. (a) Hvordan har Gud blandt andet hjulpet os til at have en plads i den hensigt han har vedrørende sit navn og sit rige? (b) Hvordan adskiller det rige der blev oprettet i 1914, sig fra det rige der blev omstyrtet i 607 f.v.t.?
14 Jehova har for det første betroet sit folk sandheden. Det mest spændende er at han har ladet os vide at hans rige begyndte at herske i 1914. (Åbenbaringen 12:10) Denne himmelske regering er anderledes end sit forbillede, kongedømmet i Jerusalem, hvor kongerne i Davids slægt sad på tronen. Dette rige blev omstyrtet, og fra og med 607 f.v.t. var Jerusalem fuldstændig underlagt de hedenske verdensrigers styre. Det nye rige Jehova oprettede i 1914, er et himmelsk rige der aldrig vil blive underlagt nogen anden end Jehova, og det vil heller aldrig blive ødelagt. (Daniel 2:44) Også dets herredømme er anderledes. Hvordan? Vi finder svaret i Åbenbaringen 11:15: „Høje røster lød i himmelen idet de sagde: ’Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.’“
15 ’Vor Herres og hans Messias’ verdensherredømme’ udøver myndighed over hele menneskehedens verden. Dette nye udtryk for Jehovas suverænitet der indbefatter hans messianske søn og Jesu 144.000 brødre, hvoraf de fleste i dag er blevet oprejst til himmelsk herlighed, er ikke blot noget teoretisk som man kan drøfte i studiekredse. Nej, dette himmelske rige er en virkelig regering. Og eftersom vi har udsigt til at leve for evigt i fuldkommenhed som følge af dets styre, har vi al mulig grund til fortsat at glæde os. Da vi har fået disse sandheder fra Jehovas ord betroet, taler vi altid godt om det. (Salme 56:10) Gør du regelmæssigt dette ved at fortælle alle og enhver at Guds messianske rige i dag hersker i himmelen?
Hjælp fra den hellige ånd og et verdensomspændende brodersamfund
16, 17. På hvilke to andre måder har Gud anvist os en plads i sin hensigt?
16 For det andet har Gud tildelt os en plads i sin hensigt ved at give os sin hellige ånd, hvilket sætter os i stand til at frembringe dens tiltalende frugt i vort liv og opnå hans godkendelse. (Galaterne 5:22, 23) Paulus skrev desuden til salvede kristne: „Vi [har fået] den ånd som er fra Gud, for at vi kan kende det som Gud i sin godhed har givet os.“ (1 Korinther 2:12) Som følge af at vi lader Jehovas ånd virke på os, kan vi alle forstå og kende de gode ting som han så kærligt har givet os — hans løfter, love, principper og så videre. — Jævnfør Mattæus 13:11.
17 Den tredje måde Gud hjælper os på, er gennem vort verdensomspændende brodersamfund og den glædebringende tilbedelsesordning Jehova har tilvejebragt i sin organisation. Apostelen Peter talte herom da han opfordrede os til at ’elske hele brodersamfundet’. (1 Peter 2:17) Vores kærlige, internationale familie af brødre og søstre hjælper os til at tjene Jehova med stor glæde, sådan som der siges i Salme 100:2: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ Og vers 4 fortsætter: „Gå ind i hans porte med taksigelse, ind i hans forgårde med lovsang. Tak ham; velsign hans navn.“ Både når vi tager del i den offentlige forkyndelse, og når vi overværer vore møder, kan vi altså være glade. Vi har fundet stor fred og tryghed i de smukke forgårde til Jehovas åndelige tempel.
Pris Jehova med glæde
18. Hvorfor kan vi glæde os over at lovsynge Jehova trods forfølgelse og andre problemer der berører os?
18 Uanset hvilke vanskeligheder vi oplever i form af forfølgelse eller andre problemer, lad os da glæde os over at vi befinder os i Jehovas tilbedelseshus. (Esajas 2:2, 3) Husk at glæde er en hjertetilstand. Vore brødre og søstre i det første århundrede var glade lovprisere af Jehova trods de mange prøvelser og tab de blev udsat for. (Hebræerne 10:34) Vore trosfæller i dag har den samme indstilling. — Mattæus 5:10-12.
19. (a) Hvor bliver vi gentagne gange opfordret til at lovsynge Jehova? (b) Hvad afhænger vort evige liv af, og hvad er vi besluttede på?
19 Alle vi der tjener Jehova, glæder os over at adlyde Bibelens opfordring til at lovsynge ham. I Åbenbaringens Bog slutter en lovprisning af Jehova ofte med udtrykket: „Lovsyng Jah!“ (Åbenbaringen 19:1-6) I de seks vers i Salme 150 opfordres vi ikke mindre end 13 gange til at lovsynge Jehova. Dette er en opfordring til alle skabninger i universet om at synge Jehovas pris med glæde. Vort evige liv afhænger af om vi slutter os til dette store lovprisningskor. De eneste der vil få evigt liv, er dem der uden ophør lovpriser Jehova. Derfor er vi besluttede på at holde os nær til hans loyale verdensomspændende menighed nu hvor enden nærmer sig. Da kan vi nære håb om at se de afsluttende ord i Salme 150 blive fuldstændig opfyldt: „Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er det der gør Jehovas folk til noget særligt?
◻ Hvorfor er Jehovas tjenere så glade?
◻ Hvad er det der skiller os ud fra verden?
◻ På hvilke tre måder har Gud givet os en plads i sin hensigt?
[Illustration på side 17]
Uanset hvor Jesus var, vidnede han om Jehova og priste ham offentligt
[Ramme på side 21]
Alt hvad der ånder . . .
„I skal lovsynge Jah! Lovsyng Gud på hans hellige sted. Lovsyng ham i hans styrkes udstrakte himmel.
Lovsyng ham for hans vældige gerninger. Lovsyng ham efter hans mægtige storhed.
Lovsyng ham med hornblæsning. Lovsyng ham med harpe og lyre.
Lovsyng ham med tamburin og runddans. Lovsyng ham med strengeinstrument og fløjte.
Lovsyng ham med klingende cymbler. Lovsyng ham med gjaldende cymbler.
Lad alt hvad der ånder lovsynge Jah. I skal lovsynge Jah!“ — Salme 150:1-6.