„Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes“
„Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ — MARKUS 13:10.
1. Hvad adskiller Jehovas Vidner fra alle kristenhedens trossamfund, og hvorfor?
AF ALLE som hævder at være kristne er det kun Jehovas Vidner der tager forkyndelsen af den gode nyhed alvorligt. De udgør det eneste trossamfund hvori hvert enkelt medlem føler sig forpligtet til regelmæssigt at henvende sig til andre for at fortælle dem om Guds hensigter. Hvorfor har Jehovas Vidner denne holdning? Fordi de føler at de som kristne hver især bør følge i Kristi fodspor. (1 Peter 2:21) Hvad omfatter det?
2. Hvordan betragter mange Jesus Kristus, men hvad var hans primære opgave på jorden?
2 Mange mener at Jesus Kristus blot var en mand der gjorde gode gerninger. Han helbredte syge, gav sultne mad og viste de nødstedte kærlighed og venlighed. Men Jesus gjorde langt mere end det. Han var først og fremmest en nidkær forkynder af den gode nyhed om Guds rige. Få måneder efter at han var blevet døbt i Jordanfloden begyndte han offentligt at forkynde og sige: „I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 4:17) I Markus’ beretning står der: „Jesus [gik] til Galilæa, og han forkyndte Guds gode nyhed og sagde: ’Den fastsatte tid er udløbet, og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind og I må tro på den gode nyhed.’“ — Markus 1:14, 15.
3, 4. (a) Hvad var det vigtigste i Jesu tjeneste? (b) Hvad blev Jesus sendt ud for? (c) Hvad sammenlignede Jesus sin forkyndelse med, og hvad befalede han sine disciple at gøre?
3 Jesus opfordrede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham, og vi læser: „Derefter gik han rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed blandt folket.“ Da folkeskarerne i Galilæa forsøgte at få ham til at blive hos dem, sagde han: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ Derpå tog han af sted for at forkynde i Judæas synagoger. — Mattæus 4:18-23; Lukas 4:43, 44.
4 Da Jesus vendte tilbage til Galilæa tog han „på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“. (Lukas 8:1) Han sammenlignede sin forkyndelse med en høst, og sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Mattæus 9:35-38) Selv når folkeskarerne opsøgte ham på tidspunkter hvor han gerne ville hvile sig, „modtog [han] dem venligt og begyndte at tale til dem om Guds rige, og han helbredte dem der trængte til lægedom“. — Lukas 9:11.
5. Hvilke instruktioner gav Jesus sine apostle og de 70 disciple før han sendte dem ud at forkynde?
5 Jesus helbredte ganske vist syge og gav ved visse lejligheder sultne mad. Men det der optog ham mest af alt var at fortælle andre om Guds rige, og han ønskede at hans disciple gjorde det samme. Da han havde oplært sine apostle sendte han dem ud to og to for at forkynde. Han befalede dem: „Mens I nu går, skal I forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 10:7) Lukas fortæller: „Han sendte dem ud for at forkynde Guds rige og for at helbrede.“ (Lukas 9:2) Jesus gav også de 70 disciple befaling om at ’kurere de syge og stadig sige til dem at Guds rige var kommet nær’. — Lukas 10:9.
6. Hvilken vejledning gav Jesus sine disciple angående deres tjeneste før han steg op til himmelen?
6 Før Jesus steg op til himmelen overdrog han sine disciple den opgave at fortsætte og udvide forkyndelsesarbejdet. Han gav dem denne befaling: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Han sagde også: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Både Jesus og hans apostle betragtede forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige som det vigtigste af alt.
Riget skal forkyndes i vor tid
7. Hvad sagde Jesus om et forkyndelsesarbejde der skulle udføres ved „afslutningen på tingenes ordning“?
7 I Jesu profeti om de begivenheder der skulle finde sted ved „afslutningen på tingenes ordning“ sagde han: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3, 14) I Markus 13:10 gengives hans ord på denne måde: „Det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes blandt alle nationerne.“ — Se også Åbenbaringen 14:6, 7.
