Hvordan vi hjælper andre til at komme nær til Jehova

„Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ — JOHANNES 14:6.

 1. Hvilken befaling gav den opstandne Jesus sine disciple, og hvad har det medført at Jehovas vidner har adlydt befalingen?

JESUS KRISTUS gav sine disciple følgende befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Mattæus 28:19) I de sidste ti år har Jehovas vidner hjulpet langt over tre millioner til at komme nær til Gud. Disse har med tiden ladet sig døbe som et symbol på at de har indviet sig til Gud for at gøre hans vilje. Vi er meget glade for at have hjulpet dem til at få et nært forhold til Gud. — Jakob 4:8.

 2. Hvad er der sket til trods for at mange nye er blevet døbt?

² I nogle lande hvor der er blevet døbt mange nye disciple, er der imidlertid ikke sket en tilsvarende vækst i antallet af forkyndere. Naturligvis er der nogle der dør — i gennemsnit én procent om året. Men alligevel er der i de senere år ret mange der af en eller anden grund er faldet fra. Hvad skyldes det? I denne og den følgende artikel vil vi se på hvordan folk bliver draget til Jehova, og hvorfor det sker at nogle falder fra.

Hensigten med vores forkyndelse

 3. (a) Hvordan falder den opgave som Jesus betroede sine disciple, sammen med den opgave som var overdraget engelen der er beskrevet i Åbenbaringen 14:6? (b) Hvad har vist sig at være en god metode til at vække andres interesse for budskabet om Riget, men hvilket problem har det medført?

³ Her i „endens tid“ har Jesu disciple den opgave at udbrede „den sande kundskab“ vedrørende ’den gode nyhed om riget’. (Daniel 12:4, fodnoten; Mattæus 24:14) Deres mission falder sammen med den opgave som udføres af en engel der har „en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk“. (Åbenbaringen 14:6) I denne verden, der er så optaget af det materielle, gør vi som regel folk interesserede i Guds rige og hjælper dem til at få et nærmere forhold til Jehova Gud ved at fortælle dem om håbet om evigt liv på en paradisisk jord. Det er naturligt at vi fokuserer på det fantastiske håb om Paradiset, men de der udelukkende slutter sig til Guds folk for at komme til at leve i Paradiset, er ikke tilstrækkeligt udrustede til at vandre på den trange vej der fører til livet. — Mattæus 7:13, 14.

 4. Hvad er hensigten med vort forkyndelsesarbejde ifølge Jesus og den engel der flyver midt på himmelen?

⁴ Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Engelen der flyver midt på himmelen, forkynder „en evigvarende god nyhed“ og siger til dem der bor på jorden: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.“ (Åbenbaringen 14:7) Det fremgår heraf at hensigten med at vi forkynder den gode nyhed, først og fremmest er at hjælpe folk til at komme nær til Jehova gennem Jesus Kristus.

Vores opgave i Jehovas gerning

 5. Hvilke udtalelser af Paulus og Jesus viser at det er Jehovas gerning vi udfører, ikke vores egen?

⁵ Da apostelen Paulus skrev til sine salvede kristne trosfæller, talte han blandt andet om „forligelsens tjeneste“ og sagde at Gud har forligt mennesker med sig selv ved Kristi genløsningsoffer. Paulus skrev at det var „som om Gud fremsatte indtrængende anmodninger gennem os“, og at vi beder på Kristi vegne: „Bliv forligt med Gud.“ Det er en hjertevarmende tanke. Hvad enten vi er salvede „ambassadører på Kristi vegne“ eller er udsendinge med et jordisk håb, må vi aldrig glemme at det er Jehovas gerning vi udfører, ikke vores egen. (2 Korinther 5:18-20) Det er i virkeligheden Gud der „drager“ dem der kommer til Kristus, og det er også ham der oplærer dem. Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham; og jeg vil oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig.“ — Johannes 6:44, 45.

 6. Hvordan ryster Jehova nationerne, og hvem søger samtidig i sikkerhed i hans tilbedelses „hus“?

⁶ Men hvordan drager Jehova mennesker til sig her i de sidste dage og åbner „troens dør“ for dem? (Apostelgerninger 14:27; 2 Timoteus 3:1) Almindeligvis gør han det ved at han lader sine vidner forkynde såvel et frelsesbudskab som et domsbudskab over denne onde tingenes ordning. (Esajas 43:12; 61:1, 2) Denne verdensomspændende proklamation sender en indledende rystelse gennem nationerne — et varsel om den kommende eksekvering af Guds dom over jorden. Samtidig drages de der er „kostbare“ i Guds øjne, ud af denne tingenes ordning og samles i hans tilbedelses „hus“, hvor de vil være i sikkerhed. På den måde opfylder Jehova de profetiske ord han lod Haggaj nedskrive: „Jeg vil ryste alle nationerne, og alle nationernes kostbare skatte skal komme; og jeg vil fylde dette hus med herlighed.“ — Haggaj 2:6, 7; Åbenbaringen 7:9, 15.

