Vi lader fortsat vort lys skinne
1 Hvad er lys? En ordbog definerer det som „noget der gør det muligt at se“. Men trods den avancerede teknologi kan mennesket ikke fuldt ud besvare Jehovas spørgsmål som vi læser i Job 38:24. Det er et faktum at vi slet ikke kunne eksistere uden lys. Det er nødvendigt med lys for at kunne bruge det fysiske syn, og i åndelig henseende siger Bibelen at „Gud er lys“. (1 Joh. 1:5) Vi er fuldstændig afhængige af Ham der „giver os lys“. — Sl. 118:27.
2 Dette gælder på det fysiske plan, men i langt højere grad på det åndelige plan. Falsk religion har vildledt folkemasserne, efterladt dem i åndeligt mørke så de „famler efter væggen som blinde“. (Es. 59:9, 10) Jehovas uovertrufne kærlighed og medfølelse får ham til at ’sende os sit lys og sin sandhed’. (Sl. 43:3) Millioner af retsindige har reageret på dette og er kommet „ud af mørket ind til [hans] vidunderlige lys“. — 1 Pet. 2:9.
3 Jesus Kristus har en vigtig opgave i forbindelse med at bringe dette lys til verden. Han sagde: „Som et lys er jeg kommet til verden, for at enhver som tror på mig ikke skal forblive i mørket.“ (Joh. 12:46) Al hans tid og energi og alle hans ressourcer blev brugt på at gøre sandhedens lys kendt. Han gennemrejste sit hjemland på kryds og tværs og forkyndte i næsten hver eneste by og landsby. Han udholdt konstant forfølgelse fra enhver side, men blev urokkeligt ved med at sprede sandhedens lys.
4 Jesus koncentrerede sig om at udvælge, oplære og organisere disciplene med et bestemt mål for øje. I Mattæus 5:14-16 læser vi hans instruktioner til dem: „I er verdens lys. . . . [Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ Ligesom Jesus skulle de være „lysspredere i verden“, idet de skulle udbrede sandhedens lys vidt og bredt. (Fil. 2:15) De påtog sig med glæde dette ansvar og så det som deres primære mål i livet. Kort tid efter kunne Paulus sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kol. 1:23) Hele den kristne menighed stod sammen om dette store arbejde.
5 Vi bør være taknemmelige over at vi er blandt dem der har kunnet „aflægge de gerninger der hører mørket til“. (Rom. 13:12, 13) Vor værdsættelse kan komme til udtryk ved at vi efterligner det eksempel som Jesus Kristus og de trofaste kristne i fortiden satte. Aldrig før har behovet for og nødvendigheden af at høre budskabet været så presserende. Ingen andre aktiviteter er blot tilnærmelsesvis så vigtige eller har så vidtrækkende gavnlige virkninger.
6 Hvordan kan vi skinne som lysspredere? Vi kan primært lade vort lys skinne ved at være med i forkyndelsesarbejdet. Hver menighed arrangerer regelmæssigt forkyndelse i sit tildelte distrikt, og der er mange publikationer til rådighed på forskellige sprog. Ved møderne får vi en grundig oplæring, og de mere erfarne tilbyder at oplære andre. Både mænd, kvinder, ældre og børn har mulighed for at deltage, idet hver enkelt i menigheden indbydes til at være med alt efter vedkommendes evner og muligheder. Alle aktiviteter i menigheden tager sigte på forkyndelsen, og menigheden sørger for at hjælpe alle til på en eller anden måde at være med. Den bedste måde hvorpå vi kan sikre os at vort lys bliver ved med at skinne, er ved hele tiden at være nært knyttede til menigheden.
7 Vi kan også skinne uden direkte at aflægge et mundtligt vidnesbyrd. Alene vor adfærd kan tiltrække andres opmærksomhed. Det var det Peter havde i tanke da han gav følgende tilskyndelse: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, . . . kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer.“ (1 Pet. 2:12) Mange bedømmer en organisation og det arbejde den udfører på dem der er en del af den. Når de ser folk som har en god moral, er fredelige, ærlige, og lovlydige, kan de se at de er anderledes og at de lever efter normer som er langt højere end dem flertallet følger. En ægtemand lader derfor sit lys skinne når han ærer sin kone og viser hende kærlig omsorg; det samme gør hustruen når hun respekterer sin mands ledelse. Børn skiller sig ud når de adlyder deres forældre og holder sig fri af kønslig umoralitet og stofmisbrug. En ansat som er samvittighedsfuld med sit arbejde, som er ærlig og viser andre hensyn, værdsættes højt. Ved at lægge disse kristne egenskaber for dagen lader vi vort lys skinne og anbefaler vor levevis over for andre.
8 Vi forkynder når vi fortæller andre om det vi har lært ud fra Guds ord. Dette kan vi gøre fra podiet eller ved dørene, men der er også andre muligheder. I vor daglige færden kommer vi i kontakt med mange mennesker. Hvor mange gange om dagen taler du med naboerne? Hvor ofte banker nogen på din dør? Hvor mange møder du når du køber ind, kører med bus eller er på arbejde? Hvis du er ung og går i skole, er der så tal på hvor mange du taler med hver dag? Der er næsten ubegrænsede muligheder for at tale med andre. Alt hvad du behøver er at have nogle bibelske tanker parat. Hav en bibel og nogle traktater i nærheden, og tag initiativet til en samtale når det er muligt.
9 Skønt den uformelle forkyndelse er ret enkel, holder nogle sig tilbage fra at tage del i den. De er måske af natur tilbageholdende og mener at de er for generte eller nervøse til at kontakte fremmede. De er måske bange for at henlede opmærksomheden på sig selv eller for at få en skarp reaktion. De der har stor erfaring i at forkynde uformelt kan tale med om at der næppe er nogen grund til at være nervøs. Folk er stort set som os selv; de har de samme behov, de samme bekymringer og samme ønsker for sig selv og deres familie. De fleste vil reagere positivt på et stort smil eller en venlig hilsen. Men du må sikkert ’tage mod til dig’ for at komme i gang. (1 Thess. 2:2) Når du først er i gang vil du sikkert blive overrasket og glad over resultaterne.
10 Vi bliver velsignet når vi lader vort lys skinne: Her er nogle forfriskende erfaringer i forbindelse med uformel forkyndelse: En 55-årig kvinde ville krydse gaden. Netop som hun var ved at blive ramt af en bil, greb en søster hende i armen og trak hende i sikkerhed, idet hun sagde: „Pas på. Det er farlige tider.“ Derefter forklarede hun hvorfor tiderne er så farlige. Damen spurgte: „Er De et af Jehovas vidner?“ Damen havde fået en af vore bøger gennem sin søster og ønskede at møde et Jehovas vidne, og det havde hun gjort nu.
11 En søster indledte en samtale med en kvinde i venteværelset hos en læge. Kvinden lyttede opmærksomt og sagde så: „Jeg er flere gange stødt på Jehovas vidner. Hvis jeg nogen sinde selv skulle blive et Jehovas vidne, er det på baggrund af det du lige har fortalt mig. At lytte til dig er som at begynde at kunne skimte lys på et mørkt sted.“
12 En venlig gestus kan skabe interesse for sandheden. To søstre på vej hjem fra distriktet lagde mærke til at en ældre dame der steg af bussen så syg ud. De standsede og spurgte hende om der var noget de kunne hjælpe med. Hun blev så overrasket over at to vildfremmede mennesker viste hende oprigtig interesse at hun absolut ville vide hvad der lå til grund for denne venlighed. Det gav søstrene anledning til at aflægge et vidnesbyrd, og damen gav dem sin adresse og lod dem forstå de var hjertelig velkomne hos hende. Et bibelstudium blev påbegyndt. Snart begyndte damen at overvære møderne og hun fortæller nu andre om sandheden.
13 En ældre søster forkynder tidligt om morgenen på den lokale strand. Her møder hun husassistenter, barnepiger, bankfunktionærer og andre som går morgentur på strandpromenaden, og hun leder bibelstudier på bænkene i området. Mange som har lært sandheden at kende gennem hende er nu selv Jehovas vidner.
14 På sit verdslige arbejde hørte en søster en af kollegerne tale om et politisk parti som hun mente kunne løse verdens problemer. Søsteren blandede sig i samtalen og fortalte hvad Guds rige vil udrette. Denne samtale på arbejdspladsen resulterede i et hjemmebibelstudium, og damen og hendes mand kom med i sandheden.
15 Glem aldrig at du er forkynder! Når Jesus kaldte sine disciple for „verdens lys“ var det fordi de skulle hjælpe andre til at få gavn af den åndelige oplysning fra Guds ord. Hvordan vil vi se på vor tjeneste, hvis vi følger Jesu vejledning?
16 Nogle folk i verden vælger et deltidsjob. De sætter en grænse for hvor meget tid og hvor mange kræfter de vil lægge i det, fordi de ønsker at bruge størstedelen af deres tid på noget de finder mere udbytterigt. Har vi et lignende syn på tjenesten? Vi føler os måske forpligtede til at bruge nogen tid i forkyndelsen og er også villige til det, men er det vores primære interesse?
17 I erkendelse af at man ikke kan være ’deltidskristen’ har vi indviet os, ’sagt nej til os selv’ og er gået ind på „til stadighed“ at følge Jesus. (Matt. 16:24) Vi ønsker fortsat, med ’hele vor sjæl’, at udnytte enhver mulighed for at lade vort lys skinne for folk overalt. (Kol. 3:23, 24) Vi må undgå at tillægge os en verdslig indstilling, men derimod holde fast ved vor første nidkærhed og sikre os at vort lys til stadighed skinner klart. Nogle har måske ladet deres nidkærhed kølnes og deres lys blive en svag glød der kun kan ses når man er tæt på. Sådanne behøver hjælp til igen at blive nidkære i tjenesten.
18 Måske holder nogle sig tilbage fordi budskabet er upopulært i manges ører. Paulus sagde at budskabet om Kristus var „tåbelighed for dem der går til grunde“. (1 Kor. 1:18) Men uanset hvad andre sagde, erklærede han magtfuldt: „Jeg skammer mig ikke over den gode nyhed.“ (Rom. 1:16) Den der skammer sig føler sig mindreværdig eller uværdig. Hvordan skulle vi kunne skamme os over at tale om universets højeste Suveræn og alt det han har gjort for at vi kan opnå evig lykke? Det er utænkeligt at vi skulle føle os mindreværdige eller uværdige når vi fortæller andre om alt dette. Vi bør i stedet føle os forpligtede til at gøre vort yderste, at vise at vi „intet har at skamme [os] over“. — 2 Tim. 2:15.
19 Overalt på jorden skinner sandhedens lys og folk får forkyndt håbet om evigt liv på en ny, paradisisk jord. Lad os vise at vi har taget opfordringen til os ved fortsat at lade vort lys skinne. Vi vil opnå stor glæde hvis vi efterligner disciplene der hver dag fortsatte med „uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus“. — Apg. 5:42.