Opnå liv og fred ved at vandre i overensstemmelse med ånden
’Vi vandrer ikke i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden.’ — ROM. 8:4.
1, 2. (a) Hvilken alvorlig situation kan man havne i hvis man lader sig distrahere under kørselen? (b) Hvilken fare er der ved at lade sig distrahere i åndelig henseende?
„PROBLEMET med at bilister lader sig distrahere under kørselen, har nået et epidemisk omfang og synes at blive værre år for år,“ siger USA’s transportminister. Mobiltelefoner er noget af det der kan aflede en bilists opmærksomhed fra det han eller hun burde koncentrere sig om — at køre bil. Over en tredjedel af dem der deltog i en rundspørge, sagde at de enten var blevet ramt eller næsten ramt af en bil hvor føreren var i gang med at bruge sin mobiltelefon. Nogle synes måske det er praktisk at multitaske under kørselen, men resultatet kan være katastrofalt!
2 Det samme kan gøre sig gældende i forbindelse med vores åndelige helbred. Ligesom en distraheret bilist ofte overser faresignaler og let kan komme ud for en ulykke, kan en der bliver distraheret i åndelig henseende, hurtigt havne i en farlig situation. Hvis vi lader os lede bort fra den kristne livsvej og de teokratiske aktiviteter, risikerer vi at lide skibbrud med hensyn til troen. (1 Tim. 1:18, 19) Denne fare advarede apostelen Paulus om da han skrev til sine trosfæller i Rom: „At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ (Rom. 8:6) Hvad mente Paulus? Hvordan kan vi undgå at „holde sindet rettet mod kødet“ og i stedet „holde sindet rettet mod ånden“?
Der er „ingen fordømmelse for dem“
3, 4. (a) Hvilken personlig kamp skrev Paulus om? (b) Hvorfor bør vi interessere os for den situation Paulus befandt sig i?
3 I brevet til romerne skrev Paulus om en kamp han havde i sit indre — en kamp mellem kødet og sindet. (Læs Romerbrevet 7:21-23). Det var ikke fordi Paulus søgte at retfærdiggøre sig selv eller var fyldt med selvmedlidenhed, som om han var så syndig at han ikke kunne stille noget op. Han var jo trods alt en moden, salvet kristen, der var udvalgt til at være „apostel for nationerne“. (Rom. 1:1; 11:13) Hvorfor beskrev Paulus så sin personlige kamp?
4 Paulus erkendte ærligt at han ikke i egen kraft var i stand til at gøre Guds vilje i den udstrækning han gerne ville. Hvad var grunden? „Alle har syndet og mangler Guds herlighed,“ sagde han. (Rom. 3:23) Som en efterkommer af Adam var Paulus underlagt den virkning synden har på det ufuldkomne kød. Vi kan alle relatere os til ham fordi vi er ufuldkomne og hver eneste dag kæmper en lignende kamp. Derudover er der mange ting som kan distrahere os så vi kommer bort fra ’den trange vej som fører til livet’. (Matt. 7:14) Paulus befandt sig imidlertid ikke i en håbløs situation, og det gør vi heller ikke.
5. Hvor fandt Paulus hjælp og udfrielse?
5 Paulus spurgte hvem der ville befri ham fra denne kamp, og sagde så: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ (Rom. 7:24, 25) Derefter henvendte han sig til dem der var „i samhørighed med Kristus Jesus“, altså de salvede kristne. (Læs Romerbrevet 8:1, 2). Jehova antager dem som sønner ved hjælp af sin hellige ånd og kalder dem til at være „Kristi medarvinger“. (Rom. 8:14-17) Guds ånd og deres tro på Kristi genløsningsoffer sætter dem i stand til at sejre i den kamp som Paulus beskrev, og der er derfor „ingen fordømmelse for dem“. De er blevet frigjort „fra syndens og dødens lov“.
6. Hvorfor bør alle Guds tjenere hæfte sig ved Paulus’ ord?
6 Selvom Paulus’ ord var henvendt til salvede kristne, kan det han sagde om Guds ånd og Kristi genløsningsoffer, være til gavn for alle Jehovas tjenere, uanset hvilket håb de har. Det Paulus skrev, var inspireret af Jehova, og derfor bør alle Guds tjenere sætte sig godt ind i det og bruge det i deres liv.
Hvordan Gud ’fordømte synden i kødet’
7, 8. (a) På hvilken måde var Loven „svag på grund af kødet“? (b) Hvad har Gud udrettet ved hjælp af sin ånd og genløsningen?