 7. Hvordan åbner Jehova folks hjerte og drager de enkelte til sig og til sin søn?

⁷ Jehova åbner hjertet hos dem der frygter Gud — „alle nationernes udsøgte ting“ — for at de kan ’give agt på det’ hans vidner siger. (Haggaj 2:7, Jewish Publication Society; Apostelgerninger 16:14) Ligesom i det første århundrede bruger Jehova nogle gange englene til at lede sine vidner til sandhedssøgende mennesker der har råbt til ham om hjælp. (Apostelgerninger 8:26-31) Efterhånden som disse mennesker lærer om de vidunderlige foranstaltninger Gud har tilvejebragt gennem sin søn, Jesus Kristus, drages de til Jehova på grund af hans kærlighed. (1 Johannes 4:9, 10) Ja, Gud drager folk til sig selv og til sin søn ved sin kærlighed og loyale hengivenhed. — Jeremias 31:3.

Hvem er det Jehova drager?

 8. Hvilken slags mennesker drager Jehova?

⁸ Jehova drager dem der søger ham. (Apostelgerninger 17:27) Det gælder blandt andet dem som „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“ i kristenheden, ja, i hele verden. (Ezekiel 9:4) Det er dem der „erkender deres åndelige behov“. (Mattæus 5:3) Det er de „sagtmodige [„ydmyge“, fodnote] på jorden“, som vil komme til at bo på den paradisiske jord for evigt. — Zefanias 2:3.

 9. Hvordan kan Jehova se om nogen er „ret indstillet til evigt liv“, og hvordan drager han dem til sig?

⁹ Jehova kan læse et menneskes hjerte. Kong David sagde til sin søn Salomon: „Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ (1 Krønikebog 28:9) På grundlag af det enkelte menneskes hjertetilstand og ånd, dets fremherskende indstilling, kan Jehova se om det er sandsynligt at vedkommende vil reagere positivt på det han har gjort for at menneskene kan få deres synder tilgivet og få håb om evigt liv i hans retfærdige nye ordning. (2 Peter 3:13) Ved hjælp af sit ord, som hans vidner forkynder og underviser i, drager Jehova ’alle som er ret indstillet til evigt liv’ til sig selv og sin søn, og de får tro. — Apostelgerninger 13:48.

10. Hvorfor er det ikke et udtryk for forudbestemmelse at Jehova drager nogle og ikke andre?

¹⁰ Er dét at Jehova drager nogle og ikke andre, et udtryk for en slags forudbestemmelse? På ingen måde! Når Gud drager visse mennesker, er det betinget af deres egne ønsker. Han respekterer deres frie vilje. Jehova stiller i dag jordens indbyggere over for det samme valg som han gav israelitterne for mere end 3000 år siden da Moses sagde: „Jeg har i dag forelagt dig livet og lykken, og døden og ulykken. . . . Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på at jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom, ved at elske Jehova din Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde dig til ham; for han er dit liv og rækken af dine dage.“ — 5 Mosebog 30:15-20.

11. Hvordan skulle israelitterne vise at de valgte livet?

¹¹ Læg mærke til at israelitterne skulle vælge livet ’ved at elske Jehova, ved at adlyde hans røst og ved at holde sig til ham’. Da disse ord blev udtalt, havde Israels folk endnu ikke taget det forjættede land i eje. De stod på Moabs sletter og gjorde sig klar til at gå over Jordanfloden og ind i Kana’an. Det var kun naturligt at de tænkte på ’det gode og vidtstrakte land der flød med mælk og honning’ som de inden længe ville modtage. Men deres drømme ville kun blive til virkelighed hvis de elskede Jehova, adlød hans røst og holdt sig til ham. (2 Mosebog 3:8) Det gjorde Moses klart ved at sige: „Hvis du vil adlyde Jehova din Guds bud som jeg pålægger dig i dag, så du elsker Jehova din Gud, vandrer på hans veje og holder hans bud og hans forskrifter og hans lovbud, da skal du blive i live og blive talrig, og Jehova din Gud skal velsigne dig i det land som du er på vej hen for at tage i besiddelse.“ — 5 Mosebog 30:16.

