Bibelens 46. bog — Første Korintherbrev

Skribent: Paulus

Skrevet i: Efesus

Fuldført: ca. 55 e.v.t.

 1. Hvordan var byen Korinth på Paulus’ tid?

KORINTH var „kendt vidt og bredt som en vellystens by hvor østens og vestens laster mødtes“.a Med sin beliggenhed på den snævre landtange mellem Peloponnes og det græske fastland beherskede Korinth vejen til hovedlandet. På apostelen Paulus’ tid blev dens befolkningstal på omkring 400.000 kun overgået af Rom, Alexandria og Antiochia i Syrien. Mod øst lå Det Ægæiske Hav og mod vest Korinthbugten og Det Joniske Hav. Korinth, der var hovedstad i provinsen Achaia, havde således med sine to havne, Kenkreæ og Lekæum, en strategisk vigtig beliggenhed i kommerciel henseende. Den var også et center for græsk lærdom. „Dens rigdom,“ har man sagt, „var så berømt at den blev et helt mundheld, ligesom dens indbyggeres laster og ryggesløshed.“b Blandt dens hedenske religiøse skikke var dyrkelsen af Afrodite (som svarede til romernes Venus). Afgudsdyrkelsen i Korinth var nært forbundet med sanselige udskejelser.

 2. Hvordan blev den korinthiske menighed grundlagt, og med hvilket bånd var den derfor knyttet til Paulus?

² Det var denne blomstrende men umoralske og fordærvede storby i den romerske verden apostelen Paulus rejste til omkring år 50. Under hans atten måneders ophold dér blev en kristen menighed oprettet. (Apg. 18:1-11) Paulus nærede stor kærlighed til disse troende hvem han som den første havde bragt den gode nyhed om Kristus. I sit brev mindede han dem om det åndelige bånd mellem dem: „Selv om I måske har ti tusind opdragere i Kristus, så har I afgjort ikke mange fædre, for i Kristus Jesus er jeg blevet jeres fader ved den gode nyhed.“ — 1 Kor. 4:15.

 3. Hvad tilskyndede Paulus til at skrive sit første brev til korintherne?

³ Dyb omsorg for deres åndelige velfærd bevægede Paulus til at skrive sit første brev til de kristne i Korinth under sin tredje missionsrejse. Der var gået nogle få år siden han havde boet i Korinth. Det var nu omkring år 55, og Paulus var i Efesus. Han havde åbenbart modtaget et brev fra den forholdsvis nye menighed i Korinth, og det krævede et svar. Desuden havde foruroligende meldinger nået ham, og de optog ham så stærkt at han behandlede dem først og ikke så meget som omtalte menighedens skriftlige forespørgsel før i det første vers i kapitel 7. (7:1; 1:11; 5:1; 11:18) Det var især på grund af de meddelelser Paulus havde modtaget at han følte sig nødsaget til at skrive til sine medkristne i Korinth.

 4. Hvad beviser at Paulus skrev Første Korintherbrev fra Efesus?

⁴ Hvordan ved vi at Paulus skrev Første Korintherbrev i Efesus? En af de ting der kan nævnes er at apostelen i slutningen af sit brev indbefatter hilsener fra Akvila og Priska (Priskilla). (16:19) Apostelgerninger 18:18, 19 viser at de var flyttet fra Korinth til Efesus. Eftersom Akvila og Priskilla boede der og Paulus indbefattede dem i sine afsluttende hilsener i Første Korintherbrev, må han have været i Efesus da han skrev brevet. Et punkt der fjerner enhver usikkerhed er imidlertid Paulus’ udtalelse i Første Korintherbrev 16:8: „Jeg bliver i Efesus indtil pinsen.“ Første Korintherbrev blev altså skrevet af Paulus i Efesus, øjensynlig hen imod slutningen af hans ophold der.

