SKINSYG, SKINSYGE

Det hebraiske navneord qin’ahʹ, „skinsyge“, kan i Bibelens sprogbrug være en positiv eller negativ egenskab eller følelse. Det kan i forskellige forbindelser betyde „krav om udelt hengivenhed; det ikke at tåle nogen som helst rivaliseren; nidkærhed; skinsyge [retfærdig eller syndig]; misundelse“. (4Mo 25:11; Job 5:2; Ord 14:30; Ez 5:13; Zak 1:14) Det græske ord zēʹlos har samme betydning. — 2Kor 11:2; 12:20.

Jehovas skinsyge. Jehova beskriver sig selv som „en Gud der er skinsyg“, eller „en Gud der kræver udelt hengivenhed“. (2Mo 20:5, fdn.; 5Mo 4:24; 5:9; 6:15) Han siger også: „Jehova, hvis navn er Skinsyg, er en skinsyg Gud.“ (2Mo 34:14) I hvilken forbindelse er han skinsyg, og hvilken form for skinsyge drejer det sig om? Ikke menneskers misundelige, selviske skinsyge. Han er skinsyg, eller nidkær, i forbindelse med sit hellige navn, om hvilket han selv siger: „Jeg vil vise mit hellige navn udelt hengivenhed.“ — Ez 39:25.

I forbindelse med sit navn. Når man tænker over hvad Guds navn står for, er det let at forstå hvorfor han stiller „krav om udelt hengivenhed“. (Ez 5:13) Hans navn repræsenterer alt hvad der er ret og retfærdigt. Han besidder den højeste grad af hellighed, renhed, retskaffenhed og loyalitet. (Es 6:3; Åb 4:8; 16:5) Hans suverænitet er en nødvendighed for universets eksistens, og troskab mod hans suverænitet og love er af afgørende betydning for orden og fred blandt al skabningen. (Ord 29:2; 1Kor 14:33) Hans skinsyge er derfor en ren skinsyge der helt og holdent er til gavn for hans skabninger, eftersom deres hengivenhed over for ham — Skaberen, Forsørgeren og alle gode gavers Giver — ikke er til nogen fordel for ham. (Job 41:11; Sl 145:16; Ro 11:35; Jak 1:17; Åb 4:11) Men på grund af hans kærlighed til retfærdighed frydes hans hjerte når hans tjenere står fast for det der er retfærdigt, og viser ham udelt hengivenhed. — Ord 23:15, 16; 27:11.

På grund af Guds nidkærhed for sit navn kan de der tjener ham, nære tillid til at han vil indføre retfærdige forhold. Han viste denne nidkærhed i forbindelse med fortidens Israel, og han forudsiger tilintetgørelsen af de jordiske regeringer og indførelsen af Fredsfyrstens retfærdige styre idet han tilføjer: „Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“ — Es 9:6, 7; Zef 3:8, 9.

I forbindelse med retfærdighed. Jehovas kærlighed til retfærdighed og hans krav om udelt hengivenhed er konsekvent og upartisk. Moses advarede hans pagtsfolk, Israel, om at hvis nogen brød pagten, ’ville Jehovas vrede og nidkærhed slå ud i røg mod den mand, og Jehova ville udslette hans navn under himmelen’. (5Mo 29:19-21) Gud sagde til den frafaldne, afgudsdyrkende, umoralske by Jerusalem at han ville dømme den og give den „forbitrelsens og skinsygens blod“. (Ez 16:38; 23:25) Dette skete da babylonierne ødelagde byen og templet som Jehovas navn havde været nævnt over, det navn de havde spottet. Jehovas skinsyge gjorde dog ikke hans hensigter og hans barmhjertighed til intet, for han bevarede en rest der kunne vende tilbage og genopbygge templet.

I forbindelse med sit folk. Jehova er med brændende nidkærhed skinsyg i forbindelse med sit folk fordi han elsker det, og fordi det bærer hans hellige navn. Som en mand der skinsygt beskytter sin hustru fordi han elsker hende, siger Jehova til sine tjenere: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ (Zak 2:8) På grund af nationernes onde handlinger mod hans folk forudsagde Gud: „Jeg vil være fyldt med stor nidkærhed for Zion, og med stor forbitrelse vil jeg være nidkær for det.“ Han sagde desuden at han ville være nidkær for sit land og have medlidenhed med sit folk. — Zak 8:2; 1:14; Joel 2:18.

Om at ægge Jehova til skinsyge. Jehova lader sig ikke narre med hensyn til sit krav om udelt hengivenhed. (Ga 6:7) En Jehovas tjener der vægrer sig ved at yde ham helhjertet hengivenhed og ikke elsker ham af hele sit hjerte og sind og af hele sin sjæl og styrke, forsøger at tjene to herrer. Jesus forklarede at følgerne af denne handlemåde ville være katastrofale, for tjeneren ville komme til at elske den ene herre og hade den anden. (Mt 6:24) Et sådant menneske ’ægger Jehova til skinsyge’. (5Mo 32:16; 1Kg 14:22) I et syn viste Jehova Ezekiel et „skinsygesymbol“ der stod i porten til templet, og som øjensynlig tjente et afguderisk formål. (Ez 8:3, 5) Eftersom Judas folk ikke mere viste Jehova udelt hengivenhed, brændte hans skinsyge imod det.

Apostelen Paulus siger til de kristne: „I kan ikke have andel i ’Jehovas bord’ og i dæmoners bord. Eller ’ægger vi Jehova til skinsyge’? Vi er ikke stærkere end han, vel?“ (1Kor 10:21, 22; 5Mo 32:21) Han påpeger at hvis en kristen med vilje øver synd efter at have modtaget den nøjagtige kundskab om sandheden, kan han kun se frem til dom og „en flammende skinsyge som vil fortære dem der står imod“. — He 10:26, 27.

Jesus Kristus. Guds søn, der stod sin Fader nærmere end nogen anden af hans skabninger, og som bedre end nogen anden var i stand til at efterligne ham og åbenbare ham for andre, kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Joh 14:9; Mt 11:27; Joh 1:18) Følgelig nærede han større nidkærhed for retfærdighed og for sin Faders navn end nogen anden. (He 1:9; Sl 45:7) Han viste til enhver tid Jehova udelt hengivenhed. (Mt 4:10; Joh 8:29) Da han befandt sig på jorden, brændte hans hjerte af nidkærhed og skinsyge fordi Jehovas navn blev spottet af de pengekære købmænd i templet. (Joh 2:13-17) Ligesom han ved den lejlighed opfyldte profetien i Salme 69:9: „Nidkærhed for dit hus har fortæret mig,“ kan hans disciple være overbeviste om at han, som en opfyldelse af profetien i Salme 45:3-6, med nidkærhed vil indføre evig retfærdighed og ret og for altid skabe respekt om Jehovas navn og suverænitet.

De der tilbeder Gud med udelt hengivenhed. Alle sande tilbedere af Gud har vist nidkærhed i tjenesten for ham og har skinsygt våget over hans navn. Profeten Elias, der ved hjælp af kraftige gerninger førte mange i Israel bort fra afgudsdyrkelsen og tilbage til tilbedelsen af Jehova, sagde: „Jeg har virkelig været nidkær for Jehova, Hærstyrkers Gud.“ (1Kg 19:10, 14) Pinehas viste en hengivenhed der behagede Gud og beskyttede Israel mod tilintetgørelse, idet han i sin nidkærhed dræbte en israelitisk høvding der havde besmittet lejren ved at indføre uren fallisk ba’alsdyrkelse. Dette gjorde Pinehas fordi han, som israelit og præst, ’ikke tålte nogen som helst rivaliseren’ med Jehova. — 4Mo 25:11; jf. 2Kg 10:16.

Den kristne menighed må vise en lignende nidkærhed, eller skinsyge, så intet urent skyder op som en „giftig rod“ der volder vanskeligheder og besmitter mange. (He 12:15) Hvis et fordærvet menneske skulle trænge ind og forsøge at besmitte andre, må menigheden ’være fyldt med alvor og iver og rense sig for Guds øjne med harme og nidkærhed’ idet den ’fjerner det onde menneske fra sig selv’. — 1Kor 5:4, 5, 13; 2Kor 7:11, 12.

Det er derfor godt når kristne viser „en skinsyge som Guds“ over for deres trosfæller. Det vil sige at de bør nære et stærkt ønske om at gøre alt hvad de kan for at hjælpe hinanden til at bevare den udelte hengivenhed for Gud og lydigheden mod Kristus. Apostelen Paulus sammenlignede sine åndelige brødre med en jomfru der var forlovet med Kristus som hans vordende brud. Han vågede skinsygt over dem så de kunne blive bevaret ubesmittede til Kristus. (2Kor 11:2; jf. Åb 19:7, 8.) Hans nidkærhed for dem fremgår af mange udtryk i hans breve til menigheden i Korinth og til andre. Og den skinsyge hvormed Kristus selv våger over „bruden“ (Åb 21:9), fremgår af hans stærke udtalelser til menighederne som findes i Åbenbaringen, kapitel 1 til 3.

Den rette måde at ægge til skinsyge på. Jehova viste barmhjertighed mod Israels folk selv efter at alle undtagen en rest havde forkastet Messias. Denne rest af troende jøder udgjorde begyndelsen til den kristne menighed; Jehovas gunst hvilede nu over den og ikke længere over den forkastede jødiske nation. Jehova gjorde denne forandring kendt gennem tegn og undere og kraftige gerninger. (He 2:3, 4) Han åbnede mulighed for at hedninger kunne opnå hans gunst. Men han lukkede ikke døren helt for Israel. Som der siges: „Snublede de [alle israelitterne], så de faldt fuldstændigt? Måtte det aldrig ske! Men ved deres fejltrin kom frelsen til folk fra nationerne, for at ægge dem til skinsyge.“ (Ro 11:11) Jehova havde mange hundrede år i forvejen sagt at han ville gøre dette, og det resulterede i at nogle blev frelst. (5Mo 32:21; Ro 10:19) Apostelen Paulus, der var oprigtigt interesseret i sine landsmænds vel, fulgte dette princip. Han sagde: „For så vidt som jeg jo er apostel for nationerne, ærer jeg min tjeneste, om jeg dog kan ægge dem som er mit eget kød, til skinsyge og frelse nogle af dem.“ — Ro 11:13, 14; 10:1.

Misforstået nidkærhed. Man kan vise oprigtig nidkærhed for en sag og alligevel handle uret og mishage Gud. Det gjorde mange af jøderne i det 1. århundrede. De troede at de kunne opnå retfærdighed ved deres egne gerninger under Moseloven. Men Paulus påpegede at de viste nidkærhed for det forkerte fordi de manglede nøjagtig kundskab. Derfor opnåede de ikke den sande retfærdighed der kommer fra Gud. De måtte indse deres fejl og vende sig til Gud gennem Kristus for at opnå retfærdighed og blive befriet for Lovens fordømmelse. (Ro 10:1-10) Paulus havde selv været en af dem. Som Saulus fra Tarsus havde han været overmåde nidkær for jødedommen og ’var blevet ved med at forfølge Guds menighed og søgte at udrydde den’. Han havde omhyggeligt overholdt Loven som ’en der viste sig udadlelig’. (Ga 1:13, 14; Flp 3:6) Men hans nidkærhed for jødedommen var en misforstået nidkærhed. Han var dog oprigtig, og derfor viste Jehova ham ufortjent godhed gennem Kristus og ledte ham til den sande tilbedelse. — 1Ti 1:12, 13.

Skinsyge og misundelse. Den der viser en upassende skinsyge, er ofte mistænksom uden rimelig grund og ønsker ikke at en anden får det som han selv uberettiget hævder er hans eller tilkommer ham. Et misundeligt menneske er utilfreds og begærer det andre har eller opnår. Om der på hebraisk er tale om „skinsyge“ eller „misundelse“, afgøres som regel ud fra sammenhængen. Det samme gælder på græsk. Der findes dog også på græsk et særskilt ord for „misundelse“, fthoʹnos.

I det 1. århundrede var nogle ærgerrige mænd trængt ind i menigheden i Korinth. De henledte opmærksomheden på sig selv, roste sig af mennesker og skabte strid. Menigheden blev opdelt i partier der skinsygt så hen til bestemte mennesker, som de ophøjede og fulgte. Paulus gjorde dem opmærksomme på at en sådan skinsyge var kødelig, ikke åndelig. (1Kor 3:3; 2Kor 12:20) Han forklarede at gudfrygtig kærlighed ikke er skinsyg på en upassende måde, men derimod er forbundet med tillid og håb og altid handler i andres interesse. — 1Kor 13:4, 5, 7.

Den form for skinsyge der rådede i Korinthermenigheden, og som Paulus tog til orde imod, er ikke retfærdig. Den skyldes ikke udelt hengivenhed for Jehova, men er derimod en form for afgudsdyrkelse der er af dæmonisk oprindelse og forårsager misundelse og strid. Bibelen advarer gentagne gange mod denne form for skinsyge og viser at den berører hjertet. Jesu halvbroder Jakob skrev: „Hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, så fremhæv ikke jer selv og lyv ikke imod sandheden. Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, sjælelige, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ — Jak 3:14-16; Ro 13:13; Ga 5:19-21.

Den urette form for skinsyge er skadelig for det fysiske helbred, for „et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne“. (Ord 14:30) Skinsyge opstår som følge af at man giver rum for mistanke eller modvilje. Denne følelse kan være mere ødelæggende end vrede og raseri fordi den ofte er dybere rodfæstet, er mere vedvarende og ikke er så let at dulme. Som regel lader man hånt om sund fornuft. (Ord 27:4) Og en skinsyg mand der med rette er forbitret på en anden fordi denne har begået ægteskabsbrud med hans kone, vil ikke godtage nogen som helst undskyldning eller løsesum! — Ord 6:32-35.

Den urette form for skinsyge kan føre mennesker så meget på afveje at de synder mod Gud, som tilfældet var med Josefs ti halvbrødre. (1Mo 37:11; Apg 7:9) Den kan resultere i at nogle mister livet, som i tilfældet med Datan og Abiram og medlemmer af deres husstande. (Sl 106:16, 17) Skinsyge fik endda ikketroende jøder til at gøre sig skyldige i alvorlige forbrydelser mod apostlene, foruden i gudsbespottelse og mordforsøg. — Apg 13:45, 50; 14:19.

Skinsyge i ægteskabet. Det er godt at være skinsyg i forbindelse med sin ægtefælle hvis der er tale om en passende form for skinsyge, om en levende interesse for ægtefællens velfærd. Men en upassende skinsyge, en grundløs mistillid, er forkert og vidner om manglende kærlighed. Denne form for skinsyge kan ødelægge ægteskabet. — 1Kor 13:4, 7.

Under Moseloven var der visse bestemmelser for hvordan man skulle forholde sig hvis en skinsyg ægtemand mistænkte sin kone for i hemmelighed at have begået ægteskabsbrud. Hvis det ikke var muligt at finde de to vidner som Loven krævede for at anklagen kunne bevises og dommerne kunne afsige dødsstraf, foreskrev Loven at ægteparret trådte frem for Jehovas repræsentant, præsten. Herved anråbte de Jehova, der kendte hele sagen, om at fælde sin dom. Hvis kvinden havde begået ægteskabsbrud, mistede hun sin forplantningsevne som en direkte straf fra Jehova. Hvis mandens skinsyge var ubegrundet, måtte han vise at han anerkendte hendes uskyld ved at have kønslig omgang med hende så hun kunne få et barn. — 4Mo 5:11-31.

Guds tjenere advares mod skinsyge. Den skinsyge og konkurrenceånd der er så udbredt i den nuværende tingenes ordning, hører ikke hjemme blandt Guds tjenere. Den der skrev Prædikerens Bog, sagde: „Jeg har set at al møje og al lønsomhed i arbejdet betyder indbyrdes skinsyge; også det er tomhed og jag efter vind.“ — Præ 4:4; jf. Ga 5:26.

Hvis en Guds tjener er skinsyg på andre på grund af deres succes, ejendele eller færdigheder, kan han udvikle misundelse og havesyge, ja, han kan endda blive misundelig på de onde der har fremgang. Bibelen advarer imod dette; den tid hvor de onde har fremgang, kan synes lang, men når Guds tid er inde, vil dommen hurtigt komme over dem, som der siges: „Bliv ikke optændt af vrede over de onde. Misund [form af hebr. qan’aʹ] ikke dem der handler uret. For som græsset vil de hurtigt visne.“ (Sl 37:1, 2) Hvis man misunder sådanne mennesker, kan det føre til at man begynder at efterligne deres voldelige adfærd, der er en vederstyggelighed for Jehova. — Ord 3:31, 32; 23:17; 24:1, 19; jf. Sl 73:2, 3, 17-19, 21-23.