12. Hvad kan vi lære af israelitternes eksempel med hensyn til vort forkyndelses- og undervisningsarbejde?

¹² Skulle det ikke lære os noget om det forkyndelses- og undervisningsarbejde vi udfører her i endens tid? Vi tænker på det kommende jordiske paradis og taler om det i vores forkyndelse. Men ingen af dem der tager imod sandheden, hverken vi selv eller de der eventuelt bliver disciple som følge af vores forkyndelse, vil erfare opfyldelsen af løftet hvis de tjener Gud af selviske grunde. Ligesom israelitterne må vi selv og de mennesker vi underviser, lære at ’elske Jehova, adlyde hans røst og holde sig til ham’. Hvis vi hele tiden husker dét når vi udfører vores tjeneste, samarbejder vi i realiteten med Gud om at drage mennesker til ham.

Guds medarbejdere

13, 14. (a) Hvordan bliver vi ifølge Første Korintherbrev 3:5-9 Guds medarbejdere? (b) Hvem tilkommer æren for væksten, og hvorfor?

¹³ Paulus illustrerede dette samarbejde med Gud med det at opdyrke en mark. Han skrev: „Hvad er da Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende, sådan som Herren gav hver enkelt. Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro; hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro. Og den der planter og den der vander er ét, men hver vil få sin egen løn efter sit eget arbejde. For vi er Guds medarbejdere. I er Guds mark under dyrkning, Guds bygning.“ — 1 Korinther 3:5-9.

¹⁴ Som Guds medarbejdere må vi trofast plante „rigets ord“ i folks hjerte. Derefter må vi vande enhver interesse vi har mødt, ved at være velforberedte når vi kommer på genbesøg og leder bibelstudier. Hvis jorden er god, altså hjertet er godt, vil Jehova gøre sin del ved at lade sædekornene i form af Bibelens sandheder vokse og blive til en plante der bærer frugt. (Mattæus 13:19, 23) Han vil drage vedkommende til sig selv og til sin søn. Når alt kommer til alt, skyldes enhver vækst i antallet af forkyndere at Jehova har påvirket folks hjerte, har fået sandhedens sædekorn til at spire og gro og har draget de nye til sig selv og til sin søn.

Et byggearbejde der vil bestå

15. Hvilken illustration brugte Paulus for at vise hvordan vi hjælper andre til at opdyrke tro?

¹⁵ Vi glæder os over væksten, men samtidig ønsker vi at de nye der er kommet til, vil fortsætte med at elske Jehova, adlyde hans røst og holde sig til ham. Vi bliver kede af det når vi ser at nogles begejstring kølnes, og at de falder fra. Kan vi gøre noget for at forhindre at det sker? I en anden illustration viser Paulus hvordan vi kan hjælpe andre til at opdyrke tro. Han skriver: „Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus. Når nu nogen bygger på den grundvold med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå, vil hver enkelts arbejde blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er.“ — 1 Korinther 3:11-13.

16. (a) Hvordan havde de to illustrationer som Paulus benyttede, hver sit sigte? (b) Hvordan kunne vort byggearbejde vise sig at være mangelfuldt og ude af stand til at modstå ilden?

¹⁶ I Paulus’ illustration med marken afhænger væksten af at man omhyggeligt planter, regelmæssigt vander, og at Gud velsigner arbejdet. I den anden illustration understreges den kristne forkynders ansvar for hvad der sker med det han bygger. Spørgsmålet er om han har bygget på en solid grundvold med materialer af høj kvalitet. Paulus siger advarende: „Lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger.“ (1 Korinther 3:10) Når vi har gjort nogen interesseret i sandheden ved at fortælle vedkommende om det evige liv i Paradiset, fokuserer vi så i vores undervisning på de grundlæggende sandheder i Bibelen for derefter at lægge mest vægt på hvad han eller hun må gøre for at opnå evigt liv? Kunne det tænkes at vi i vores undervisning udelukkende siger: ’Hvis du gerne vil leve evigt i Paradiset, må du studere Bibelen, komme til møderne og deltage i forkyndelsen?’ Hvis vi gør dét, bygger vi ikke vedkommendes tro på en solid grundvold, og det vi bygger, vil måske ikke kunne modstå prøvelsernes ild eller bestå tidens prøve. Hvis man udelukkende søger at drage andre til Jehova med håbet om livet i Paradiset mod at de til gengæld tjener Gud i nogle få år, er det som at bygge med „træ, hø, strå“.

