Den kristne familie hjælper de ældre

„Kast mig ikke bort i alderdommens tid; forlad mig ikke når min kraft svinder hen.“ — SALME 71:9.

 1. Hvordan bliver de ældre behandlet i mange kulturer?

„UNDERSØGELSER synes at vise at næsten seks ud af syv (86%) af de ældre der mishandles, bliver mishandlet af deres egen familie,“ skriver The Wall Street Journal. Tidsskriftet Modern Maturity, der udkommer i USA, har skrevet: „Mishandling af de ældre er den seneste form for [familievold] der har fundet vej ud af skabet til landets avisspalter.“ Ja, i mange kulturer bliver de ældre groft forsømt og mishandlet. Vi lever i en tid hvor mange er „egenkærlige . . . utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. — 2 Timoteus 3:1-3.

 2. Hvordan betragter Jehova de ældre ifølge De Hebraiske Skrifter?

² Sådan blev de ældre ikke behandlet i fortidens Israel. Loven påbød: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud. Jeg er Jehova.“ Bogen med vise, inspirerede ordsprog giver os denne vejledning: „Hør på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel.“ Den påbyder: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Moseloven lærte folket at respektere og tage hensyn til de ældre af begge køn. Det er tydeligt at Jehova ønsker at de ældre vises ære. — 3 Mosebog 19:32; Ordsprogene 1:8; 23:22.

Hvordan man tog sig af de ældre på Bibelens tid

 3. Hvordan viste Josef medfølelse med sin gamle fader?

³ Man skulle ikke blot vise de ældre respekt i ord men også ved hensynsfulde gerninger. Josef viste sin gamle fader stor medfølelse. Han ønskede at Jakob skulle rejse fra Kana’an til Ægypten, en rejse på over 300 kilometer. Josef sendte derfor Jakob „ti æsler som bar gode ting fra Ægypten, og ti hunæsler som bar korn og brød og rejsekost til hans fader“. Da Jakob ankom til Gosen tog Josef hen til ham og ’faldt ham straks om halsen og græd længe ved hans skulder’. Josef viste således sin fader dyb hengivenhed, og var derved et inspirerende eksempel på hvordan man kan vise de ældre omsorg. — 1 Mosebog 45:23; 46:5, 29.

 4. Hvorfor er Rut et godt eksempel at efterligne?

⁴ Rut har også sat et efterlignelsesværdigt eksempel med hensyn til at vise venlig omsorg for de ældre. Skønt hun var ikkejøde forblev hun hos sin gamle svigermoder, No’omi, der var blevet enke. Hun forlod sit eget folk og løb den risiko at hun ikke ville finde en anden mand. Da No’omi indtrængende opfordrede hende til at vende tilbage til sit eget folk, svarede Rut med nogle af de smukkeste ord i Bibelen: „Du må ikke bede mig om at forlade dig, om at vende tilbage og ikke følge dig; for dér hvor du går hen, vil jeg gå hen, og dér hvor du overnatter, vil jeg overnatte. Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. Dér hvor du dør, vil jeg dø, og dér vil jeg begraves. Måtte Jehova gøre således mod mig og føje mere til, hvis noget andet end døden skulle skille mig fra dig.“ (Rut 1:16, 17) Rut viste også at hun havde nogle gode egenskaber da hun indvilligede i at gifte sig med den ældre Boaz under svogerægteskabsordningen. — Rut, kapitel 2 til 4.

 5. Hvilke egenskaber viste Jesus når han var sammen med andre?

⁵ Jesus satte et lignende eksempel i sin færden over for andre. Han var tålmodig, medfølende, venlig og gav folk ny styrke. Han viste personlig interesse for en fattig mand der i 38 år havde været ude af stand til at gå, ved at helbrede ham. Han viste enker hensyn. (Lukas 7:11-15; Johannes 5:1-9) Selv under de pinsler hans smertefulde død på marterpælen indebar, forvissede han sig om at nogen tog sig af hans moder, der muligvis var i begyndelsen af halvtredserne. Det var forfriskende for alle at være sammen med Jesus, undtagen for hans hykleriske fjender. Han kunne derfor sige: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ — Mattæus 9:36; 11:28, 29; Johannes 19:25-27.