8. (a) Hvad omfattede den gode nyhed på apostlenes tid? (b) Hvad omfatter den gode nyhed i dag?
8 Nu i „de sidste dage“ omfatter den gode nyhed om Riget mere end den gjorde på Jesu tid. Han forkyndte at Riget var kommet nær og henledte folks opmærksomhed på at han var iblandt dem som Messias og Konge. (2 Timoteus 3:1; Mattæus 4:17; Lukas 17:21) De første kristne forkyndte en god nyhed som omfattede Jesu opstandelse og himmelfart, og den tilskyndede de ydmyge til at sætte deres håb til det kommende rige. (Apostelgerninger 2:22-24, 32; 3:19-21; 17:2, 3; 26:23; 28:23, 31) Nu da vi lever under „afslutningen på tingenes ordning“ indbefatter forkyndelsen af den gode nyhed det forbløffende budskab at Riget er blevet oprettet i himmelen. — Åbenbaringen 11:15-18; 12:10.
Hvem vil forkynde den gode nyhed?
9. (a) Hvordan vil nogle måske argumentere for at ikke alle kristne i dag har pligt til at forkynde den gode nyhed? (b) Hvem lod Jehova forkynde sit ord i fortiden, og hvad betyder det for os i dag?
9 Hvem bør være med til at forkynde i dag? I kristenheden føler man åbenbart ikke at alle er forpligtet til det, og det er da også sandt at da Jesus sagde at den gode nyhed skulle forkyndes, nævnte han ikke hvem der skulle udføre arbejdet. Men hvem skulle Jehova benytte til et sådant arbejde andre end dem der tror på hans ord og lever efter det? Da Jehova på Noas tid besluttede at advare den onde menneskehed om den kommende ødelæggelse, gjorde han brug af en mand som „vandrede med den sande Gud“. (1 Mosebog 6:9, 13, 14; 2 Peter 2:5) Da han ønskede at nogle profetiske budskaber skulle fremholdes for Israel, sendte han „sine tjenere profeterne“. (Jeremias 7:25; Amos 3:7, 8) Israel var en nation af vidner for ham. (2 Mosebog 19:5, 6; Esajas 43:10-12) Ja, Jehova benytter sine indviede tjenere som sine vidner.
10. Hvordan viser formuleringen af Mattæus 28:19, 20 at befalingen til at gøre disciple gælder alle kristne?
10 Nogle har indvendt at den befaling til at gøre disciple som gives i Mattæus 28:19, 20, kun var rettet til apostlene og derfor ikke gælder kristne i almindelighed. Men læg mærke til hvad Jesus sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ Jesu disciple skulle lære andre at holde alt det han havde befalet dem. Og en af de befalinger han havde givet dem drejede sig om at de skulle ’gå ud og gøre disciple’. Alle de nye disciple skulle naturligvis også lære at holde netop denne befaling.
11. (a) Hvilken forpligtelse påhvilede den kristne menighed i det første århundrede? (b) Hvad er en betingelse for at man kan blive frelst, og hvad indbefatter dette?
11 Den kristne menighed i det første århundrede blev kaldt ’Guds folk til at være en særlig ejendom, for at de vidt og bredt skulle forkynde hans dyder, han som havde kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. (1 Peter 2:9) Denne menigheds medlemmer forkyndte nidkært om Guds rige. (Apostelgerninger 8:4, 12) Paulus skrev til alle de „hellige“, de salvede kristne, i Rom at man „med munden bekender . . . offentligt til frelse“ og at „enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“. (Romerne 1:7; 10:9, 10, 13) Denne offentlige bekendelse til frelse foretager man ved sin dåb, men den omfatter også offentlig forkyndelse af den gode nyhed om Jehovas rige.
12, 13. (a) Hvad omfatter „den offentlige bekendelse af vort håb“ som omtales i Hebræerbrevet 10:23? (b) Hvordan viser Salme 96 at den gode nyhed skal forkyndes uden for menigheden, og hvordan bekræftes dette i Åbenbaringen 7:9, 10?
12 Apostelen Paulus skrev til de kristne hebræere: „Lad os uden vaklen holde fast ved den offentlige bekendelse af vort håb, for trofast er han som gav løftet.“ (Hebræerne 10:23) Den offentlige bekendelse er ikke begrænset til menighedens møder. (Salme 40:9, 10) I Salme 96:2, 3, 10 finder vi en tydelig profetisk befaling til at forkynde uden for menigheden, blandt nationerne: „Fortæl dag efter dag den gode nyhed om hans frelse. Forkynd om hans herlighed blandt nationerne, om hans undere blandt alle folkeslagene. Sig blandt nationerne: ’Jehova er blevet konge.’“ Ja, i Mattæus 28:19, 20 og Apostelgerninger 1:8 befalede Jesus de kristne at forkynde for nationerne.
13 Det var denne offentlige forkyndelse Paulus hentydede til da han videre skrev til de salvede kristne hebræere: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsofre, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) I Åbenbaringens bog siges der at ’den store skare’ fra alle nationerne med høj røst råber: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:9, 10) I denne periode, afslutningen på tingenes ordning, forkyndes den gode nyhed af Jehovas indviede vidner, resten af Kristi åndelige brødre, og deres medarbejdere, de symbolske får som udgør ’den store skare’. Men hvordan bør de udføre dette arbejde?
„Offentligt og fra hus til hus“
14. Hvor forkyndte Jesus, og hvilket princip kan vi udlede af det?
14 Jesus forkyndte direkte for folk. Vi læser for eksempel at han forkyndte i synagogerne. Hvorfor dér? Fordi folk samledes der på sabbatten og lyttede til at Skrifterne blev oplæst og udlagt. (Mattæus 4:23; Lukas 4:15-21) Jesus forkyndte også for folk langs vejen, ved en sø, på en bjergskråning, ved en brønd uden for en by og i folks hjem. Ja, Jesus forkyndte hvor som helst der var mennesker. — Mattæus 5:1, 2; Markus 1:29-34; 2:1-4, 13; 3:19; 4:1, 2; Lukas 5:1-3; 9:57-60; Johannes 4:4-26.
15. (a) Hvilke instruktioner gav Jesus sine disciple da han sendte dem ud at forkynde? (b) Hvordan har nogle bibelkommentatorer forklaret dette?
15 Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde, sendte han dem også direkte til folk. Det fremgår af hans instruktioner til dem, som er nedskrevet i Mattæus 10:1-15, 40-42. I vers 11 siger han: „Hvor I kommer ind i en by eller landsby, dér skal I finde frem til hvem i den der fortjener det, og dér skal I blive indtil I tager videre.“ Rosenørn-Lehns oversættelse siger i dette vers: „I [skal] spørge jer for, hvem der paa det Sted er værdig,“ som om disciplene skulle spørge en fremtrædende eller velinformeret person i landsbyen om hvem der havde et godt ry og derfor fortjente at høre budskabet. (Se også den danske autoriserede oversættelse og Kalkars oversættelse.) Det er denne forklaring nogle bibelkommentatorer giver på Mattæus 10, vers 11.
16. Hvilken mere objektiv bedømmelse af Jesu ord i Mattæus 10:11 viser hvordan apostlene skulle finde frem til dem der fortjente det?
16 Man bør imidlertid tænke på at kun de færreste af kristenhedens teologer går fra hus til hus, og mange bibelkommentatorer er tilbøjelige til at fortolke Skrifterne ud fra deres egne erfaringer. En mere objektiv betragtning af Jesu instruktioner viser at han talte om at hans disciple skulle finde frem til de enkelte mennesker, fra hus til hus eller offentligt, og fremholde budskabet om Riget for dem. (Mattæus 10:7) Deres reaktion ville så vise om de fortjente det eller ikke. — Mattæus 10:12-15.
17. Hvad viser at disciplene ikke blot besøgte mennesker som fortjente det, mennesker de i forvejen havde en aftale med eller som andre havde opfordret dem til at besøge?
17 Dette fremgår af Jesu ord i Mattæus 10:14: „Hvor man ikke tager imod jer eller hører på jeres ord, dér skal I gå ud af det hus eller den by og ryste støvet af jeres fødder.“ Jesus talte om at hans disciple uopfordret skulle besøge folk for at forkynde for dem. De kunne ganske vist også tage imod tilbud om logi hos en af de husstande der reagerede positivt på budskabet. (Mattæus 10:11) Men forkyndelsen var det vigtigste. I Lukas 9:6 står der: „Så tog de ud og gennemgik distriktet fra landsby til landsby, idet de overalt forkyndte den gode nyhed og kurerede folk.“ (Se også Lukas 10:8, 9.) De retsindige som modtog disciplene i deres hjem som profeter og måske gav dem „et bæger koldt vand“ eller endda logi, ville ikke gå glip af deres belønning. De ville få budskabet om Riget at høre. — Mattæus 10:40-42.
18, 19. (a) Hvordan udførte de første kristne deres forkyndelse ifølge Apostelgerninger 5:42? (b) Hvordan viser Paulus’ ord i Apostelgerninger 20:20, 21 at han talte om forkyndelse for ikketroende, og ikke om hyrdebesøg blandt menighedens medlemmer?
18 Efter den kristne menigheds grundlæggelse siges der om apostlene: „Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42; se fodnoten i den engelske studieudgave af Ny Verden-oversættelsen.) Det græske udtryk der oversættes med „fra hus til hus“ er kat’ oiʹkon. Kataʹ står i distributiv (fordelende) form. Man kan således sige at disciplenes forkyndelse blev fordelt fra hus til hus. Det var ikke blot forud aftalte, selskabelige besøg de aflagde. En tilsvarende anvendelse af kataʹ findes i Lukas 8:1 i udtrykket „fra by til by og fra landsby til landsby“.
19 Det samme udtryk i flertal, kat’ oiʹkous, bruges af apostelen Paulus i Apostelgerninger 20:20. Han sagde: „Jeg . . . holdt mig [ikke] tilbage fra at . . . undervise jer offentligt og fra hus til hus.“ Udtrykket „fra hus til hus“ gengives i nogle oversættelser med „i hjemmene“. Nogle af kristenhedens bibelkommentatorer mener derfor at Paulus her hentydede til hyrdebesøg i de troendes hjem. Men Paulus’ næste ord viser at han talte om en forkyndelse for ikketroende, for han sagde: „Jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ — Apostelgerninger 20:21.
20. (a) I hvor stor udstrækning har Jehovas vidner forkyndt den gode nyhed om riget i vor tid? (b) Hvilke spørgsmål stiller nogle måske angående forkyndelsen?
20 Det er derfor denne metode til at kontakte folk der bør benyttes i vor tid hvor „denne gode nyhed om riget“ skal forkyndes „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:14) I over 65 år har Jehovas vidner nidkært forkyndt den gode nyhed om Guds oprettede rige offentligt og fra hus til hus — nu i 210 lande. Der aflægges et vældigt vidnesbyrd! Og dette på trods af at de fleste i dag hører budskabet „modvilligt“, nogle endda med irritation. (Mattæus 13:15) Hvorfor bliver Jehovas vidner ved med at forkynde for folk der ikke vil lytte eller endda er direkte uvenlige? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad var Jesu tjeneste ifølge Skrifterne kendetegnet af?
◻ Hvilke retningslinjer fik apostlene for deres tjeneste?
◻ Hvilket arbejde skal udføres i vor tid, og hvorfor?
◻ Hvem lader Jehova forkynde den gode nyhed i vor tid?
◻ Hvor og hvordan skal der forkyndes?