Opbyg kærlighed til Gud og Kristus

17, 18. (a) Hvad er absolut nødvendigt hvis et menneske skal bevare troen? (b) Hvordan kan vi hjælpe andre til at få Messias boende i deres hjerte?

¹⁷ Hvis troen skal vare ved, må den bygge på et personligt forhold til Jehova Gud gennem Jesus Kristus. Som ufuldkomne mennesker kan vi kun opnå fred med Gud gennem hans søn. (Romerne 5:10) Husk at Jesus sagde: „Ingen kommer til Faderen uden gennem mig.“ Når man skal hjælpe andre til at opbygge en stærk tro, skal man huske at „ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus“. Hvad indebærer det? — Johannes 14:6; 1 Korinther 3:11.

¹⁸ At opbygge troen hos andre med Kristus som grundvold betyder at man må undervise på en sådan måde at eleven får dyb kærlighed til Jesus som følge af et grundigt kendskab til hvad det vil sige at han er genløseren, menighedens hoved, en kærlig ypperstepræst og den regerende konge. (Daniel 7:13, 14; Mattæus 20:28; Kolossenserne 1:18-20; Hebræerne 4:14-16) Det betyder at man gør Jesus så virkelig for dem at han så at sige bor i deres hjerte. Vi kan bede for dem ligesom Paulus bad for de kristne i Efesus. Han skrev: „Jeg [bøjer] mine knæ for Faderen, . . . for at han i overensstemmelse med sin herligheds rigdom kan tillade jer . . . at få Messias boende ved troen i jeres hjerter med kærlighed, at blive rodfæstede og grundfæstede.“ — Efeserne 3:14-17.

19. Hvad vil det medføre når vi hjælper dem vi studerer Bibelen med, til af hjertet at elske Jesus, og hvad bør vi lære dem?

¹⁹ Hvis vi bygger på en sådan måde at de interesserede vi underviser i Bibelen, kommer til at elske Jesus, vil det også medføre at de får kærlighed til Jehova Gud. Jesu kærlighed og medfølelse genspejler til fuldkommenhed Jehovas egenskaber. (Mattæus 11:28-30; Markus 6:30-34; Johannes 15:13, 14; Kolossenserne 1:15; Hebræerne 1:3) Det vil sige at når nogen lærer Jesus at kende og kommer til at elske ham, vil de også komme til at kende og elske Jehova.a (1 Johannes 4:14, 16, 19) Vi må lære dem vi underviser i Bibelen, at det er Jehova der står bag alt det Jesus har gjort for menneskene, og at vi derfor må takke, prise og tilbede ham som ’vor frelses Gud’. — Salme 68:19, 20; Esajas 12:2-5; Johannes 3:16; 5:19.

20. (a) Hvordan kan vi hjælpe andre til at komme nær til Gud og til hans søn? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

²⁰ Lad os som Guds medarbejdere hjælpe andre til at komme nær til ham og til hans søn, idet vi hjælper dem til af hjertet at opdyrke tro og kærlighed. På den måde vil Jehova blive virkelig for dem. (Johannes 7:28) Gennem Jesus vil de blive i stand til at få et nært forhold til Gud. De vil elske ham og holde sig til ham. De vil tjene ham af kærlighed uden at sætte nogen tidsgrænse, for de vil have en stærk tro på at Jehovas storslåede løfter vil blive indfriet når hans tid er inde. (Klagesangene 3:24-26; Hebræerne 11:6) Men samtidig med at vi hjælper andre til at opdyrke tro, håb og kærlighed, må vi styrke vores egen tro så den — som et solidt bygget skib — kan modstå voldsomme storme. Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan vækker vi ofte folks interesse for budskabet om Riget, men hvilken fare må vi være opmærksomme på?

◻ Hvilken slags mennesker drager Jehova til sig selv og til sin søn?

◻ Hvad var betingelsen for at israelitterne kunne drage ind i det forjættede land, og hvad kan vi lære heraf?

◻ Hvad er vores opgave i forbindelse med at hjælpe andre til at komme nær til Jehova og til hans søn?

[Illustration på side 10]

Vi fortæller andre om håbet om evigt liv i Paradiset, men vort hovedsigte er at drage dem til Jehova

[Illustrationer på side 13]

Vi kan opnå gode resultater når vi forbereder os godt før vi går på genbesøg