Hvem fortjener at blive vist hensyn?

 6. (a) Hvem fortjener særlig omsorg? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

⁶ Eftersom Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, har sat sådanne gode eksempler med hensyn til at tage sig af andre, er det kun på sin plads at indviede kristne efterligner dem. Vi har nogle iblandt os som har slidt og slæbt i mange år — ældre brødre og søstre som nu befinder sig i deres livs efterår. Nogle af dem er måske vore forældre eller bedsteforældre. Tager vi dem for givet? Taler vi ned til dem eller behandler dem overlegent? Eller værdsætter vi virkelig deres store erfaring og visdom? Det er sandt at nogle kan sætte vores tålmodighed på prøve på grund af de særheder og svagheder der ikke er ualmindelige blandt ældre. Men spørg engang dig selv: ’Ville jeg være anderledes under lignende omstændigheder?’

 7. Hvilken tildragelse viser at man må have empati med de ældre?

⁷ Der findes en rørende historie fra Mellemøsten om en lille piges medfølelse med de ældre. En bedstemoder hjalp til i køkkenet og kom uforvarende til at tabe en tallerken som gik i stykker. Hun blev ulykkelig over sin egen ubehjælpsomhed, og hendes datter blev irriteret. Datteren kaldte derfor på sin lille pige og sendte hende hen til en lokal butik for at købe en trætallerken til bedstemoderen — en som ikke kunne gå i stykker. Pigen kom tilbage med to trætallerkener, og moderen spurgte derfor: „Hvorfor har du købt to tallerkener?“ Pigen svarede tøvende: „Den ene er til bedstemoder og den anden er til dig når du bliver gammel.“ Ja, i denne verden må vi alle se frem til at blive gamle. Ville vi i givet fald ikke sætte pris på at blive behandlet venligt og tålmodigt? — Salme 71:9.

 8, 9. (a) Hvordan bør vi behandle de ældre iblandt os? (b) Hvad bør nogle af dem der for nylig er blevet kristne, huske på?

⁸ Glem ikke at flere af vore ældre brødre og søstre har mange års trofast kristen tjeneste bag sig. De fortjener afgjort at vi viser dem ære, tager hensyn til dem og venligt hjælper og opmuntrer dem. Vismanden har meget rigtigt sagt: „Grå hår er en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej.“ Og sådanne grå hår bør respekteres, hvad enten de bæres af en broder eller en søster. Nogle af disse ældre mænd og kvinder tjener stadig trofast som pionerer, og mange mænd tjener fortsat trofast som ældste i menighederne; andre udfører et eksemplarisk arbejde som rejsende tilsynsmænd. — Ordsprogene 16:31.

⁹ Paulus gav Timoteus denne vejledning: „En ældre mand må du ikke kritisere strengt. Appellér derimod indtrængende til ham som til en fader, til yngre mænd som til brødre, til ældre kvinder som til mødre, til yngre kvinder som til søstre i al renhed.“ (1 Timoteus 5:1, 2) De der for nylig er kommet ind i den kristne menighed fra en verden der er præget af respektløshed, bør især tage Paulus’ ord til hjerte, for de bygger på kærlighed. Til jer unge vil vi gerne sige: Lad være med at efterligne den dårlige indstilling I måske har set i skolen. Tag ikke ældre forkynderes venlige vejledning ilde op. (1 Korinther 13:4-8; Hebræerne 12:5, 6, 11) Men hvem har hovedansvaret for at træde til når de ældre på grund af dårligt helbred eller økonomiske problemer har behov for hjælp?

Familiens ansvar for at tage sig af de ældre

10, 11. (a) Hvem bør ifølge Bibelen føre an med hensyn til at tage sig af de ældre? (b) Hvorfor er det ikke altid let at tage sig af ældre?

¹⁰ I den kristne menighed i det første århundrede opstod der ved en lejlighed problemer i forbindelse med den omsorg man viste enkerne. Hvordan forklarede apostelen Paulus at de aktuelle behov skulle dækkes? „Vis de enker ære som virkelig er enker. Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne. Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Timoteus 5:3, 4, 8.

¹¹ Når der opstår et behov bør nære familiemedlemmer være de første til at hjælpe ældre.a På den måde kan voksne børn vise at de værdsætter de år hvor deres forældre kærligt og slidsomt tog sig af dem. Det er måske ikke let. Når man bliver ældre går alting langsommere, og nogle bliver ude af stand til selv at hjælpe til. Andre bliver egoistiske og krævende, måske uden at vide det. Men var vi ikke også egoistiske og krævende da vi var spædbørn? Og kom vore forældre ikke løbende for at hjælpe os? Nu på deres gamle dage har forholdene ændret sig. Hvad er der så behov for? Medfølelse og tålmodighed. — Jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:7, 8.

12. Hvilke egenskaber må man vise når man skal tage sig af de ældre — eller af alle andre i den kristne menighed?

¹² Apostelen Paulus gav nogle praktiske forslag da han skrev: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ Hvis vi skal vise en sådan medfølelse og kærlighed i menigheden, burde vi så ikke vise den endnu mere i familien! — Kolossenserne 3:12-14.

13. Hvem foruden forældre og bedsteforældre kan have brug for hjælp?

¹³ Nogle gange er det ikke blot forældre eller bedsteforældre der har behov for en sådan hjælp, men også andre ældre slægtninge. Nogle ældre som ikke selv har børn, har i mange år virket i missionærtjenesten, rejsetjenesten eller andre former for heltidstjeneste. De har i hele deres liv sat Rigets interesser først. (Mattæus 6:33) Ville det derfor ikke være på sin plads at vise dem omsorg? Vi har et godt eksempel i den måde hvorpå Vagttårnsselskabet tager sig af de ældre betelmedarbejdere. På hovedkontoret i Brooklyn og på adskillige af Selskabets afdelingskontorer, bliver flere aldrende brødre og søstre hver dag plejet af dertil oplærte medlemmer af betelfamilien som har fået tildelt denne opgave som deres arbejde. De er lige så glade for at kunne tage sig af disse ældre som var det deres egne forældre eller bedsteforældre. Samtidig lærer de meget af de ældres erfaring. — Ordsprogene 22:17.

Menighedens omsorg

14. Hvad gjorde man for de ældre i den kristne menighed i det første århundrede?

¹⁴ Mange lande har i dag en pensionsordning og sygesikring som de ældre nyder gavn af. Kristne kan gøre fuldt brug af sådanne ordninger når de er berettiget dertil. I det første århundrede fandtes der imidlertid ikke sådanne foranstaltninger, og den kristne menighed tog derfor skridt til at hjælpe nødlidende enker. Paulus gav denne vejledning: „Lad en enke blive sat på listen [til at få hjælp fra menigheden] når hun ikke er under tres år, har været én mands hustru, har et godt omdømme for gode gerninger, hvis hun har opfødt børn, hvis hun har beværtet fremmede, hvis hun har vasket de helliges fødder, hvis hun har hjulpet dem der var i trængsel, hvis hun har beflittet sig på enhver god gerning.“ Paulus viste altså at menigheden også spiller en rolle i forbindelse med at hjælpe de ældre. Åndeligtsindede kvinder der ikke havde troende børn kunne modtage en sådan hjælp. — 1 Timoteus 5:9, 10.

15. Hvorfor kan det være nødvendigt med hjælp for at modtage den støtte staten yder?

¹⁵ I de lande hvor staten yder hjælp til de ældre skal der ofte udfyldes mange papirer, hvilket kan virke afskrækkende. I sådanne tilfælde vil det være passende at menighedens tilsynsmænd sørger for at der bliver ydet hjælp så den ældre kan ansøge om eller hæve økonomisk hjælp eller måske få yderligere tilskud. I nogle tilfælde kan ændrede omstændigheder berettige til en større pension. Men der findes også mange andre praktiske ting som tilsynsmændene kan organisere så de ældre får den omsorg de fortjener. Hvad kunne det være?

16, 17. Hvordan kan vi vise de ældre i menigheden gæstfrihed?

¹⁶ Det at vise gæstfrihed er en skik der går helt tilbage til Bibelens tid. Den dag i dag vises der fremmede i Mellemøsten stor gæstfrihed, og de får mindst tilbudt en kop te eller kaffe. Det er derfor ikke overraskende at Paulus skrev: „Del med de hellige, alt efter deres behov. Følg gæstfrihedens vej.“ (Romerne 12:13) Det græske ord for gæstfrihed, filoxeniʹa, betyder ordret „kærlighed til (venlighed over for) fremmede“. Hvis en kristen skal være gæstfri over for fremmede, bør han da ikke i endnu højere grad være det over for dem der er beslægtede med ham i troen? En middagsinvitation er ofte en velkommen afbrydelse i et ældre menneskes daglige rutine. Hvis du ønsker at høre visdommens og erfaringens stemme ved dine sammenkomster, så indbyd også de ældre. — Jævnfør Lukas 14:12-14.

¹⁷ Der er mange måder at opmuntre de ældre på. Kunne vi tilbyde at tage nogle ældre med i vores bil til rigssalen eller til et stævne? Vent ikke på at de spørger. Tilbyd at tage dem med. Man kunne også købe ind for dem. Eller måske endog tage dem med ud at handle hvis de er i stand til det. Forvis dig i givet fald om at der er steder hvor de om nødvendigt kan hvile sig og blive forfrisket. Det vil uden tvivl kræve tålmodighed og venlighed, men en ældres oprigtige taknemmelighed vil være en stor belønning. — 2 Korinther 1:11.

Et smukt aktiv i menigheden

18. Hvorfor er de ældre en velsignelse for menigheden?

¹⁸ Det er dejligt når man i en menighed kan se både grå- og hvidhårede (og måske også nogle der er tyndhårede på grund af alderen). Det er et tegn på at vi blandt de mange livlige og energiske unge har et stænk af visdom og erfaring, hvilket er et stort aktiv i enhver menighed. Deres kundskab er som forfriskende vand der må trækkes op af en brønd. Det er som der siges i Ordsprogene 18:4: „Ord i en mands mund er dybe vande. En kilde med visdom er en regnflod der vælder frem.“ Det er opmuntrende for de ældre at føle sig ønskede og værdsatte. — Jævnfør Salme 92:14.

19. Hvordan har nogle ofret sig for deres gamle forældre?

¹⁹ Nogle i heltidstjenesten har følt det nødvendigt at give afkald på deres tjenesteprivilegier for at kunne tage hjem og pleje deres gamle, syge forældre. Derved har de ofret sig for deres forældre som før har ofret sig for dem. Et ægtepar der tidligere har været missionærer og som stadig er i heltidstjenesten, tog hjem for at tage sig af deres gamle forældre. Det har de nu gjort i mere end 20 år. For fire år siden måtte mandens moder på plejehjem. Manden der nu er i tresserne besøger hver dag sin 93-årige moder. Han siger: „Hvordan skulle jeg kunne overlade hende til sig selv? Hun er min moder!“ I andre tilfælde har menigheder og enkeltpersoner tilbudt at tage sig af ældre sådan at deres børn kunne forblive i deres tildelte opgave. En sådan uselvisk kærlighed er også meget rosværdig. Hver enkelt situation må løses samvittighedsfuldt, for de ældre må ikke forsømmes. Vi må vise at vi elsker vore gamle forældre. — 2 Mosebog 20:12; Efeserne 6:2, 3.

20. Hvilket eksempel har Jehova sat i forbindelse med at tage sig af de ældre?

²⁰ Vore ældre brødre og søstre er afgjort en smuk krone i en familie eller i en menighed. Jehova har sagt: „Til jeres alderdom er jeg den samme; og til hårene gråner er det mig der bærer byrden. Jeg vil gribe ind, så det er mig der løfter og mig der bærer byrden og bringer den i sikkerhed.“ Måtte vi have den samme tålmodighed med og omsorg for vore ældre brødre og søstre i den kristne familie. — Esajas 46:4; Ordsprogene 16:31.

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvilke bibelske eksempler har vi på nogle der tog sig af de ældre?

◻ Hvordan bør vi behandle de ældre?

◻ Hvordan kan familiemedlemmer tage sig af deres ældre slægtninge?

◻ Hvad kan menigheden gøre for at hjælpe de ældre?

◻ Hvorfor er de ældre til velsignelse for os alle?

[Illustration på side 23]

Rut viste den ældre No’omi venlighed og respekt

[Illustration på side 24]

De ældre er højt skattede medlemmer af menigheden