Undervis dig selv og andre i at følge de kristne moralnormer

„Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ — ROMERNE 2:21.

 1, 2. Hvilke grunde er der til at studere Bibelen?

DER er gode grunde til at studere Guds ord. Vi vil gerne lære mere om de folk, begivenheder, steder og andet der omtales i Bibelen. Vi vil også gerne vide hvad Bibelen egentlig siger om religiøse læresætninger, som for eksempel treenighedslæren og helvedeslæren. (Johannes 8:32) Det er også vigtigt at vi lærer Jehova nærmere at kende så vi bedre kan efterligne ham og gøre det han synes om. — 1 Kongebog 15:4, 5.

² Endnu en grund til at studere Guds ord er at det vil sætte os i stand til at undervise andre — vores familie, bekendte eller nogle vi endnu ikke har mødt. Det at undervise andre er ikke noget kristne kan vælge fra, for Jesus sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

 3, 4. Hvorfor er det al ære værd at følge Jesu befaling om at undervise andre?

³ Det er al ære værd at man gerne vil studere Bibelen for bedre at kunne undervise andre, og det er også meget tilfredsstillende. Lærergerningen har gennem tiderne været et respekteret erhverv. Der siges i Encarta Encyclopedia: „Mange voksne blandt jøderne betragtede lærere som dem der kunne vise vejen til frelse, og de opfordrede endog børn til at vise deres lærere større ære end deres forældre.“ Det er også al ære værd at sande kristne underviser sig selv i Bibelen og derefter underviser andre i at følge den.

⁴ „Lærerne udgør den største faggruppe i verden, eftersom omkring 48 millioner mænd og kvinder er lærere.“ (The World Book Encyclopedia) Den der underviser i skoler eller på læreanstalter, får betroet børn og unges sind og kan påvirke dem på en måde der vil præge dem mange år fremover. Men når vi adlyder Jesu befaling om at undervise andre, vil det kunne få langt større betydning, eftersom det vi lærer dem, kan give dem evigt liv. Det understregede apostelen Paulus da han sagde til Timoteus: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ (1 Timoteus 4:16) Vores undervisning kan altså betyde frelse for mennesker.

 5. Hvorfor er det noget stort at deltage i det kristne undervisningsarbejde?

⁵ Vores bemyndigelse til at undervise andre efter at vi har undervist os selv, kommer fra højeste sted, nemlig fra universets Suveræn. Derfor er der tale om det mest ophøjede undervisningsarbejde man kan forestille sig. Intet andet kan måle sig med kristne forkynderes undervisning i Bibelen, hverken det at undervise i helt grundlæggende færdigheder som at læse og regne eller det at undervise i erhvervsmæssige færdigheder. Selv ikke undervisning inden for et lægevidenskabeligt område kan måle sig med det. Sande kristne underviser nemlig folk i at efterligne Guds søn, Jesus Kristus, sådan at de igen kan lære andre at gøre det samme. — Johannes 15:10.

HVORFOR UNDERVISE SIG SELV?

 6, 7. (a) Hvorfor må vi først undervise os selv? (b) Hvordan havde nogle jøder i det første århundrede svigtet som lærere?

⁶ Hvorfor er det nødvendigt at man først underviser sig selv? Jo, vi kan ikke undervise andre på rette måde medmindre vi først har undervist os selv. Det understregede Paulus i en tankevækkende passage i Bibelen der var henvendt til nogle af datidens jøder, men som også indeholder en vigtig lære for kristne i dag. Paulus spurgte: „Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv? Du som forkynder: ’Stjæl ikke,’ stjæler du? Du som siger: ’Begå ikke ægteskabsbrud,’ begår du ægteskabsbrud? Du som udtrykker afsky for afguderne, plyndrer du templer? Du som roser dig af loven, vanærer du Gud ved din overtrædelse af loven?“ — Romerne 2:21-23.

⁷ Paulus gjorde her ved hjælp af retoriske spørgsmål opmærksom på to ting som De Ti Bud direkte forbød, nemlig tyveri og ægteskabsbrud. (2 Mosebog 20:14, 15) Jøderne på Paulus’ tid var stolte af at de havde Guds lov. De var ’blevet undervist mundtligt ud fra loven og var overbevist om at de var vejledere for blinde, lys for dem der var i mørke, opdragere for ufornuftige og lærere for spædbørn’. (Romerne 2:17-20) Men nogle var hyklere som i det skjulte begik tyveri eller ægteskabsbrud. Det vanærede både Loven og dens ophavsmand, Jehova Gud. Det er tydeligt at de ikke var særlig egnede til at undervise andre, for de underviste ikke engang sig selv.