7 I det 7. kapitel i Romerbrevet beskrev Paulus den magt synden har over det ufuldkomne kød, og i det 8. kapitel omtalte han den hellige ånds kraft. Apostelen forklarede hvordan den hellige ånd kan hjælpe de kristne i deres kamp mod syndens magt så de kan gøre Jehovas vilje og opnå hans godkendelse. Og han pegede på hvordan Gud ved hjælp af sin ånd og sin søns genløsningsoffer har udrettet noget som Moseloven ikke magtede.
8 Moseloven, der indeholdt mange regler og påbud, fordømte syndere. Dertil kom at Israels ypperstepræster, der tjente under Loven, var ufuldkomne og ikke kunne frembære et offer der var tilstrækkeligt til at sone synden. Loven var således „svag på grund af kødet“. Men „ved at sende sin egen søn i syndigt køds lighed“ og bringe ham som et genløsningsoffer „fordømte [Gud] synden i kødet“ og udrettede derved det „som loven ikke magtede“. Dette giver grundlag for at de salvede kristne kan blive regnet for retfærdige ved tro på Jesu offer. De tilskyndes til ’ikke at vandre i overensstemmelse med kødet men i overensstemmelse med ånden’. (Læs Romerbrevet 8:3, 4). For at få „livets krone“ må de trofast følge denne tilskyndelse indtil afslutningen på deres jordiske livsløb. — Åb. 2:10.
9. Hvad betyder ordet „lov“ i Romerbrevet 8:2?
9 Foruden Loven nævnte Paulus „åndens lov“ og „syndens og dødens lov“. (Rom. 8:2) Hvad er det for nogle love? Ordet „lov“ sigter ikke her til bestemte regler, som for eksempel dem der findes i Moseloven. Et opslagsværk siger: „Det græske ord der her er oversat med lov, sigter til en indre drivkraft — god eller ond — der virker med samme regelbundethed som en lov. Udtrykket betegner også den norm et menneske følger i sit liv.“
10. På hvilken måde er vi underlagt syndens og dødens lov?
10 Paulus skrev: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Rom. 5:12) Som efterkommere af Adam er vi alle underlagt syndens og dødens lov. Vores syndige kød tilskynder os hele tiden til at gøre ting der mishager Gud, med døden til følge. I sit brev til galaterne kaldte Paulus den slags handlinger og personlighedstræk for „kødets gerninger“. Og han tilføjede at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Gal. 5:19-21) Mennesker der øver kødets gerninger, vandrer i overensstemmelse med kødet. (Rom. 8:4) Deres „indre drivkraft“ og deres ’norm i livet’ er helt igennem kødelig. Men er det kun dem der giver sig af med grove syndige handlinger som for eksempel utugt, afgudsdyrkelse og spiritisme der vandrer i overensstemmelse med kødet? Nej, for kødets gerninger indbefatter også ting som mange blot ville sige skyldes personlige svagheder, som for eksempel skinsyge, vredesudbrud, stridbarhed og misundelse. Hvem kan sige sig helt fri for at vandre i overensstemmelse med kødet?
11, 12. Hvordan har Jehova hjulpet os til at blive frigjort fra syndens og dødens lov, og hvad må vi gøre for at opnå hans godkendelse?
11 Hvor kan vi være lykkelige for at Jehova har gjort det muligt for os at blive frigjort fra syndens og dødens lov! Jesus sagde: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Ved at tage imod Guds kærlighed og tro på Jesu Kristi genløsningsoffer kan vi blive frigjort fra den fordømmelse som vores nedarvede synd er skyld i. (Joh. 3:16-18) Vi har derfor grund til at sige ligesom Paulus: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“
12 Vores situation svarer til det at blive helbredt for en alvorlig sygdom. Hvis man vil gøre sig håb om at blive helt rask, er man nødt til at følge lægens anvisninger. Selvom det at tro på genløsningen kan frigøre os fra syndens og dødens lov, er vi stadig ufuldkomne og syndige. Der skal altså mere til for at opnå et godt åndeligt helbred og få Guds godkendelse og velsignelse. I forbindelse med det Paulus sagde om at opfylde „lovens retfærdige krav“, kom han også ind på at man skulle vandre i overensstemmelse med ånden.
Hvordan kan vi vandre i overensstemmelse med ånden?
13. Hvad vil det sige at vandre i overensstemmelse med ånden?
13 Når man vandrer, bevæger man sig progressivt frem mod et bestemmelsessted eller et mål. Det at vandre i overensstemmelse med ånden kræver at vi hele tiden gør åndelige fremskridt — ikke at vi er fuldkomne. (1 Tim. 4:15) Dag for dag må vi efter bedste evne bestræbe os for at vandre, eller leve, i overensstemmelse med åndens ledelse. „At vandre ved ånd“ fører til Guds godkendelse. — Gal. 5:16.
14. Hvilken indstilling har de der lever „i overensstemmelse med kødet“?
14 I sit brev til romerne nævnte Paulus dernæst to slags mennesker hvis tankegang er i modsætning til hinanden. (Læs Romerbrevet 8:5). Ordet „kødet“ i Romerbrevet 8:5 sigter ikke nødvendigvis til det fysiske legeme. I Bibelen bruges ordet „kød“ nogle gange som en betegnelse for det syndige køds ufuldkomne natur. Det er ufuldkommenheden der skaber den konflikt mellem kødet og sindet som Paulus nævnte tidligere. Men i modsætning til Paulus tager de der er „i overensstemmelse med kødet“, slet ikke kampen op. I stedet for at finde ud af hvad Gud forventer af dem, og tage imod den hjælp han tilbyder, „retter [de] deres sind mod det der hører kødet til“. De er mest optaget af at få tilfredsstillet deres personlige ønsker og fysiske behov. De der er „i overensstemmelse med ånden“, retter derimod deres sind mod „det der hører ånden til“ — alt det der har at gøre med deres forhold til Jehova og tjenesten for ham.
15, 16. (a) Hvordan påvirkes ens tankegang af det man retter sit sind mod? (b) Hvordan er tankegangen hos de fleste i dag?
15 Læs Romerbrevet 8:6. For at udføre en handling — god eller dårlig — må man rette sit sind mod den. Mennesker der gang på gang retter sindet mod kødelige ting, udvikler hurtigt en tankegang der udelukkende kredser om det der hører kødet til. Deres følelser og interesser bliver som regel fuldstændig kødelige.
16 Hvad er de fleste optaget af i dag? Apostelen Johannes skrev: „Alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (1 Joh. 2:16) Et sådant begær indbefatter ønsket om løse seksuelle forhold, anseelse og materielle goder. Bøger, blade, aviser, film, tv og internettet er fyldt med den slags, for det er det de fleste retter deres sind mod og ønsker sig. Men ’at holde sindet rettet mod kødet betyder død’ — i åndelig forstand nu og rent bogstaveligt i nær fremtid. Hvorfor? Fordi det „at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud, for det er ikke underordnet Guds lov, og kan jo heller ikke være det. Så de der er i harmoni med kødet kan ikke behage Gud.“ — Rom. 8:7, 8.
17, 18. Hvordan kan vi holde sindet rettet mod ånden, og hvad vil det føre til?
17 Det „at holde sindet rettet mod ånden“ betyder derimod „liv og fred“ — evigt liv i fremtiden samt fred med Gud og indre fred nu. Men hvordan kan vi „holde sindet rettet mod ånden“? Det kan vi ved regelmæssigt at rette vores sind mod det der hører ånden til, og opdyrke en åndelig tankegang og indstilling. Vores tankegang vil da være „underordnet Guds lov“ og være i harmoni med hans tanker. Når vi står over for en fristelse, vil vi ikke være i tvivl om hvad vi skal gøre. Vi vil føle os tilskyndet til at træffe det rigtige valg — et valg der er i overensstemmelse med ånden.
18 Hvor er det vigtigt at vi retter sindet mod det der hører ånden til. Vi må ’gøre vores sind klar til at arbejde’, ja, bygge vores tilværelse op omkring en åndelig rutine bestående af regelmæssig bøn, læsning og studium af Bibelen, mødedeltagelse og forkyndelse. (1 Pet. 1:13) I stedet for at lade os distrahere af det der hører kødet til, må vi rette sindet mod det der hører ånden til. Så vil vi kunne fortsætte med at vandre i overensstemmelse med ånden. Det vil medføre store velsignelser, for at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred. — Gal. 6:7, 8.
Kan du forklare?
• Hvad var „det som loven ikke magtede“, men hvad gjorde Gud?
• Hvad er „syndens og dødens lov“, og hvordan kan vi blive frigjort fra den?
• Hvad skal vi gøre for at „holde sindet rettet mod ånden“?
[Illustrationer på side 12, 13]
Vandrer du i overensstemmelse med kødet eller i overensstemmelse med ånden?