Lad os bedømme os selv rigtigt før mindehøjtiden
„Hvis vi ville bedømme os selv rigtigt, blev vi ikke dømt.“ — 1 KORINTHER 11:31.
1. Hvad vil sande kristne meget gerne undgå, og hvorfor?
DET sidste en kristen ønsker er at blive fordømt af Jehova. Hvis man mishager „den der dømmer hele jorden“ kan man blive „fordømt sammen med verden“ og miste frelseshåbet. Dette gælder uanset om man håber at opnå liv i himmelen sammen med Jesus, eller evigt liv i et paradis på jorden. — 1 Mosebog 18:25; 1 Korinther 11:32.
2, 3. Hvordan kunne vi blive fordømt af Jehova, og hvad skrev Paulus herom?
2 I Første Korintherbrev, kapitel 11, omtaler apostelen Paulus noget der kunne føre til at vi blev fordømt. Hans brev var stilet til salvede kristne, men hans vejledning har betydning for os alle, især på denne tid af året. Det at vi bedømmer os selv rigtigt kan hjælpe os til at vinde Guds godkendelse, så vi ikke bliver fordømt. Angående den årlige fejring af Herrens aftensmåltid skrev Paulus:
3 „Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat da han skulle overgives, tog et brød og, efter at have takket, brækkede det i stykker og sagde: ’Dette betyder mit legeme som er til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet idet han sagde: ’Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod. Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde om mig.’ For så ofte som I spiser dette brød og drikker dette bæger, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.“ — 1 Korinther 11:23-26.a
4. Hvad vil der foregå om aftenen den 10. april?
4 Jehovas vidner fejrer i år højtiden til minde om Kristi død efter solnedgang den 10. april. Normalt samles hver menighed for sig, og der er derfor plads til gæster som endnu ikke er Jehovas vidner. Hvordan vil mødet foregå? Først vil der blive holdt et bibelsk foredrag. Derefter bedes der en bøn, og brødet bydes rundt. Efter endnu en bøn bydes vinen rundt. Dette sker ikke som et formelt ritual eller ifølge en stram procedure. Antallet af brød og af glas med vin, samt måden det sendes rundt på, afpasses efter de lokale forhold. Hovedsagen er at alle tilstedeværende får tilbudt brødet og vinen, selv om de fleste blot vil sende det videre. Hvilken form for brød og vin anvendes der, og hvad står det for? Hvad bør vi på forhånd grunde over for at „bedømme os selv rigtigt“?
„Dette betyder mit legeme“
5, 6. (a) Hvad gjorde Jesus med brødet? (b) Hvilken slags brød benyttede han?
5 Vi har læst hvad Paulus havde „modtaget fra Herren“ i forbindelse med mindehøjtiden. Der findes også beretninger fra tre evangelieskribenter, hvoraf en var til stede da Jesus indstiftede denne højtid. (1 Korinther 11:23; Mattæus 26:26-29; Markus 14:22-25; Lukas 22:19, 20) Ifølge disse beretninger tog Jesus først et brød og bad en bøn, hvorefter han brækkede brødet i stykker og delte det ud. Hvilken slags brød var der tale om? Hvad bruger man i dag? Hvad symboliserer det?
6 Jesus anvendte brødet og vinen fra det jødiske påskemåltid. Brødet var usyret, det brød Moses kaldte „trængselsbrød“. (5 Mosebog 16:3; 2 Mosebog 12:8) Dette brød var bagt af hvedemel og vand og var hverken tilsat surdej, salt eller krydderier. Eftersom det var usyret (hebraisk: mats·tsahʹ) var det fladt og sprødt, og måtte brækkes i passende stykker før man spiste det. — Markus 6:41; 8:6; Apostelgerninger 27:35.
7. Hvilken slags brød benytter Jehovas vidner ved mindehøjtiden?
7 Eftersom Jesus brugte usyret brød ved Herrens aftensmåltid, gør Jehovas vidner i dag det samme. Almindelige jødiske matzos kan bruges hvis de er bagt uden nogen form for tilsætningsstoffer, som for eksempel malt, løg eller æg. (Matzos med disse ingredienser kan næppe kaldes „trængselsbrød“.) Menighedens ældste kan også lade én bage usyret brød af hvedemel og vand. Hvis der ikke kan skaffes hvedemel, kan man bruge bygmel, rismel, majsmel eller en anden slags mel. Dejen rulles tyndt ud og bages på en bageplade smurt med lidt olie.