 8. Hvordan kan nogle jøder på Paulus’ tid have ’røvet templer’?

⁸ Paulus talte desuden om det at røve templer. Var der virkelig nogle jøder der gjorde det? Hvad var det Paulus tænkte på? Vi ved ikke nøjagtig hvad det betyder at nogle jøder ’røvede templer’, eftersom det ikke uddybes nærmere. Ved en tidligere lejlighed havde byskriveren i Efesus sagt at Paulus’ rejsefæller ikke var „tempelrøvere“. Måske var det noget man ellers anklagede jøderne for at være. (Apostelgerninger 19:29-37) Brugte eller solgte de mon kostbarheder der stammede fra hedenske templer som var blevet plyndret af soldater eller religiøse fanatikere? Ifølge Guds lov skulle afguder af sølv og guld tilintetgøres. Man måtte ikke tage dem til sig selv. (5 Mosebog 7:25)a Paulus kan altså have sigtet til jøder der tilsidesatte Guds bud og selv brugte eller tjente penge på genstande der stammede fra hedenske templer.

 9. Hvilke forkerte handlinger i forbindelse med templet i Jerusalem svarede til at røve fra templet?

⁹ Der er også en anden fortolkningsmulighed. Josefus omtalte en skandale i Rom hvor fire jøder, deriblandt en lovlærer, var indblandet. De havde overtalt en romersk kvinde der var jødisk proselyt, til at give guld og andre værdigenstande som bidrag til templet i Jerusalem. Men da de havde modtaget bidraget, brugte de det selv. Svarede det ikke til at røve fra templet?b Andre røvede i en vis forstand fra Guds tempel ved at bringe mangelfulde ofre og fremme grådig kommercialisme på tempelområdet, hvorved de gjorde det til „en røverhule“. — Mattæus 21:12, 13; Malakias 1:12-14; 3:8, 9.

UNDERVIS I DEN KRISTNE MORAL

10. Hvad er hovedtanken i Paulus’ ord i Romerbrevet 2:21-23?

¹⁰ Uanset hvad Paulus sigtede til da han omtalte at nogle i det første århundrede begik tyveri og ægteskabsbrud eller røvede fra templer, er det vigtigt at vi ikke overser kernen i hans budskab. Han stiller spørgsmålet: „Er så du, som underviser en anden, sådan at du ikke underviser dig selv?“ Det er værd at bemærke at de eksempler Paulus nævner, drejer sig om adfærd. Apostelen fokuserede ikke her på Bibelens historie eller visse lærepunkter, men talte om at undervise sig selv og andre i de kristne moralnormer.

11. Hvorfor er det vigtigt at vi under vores studium af Guds ord lægger mærke til de kristne moralnormer?

¹¹ Hvis vi skal drage nytte af vejledningen i Romerbrevet 2:21-23, må vi lære Bibelens moralnormer at kende, selv følge dem og undervise andre i at gøre det samme. Når vi studerer Bibelen, vil det derfor være godt at lægge mærke til hvad den siger om Jehovas normer, der er selve grundlaget for den kristne moral. Tag dig tid til at tænke over den vejledning du finder i Bibelen, og vær stærk nok til at følge den i dit liv. Det kræver mod og beslutsomhed. Ufuldkomne mennesker har let ved at komme med undskyldninger for hvorfor det i en bestemt situation er i orden, eller ligefrem nødvendigt, at se stort på de kristne moralnormer. Måske var de jøder som Paulus omtalte, gode til at efterrationalisere, finde på spidsfindige argumenter eller føre andre bag lyset. Men Paulus’ ord viser at Guds moralnormer ikke kan bagatelliseres eller tilsidesættes efter smag og behag.

12. Hvordan vil ens adfærd blive forbundet med Jehova Gud, og hvorfor er det vigtigt at huske?

¹² Apostelen understregede en af de væsentligste årsager til at vi bør sætte os ind i Bibelens moralnormer og følge dem. Jødernes dårlige adfærd bragte skam over Jehova. Paulus skrev: „Du som roser dig af loven, vanærer du Gud ved din overtrædelse af loven? For ’Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne’.“ (Romerne 2:23, 24) Det samme gælder i dag. Hvis vi tilsidesætter de kristne moralnormer, vanærer vi den der er ophav til dem. Men når vi holder fast ved Guds normer, ærer vi ham. (Esajas 52:5; Ezekiel 36:20) Styrker det ikke vores beslutning om at forblive trofaste når vi fristes, eller når der opstår situationer hvor det kunne synes lettere eller mere bekvemt at se stort på den kristne moral? Vi kan også lære noget andet af Paulus’ ord. Når vi underviser andre, må vi lære dem at de ved deres adfærd enten vil ære Jehova eller bringe skam over ham. At følge Guds moralnormer gør os ikke blot glade og tilfredse og beskytter helbredet. Det er også til ære for den der har givet os disse normer, og som opfordrer os til at følge dem. — Salme 74:10; Jakob 3:17.

13. (a) Hvordan hjælper Bibelen os i moralspørgsmål? (b) Hvilken vejledning indeholder Første Thessalonikerbrev 4:3-7?

¹³ Vores adfærd berører også andre mennesker. Flere eksempler i Guds ord viser tydeligt værdien af at rette sig efter Jehovas normer og de dårlige følger af at ignorere dem. (1 Mosebog 39:1-9, 21; Josua 7:1-25) Vi får direkte vejledning i moralspørgsmål når vi for eksempel læser: „Dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I afholder jer fra utugt; at enhver af jer ved hvordan han får herredømme over sit eget kar i hellighed og ære, ikke i begærlig seksuel lidenskab, sådan som de folk fra nationerne der ikke kender Gud; at ingen går så vidt som til at skade sin broder og krænke hans ret i denne sag, for Jehova kræver straf for alle disse ting, . . . Gud har jo ikke kaldet os med indrømmelse til urenhed, men i forbindelse med helliggørelse.“ — 1 Thessaloniker 4:3-7.

14. Hvilke spørgsmål kan man stille i forbindelse med Første Thessalonikerbrev 4:3-7?

¹⁴ Ud fra disse vers kan de fleste uden videre se at kønslig umoralitet er en overtrædelse af Guds moralnormer. Men ofte ligger der mere i et skriftsted end det man umiddelbart forstår. Det vil man finde ud af når man foretager et grundigere bibelstudium. Når man studerer og tager sig tid til eftertanke, vil man få større indsigt. Man kan for eksempel tænke nærmere over hvad Paulus mente da han sagde at den der begår utugt, ’skader sin broder og krænker hans ret i denne sag’. Hvordan kan man krænke andres „ret“, og hvordan vil en bedre forståelse af skriftstedet give os en stærkere motivation til at følge en kristen adfærd? Hvordan vil det at finde frem til svarene på disse spørgsmål sætte os bedre i stand til at undervise andre og hjælpe dem til at ære Gud?

STUDÉR MED HENBLIK PÅ AT UNDERVISE

15. Hvilke redskaber kan man bruge i sit personlige studium?

¹⁵ Jehovas Vidner har adgang til forskellige studieredskaber som de kan bruge når de støder på spørgsmål de gerne vil have yderligere belyst. På mange sprog findes Register til Vagttårnets publikationer. Hvis du har dette register, kan du bruge det til at finde frem til oplysninger i Jehovas Vidners litteratur. Man kan både slå op under emner og skriftsteder. Et andet redskab som findes på mange hovedsprog, er Watchtower Library. Dette computerprogram på cd-rom indeholder en stor mængde publikationer i elektronisk form. Programmet gør det muligt at søge på bestemte emner eller skriftsteder. Hvis du har disse hjælpemidler til rådighed, vil det være en god idé at bruge dem flittigt når du studerer Guds ord. Så vil du blive dygtigere til at undervise andre.

16, 17. (a) Hvor kan man finde en forklaring på hvis „ret“ der er tale om i Første Thessalonikerbrev 4:6? (b) Hvordan krænker utugt andres „ret“?

¹⁶ Lad os tage eksemplet med Første Thessalonikerbrev 4:3-7, hvor der tales om at krænke andres „ret“. Hvis „ret“ er der tale om, og hvordan kan man krænke den? Ved hjælp af de førnævnte studieredskaber vil du sikkert kunne finde flere oplysninger om disse skriftsteder, også en forklaring på hvis „ret“ der er tale om. Man kan for eksempel finde oplysninger i Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1091; Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?, side 145; Vagttårnet for 15. november 1989, side 31.

¹⁷ Når man ser nærmere på disse henvisninger, vil det gå op for en hvor sande Paulus’ ord er. Den der begår utugt, synder mod Gud og risikerer at blive smittet med en sygdom. (1 Korinther 6:18, 19; Hebræerne 13:4) Hvis en mand begår utugt, krænker han på flere måder kvindens ret. Han berøver hende et rent moralsk omdømme og en god samvittighed. Hvis hun er ugift, krænker han hendes ret til at gå ren ind i et ægteskab og hendes fremtidige ægtemands ret til at forvente at hun er jomfru. Han krænker kvindens forældre og, hvis hun er gift, hendes mand. Den umoralske mand berøver desuden sin egen familie retten til et godt moralsk omdømme. Hvis han er medlem af den kristne menighed, bringer han også skam over den og skader dens omdømme. — 1 Korinther 5:1.

18. Hvilken gavn har man af at lære mere om de kristne moralnormer i sit personlige studium?

¹⁸ Er en sådan forklaring til skriftstedet ikke med til at vise dybden i Guds ord? Det er afgjort af stor værdi at studere på den måde og ved at gøre det underviser man sig selv. Man forstår bedre sandheden i Guds ord, og tankerne vil gøre større indtryk på en. Det styrker ens beslutning om at holde fast ved den kristne moral uanset hvilke fristelser man udsættes for. Det vil også hjælpe en til at blive dygtigere til at undervise. Når man underviser andre i Bibelen, kan man hjælpe dem til at forstå Første Thessalonikerbrev 4:3-7, og det vil give dem større værdsættelse af de kristne moralnormer. På den måde kan dit studium hjælpe dig selv og andre til at ære Gud. Og her har vi blot nævnt et enkelt eksempel fra Paulus’ Brev til Thessalonikerne. Der findes også andre detaljer i forbindelse med den kristne moral — god vejledning og bibelske eksempler som man kan studere nærmere, tage ved lære af og bruge i sin undervisning.

19. Hvorfor er det vigtigt at leve efter den kristne moral?

¹⁹ Der er ingen tvivl om at det er klogt at studere og lære mere om Guds moralnormer. I Jakob 3:17 siges det at „visdommen ovenfra“, fra Jehova Gud selv, „først og fremmest [er] ren“. Det vil sige at man må følge de kristne moralnormer i sit liv. Faktisk kræver Jehova at de der repræsenterer ham når de underviser andre i Bibelen, selv er gode eksempler „i renhed“. (1 Timoteus 4:12) Paulus og Timoteus er gode forbilleder for kristne. De afholdt sig fra umoralitet, og Paulus skrev endog: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten.“ — Efeserne 5:3, 4.

20, 21. Hvorfor kan du tilslutte dig det apostelen Johannes skrev i Første Johannesbrev 5:3?

²⁰ Guds ord indeholder klare og utvetydige moralnormer, men det er ikke en byrde at følge dem. Det forstod Johannes, der var den apostel der levede længst. På baggrund af et langt livs erfaring vidste han at det aldrig vil skade et menneske at følge den kristne moral. Den er tværtimod god og gavnlig. Det understregede Johannes da han skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Johannes 5:3.

²¹ Det er imidlertid værd at bemærke at Johannes ikke blot tilskynder os til at følge Guds moralnormer fordi vi derved slipper for en masse problemer og de dårlige konsekvenser af ikke at følge dem. Nej, han sætter tingene i det rette perspektiv ved at lade forstå at det først og fremmest er et udtryk for vores kærlighed til Jehova Gud. For at opdyrke kærlighed til Gud og lære andre at gøre det samme må vi altså blive ved med at undervise os selv og andre i at følge de kristne moralnormer.

[Fodnoter]

Husker du?

• Hvorfor må vi undervise os selv før vi underviser andre?

• Hvordan kan vores adfærd berøre Jehovas navn?

• Hvordan krænker den der begår utugt, andres „ret“?

• Hvad bør vi være fast besluttede på vedrørende de kristne moralnormer?

[Illustration på side 22]

„Hans bud er ikke byrdefulde“