11. Hvordan viste den kristne menighed i det første århundrede upartiskhed?

¹¹ I den kristne menighed i det første århundrede var jøder og ikkejøder ligestillede. „Herlighed og ære og fred til enhver som gør hvad der er godt,“ forklarede Paulus, „til jøde først og så til græker. For der er ikke partiskhed hos Gud.“b (Romerne 2:10, 11) Det der afgjorde om nogen ville få gavn af Jehovas ufortjente godhed, var ikke deres etniske baggrund; det var den måde de reagerede på når de lærte om Jehova og om de muligheder som genløsningen ved hans søn, Jesus, indebar. (Johannes 3:16, 36) Paulus skrev: „Jøde er ikke den som er det i det ydre, og omskærelse er heller ikke det som er i det ydre, i kødet. Men jøde er den som er det i det indre, og hans omskærelse er hjertets omskærelse ved ånd og ikke ved en skreven lovsamling.“ Paulus benytter derefter et ordspil med udtrykket „jøde“ som betyder „fra Juda“, og Juda betyder „genstand for ros eller lovprisning“. Han tilføjer nemlig: „Han får sin ros, ikke af mennesker, men af Gud.“ (Romerne 2:28, 29) Jehova roser mennesker upartisk. Gør vi også det?