Hvordan vi bekæmper syndens greb om det faldne kød
„At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ — ROMERNE 8:6.
1. I hvilken hensigt blev mennesket skabt?
„GUD gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mosebog 1:27) Ordet billede bruges her om noget der er en afspejling af et forbillede eller et ophav. Mennesket blev skabt til at være en afspejling af Guds herlighed. Når mennesker på alle livets områder afspejler Guds egenskaber kærlighed, godhed og retfærdighed, og når de søger at være åndeligsindede, da bringer de Skaberen pris og ære og de opnår selv lykke og tilfredshed. — 1 Korinther 11:7; 1 Peter 2:12.
2. Hvordan ramte det første menneskepar ved siden af målet?
2 Det første menneskepar blev skabt fuldkomment og var godt udrustet til at handle således. Ligesom fintpudsede spejle var de i stand til at afspejle Guds herlighed med glans og stor nøjagtighed. Men der kom pletter på spejlet da de med overlæg valgte at være ulydige mod deres Gud og Skaber. (1 Mosebog 3:6) Nu kunne de ikke længere afspejle Guds herlighed til fuldkommenhed. De kom til at mangle Guds herlighed og forfejlede hensigten med at de var blevet skabt i Guds billede. Eller sagt med andre ord: de syndede.a
3. Hvad er syndens sande natur?
3 Dette hjælper os til at forstå syndens sande natur. Synd gør mennesket vanhelligt, det vil sige åndeligt og moralsk urent og ’plettet’, hvilket hindrer mennesket i at afspejle Gud og hans herlighed. Eftersom hele menneskeheden er efterkommere af Adam og Eva, fødes de i en sådan uren tilstand og kan derfor ikke leve op til det Gud forventer af dem som sine børn. Hvad bliver resultatet? Bibelen forklarer: ’Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden trængte således igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ — Romerne 5:12; jævnfør Esajas 64:6.
Syndens greb om det faldne kød
4-6. (a) Hvordan betragter de fleste mennesker i dag synd? (b) Hvad er blevet resultatet af denne holdning?
4 De fleste mennesker i dag betragter ikke sig selv som urene, ’plettede’ eller syndige. Faktisk er ordet synd så godt som forsvundet fra de fleste menneskers ordforråd. De kan måske godt tale om fejltagelser, fejltrin og fejlbedømmelser. Men ikke om synd. Selv for dem der stadig hævder at tro på Gud „består hans lære snarere af en samling moralske holdninger end af en morallov, af ’de ti forslag’ snarere end af ’de ti bud’,“ har en sociologiprofessor, Alan Wolfe, udtalt.
5 Hvad er resultatet af en sådan tankegang? At man benægter eller i det mindste ignorerer at noget er syndigt. Dette har skabt en generation af mennesker der har en fuldstændig forkvaklet opfattelse af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og som føler sig fri til at opstille deres egne adfærdsnormer uden at skulle stå nogen som helst til regnskab for deres handlinger. Den slags mennesker bedømmer udelukkende deres egen adfærd ud fra om de selv føler at det de gør er rigtigt. — Ordsprogene 30:12, 13; jævnfør Femte Mosebog 32:5, 20.
6 For eksempel blev nogle unge i et fjernsynsprogram opfordret til at give udtryk for deres mening om de syv såkaldte dødssynder.b „Stolthed er ikke en synd,“ sagde en af deltagerne. „Man skal have det godt med sig selv.“ Om dovenskab blev der sagt: „Det er godt en gang imellem at være doven. . . . Nogle gange skal man læne sig tilbage og bruge tid på sig selv.“ Kommentatoren kom med denne udtalelse: ’De syv dødssynder er ikke onde handlinger, men snarere almindelige menneskelige tilbøjeligheder der måske nok kan volde bekymring men også kan være meget behagelige.’ Samtidig med at man har afskaffet begrebet synd, har man altså også fjernet skyldfølelsen, eftersom skyldfølelse jo er det modsatte af at have det godt med sig selv. — Efeserne 4:17-19.