8. Hvorfor er usyret brød et passende symbol, og hvad betegner det at man spiser af det? (Hebræerne 10:5-7; 1 Peter 4:1)
8 Det er passende at bruge denne form for brød fordi det ikke indeholder surdej (gær), der i Bibelen symboliserer fordærv eller synd. Paulus gav denne vejledning om en umoralsk mand i en menighed: ’Lidt surdej gennemsyrer hele dejen. Rens den gamle surdej ud, så I kan være fri for surdej. Vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. Lad os holde højtid, ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.’ (1 Korinther 5:6-8; jævnfør Mattæus 13:33; 16:6, 12.) Usyret brød er et passende symbol på Jesu menneskelegeme, for han var „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere“. (Hebræerne 7:26) Jesus var til stede i sit fuldkomne menneskelegeme da han sagde til apostlene: „Tag dette [brød] og spis det; det betyder mit legeme.“ (Mattæus 26:26, A New Translation of the Bible af James Moffatt) Den der spiser af brødet viser derved at han eller hun tror på og gerne vil have gavn af Jesu offer. Der er dog mere at sige om det end dette.
Vinens betydning
9. Hvilket andet symbol omtalte Jesus?
9 Jesus anvendte også et andet symbol: „Han tog også et bæger, og efter at have takket Gud gav han det til dem idet han sagde: ’Drik alle af det; dette betyder mit blod, den nye pagts blod, som udgydes for mange til deres synders forladelse.’“ (Mattæus 26:27, 28, Moffatt) Hvad var der i det bæger han sendte rundt, og hvad betyder det for os når vi søger at bedømme os selv rigtigt?
10. Hvordan vandt vinen indpas i den jødiske påske?
10 Da Moses første gang omtalte påskehøjtiden, nævnte han ikke nogen drik. Mange forskere mener at man først begyndte at anvende vin ved påsken langt senere, måske i det andet århundrede før vor tidsregning.b Men under alle omstændigheder var det almindeligt at anvende vin ved påskemåltidet i det første århundrede, og Jesus havde intet at indvende imod det. Han gjorde brug af påskevinen da han indstiftede mindehøjtiden.
11. Hvilken slags vin bør man benytte under Herrens aftensmåltid?
11 I betragtning af at den jødiske påske blev fejret længe efter druehøsten, kan Jesus ikke have anvendt ugæret saft. Han benyttede rødvin — et passende symbol på hans blod. (Jævnfør Åbenbaringen 14:20.) Eftersom Kristi blod var fuldt tilstrækkeligt i sig selv, vil det være passende at bruge en ren vin, og ikke en vin der er forskåret med ekstra spiritus (som for eksempel portvin, sherry eller muskatvin) eller er tilsat krydderier eller urter (som det er tilfældet med vermouth, Dubonnet og mange aperitifvine). Vi bør dog ikke bekymre os om hvordan vinen er fremstillet, om der er tilsat lidt sukker under gæringen for at forbedre smagen eller øge alkoholprocenten, eller om der er tilsat lidt svovl som konserveringsmiddel.c Mange menigheder benytter en almindelig rødvin (for eksempel en chianti, bourgogne, beaujolais eller bordeaux). Da vinen og brødet blot er symboler, kan man tage det der bliver tilovers med hjem og bruge i den almindelige husholdning.
12. Hvad står vinen for, ifølge Jesu ord?
12 Når Jesus talte om sit blod den aften han fejrede påske, kunne det have henledt tanken på lammenes blod i Ægypten. Men læg mærke til at Jesus brugte en anden sammenligning: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:20) Gud havde tidligere indgået en pagt med det kødelige Israels folk, og den blev indviet med blodet af dyreofre. Der var visse lighedspunkter mellem disse ofres blod og Jesu blod. Det blev i begge tilfælde anvendt da Gud indviede en pagt med et folk. (2 Mosebog 24:3-8; Hebræerne 9:17-20) Lovpagten gav det kødelige Israel mulighed for at blive en nation af konger og præster. (2 Mosebog 19:5, 6) Da Israel ikke holdt Jehovas pagt, sagde han imidlertid at han ville erstatte „den første pagt“ med „en ny pagt“. (Hebræerne 9:1, 15; Jeremias 31:31-34) Det bæger med vin som Jesus bød rundt til sine trofaste apostle, symboliserede denne nye pagt.
13, 14. (a) Hvad indebærer det at være med i den nye pagt? (b) Hvad vidner det at man nyder symbolerne om?
13 Kristne der har del i denne nye pagt, vil blive en åndelig nation af konger og præster. (Galaterne 6:16) Apostelen Peter skrev: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Peter 2:9) Det er tydeligt hvilken frelse de opnår — liv i himmelen som Kristi medregenter. Åbenbaringen 20:6 bekræfter dette: „Lykkelig og hellig er enhver som har del i den første opstandelse; . . . de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“
14 Efter at Jesus havde opfordret apostlene til at nyde symbolerne, brødet og vinen, sagde han til dem at de skulle ’spise og drikke ved hans bord i hans rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer’. (Lukas 22:28-30) Det at nyde mindehøjtidens symboler er altså ikke blot et udtryk for tro på Jesu offer. Alle kristne må acceptere genløsningsofferet og vise deres tro i gerninger hvis de skal gøre sig håb om at opnå evigt liv i himmelen eller på jorden. (Mattæus 20:28; Johannes 6:51) Det at nyde symbolerne er derimod et vidnesbyrd om at man er med i den nye pagt og er udvalgt til at være sammen med Jesus i hans rige.
Vi må ransage os selv før mindehøjtiden
15. Hvordan gav Jesus Guds tjenere et nyt håb?
15 Før Jesu tid havde Guds loyale tjenere intet håb om at komme i himmelen, som forklaret i den foregående artikel. De så frem til at opnå evigt liv på jorden, menneskehedens oprindelige hjem. Jesus Kristus var den første der blev oprejst som en åndeskabning, og han blev den første fra menneskeheden der kom i himmelen. (Efeserne 1:20-22; 1 Peter 3:18, 22) Dette bekræftede Paulus med ordene: „Ved Jesu blod har [vi] frimodighed til at gå ind på det hellige sted, ad vejen som han har indviet for os som en ny og levende vej.“ (Hebræerne 10:19, 20) Hvem skulle følge efter, når Jesus havde åbnet denne vej?
16. Hvad indebærer fremtiden for dem der nyder brødet og vinen?
16 Den aften Jesus indstiftede Herrens aftensmåltid, sagde han til sine loyale apostle at han ville berede en plads til dem i himmelen. (Johannes 14:2, 3) Husk imidlertid at Jesus også sagde at de der nød brødet og vinen skulle være med i hans rige og sidde på troner for at dømme. Gjaldt det kun apostlene? Nej, for senere forstod apostelen Johannes at også andre kristne ville sejre og ’tage sæde med Jesus på hans trone’, og sammen ville de blive ’et kongerige og præster og herske som konger over jorden’. (Åbenbaringen 3:21; 5:10) Johannes fik også at vide at det samlede antal kristne der er „købt fra jorden“ udgør 144.000. (Åbenbaringen 14:1-3) Eftersom dette er en relativt lille gruppe, en „lille hjord“ i sammenligning med alle der i tidens løb har tilbedt Gud, er det vigtigt at vi ransager os selv før mindehøjtiden. — Lukas 12:32.
17, 18. (a) Hvad havde nogle kristne i Korinth fået for vane? (b) Hvorfor var det så alvorlig en sag at spise og drikke for meget? (Hebræerne 10:28-31)
17 Paulus kom ind på dette i et brev han skrev til korintherne på et tidspunkt da nogle af apostlene stadig levede og da Gud kaldte kristne „til at være hellige“. Paulus nævnte at der var opstået en upassende skik blandt dem i Korinth der nød symbolerne. Nogle spiste og drak for meget før mindehøjtiden, så de blev døsige og sløve. Derfor kunne de ikke ’bedømme legemet rigtigt’, nemlig Jesu fysiske legeme der symboliseredes ved brødet. Var det så alvorligt? Ja! Den der nød symbolerne uværdigt blev „skyldig over for Herrens legeme og blod“. Hvis de var åndeligt og mentalt vågne, kunne de ’bedømme sig selv rigtigt, så de ikke blev dømt’. – 1 Korinther 1:2; 11:20-22, 27-31.
18 Hvad var det disse kristne måtte bedømme, og hvordan? Først og fremmest måtte de i deres hjerte og sind bedømme om de var blevet kaldet til at være blandt de 144.000 arvinger til himmelsk liv. Hvordan kunne de bedømme det, og bør mange i dag mene at de hører til denne lille gruppe som Gud har udvalgt siden apostlenes tid?
19. Hvad viser tallene fra mindehøjtiden i 1989?
19 Kun meget få af de sande kristne i dag bedømmer at de hører til de 144.000. Ved fejringen af Herrens aftensmåltid i 1989 samledes over 9.479.000 i Jehovas Vidners menigheder jorden over. Kun omkring 8700 nød symbolerne og udtrykte derved håb om at være ’frelst til det himmelske rige’. (2 Timoteus 4:18) Langt størstedelen — ja, millioner af andre trofaste velsignede kristne som overværede højtiden — bedømte at deres håb bestod i evigt liv på jorden.
20. Hvordan oplyses de der tilhører de 144.000 om deres kaldelse? (1 Johannes 2:27)
20 Det var på pinsedagen i år 33 at Gud begyndte at udvælge de 144.000 til himmelsk liv. Eftersom dette håb dengang var nyt, og ingen af Guds tjenere havde haft det før Jesu tid, hvordan kunne de udvalgte da med sikkerhed vide at de havde dette håb? Det bedømte de fordi de modtog Guds hellige ånds vidnesbyrd om det. Det vil ikke sige at de rent faktisk så den hellige ånd (som ikke er en person), fik et syn af ånden som talte til dem, eller hørte stemmer fra åndeverdenen. Paulus forklarer: „Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn . . . Vi [er] også arvinger: ja, Guds arvinger og Kristi medarvinger, forudsat vi lider sammen med ham så vi også kan blive herliggjort sammen med ham.“ — Romerne 8:16, 17.
21. (a) Hvordan ved de salvede at de har det himmelske håb? (1 Korinther 10:15-17) (b) Hvilken slags mennesker er det der bliver salvet, og hvordan viser de hvilket håb de har?
21 Dette vidnesbyrd, eller denne forståelse, giver dem et nyt mål for deres tanker, og et nyt håb. De er stadig mennesker, og de nyder de goder Jehovas jordiske skaberværk har at byde på, men det der først og fremmest er bestemmende for deres liv er håbet om at blive medarvinger med Kristus. Dette håb er ikke baseret på følelser. De er ganske normale mennesker, og de er ligevægtige i holdning og opførsel. Eftersom de er blevet helliggjort af Guds ånd, er de imidlertid overbeviste om deres kaldelse, og de nærer ikke vedvarende tvivl i den retning. De ved at deres frelse vil blive til liv i himmelen hvis de viser sig trofaste. (2 Thessaloniker 2:13; 2 Timoteus 2:10-12) Idet de forstår hvad Jesu offer betyder for dem, og bedømmer sig selv til at være åndsavlede kristne, nyder de beskedent mindehøjtidens symboler.
22. Hvordan vil de fleste af dem der overværer Herrens aftensmåltid bedømme sig selv?
22 De fleste af dem der lydigt vil samles den 10. april har ikke dette håb, for Gud har ikke salvet dem med sin ånd og kaldet dem til himmelsk liv. Som tidligere nævnt begyndte Gud at udvælge de 144.000 på apostlenes tid. Men når denne udvælgelse var fuldført, kunne man forvente at andre der begyndte at tilbede ham, ville få samme håb som Moses, David, Johannes Døber og andre trofaste der døde før Jesus åbnede vejen til liv i himmelen. Millioner af loyale og nidkære kristne i dag nyder derfor ikke mindehøjtidens symboler. Disse kristne bedømmer sig selv rigtigt for Guds øjne, i den forstand at de forstår hvilket håb de har: For dem betyder Jesu blod og legeme at de får tilgivelse for deres synder og kan opnå evigt liv på jorden. — 1 Peter 1:19; 2:24; Åbenbaringen 7:9, 15.
23. Hvorfor vil mindehøjtiden være en glædelig begivenhed? (Jævnfør Anden Krønikebog 30:21.)
23 Lad os derfor se frem til fejringen af Herrens aftensmåltid den 10. april. Det er en tid til selvransagelse, men også en glædens tid. Det er ikke alene en glædens tid for de få med et himmelsk håb, som lydigt og med rette vil nyde brødet og vinen. (Åbenbaringen 19:7) Det er også en glædens tid for de millioner af lykkelige kristne som den aften vil iagttage og lære, og som håber at de til evig tid på jorden vil mindes denne betydningsfulde højtid. — Johannes 3:29.
[Fodnoter]
a „I den nat, da han blev forrådt, tog [Herren Jesus] brød, takkede, brød det og sagde: ’Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!’ Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: ’Denne kalk er den nye pagt ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.’“ — Da. aut.
b En forsker har fremsat denne teori om hvorfor man begyndte at anvende vin: „[Påsken] skulle ikke længere være et højtideligt, årligt møde for voksne mænd; den skulle blive en anledning til en familiefest, hvor det var naturligt at man drak vin.“ — The Hebrew Passover — From the Earliest Times to A.D. 70 af J. B. Segal.
c Fra gammel tid har man tilsat salt, æggehvide og andre stoffer for at klare vinen og forbedre dens farve og smag. Romerne brugte endda svovl som desinficerende middel ved vinfremstillingen.
Hvad vil du svare?
■ Hvorfor bydes der usyret brød rundt under mindehøjtiden, og hvad symboliserer det?
■ Hvad repræsenterer den vin som bydes rundt under Herrens aftensmåltid?
■ Hvorfor bør vi ransage os selv før mindehøjtiden?
■ Hvorfor ser du frem til mindehøjtiden?