 5. Hvordan fastslås ægtheden af brevene til korintherne?

⁵ Hverken Første eller Andet Korintherbrevs ægthed kan betvivles. Disse breve blev tilskrevet Paulus og anerkendt som kanoniske af de første kristne, der indbefattede dem i deres samlinger. Det siges at der hentydes til og citeres fra Første Korintherbrev mindst seks gange i et brev fra Rom til Korinth dateret til omkring år 95 og kaldet Første Clemensbrev. Med åbenbar hentydning til Første Korintherbrev opfordrede skribenten modtagerne af dette brev til at „lægge sig den velsignede apostel Paulus’ brev på sinde“.c Første Korintherbrev citeres også direkte af Justinus Martyr, Athenagoras, Irenæus og Tertullian. Der er stærke vidnesbyrd om at en samling af Paulus’ breve, deriblandt Første og Andet Korintherbrev, „blev dannet og offentliggjort i det sidste tiår af det første århundrede“.d

 6. Hvilke problemer var der i den korinthiske menighed, og hvad var Paulus særlig interesseret i?

⁶ Paulus’ første brev til korintherne giver os et indblik i forholdene i den korinthiske menighed. Disse kristne havde problemer og spørgsmål der krævede en løsning. Der var kliker i menigheden fordi nogle så op til mennesker som deres ledere. Der var et chokerende tilfælde af kønslig umoralitet. Der var nogle hvis ægtefælle ikke var troende. Skulle de blive hos deres ikketroende ægtefælle eller forlade vedkommende? Hvordan forholdt det sig med kød der var blevet ofret til afguder? Kunne de spise det? Korintherne havde brug for vejledning om ledelsen af deres møder, for eksempel fejringen af Herrens aftensmåltid. Hvordan var kvindernes stilling i menigheden? Desuden var der nogle iblandt dem som fornægtede opstandelsen. Der var mange problemer. Apostelen var dog først og fremmest interesseret i at genrejse korintherne åndeligt.

 7. Med hvilken indstilling bør vi betragte Første Korintherbrev, og hvorfor?

⁷ Da tilstandene inden for menigheden og omgivelserne udenfor i det gamle Korinth med dens velstand og tøjlesløshed har sit sidestykke i vor tid, fortjener Paulus’ fortrinlige råd, der blev nedskrevet under guddommelig inspiration, vor opmærksomhed. Det han skrev har så stor betydning i vor tid at en omhyggelig overvejelse af hans første brev til sine elskede korinthiske brødre og søstre vil være yderst gavnlig. Lad os nu huske på hvordan tidens og stedets ånd var, og lad os overveje indholdet grundigt, ligesom de kristne i Korinth må have gjort, mens vi gennemgår Paulus’ indtrængende, gribende og inspirerede ord til sine trosfæller i det gamle Korinth.

BREVETS INDHOLD

 8. (a) Hvordan afslører Paulus det tåbelige i at danne partier i menigheden? (b) Hvad viser Paulus er nødvendigt for at forstå det der hører Gud til?

⁸ Paulus afslører sektvæsen, tilskynder til enhed (1:1–4:21). Paulus ønsker korintherne alt godt. Men hvad med klikerne, stridighederne iblandt dem? „Messias er delt.“ (1:13) Apostelen er taknemmelig for at han kun har døbt så få af dem, så de ikke kan sige at de er blevet døbt i hans navn. Paulus forkynder Kristus som pælfæstet. Dette er en snublesten for jøderne og en tåbelighed for folk fra nationerne. Men Gud har valgt det tåbelige og svage i verden for at gøre de vise og stærke til skamme. Paulus kommer derfor ikke med fremragende tale men lader brødrene erkende Guds ånd og kraft gennem sine ord for at deres tro ikke skal være en tro på menneskers visdom men på Guds kraft. Vi taler om det der er åbenbaret ved Guds ånd, siger Paulus, for „ånden ransager alt, endog Guds dybder“. Disse kan ikke forstås af det sjælelige menneske men kun af det åndelige. — 2:10.

 9. Med hvilket argument viser Paulus at ingen bør rose sig af mennesker?

⁹ De ser op til mennesker som deres ledere — nogle følger Apollos, andre Paulus. Men hvad er Apollos og Paulus? Kun tjenere ved hvem korintherne blev troende. De der planter og vander er intet, for ’Gud fik det stadig til at gro’, og de er hans „medarbejdere“. Ildprøven vil vise hvis arbejde der vil blive stående. Paulus siger til dem: „I er Guds tempel“ i hvem hans ånd bor. „Denne verdens visdom er . . . tåbelighed i Guds øjne.“ Ingen skal derfor rose sig af mennesker, for alt tilhører Gud. — 3:6, 9, 16, 19.

10. Hvorfor er det utilbørligt at korintherne roser sig, og hvilke skridt tager Paulus for at råde bod på situationen?

¹⁰ Paulus og Apollos er ydmyge husholdere over Guds hellige hemmeligheder, og husholdere skal være trofaste. Hvem er brødrene i Korinth at de skulle rose sig, og hvad har de som de ikke har fået? Er de allerede blevet rige, begyndt at herske som konger og blevet kloge og stærke, mens apostlene, der er blevet et skuespil for både engle og mennesker, stadig er tåbelige og svage, bærmen af alle ting? Paulus sender Timoteus til dem for at han kan minde dem om Paulus’ fremgangsmåder i forbindelse med Kristus, så de kan blive hans efterlignere. Om Jehova vil, så vil Paulus snart selv komme og skaffe sig viden, ikke blot om de opblæstes tale men også om deres kraft.

11. Hvilken umoralsk handling har fundet sted iblandt dem, hvad skal der gøres ved det, og hvorfor?

¹¹ Om at holde menigheden ren (5:1–6:20). Et rystende tilfælde af umoralitet blandt korintherne er blevet indberettet for Paulus. En mand har sin faders hustru! Han skal overgives til Satan, for lidt surdej gennemsyrer hele dejen. De skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder men som viser sig at være ond.

12. (a) Hvad siger Paulus til at menighedens medlemmer fører retssager mod hinanden? (b) Hvorfor skriver Paulus: „Flygt fra utugt“?

¹² Ja, korintherne har endda ført retssager imod hinanden! Ville det ikke være bedre at blive bedraget? Eftersom de skal dømme verden og engle, skulle de da ikke kunne finde nogen iblandt sig der kunne dømme brødrene imellem? Hvad mere er, de skulle være rene; for utugtige, afgudsdyrkere og den slags skal ikke arve Guds rige. Det er sådan nogle af dem har været, men nu er de blevet vasket rene og er blevet helliget. „Flygt fra utugt,“ siger Paulus. „For I blev købt for en pris. Herliggør da Gud i jeres legeme.“ — 6:18, 20.

13. (a) Hvorfor råder Paulus nogle til at gifte sig? Hvad skulle de gøre når de var blevet gift? (b) Hvordan kan den ugifte ’gøre bedre’?

¹³ Vejledning om den ugifte stand og ægteskab (7:1-40). Paulus besvarer et spørgsmål om ægteskab. På grund af den udbredte utugt kan det være tilrådeligt for en mand eller kvinde at gifte sig, og de der er gift bør ikke nægte hinanden den ægteskabelige ret. Det er godt for de ugifte og for enkerne at forblive i den enlige stand ligesom Paulus, men hvis de ikke har selvbeherskelse, så lad dem gifte sig. Når først de er gift bør de blive sammen. Selv om en ægtefælle er ikketroende bør den troende ikke forlade vedkommende, for ved at blive kan den troende måske frelse den ikketroende. Med hensyn til omskærelse og trældom bør enhver være tilfreds med at forblive i den stilling han blev kaldet i. Hvad den gifte angår, så er han delt fordi han ønsker at opnå sin ægtefælles godkendelse, mens den ugifte kun er bekymret for det der hører Herren til. De der gifter sig synder ikke, men de der ikke gifter sig „gør bedre“. — 7:38.

14. Hvad siger Paulus om „guder“ og „herrer“, og hvornår er det alligevel klogt at afholde sig fra afgudsofferkød?

¹⁴ Om at gøre alt for den gode nyheds skyld (8:1–9:27). Hvad med det der ofres til afguderne? En afgud er intet! Der er mange „guder“ og „herrer“ i verden, men for den kristne er der kun „én Gud, Faderen“ og „én Herre, Jesus Kristus“. (8:5, 6) Dog kan en eller anden måske tage anstød når han ser en kristen spise noget der har været ofret til en afgud. Under disse omstændigheder tilråder Paulus at man afholder sig fra det så man ikke bringer en broder til snublen og fald.

15. Hvad gør Paulus for tjenestens skyld?

¹⁵ Paulus nægter sig selv mange ting for tjenestens skyld. Som apostel har han ret til at „leve af den gode nyhed“, men han har givet afkald på denne ret. Det er imidlertid pålagt ham som en nødvendighed at forkynde, ja, han siger: „Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ Derfor har han gjort sig til træl for alle og er ’for alle slags mennesker blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle’, og han gør alt „for den gode nyheds skyld“. For at vinde kampen og den uforgængelige krone, er han hård mod sit legeme, så at han efter at have forkyndt for andre „ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet“. — 9:14, 16, 19, 22, 23, 27.

16. (a) Hvordan bør kristne tage ved lære af ’forfædrenes’ eksempel? (b) Hvordan kan kristne gøre alt til Guds ære med hensyn til afgudsdyrkelse?

¹⁶ Advarsel mod det der er skadeligt (10:1-33). Hvordan gik det jødernes forfædre? De var under skyen og blev døbt til Moses. De fleste af dem vandt ikke Guds godkendelse men blev fældet i ørkenen. Hvorfor? De begærede noget skadeligt. De kristne bør lade sig advare af dette og holde sig fra afgudsdyrkelse og utugt, fra at sætte Jehova på prøve og fra at knurre. Den der mener at han står, skal se til at han ikke falder. Der vil komme fristelser, men Gud vil ikke lade sine tjenere blive fristet ud over hvad de kan tåle; han vil skabe en udvej så de kan modstå fristelsen. „Derfor,“ skriver Paulus, „flygt fra afgudsdyrkelsen.“ (10:1, 14) Vi kan ikke have andel både i Jehovas bord og i dæmoners bord. Hvis du imidlertid spiser i et hjem, så spørg ikke om hvor kødet kommer fra. Men hvis nogen underretter dig om at det har været ofret til afguder, så afhold dig fra at spise det på grund af vedkommendes samvittighed. „Gør alt til Guds ære,“ skriver Paulus. — 10:31.

17. (a) Hvilket princip fremsætter Paulus om den teokratiske ledelse? (b) Hvordan forbinder han spørgsmålet om splittelse i menigheden med en drøftelse af Herrens aftensmåltid?

¹⁷ Teokratisk ledelse; Herrens aftensmåltid (11:1-34). „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus,“ skriver Paulus, og derefter fremsætter han den teokratiske ledelses princip: Manden er kvindens hoved, Messias er mandens hoved, Gud er Messias’ hoved. Derfor bør kvinden have „et myndighedstegn“ på hovedet når hun beder eller profeterer i menigheden. Paulus kan ikke rose korintherne, for der er splittelser iblandt dem når de kommer sammen. Hvordan kan de i denne tilstand på rette måde deltage i Herrens aftensmåltid? Han gennemgår hvad der skete da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død. Enhver må ransage sig selv før han deltager, for ikke at bringe dom over sig selv fordi han ikke „bedømmer legemet rigtigt“. — 11:1, 10, 29.

18. (a) Hvorfor bør der ikke være splittelse i legemet skønt der er forskellige gaver og tjenester? (b) Hvorfor er kærligheden den ypperligste egenskab?

¹⁸ Åndelige gaver, kærlighed og om at jage efter den (12:1–14:40). Der er forskellige åndelige gaver, men det er dog den samme ånd; der er forskellige former for tjeneste og forskellige kraftvirkninger, men det er dog den samme Herre og den samme Gud. Ligeledes er der mange lemmer på Kristi ene og forenede legeme, og hvert lem har brug for de andre ligesom i det menneskelige legeme. Gud har sat hvert lem på legemet sådan som han ønsker, og hvert lem har sit arbejde at udføre „så der ikke bliver splid i legemet“. (12:25) De der anvender de åndelige gaver er intet hvis de ikke har kærlighed. Kærligheden er langmodig og venlig, ikke skinsyg, ikke opblæst. Den fryder sig kun med sandheden. „Kærligheden svigter aldrig.“ (13:8) Åndelige gaver, såsom evnen til at profetere og tale i tunger, vil blive afskaffet, men tro, håb og kærlighed forbliver. Af disse er kærligheden størst.