7. Hvordan er mennesker ifølge Bibelen berørt af synden?
7 Som en skarp kontrast hertil siges der udtrykkeligt i Bibelen: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Selv apostelen Paulus erkendte: „Jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der intet godt; for det gerne at ville ligger mig nær, men det at udvirke det rette, gør ikke. For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg.“ (Romerne 7:18, 19) Paulus hengiver sig ikke her til selvmedlidenhed. Men netop fordi han forstod hvor langt menneskeheden er kommet bort fra Guds herlighed, var han sig syndens greb om det faldne kød smerteligt bevidst. „Jeg elendige menneske!“ udbrød han. „Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ — Romerne 7:24.
8. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv, og hvorfor?
8 Hvad er dit syn på dette spørgsmål? Du erkender sikkert at du, ligesom alle Adams øvrige efterkommere, er ufuldkommen. Men hvordan indvirker denne erkendelse på din tankegang og din livsform? Betragter du det blot som en af livets kendsgerninger, for så alligevel at følge enhver af dine indskydelser? Eller gør du en uafbrudt og bevidst indsats for at bekæmpe syndens greb om det faldne kød, idet du i alt hvad du gør bestræber dig for at afspejle Guds herlighed så godt som muligt? Det bør være noget der ligger os stærkt på sinde i betragtning af følgende ord af Paulus: „De der er i overensstemmelse med kødet, retter deres sind mod det der hører kødet til, men de der er i overensstemmelse med ånden, mod det der hører ånden til. At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ — Romerne 8:5, 6.
At holde sindet rettet mod kødet
9. Hvorfor betyder det død at „holde sindet rettet mod kødet“?
9 Hvad mener Paulus når han siger: „At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død“? I Bibelen bruges ordet „kød“ ofte som betegnelse for det ufuldkomne menneske der er ’undfanget i synd’ som en af den oprørske Adams efterkommere. (Salme 51:5; Job 14:4) Paulus formaner altså de kristne til ikke at rette sindet mod det ufuldkomne, faldne køds syndige tilbøjeligheder, tilskyndelser og ønsker. Hvorfor ikke? Fordi Paulus et andet sted giver os følgende advarsel efter at have opremset kødets gerninger: ’De der øver sådanne ting skal ikke arve Guds rige.’ — Galaterne 5:19-21.
10. Hvad ligger der i det at ’rette sindet’ mod noget?
10 Men er der ikke et stort spring fra det at tænke på eller at rette sit sind mod noget, til ligefrem at praktisere det? Det er sandt at ens tanker ikke altid udmønter sig i handling. Men at rette sindet mod noget omfatter mere end det at man blot strejfes af en tanke. Det græske ord Paulus benytter er froʹnēma, der betyder ’tænkemåde, tankesæt, hensigt, forhåbning, stræben’. „At holde sindet rettet mod kødet“ betyder derfor at man styres, beherskes, drives og er optaget af det faldne køds ønsker. — 1 Johannes 2:16.
11. Hvordan rettede Kain sindet mod kødet, og hvad blev resultatet?
11 Dette illustreres udmærket af den vej Kain fulgte. Da Kains hjerte fyldtes af skinsyge og vrede, sagde Jehova Gud advarende til ham: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted? Men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved indgangen, og til dig står dens attrå; og vil du få herredømmet over den?“ (1 Mosebog 4:6, 7) Kain havde et valg. Ville han ’gøre det gode’ ved at lade sine tanker og hensigter og sin stræben være optaget af noget godt? Eller ville han fortsat lade sindet være rettet mod kødet og lade sine tanker dvæle ved sit hjertes dårlige tilbøjeligheder? Som Jehova havde forklaret Kain ’lurede synden ved indgangen’ og ventede på at slå kløerne i ham og fortære ham, hvis han selv tillod det. Men i stedet for at „få herredømmet“ over sine kødelige ønsker lod Kain dem beherske sig, hvilket fik katastrofale følger.
12. Hvad må vi gøre for ikke at ’slå ind på Kains vej’?
12 Hvordan forholder det sig med os der lever i dag? Vi ønsker afgjort ikke at ’slå ind på Kains vej’, sådan som Judas sagde at nogle kristne i det første århundrede havde gjort. (Judas 11) Vi må aldrig ræsonnere som så at det er uskadeligt at være lidt eftergivende eller at tage sig visse friheder. Vi må tværtimod være på vagt over for enhver ugudelig og fordærvende påvirkning der måtte finde vej til vort hjerte og sind og hurtigt fjerne den før den slår rod. At bekæmpe syndens greb om det faldne kød er en proces der begynder indefra. — Markus 7:21.
13. Hvordan kan man blive „draget og lokket af sit eget begær“?
13 Det kan for eksempel være at vort øje fanges af et chokerende eller makabert billede eller noget der er meget uanstændigt eller udfordrende. Det kunne være et billede i en bog eller i et tidsskrift, en scene i en biograffilm eller i fjernsynet, en reklameplakat eller noget der sker omkring os. Dette behøver ikke i sig selv at være foruroligende, eftersom det kan og vil ske. Men selv om det kun drejer sig om nogle få sekunder, kan billedet eller scenen have en tendens til at forblive i sindet og fra tid til anden dukke op igen. Hvad gør du når det sker? Gør du med det samme noget for at skyde tanken fra dig og fjerne den fra dit sind? Eller lader du hver gang sindet dvæle ved det og genoplever hvad du så? Hvis du gør det sidstnævnte risikerer du at sætte en kædereaktion i gang, hvilket Jakob beskriver med følgende ord: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ Det var derfor Paulus sagde: „At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død.“ — Jakob 1:14, 15; Romerne 8:6.
14. Hvad konfronteres vi dagligt med, og hvordan skal vi reagere herpå?
14 Vi lever i en verden hvor kønslig umoralitet, vold og materialisme forherliges og fremstilles uhæmmet og utilsløret i bøger, tidsskrifter, film, fjernsynsprogrammer og populær musik. Hver dag bombarderes vi bogstavelig talt med urette tanker og idéer. Hvordan reagerer vi på dette? Finder vi det underholdende? Eller har vi det på samme måde som den retfærdige Lot, der „var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“ og „dag efter dag [pintes] i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger“? (2 Peter 2:7, 8) Hvis det skal lykkes os at bekæmpe syndens greb om det faldne kød, må vi være besluttede på at gøre som salmisten: „Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne. Hvad de afvegne gør, det hader jeg; det klæber ikke til mig.“ — Salme 101:3.
At holde sindet rettet mod ånden
15. Hvad kan hjælpe os til at bekæmpe syndens greb om os?
15 Paulus forklarer dernæst hvad der kan hjælpe os til at bekæmpe syndens greb om det faldne kød, idet han siger: „At holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ (Romerne 8:6) I stedet for at lade os beherske af kødet, må vi lade vort sind beskæftige sig med åndelige tanker så det påvirkes af ånden. I Filipperbrevet 4:8 opremser Paulus hvad det omfatter: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Lad os se nærmere på hvad det er vi fortsat skal have i tanke.
16. Hvilke kvaliteter opfordrer Paulus os til ’fortsat at have i tanke’, og hvad omfatter de hver især?
16 Paulus opregner otte moralske kvaliteter. Når han bruger udtrykket „alt“ viser det at kristne ikke er bundet til kun at beskæftige sig med bibelske emner hele tiden. Der findes en bred vifte af emner vi kan lade tankerne være optaget af. Det er imidlertid vigtigt at det vi beskæftiger tankerne med svarer til de moralske kvaliteter som Paulus beskriver. Hvert af de punkter Paulus nævner fortjener vor opmærksomhed, så lad os betragte dem ét ad gangen.
◻ „Hvad der er sandt.“ Her tænkes ikke blot på om noget er rigtigt eller forkert. Det er noget som er sandfærdigt, retskaffent og pålideligt — noget som er virkeligt og ikke blot giver sig ud for at være det. — 1 Timoteus 6:20.
◻ „Af alvorlig betydning.“ Her tænkes der på noget der er respektabelt og værdigt, noget der vækker ærbødighed, noget der er ophøjet, ædelt og agtværdigt i modsætning til noget der er vulgært og lavt.
◻ „Alt hvad der er retfærdigt.“ Det vil sige alt hvad der stemmer med Guds normer for retfærdighed, ikke menneskers. Mange verdslige menneskers tanker er optaget af uretfærdige planer, men vi vil tænke på og glæde os over det der er retfærdigt i Guds øjne. — Jævnfør Salme 26:4; Amos 8:4-6.
◻ „Alt hvad der er rent.“ Det vil sige alt hvad der er ærbart og helligt. Det omfatter ikke blot vor handlemåde, for eksempel hvad kønsmoral angår, men også vore tanker og motiver. „Visdommen ovenfra er først og fremmest ren,“ siger Jakob. Jesus, der omtales som „ren“, har sat det fuldkomne eksempel i så henseende. — Jakob 3:17; 1 Johannes 3:3.
◻ „Alt hvad der er værd at holde af.“ Det vil sige alt hvad der ansporer til kærlighed. Vi må „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger“ i stedet for at gå og ruge over noget der kan vække had, bitterhed og strid. — Hebræerne 10:24.
◻ „Alt hvad der tales godt om.“ Det er ikke blot alt hvad der er vellidt eller anerkendt men også noget som aktivt er opbyggende og kan anbefales. Vi lader vore tanker dvæle ved det der er sundt og opbyggende i stedet for det der er nedværdigende og anstødeligt. — Efeserne 4:29.
◻ ’Alt hvad der er dydigt.’ Dyd er dybest set det samme som godhed eller moralsk retskaffenhed, men det kan hentyde til gode egenskaber af enhver art. Hvis vi tænker på det der er dydigt, vil vi værdsætte de dyrebare egenskaber og fortrin der kendetegner dem der lever efter Guds normer, og det de udretter.
◻ ’Alt hvad der er rosværdigt.’ Man kan sige at noget er rosværdigt hvis det bliver rost af Gud eller af dem hvis myndighed han anerkender. — 1 Korinther 4:5; 1 Peter 2:14.
Et løfte om liv og fred
17. Hvad vil det medføre at „holde sindet rettet mod ånden“?
17 Når vi følger Paulus’ opfordring og ’fortsat har disse ting i tanke’, vil vi kunne „holde sindet rettet mod ånden“. Det vil ikke blot betyde liv i form af et evigt liv i den lovede nye verden, men vil også føre til fred. (Romerne 8:6) Hvorfor? Fordi vort sind beskyttes mod det der er kødeligt og ondt, og vi berøres derfor ikke længere i samme grad som andre af den smertelige kamp mellem kød og ånd som Paulus beskriver. Ved at modstå påvirkningen fra kødet opnår vi også fred med Gud, „for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud“. — Romerne 7:21-24; 8:7.
18. Hvilken kamp fører Satan, og hvordan kan vi sejre?
18 Satan og hans håndlangere gør alt hvad de kan for at hindre os i at afspejle Guds herlighed. De forsøger at få herredømme over vort sind ved at bombardere det med kødelige ønsker, eftersom de udmærket ved at dette til sidst kan føre til fjendskab med Gud og til døden. Men vi kan komme sejrende ud af denne kamp. Vi kan ligesom Paulus udbryde: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ fordi han har tilvejebragt det der skal til for at bekæmpe syndens greb om det faldne kød. — Romerne 7:25.
[Fodnoter]
a Det hebraiske udsagnsord der normalt oversættes med „at synde“ er chata’ʹ, og på græsk er det som regel ordet hamartaʹnō der anvendes. Begge ord betyder „at forfejle“, det vil sige at forfejle eller ramme ved siden af et mål.
b Ifølge nogle kirker er de syv dødssynder følgende: hovmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad er synd, og hvordan kan den få greb om det faldne kød?
◻ Hvordan kan vi undgå at „holde sindet rettet mod kødet“?
◻ Hvad kan vi gøre for at „holde sindet rettet mod ånden“?
◻ Hvordan fører det til liv og fred at „holde sindet rettet mod ånden“?
[Illustration på side 15]
Til stor skade for sig selv lod Kain sig beherske af kødelige tendenser
[Illustrationer på side 16]
At holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred