Hvorfor højtideligholde Herrens aftensmåltid?

„Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer.“ — 1 KORINTHER 11:23.

 1, 2. Hvad gjorde Jesus efter påskemåltidet år 33?

JEHOVAS enestefødte søn var til stede. Det samme var de 11 mænd som ’var blevet hos ham i hans prøvelser’. (Lukas 22:28) Det var torsdag aften den 31. marts år 33, og fuldmånens skær har sikkert oplyst nattehimmelen over Jerusalem. Jesus Kristus og hans apostle havde netop fejret den jødiske påske. Forræderen Judas var blevet sendt bort, men de øvrige forblev sammen en stund. Jesus havde nemlig til hensigt at foretage sig noget af største betydning. Hvad skulle der ske?

² Evangelieskribenten Mattæus var til stede, og han beretter: „Jesus [tog] et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: ’Tag, spis. Dette betyder mit legeme.’ Så tog han et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: ’Drik alle af det, for dette betyder mit blod, „pagtens blod“, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.’“ (Mattæus 26:26-28) Var det der skete ved denne lejlighed, en enkeltstående begivenhed? Hvilken betydning havde den? Har den betydning for os der lever i dag?

„Bliv ved med at gøre dette“

 3. Hvorfor havde det Jesus foretog sig om aftenen den 14. nisan år 33, så stor betydning?

³ Det Jesus Kristus foretog sig den 14. nisan år 33, var ikke blot noget der skulle foregå denne ene gang. Apostelen Paulus omtalte begivenheden da han skrev til de salvede kristne i Korinth, der mere end 20 år efter fejrede den ved at følge det mønster Jesus havde anvist. Paulus havde ikke været sammen med Jesus og de 11 apostle i år 33, men nogle af apostlene må have fortalt ham hvad der skete ved den lejlighed. Desuden lader det til at Paulus i en inspireret åbenbaring havde fået yderligere kendskab til hvad der var foregået denne aften. Han skrev: „Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat da han skulle overgives, tog et brød og, efter at have takket, brækkede det i stykker og sagde: ’Dette betyder mit legeme, som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet idet han sagde: ’Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod. Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde om mig.’“ — 1 Korinther 11:23-25.

 4. Hvorfor skal kristne højtideligholde Herrens aftensmåltid?

⁴ Evangelieskribenten Lukas bekræftede at Jesus havde givet befalingen: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lukas 22:19) Denne begivenhed bliver derfor ofte kaldt højtiden til minde om Kristi død, eller mindehøjtiden. Paulus kalder også højtiden for „Herrens aftensmåltid“ — en passende betegnelse eftersom begivenheden fandt sted om aftenen. (1 Korinther 11:20) Kristne har fået befaling til at højtideligholde Herrens aftensmåltid. Men hvorfor blev denne højtid indstiftet?

Hvorfor højtiden blev indstiftet

 5, 6. (a) Hvad er en af grundene til at Jesus indstiftede mindehøjtiden? (b) Hvilken anden grund er der til at Herrens aftensmåltid blev indstiftet?

⁵ Jesus døde som forkæmper for sin himmelske Faders suverænitet, og det er en af grundene til at mindehøjtiden blev indstiftet. Ved sin død beviste Jesus at Satan Djævelen er en løgner, for Satan havde løgnagtigt hævdet at mennesker kun tjener Gud af selviskhed. (Job 2:1-5) Da Jesus døde trofast, blev denne påstand modbevist, til stor glæde for Jehova. — Ordsprogene 27:11.

⁶ En anden grund til at Herrens aftensmåltid blev indstiftet, er at det skal minde os om at Jesus ved sin død som et fuldkomment, syndfrit menneske ’gav sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Mattæus 20:28) Da det første menneske syndede mod Gud, forspildte han sit fuldkomne menneskeliv med alle dets muligheder. Jesus sagde imidlertid: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ (Johannes 3:16) Det er derfor sandt når der siges: „Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.“ (Romerne 6:23) Når vi overværer Herrens aftensmåltid, minder det os om den store kærlighed som både Jehova og hans søn har vist i forbindelse med Jesu offerdød. En så stor kærlighed bør vi virkelig værdsætte.

Hvornår skal højtiden fejres?

 7. I hvilken forstand indtager de salvede kristne mindemåltidet „ofte“?

⁷ Paulus sagde vedrørende Herrens aftensmåltid: „Så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.“ (1 Korinther 11:26) Alle salvede kristne vil nyde symbolerne indtil deres død. På den måde vil de over for Jehova Gud og verden gentagne gange forkynde deres tro på at Gud ved Jesu død har tilvejebragt et genløsningsoffer.

 8. Hvor længe skulle skaren af salvede kristne blive ved med at fejre mindehøjtiden?

⁸ Hvor længe vil de salvede kristne fortsætte med at fejre højtiden til minde om Jesu død? „Indtil han kommer,“ siger Paulus, hvilket åbenbart betyder at fejringen af mindehøjtiden vil fortsætte indtil Jesus under sin „nærværelse“ kommer for at oprejse sine salvede disciple til liv i himmelen. (1 Thessaloniker 4:14-17) Dette stemmer med Jesu ord til sine 11 trofaste apostle: „Når jeg er gået hen og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ — Johannes 14:3.

 9. Hvad betyder Jesu ord i Markus 14:25?

⁹ Da Jesus indstiftede mindehøjtiden, henledte han sine trofaste apostles opmærksomhed på bægeret med vin og sagde: „Jeg skal afgjort ikke mere drikke af vintræets frugt før den dag da jeg drikker den ny i Guds rige.“ (Markus 14:25) Eftersom Jesus ikke ville kunne drikke bogstavelig vin i himmelen, har han tilsyneladende med disse ord tænkt på den glæde der ofte symboliseres ved vin. (Salme 104:15; Prædikeren 10:19) Det at Jesus og hans disciple kunne være sammen i Riget, ville være en stor glæde, noget de så frem til med forventning. — Romerne 8:23; 2 Korinther 5:2.

10. Hvor ofte bør mindehøjtiden holdes?

¹⁰ Bør Jesu død mindes hver måned, hver uge eller hver dag? Nej. Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid og blev slået ihjel på dagen for den jødiske påske, en dag der tjente som „mindedag“ for Israels udfrielse fra trældommen i Ægypten i 1513 f.v.t. (2 Mosebog 12:14) Den jødiske påske blev kun holdt én gang om året, nemlig den 14. dag i måneden nisan. (2 Mosebog 12:1-6; 3 Mosebog 23:5) Det indikerer at Jesu død kun bør mindes så ofte som der blev holdt påske — nemlig én gang om året — ikke hver måned, hver uge eller hver dag.

11, 12. Hvad viser historien om hvor ofte mindehøjtiden blev afholdt i fortiden?

¹¹ Det er derfor passende at fejre mindehøjtiden én gang om året, på den 14. nisan. Et opslagsværk siger: „De kristne i Lilleasien blev kaldt quartodecimanere [tilhængere af den fjortende] på grund af den skik de havde med konsekvent at fejre pascha [Herrens aftensmåltid] den 14. nisan . . . Dagen kan falde på en fredag eller en hvilken som helst anden dag i ugen.“ — The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge, bind IV, side 44.

¹² I en kommentar til hvordan quartodecimanerne højtideligholdt Herrens aftensmåltid i det 2. århundrede efter vor tidsregning, siger historikeren J.L. von Mosheim at de holdt mindehøjtiden den 14. nisan fordi „de anså Kristi eksempel for at have samme gyldighed som en lov“. En anden historiker udtaler: „De quartodecimanske menigheder i Asien [var] helt på linje med menigheden i Jerusalem. Når disse menigheder i det 2. århundrede fejrede pascha den 14. nisan, var det for at mindes den genløsning der blev udvirket ved Jesu død.“ — Studia Patristica, bind V, 1962, side 8.

Brødets betydning

13. Hvilken slags brød brugte Jesus da han indstiftede Herrens aftensmåltid?

¹³ Da Jesus indstiftede mindehøjtiden, „tog han et brød, udtalte en velsignelse, brækkede det i stykker“ og gav det til apostlene. (Markus 14:22) Det brød der var på bordet ved den lejlighed, var det der netop var blevet anvendt ved påskemåltidet. (2 Mosebog 13:6-10) Eftersom det var bagt uden surdej, var det fladt og sprødt og måtte derfor brækkes i stykker før det kunne deles ud. Da Jesus mirakuløst tilvejebragte brød til en skare på flere tusinde, var det også brød der var sprødt, for han brækkede det i stykker så det kunne deles ud. (Mattæus 14:19; 15:36) At brødet ved mindehøjtiden bliver brækket i stykker, har derfor åbenbart ikke nogen symbolsk betydning.

14. (a) Hvorfor er det passende at brødet der bruges ved mindehøjtiden, er usyret? (b) Hvilken slags brød kan man købe eller bage til mindehøjtiden?

¹⁴ Om det brød der blev brugt ved indstiftelsen af mindehøjtiden, sagde Jesus: „Dette betyder mit legeme, som er til gavn for jer.“ (1 Korinther 11:24; Markus 14:22) Det var passende at brødet var usyret, for surdej kan være et symbol på slethed, ondskab eller synd. (1 Korinther 5:6-8) Brødet repræsenterede Jesu fuldkomne, syndfri menneskelegeme der er blevet bragt som et genløsningsoffer. (Hebræerne 7:26; 10:5-10) Jehovas Vidner følger det mønster Jesus satte, ved at bruge usyret brød ved mindehøjtiden. Man kan bruge de ukrydrede jødiske matzos uden ekstra ingredienser, som for eksempel løg eller æg. Man kan også lave usyret brød af lidt fuldkornsmel (om muligt hvedemel) blandet med en smule vand. Dejen bør rulles tyndt ud og kan bages på en smurt bageplade indtil brødet er tørt og sprødt.

Vinens betydning

15. Hvad var der i bægeret da Jesus indstiftede højtiden til minde om sin død?

¹⁵ Efter at have budt det usyrede brød rundt tog Jesus et bæger, „og efter at have sagt tak gav han [apostlene] det, og de drak alle af det“. Han forklarede dem følgende: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes til gavn for mange.“ (Markus 14:23, 24) Hvad var der i bægeret? Vin, altså gæret druesaft. Når der i Bibelen tales om vin, er der ikke tale om ugæret druesaft. Det var for eksempel kun gæret vin, ikke druesaft, som ifølge Jesu illustration ville kunne sprænge „gamle skindsække“. Jesu fjender beskyldte ham desuden for at være „forfalden til vin“. Det ville have været en meningsløs beskyldning hvis vinen blot var druesaft. (Mattæus 9:17; 11:19) Der blev drukket vin ved den jødiske påske, og Jesus brugte denne vin da han indstiftede højtiden til minde om sin død.

16, 17. Hvilken slags vin kan bruges til mindehøjtiden, og hvorfor?

¹⁶ Kun rød vin er et passende symbol på det som bægerets indhold repræsenterer, nemlig Jesu udgydte blod. Han sagde selv: „Dette betyder mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes til gavn for mange.“ Apostelen Peter skrev til nogle salvede kristne: „I ved at det ikke var med forgængelige ting, med sølv eller guld, I blev udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. Men det var med dyrebart blod, som med blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam, nemlig Kristi blod.“ — 1 Peter 1:18, 19.

¹⁷ Jesus brugte sandsynligvis rød druevin da han indstiftede mindehøjtiden. Nogle former for rødvin i dag kan imidlertid ikke anvendes fordi de er blevet forskåret med alkohol eller brandy, eller fordi de er tilsat krydderier og urter. Jesu blod var tilstrækkeligt i sig selv. Der var ikke brug for at der blev føjet noget til. Man vil derfor ikke kunne bruge hedvin, såsom portvin, sherry eller vermouth. Der skal bruges usødet rødvin hvor der ikke er tilsat alkohol. Hjemmelavet, usødet rød druevin kan anvendes, og det samme kan vine som rød bourgogne og rød bordeaux.