19. Hvilket råd giver Paulus med henblik på menighedens opbyggelse og for at der kan være orden i tingene?

¹⁹ „Jag efter kærligheden,“ formaner Paulus. Åndelige gaver skal bruges i kærlighed så menigheden kan blive opbygget. Af den grund må gaven til at profetere foretrækkes frem for tungetalen. Han ville hellere sige fem ord med forstanden for at undervise andre, end ti tusind på et ukendt sprog. Tungetalen er et tegn for de ikketroende, men den profetiske tale er for de troende. De skulle ikke være „børn“ i deres forståelse af disse spørgsmål. Hvad kvinderne angår, så skal de underordne sig i menigheden. „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“ — 14:1, 20, 40.

20. (a) Hvilket bevis giver Paulus på at Kristus er opstået? (b) I hvilken rækkefølge foregår opstandelsen, og hvilke fjender skal tilintetgøres?

²⁰ Opstandelseshåbets vished (15:1–16:24). Den opstandne Kristus viste sig for Kefas, for de tolv, for mere end 500 brødre på én gang, for Jakob, for alle apostlene, og til allersidst for Paulus. ’Hvis Kristus ikke er blevet oprejst,’ skriver Paulus, ’er det vi forkynder og vor tro forgæves.’ (15:14) De døde opstår hver i sit hold: førstegrøden Kristus, derefter, under hans nærværelse, de der tilhører ham. Til sidst overgiver han Riget til sin Fader efter at alle fjender er blevet lagt under hans fødder. Selv døden, den sidste fjende, skal tilintetgøres. Hvorfor skulle Paulus bestandig udsætte sig for dødsfare hvis der ikke var nogen opstandelse?

21. (a) Hvordan oprejses de der skal arve Guds rige? (b) Hvilken hellig hemmelighed afslører Paulus, og hvad siger han om sejren over døden?

²¹ Men hvordan oprejses de døde? For at der kan komme en plante må sædekornet dø. Sådan er det også med de dødes opstandelse. „Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme. . . . kød og blod kan ikke arve Guds rige.“ (15:44, 50) Paulus siger dem en hellig hemmelighed: Ikke alle skal sove ind i døden, men under den sidste trompet vil de blive forvandlet i et øjeblik. Når det dødelige ifører sig udødelighed vil døden være opslugt for evigt. „Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?“ Af hele sit hjerte udbryder Paulus: „Men tak til Gud, for han giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus!“ — 15:55, 57.

22. Hvilke afsluttende formaninger giver Paulus?

²² Til slut giver Paulus vejledning om den rette fremgangsmåde ved indsamlingen af de bidrag der skal sendes til Jerusalem til hjælp for nødstedte brødre. Han fortæller om sit forestående besøg via Makedonien og antyder at Timoteus og Apollos også vil aflægge besøg. „Hold jer vågne,“ formaner Paulus. „Stå fast i troen, vær mandige, bliv stærke. Lad alt hos jer ske i kærlighed.“ (16:13, 14) Paulus sender hilsener fra menighederne i provinsen Asien og skriver så en hilsen til sidst med sin egen hånd og giver udtryk for sin kærlighed til dem.

HVORFOR BREVET ER GAVNLIGT

23. (a) Hvordan illustrerer Paulus de katastrofale følger af et uret begær og af selvsikkerhed? (b) Hvilken autoritet henviser han til da han giver vejledning om Herrens aftensmåltid og hvad man kan spise?

²³ Dette brev fra apostelen Paulus er yderst gavnligt fordi det udvider vor forståelse af De Hebraiske Skrifter, som det citerer mange gange. I det tiende kapitel påpeger Paulus at israelitterne under Moses drak af en åndelig klippe, og at denne klippe var Messias. (1 Kor. 10:4; 4 Mos. 20:11) Derefter går han over til at omtale de katastrofale følger det får at begære noget skadeligt, hvilket israelitterne erfarede under Moses, og han tilføjer: „Men disse ting skete fortsat med dem, som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ Lad os derfor aldrig blive selvsikre og mene at vi ikke kan falde. (1 Kor. 10:11, 12; 4 Mos. 14:2; 21:5; 25:9) Igen anvender han en illustration fra Moseloven. Han henviser til fællesskabsofrene i Israel for at vise hvordan man på en værdig måde kan have andel i Jehovas bord. For at støtte sit argument om at det er i orden at spise alt hvad der sælges på kødtorvet, citerer han derefter fra Salme 24:1 og siger: „Jehovas er jorden og det som fylder den.“ — 1 Kor. 10:18, 21, 26; 2 Mos. 32:6; 3 Mos. 7:11-15.

24. Hvilke andre steder i De Hebraiske Skrifter henviser Paulus til som støtte for sine argumenter?

²⁴ Da Paulus viser det ophøjede i det ’Gud har beredt dem der elsker ham’ og tomheden i denne verdens „vises tanker“ benytter han sig igen af De Hebraiske Skrifter. (1 Kor. 2:9; 3:20; Es. 64:4; Sl. 94:11) Som autoritet for sine instruktioner i kapitel 5 om udstødelse af overtræderen citerer han Jehovas lov om at ’fjerne det onde fra sin midte’. (5 Mos. 17:7) Da Paulus forsvarer sin ret til at leve af den gode nyhed, henviser han atter til Moseloven, der sagde at man ikke måtte binde munden til på dyr der arbejder, og på den måde forhindre dem i at æde, og han henviser desuden til at levitterne i tempeltjenesten skulle modtage deres del fra alteret. — 1 Kor. 9:8-14; 5 Mos. 25:4; 18:1.

25. Nævn nogle af de vigtige emner som man kan få gavnlig vejledning om i Første Korintherbrev.

²⁵ Hvilke velsignelser i form af inspireret vejledning har vi ikke modtaget gennem Paulus’ første brev til de kristne i Korinth! Grund over de råd der gives mod splittelser og mod at følge mennesker. (Kapitlerne 1-4) Tænk tilbage på det tilfælde af umoralitet der var opstået i Korinthermenigheden og på hvordan Paulus understregede nødvendigheden af dyd og renhed inden for menigheden. (Kapitlerne 5, 6) Overvej hans inspirerede råd om den enlige stand, ægteskab og separation. (Kapitel 7) Tænk på apostelens behandling af emnet afgudsofferkød og på hvordan det kraftigt blev understreget at man må passe på ikke at blive årsag til snublen eller henfalde til afgudsdyrkelse. (Kapitlerne 8-10) Formaninger om at underordne sig på rette måde, en overvejelse af de åndelige gaver, den yderst praktiske drøftelse af kærlighedens forrang — denne varige, aldrig svigtende egenskab — også disse ting er med i brevet. Desuden betonede Paulus på en god måde nødvendigheden af orden ved kristne møder. (Kapitlerne 11-14) Hvilket ypperligt forsvar for opstandelsen han nedskrev under inspiration! (Kapitel 15) Alt dette og mere til har vi fået indblik i — og det er alt sammen af uvurderlig betydning for kristne i vor tid!

26. (a) Hvilket for længst forudsagt værk fuldbyrder den opstandne Kristus når han hersker som konge? (b) Hvilken kraftig opmuntring giver Paulus med opstandelseshåbet som grundlag?

²⁶ Dette brev bidrager i høj grad til vor forståelse af det ophøjede bibelske tema om Guds rige. Det giver en streng advarsel om at uretfærdige ikke skal komme ind i Riget og opregner mange af de laster der vil gøre et menneske uegnet. (1 Kor. 6:9, 10) Men det mest betydningsfulde af alt er at det forklarer forholdet mellem opstandelsen og Guds rige. Det viser at Kristus, opstandelsens ’førstegrøde’, skal „herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder“. Derefter, når han har tilintetgjort alle fjender, også døden, „overgiver [han] riget til sin Gud og Fader, . . . for at Gud kan være alt for alle“. Som forudsagt i det første løfte om Riget i Eden, vil Kristus til sidst sammen med sine opstandne åndelige brødre knuse Slangens hoved fuldstændigt. Udsigten til en opstandelse er storslået for dem der sammen med Kristus vil blive iført uforgængelighed i det himmelske rige. Det er på grundlag af opstandelsesløftet at Paulus formaner: „Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Kor. 15:20-28, 58; 1 Mos. 3:15; Rom. 16:20.

[Fodnoter]