Nyt fra Rigets arbejdsmark
Skolebørn i Nigeria velsignes for deres trofasthed
APOSTELEN Paulus skrev: „Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:18) Dette råd følger skolebørn af Jehovas vidner i Nigeria, selv når de bliver forfulgt. Og det har medført Jehovas velsignelse.
◻ På en skole var der en lærer som nærede stærk modvilje mod Jehovas vidner. En dag under skolens morgensamling kaldte han alle børnene af Jehovas vidner op foran og beordrede dem til at synge nationalsangen. Det nægtede de imidlertid idet de forklarede at de ønskede at vise Gud udelt hengivenhed. Læreren førte dem udenfor og gav dem besked på at slå græs mens de andre elever fortsatte undervisningen i deres klasser.
En af de ældre elever hentede brochuren „Skolen og Jehovas Vidner“ og ville give den til læreren for at forklare Jehovas Vidners neutrale standpunkt. Men læreren ville hverken drøfte sagen eller modtage brochuren. Derimod intensiverede han straks sin afstraffelse af børnene.
De unge forkyndere fandt sig troligt i denne straf og blev ved med at slå græs, selv når læreren ikke holdt øje med dem. En dag betragtede læreren ubemærket de unge Jehovas vidner mens de arbejdede og sang Rigets sange. Dette gjorde så stort et indtryk på ham at han sendte dem tilbage til klassen, idet han udtrykte forbløffelse over deres indstilling. Hvad blev resultatet? Læreren studerer nu Bibelen sammen med Jehovas vidner!
Disse skolebørn blev rigt velsignet for deres trofasthed over for Jehova og hans principper. — Ordsprogene 10:22.
◻ Også Ruth og hendes venner blev velsignet for deres trofasthed over for Jehovas påbud om ’ikke at være en del af verden’. (Johannes 17:16) Ruth er 18 år og begyndte i pionertjenesten som 12-årig. Både hun og andre forkyndere blev udsat for modstand fra nogle af skolens lærere fordi de nægtede at synge med på nationalsangen. En af lærerne bad om en samtale med Ruths forældre. Efter at have lyttet til en forklaring ud fra ’Skolebrochuren’ var læreren tilfreds og holdt op med at volde eleverne problemer.
En dag hånede og straffede en indisk lærer dog en af pigerne i hele klassens påsyn, fordi hun ikke ville synge nationalsangen. Pigen forsvarede modigt sin tro, og læreren tog hende med til skoleinspektørens kontor. Det viste sig at både den kvindelige inspektør og viceinspektøren var til stede. Til den unge forkynders store overraskelse begyndte de at le. Henvendt til læreren sagde inspektøren: „Frøken, spild ikke deres tid på disse piger. Selv hvis De truer med at dræbe dem vil de hellere dø end at synge nationalsangen. Har De ikke hørt om dem før?“ Derefter fortalte både inspektøren og viceinspektøren om den tro og det mod Jehovas vidner lægger for dagen. Inspektøren beklagede meget at pigen var blevet sat i forlegenhed, og tilføjede: „Fortsæt med at efterleve din tro. Jeg beundrer jeres religion og det mod I viser både i og uden for skolen.“ Senere gav den lærer der havde hånet pigen, hende en undskyldning og sagde at hun nu forstod Jehovas vidners neutrale standpunkt.
Disse unge fulgte det eksempel som blev sat af de tre hebræere der ikke ville bryde deres uangribelighed over for Gud ved at knæle for en billedstøtte, og af Daniel der ikke ville undlade at bede til Jehova. De blev alle velsignet af Jehova fordi de trofast holdt fast ved hans retfærdige love. — Daniel, kapitel 3 og 6.