Lad dig forme af Jehovas tugt
„Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ — SL. 73:24.
1, 2. (a) Hvad må vi gøre for at bevare et godt forhold til Jehova? (b) Hvordan kan det gavne os at se nærmere på hvordan folk op gennem tiden har reageret på Guds tugt?
„FOR mig er det bedste at søge nær til Gud. Jeg har gjort den suveræne Herre Jehova til min tilflugt.“ (Sl. 73:28) Sådan udtrykte en salmist sin tillid til Gud. Hvad var gået forud for hans konklusion? Efter at have betragtet de ugudeliges fred var salmisten blevet bitter. Han havde klagende sagt: „Det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld.“ (Sl. 73:2, 3, 13, 21) Men da han kom ind i „Guds storslåede helligdom“, befandt han sig i nogle rammer der hjalp ham til at justere sin tankegang og bevare et nært forhold til Gud. (Sl. 73:16-18) Oplevelsen lærte denne gudfrygtige mand noget vigtigt: Hvis man skal bevare et nært forhold til Jehova, må man være en del af hans folk, lytte til vejledning og følge den. — Sl. 73:24.
2 Vi vil også gerne have et nært forhold til den sande og levende Gud. Men for at kunne have det må vi tage imod hans vejledning eller tugt og lade den forme os til de mennesker han ønsker at vi skal være. Op gennem tiden har Gud givet både enkeltpersoner og nationer mulighed for at lade sig tugte så han kunne vise dem barmhjertighed. Beretningerne om deres reaktioner er nedskrevet „til vor belæring“ og „til advarsel for os“ her i de sidste dage. (Rom. 15:4; 1 Kor. 10:11) Et nærmere studium af disse beretninger giver os større indsigt i Jehovas personlighed og viser os hvordan vi har gavn af at lade os forme af ham.
HVORDAN POTTEMAGEREN BRUGER SIN MYNDIGHED
3. Hvordan illustrerer Esajas 64:8 og Jeremias 18:1-6 den myndighed Jehova har over mennesker? (Se indledningsbilledet).
3 I Esajas 64:8 beskrives Jehovas myndighed over enkeltpersoner og nationer med dette billede: „Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os; ja, alle er vi et værk af din hånd.“ En pottemager kan forme en klump ler til en hvilken som helst type kar. Leret kan ikke selv styre processen. Det skildrer fint forholdet mellem Gud og mennesker. Vi kan lige så lidt gå i rette med Gud som leret kan gå i rette med pottemageren. — Læs Jeremias 18:1-6.
4. Former Gud vilkårligt enkeltpersoner eller nationer? Forklar.
4 I forbindelse med Israel viste Jehova at han kan forme mennesker som en pottemager former leret. Men der er en markant forskel. En pottemager kan lave et hvilket som helst kar af en klump ler. Former Jehova vilkårligt enkeltpersoner eller nationer så nogle bliver gode og andre onde? Bibelens svar er nej. Jehova har givet mennesker en meget dyrebar gave — den frie vilje. Han udøver ikke sin suveræne myndighed på en måde der sætter denne gave ud af kraft. Mennesker må vælge at lade sig forme af Skaberen, Jehova. — Læs Jeremias 18:7-10.
5. Hvordan bruger Jehova sin myndighed når mennesker nægter at lade sig forme af ham?
5 Hvad sker der hvis et menneske stædigt nægter at lade sig forme af den store Pottemager? Hvordan bruger Gud så sin myndighed? Tænk på hvad der sker med leret hvis det ikke kan formes til det som var meningen med det. Så kan pottemageren lave en anden type kar af det eller simpelt hen smide det ud! Som regel er det en pottemagers egen skyld hvis leret bliver ubrugeligt. Men sådan er det aldrig med vores Pottemager. (5 Mos. 32:4) Når mennesker ikke kan formes, ligger fejlen altid hos dem selv. Jehova bruger sin myndighed som Pottemager ved at tilpasse sin handlemåde efter hvordan mennesker reagerer. De der reagerer positivt, bliver formet til noget godt. For eksempel er salvede kristne „barmhjertighedens kar“ der er blevet formet „til ærefuld brug“. De der stædigt modstår Gud, ender derimod med at blive „vredens kar, tjenlige til ødelæggelse“. — Rom. 9:19-23.
6, 7. Hvordan reagerede henholdsvis kong David og kong Saul på Jehovas vejledning?
6 Én måde Jehova former mennesker på, er ved at vejlede eller tugte dem. Tænk for eksempel over hvordan Jehova formede Israels to første konger — Saul og David. Da David begik ægteskabsbrud med Batseba, fik det store konsekvenser for ham selv og andre. Og selvom David var konge, holdt Jehova sig ikke tilbage fra at tugte ham. Gud sendte sin profet Natan til ham med et stærkt budskab. (2 Sam. 12:1-12) Hvordan reagerede David? Han følte sig ramt i hjertet og angrede det han havde gjort. Derfor viste Gud ham barmhjertighed. — Læs 2 Samuel 12:13.
7 Davids forgænger, kong Saul, reagerede helt anderledes på vejledning. Jehova havde givet Saul en direkte befaling gennem profeten Samuel: ’Du skal vie alle amalekitterne og deres husdyr til udslettelse.’ Men Saul var ulydig. Han skånede kongen, Agag, og de bedste af dyrene. Hvorfor? Blandt andet fordi han ønskede at ære sig selv. (1 Sam. 15:1-3, 7-9, 12) Da Saul blev vejledt, burde han have blødgjort sit hjerte og ladet sig forme af den store Pottemager. Men han nægtede at lade sig forme. Han retfærdiggjorde ligefrem sine handlinger. Han forsvarede sig med at dyrene jo kunne bruges som ofre, og han bagatelliserede Samuels vejledning. Jehova forkastede Saul som konge, og Saul genvandt aldrig sit gode forhold til den sande Gud. — Læs 1 Samuel 15:13-15, 20-23.
GUD ER IKKE PARTISK
8. Hvad kan vi lære af hvordan Israels folk reagerede på at blive formet af Jehova?
8 Jehova giver ikke kun enkeltpersoner men også hele nationer mulighed for at lade sig forme. I 1513 f.v.t. udfriede Gud Israels sønner fra trældom i Egypten og indgik en pagt med dem. Israel blev Guds udvalgte folk og havde det særlige privilegium at blive formet på den store Pottemagers drejeskive. Men folket blev ved med at gøre hvad der var ondt i Jehovas øjne, og begyndte endda at dyrke de omgivende folkeslags guder. Igen og igen sendte Jehova sine profeter for at bringe israelitterne til fornuft, men stædigt nægtede de at lytte. (Jer. 35:12-15) Af den grund tugtede Jehova folket strengt. Som et kar der var tjenligt til ødelæggelse, blev det nordlige tistammerige indtaget af assyrerne, og det sydlige tostammerige blev erobret af babylonierne. Det lærer os noget meget vigtigt. Jehova kan kun forme os til noget godt hvis vi reagerer rigtigt!
9, 10. Hvordan reagerede ninevitterne på Guds advarsel?
9 Jehova gav også indbyggerne i den assyriske hovedstad Nineve mulighed for at reagere på hans advarsel. Han befalede Jonas: „Bryd op, gå til Nineve, den store by, og udråb for den at dens ondskab er steget op for mit ansigt.“ Nineve var altså tjenlig til ødelæggelse. — Jon. 1:1, 2; 3:1-4.
10 Men da Jonas forkyndte domsbudskabet, „troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk, fra den største til den mindste iblandt dem“. Deres konge „rejste . . . sig fra sin trone og aflagde sin embedsklædning og dækkede sig med sæk og satte sig i asken“. Ninevitterne lod sig forme af Jehova og angrede. Derfor ødelagde Jehova ikke byen. — Jon. 3:5-10.
11. Hvad lærer beretningerne om henholdsvis Israel og Nineve os om Jehova?
11 At israelitterne var Guds udvalgte folk, havde ikke fritaget dem for tugt. Ninevitterne var på den anden side ikke i et pagtsforhold til Gud. Og alligevel sørgede Jehova for at hans domsbudskab blev forkyndt for dem, og han var barmhjertig mod dem da de viste sig at være som smidigt ler i hans hænder. Disse to eksempler er stærke vidnesbyrd om at vores Gud, Jehova, „ikke behandler nogen med partiskhed“. — 5 Mos. 10:17.
JEHOVA ER RIMELIG OG FLEKSIBEL
12, 13. (a) Hvorfor ændrer Gud handlemåde når et menneske lader sig forme af ham? (b) Hvordan „fortrød“ Jehova i forbindelse med Saul? i forbindelse med Nineve?
12 Den måde Jehova er villig til at forme os på, viser at han er rimelig og fleksibel. Det ses i flere situationer hvor han har ændret sin beslutning fordi folk har ændret adfærd. For eksempel siger Bibelen at Jehova ’fortrød at han havde gjort Saul til konge’. (1 Sam. 15:11) Og da indbyggerne i Nineve angrede og vendte om fra deres onde vej, „fortrød den sande Gud den ulykke han havde talt om at volde dem, og voldte den ikke“. — Jon. 3:10.
13 Det hebraiske ord der er oversat med „fortrød“, betegner en ændring i indstilling eller hensigt. Jehovas indstilling til Saul ændrede sig fra at han havde udvalgt ham som konge, til at han forkastede ham. Denne holdningsændring skyldtes ikke at Jehova havde begået en fejl ved at vælge Saul, men at Saul var blevet troløs og ulydig. I forbindelse med Nineve fortrød den sande Gud ved at ændre sin beslutning og lade indbyggerne leve. Hvor er det trøstende at vide at vores store Pottemager er rimelig og fleksibel, barmhjertig og nådig og villig til at ændre indstilling når han ser overtrædere ændre sind!
AFVIS IKKE JEHOVAS TUGT
14. (a) Hvordan former Jehova os? (b) Hvordan bør vi reagere når Gud former os?
14 I dag former Jehova os hovedsagelig ved hjælp af sit ord, Bibelen, og sin organisation. (2 Tim. 3:16, 17) Skulle vi ikke være taknemmelige for den vejledning eller tugt vi får? Uanset hvor længe vi har været døbt, eller hvor mange tjenesteprivilegier vi har, må vi blive ved med at tage Jehovas vejledning til os og lade den forme os til ærefulde kar.
15, 16. (a) Hvilke negative følelser kan man få hvis man mister et tjenesteprivilegium? Illustrér. (b) Hvad kan hjælpe os til at klare de negative følelser der kan opstå hvis vi bliver tugtet?
15 Jehova tugter os ved at oplære os og korrigere vores tankegang. Men til tider kan vi have brug for en mere direkte tugt fordi vi har gjort noget forkert. En sådan tugt kan indbefatte at man mister nogle privilegier. Tag for eksempel Dennisa der tjente som ældste. Hans dårlige dømmekraft i forretningsanliggender førte til problemer som gjorde at han måtte retledes. Hvordan havde Dennis det den aften hvor menigheden fik meddelelse om at han ikke længere tjente som ældste? „Jeg følte mig som én stor fiasko,“ siger han. „I løbet af de sidste 30 år havde jeg haft mange privilegier. Jeg havde været pioner, havde tjent på Betel, var blevet udnævnt til menighedstjener og derefter til ældste. Og jeg havde lige holdt mit første foredrag ved et områdestævne. Pludselig var der ikke noget tilbage. Jeg var flov og skamfuld og følte ikke længere at jeg havde en plads i organisationen.“
16 Dennis måtte ophøre med det forkerte der havde ført til at han blev retledt. Men hvordan overvandt han sine negative følelser? Han fortæller: „Jeg var besluttet på at fastholde en god åndelig rutine. Og mindst lige så vigtig var menighedens støtte og den opmuntring jeg fik gennem publikationerne. Artiklen ’Har du haft en tjenesteforrettighed? Kan du få en sådan igen?’ i Vagttårnet for 15. august 2009 var som et personligt brev der besvarede mine bønner. Det råd jeg satte allermest pris på, var: ’I den tid hvor du ikke har så mange opgaver i menigheden, kan du koncentrere dig om at styrke din åndelighed.’“ Hvordan har tugten gavnet Dennis? Efter nogle år siger han: „Jehova har igen velsignet mig med det privilegium at være menighedstjener.“
17. Hvordan kan udelukkelse hjælpe en synder til at vende om? Illustrér.
17 Udelukkelse er en anden form for tugt fra Jehova. Den beskytter menigheden mod dårlig påvirkning og kan hjælpe synderen til at vende om. (1 Kor. 5:6, 7, 11) Robert var udelukket i næsten 16 år. I al den tid fulgte hans forældre og søskende konsekvent og loyalt vejledningen i Guds ord om ikke at komme sammen med overtrædere og ikke engang at hilse på sådanne. Det er nu nogle år siden Robert blev genoptaget, og han gør gode åndelige fremskridt. Da han blev spurgt hvad der fik ham til at vende tilbage til Jehova og hans folk efter så lang tid, svarede han at hans families standpunkt havde betydet meget for ham. „Hvis min familie havde kommet bare lidt sammen med mig, måske blot for at se hvordan jeg havde det, ville denne lille dosis samvær have tilfredsstillet mig, og savnet af familien ville ikke have været noget der motiverede mig til at vende tilbage til Gud.“
18. Hvilken type ler må vi være i den store Pottemagers hånd?
18 Vi får måske ikke brug for den samme tugt, men hvilken type ler vil vi vise os at være i den store Pottemagers hånd? Hvordan vil vi reagere når vi bliver tugtet? Ligesom David eller ligesom Saul? Den store Pottemager er vores Far. Glem aldrig at „Jehova retleder den han elsker, som en fader den søn han holder af“. Derfor: „Afvis ikke Jehovas tugt, og føl ikke lede ved hans retledning.“ — Ordsp. 3:11, 12.
a Navnene er ændret.