18. Hvorfor udførte Jesus ikke et mirakel i forbindelse med brødet og vinen ved Herrens aftensmåltid?

¹⁸ Da Jesus indstiftede dette måltid, udførte han ikke et mirakel der forvandlede symbolerne til bogstaveligt kød og blod. At spise menneskekød og drikke blod ville være kannibalisme, en overtrædelse af Guds lov. (1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:10) Jesus havde stadig hele sit kødelige legeme og alt sit blod i behold. Hans legeme blev bragt som et fuldkomment offer, og hans blod blev udgydt den følgende eftermiddag på den samme jødiske dag, den 14. nisan. Derfor er brødet og vinen ved mindehøjtiden symboler der repræsenterer Jesu kød og blod.a

Mindehøjtiden — et fællesskabsmåltid

19. Hvorfor kan der bruges mere end ét glas og én tallerken ved mindehøjtiden?

¹⁹ Da Jesus indstiftede mindehøjtiden, lod han sine trofaste apostle drikke af et fælles bæger. Vi læser i Mattæusevangeliet: „Så tog [Jesus] et bæger, og efter at have sagt tak gav han det til dem, idet han sagde: ’Drik alle af det.’“ (Mattæus 26:27) Det var kun nødvendigt med ét bæger, for ved den lejlighed var der kun 11 til stede, og de befandt sig sandsynligvis ved det samme bord og kunne let række bægeret fra den ene til den anden. I år vil millioner forsamles til Herrens aftensmåltid i Jehovas Vidners mere end 94.000 menigheder jorden over. Når så mange overværer denne højtid samme aften, er et enkelt bæger eller glas naturligvis ikke nok. Derfor er der heller ikke noget i vejen for at bruge adskillige glas så de kan bydes rundt til forsamlingen inden for et rimeligt tidsrum. Man kan også bruge mere end én tallerken til brødet. Der er intet i Bibelen der viser at bægeret eller glasset bør have en særlig udformning. Men både glasset og tallerkenen bør afspejle den værdighed der knytter sig til begivenheden. Det er klogt ikke at fylde så meget vin i glasset at der er risiko for at spilde når det sendes rundt.

20, 21. Hvorfor kan man sige at mindehøjtiden er et fællesskabsmåltid?

²⁰ Selv om der bruges mere end én tallerken til brødet og mere end ét glas til vinen, er mindehøjtiden et fællesskabsmåltid. I fortidens Israel kunne en mand tilvejebringe et fællesskabsmåltid ved at bringe et dyr til Guds helligdom, hvor det blev slagtet. En del af dyret blev brændt på alteret. Den tjenstgørende præst fik en del, og Arons sønner, præsterne, fik også en del. Den der bragte offeret, kunne sammen med sin husstand spise resten ved et særligt offermåltid. (3 Mosebog 3:1-16; 7:28-36) Mindehøjtiden er også et fællesskabsmåltid fordi der er tale om at man er fælles om noget.

²¹ Man har fællesskab med Jehova eftersom det er ham der har indstiftet ordningen. Jesus er offeret, og de salvede kristne inddrages i fællesskabet når de nyder symbolerne. At de spiser ved Jehovas bord, betyder at de har fred med ham. Derfor skrev Paulus: „Velsignelsens bæger som vi velsigner, er det ikke fællesskab om Messias’ blod? Brødet som vi brækker i stykker, er det ikke fællesskab om Messias’ legeme? Fordi der er ét brød, er vi, skønt mange, ét legeme, for vi har alle andel i det ene brød.“ — 1 Korinther 10:16, 17.

22. Hvilke spørgsmål om mindehøjtiden mangler vi at få besvaret?

²² Herrens aftensmåltid er den eneste årlige højtid Jehovas Vidner fejrer. Det er passende eftersom Jesus befalede sine disciple: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Ved mindehøjtiden mindes vi Jesu død, der var et klart forsvar for Jehovas suverænitet. Som vi har set, repræsenterer brødet ved dette fællesskabsmåltid det legeme Jesus ofrede, og vinen symboliserer hans udgydte blod. Det er dog meget få der spiser af brødet og drikker af vinen. Hvad skyldes det? Har mindehøjtiden egentlig betydning for de millioner der ikke deltager i måltidet? Hvilken betydning bør Herrens aftensmåltid have for dig?

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

• Hvorfor indstiftede Jesus Herrens aftensmåltid?

• Hvor ofte bør mindehøjtiden holdes?

• Hvad repræsenterer det usyrede brød ved mindehøjtiden?

• Hvad repræsenterer vinen?

[Illustration på side 15]

Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid