9. Hvilke advarende eksempler indeholder Bibelen på at nogle kun søgte deres egne interesser?

⁹ Kærligheden „søger ikke sine egne interesser“. (1 Korinther 13:5) En der er kærlig, manipulerer ikke med andre for at få sin vilje. Bibelen indeholder advarende eksempler i den forbindelse. Vi kan blandt andet læse om Dalila, Jesabel og Atalja — kvinder der manipulerede med andre for at få gennemført deres selviske planer. (Dommerne 16:16; 1 Kongebog 21:25; 2 Krønikebog 22:10-12) Et andet eksempel er kong Davids søn Absalom. Han henvendte sig til dem der kom til Jerusalem for at få afgjort en retssag, og insinuerede underfundigt at kongen ikke var oprigtigt interesseret i deres problemer. Derefter sagde han direkte at det hoffet havde brug for, var en mand med hjertet på rette sted, en mand som ham! (2 Samuel 15:2-4) Absalom var naturligvis ikke interesseret i de underkuede, men kun i sig selv. Han optrådte som en selvbestaltet konge og fik mange tilhængere. Men senere led Absalom et knusende nederlag. Da han døde, blev han end ikke regnet for værdig til at få en anstændig begravelse. — 2 Samuel 18:6-17.

10. Hvordan kan vi vise at vi har øje for andres interesser?

¹⁰ Dette tjener som en advarsel for kristne i dag. Både mænd og kvinder kan have en medfødt evne til at overtale andre. Vi har måske forholdsvis let ved at få vores vilje, for eksempel ved at dominere en samtale eller argumentere så vedholdende over for dem der har en anden holdning, at de kører træt. Hvis vi ejer egenskaben kærlighed, vil vi imidlertid have øje for andres interesser. (Filipperne 2:2-4) Vi vil ikke udnytte andre eller fremme tvivlsomme idéer som følge af vores erfaring eller vores position i Guds organisation, som om vores holdninger er de eneste der betyder noget. Vi vil derimod huske på det bibelske ordsprog: „Stolthed går forud for fald, og en hovmodig ånd forud for snublen.“ — Ordsprogene 16:18.

11. (a) Hvordan kan vi vise kærlighed på en venlig og anstændig måde? (b) På hvilken måde viser vi at vi ikke glæder os over uretfærdigheden?

¹¹ Paulus skriver desuden at kærligheden er „venlig“, og at den ’ikke opfører sig uanstændigt’. (1 Korinther 13:4, 5) Kærligheden vil afholde os fra at optræde uforskammet, tarveligt eller respektløst. Vi vil tage hensyn til andres følelser. For eksempel vil den der er kærlig, undgå at gøre noget der foruroliger andres samvittighed. (Jævnfør Første Korintherbrev 8:13.) Kærligheden „fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden“. (1 Korinther 13:6) Hvis vi elsker Jehovas lov, vil vi ikke se gennem fingre med umoralitet eller lade os underholde af noget som Gud hader. (Salme 119:97) Kærligheden vil hjælpe os til at finde glæde ved det der virker opbyggende, i stedet for det der er nedbrydende. — Romerne 15:2; 1 Korinther 10:23, 24; 14:26.

12, 13. (a) Hvordan bør vi reagere når nogle fornærmer os? (b) Nævn nogle eksempler fra Bibelen der viser at selv retfærdig harme kan få os til at gøre noget uklogt.

¹² Paulus skriver at kærligheden ’ikke lader sig provokere’ (’ikke er nærtagende’, Phillips). (1 Korinther 13:5) Det er kun normalt for os ufuldkomne mennesker at blive opbragte eller føle en vis vrede når nogen fornærmer os. Men det vil være forkert at gå og være vred eller opbragt i længere tid. (Salme 4:4; Efeserne 4:26) Selv retfærdig harme kan få os til at gøre noget uklogt hvis vi ikke kontrollerer den, og Jehova kunne kræve os til regnskab for det. — 1 Mosebog 34:1-31; 49:5-7; 4 Mosebog 12:3; 20:10-12; Salme 106:32, 33.

¹³ Andres ufuldkommenheder har fået nogle til at blive væk fra de kristne møder eller til at ophøre med at tage del i forkyndelsen. Mange af dem har tidligere kæmpet en hård kamp for troen; de har måske måttet udholde modstand fra familien, hån fra arbejdskammerater og lignende. De har udholdt alt dette fordi de ganske rigtigt har betragtet det som en trosprøve. Men hvad nu hvis en kristen trosfælle siger eller gør noget ukærligt? Er det så ikke også en slags trosprøve? Jo, for hvis vi bliver ved med at være opbragte, kunne vi ’give plads for Djævelen’. — Efeserne 4:27.

14, 15. (a) Hvad vil det sige at ’holde regnskab med en forurettelse’? (b) Hvordan kan vi efterligne Jehovas tilgivende indstilling?

¹⁴ Det er derfor med god grund at Paulus tilføjer at kærligheden ’ikke holder regnskab med hver en forurettelse’. (1 Korinther 13:5) Her bruger han et ord der har tilknytning til regnskabsføring, åbenbart for at vise at man så at sige kunne ’føre en fornærmelse ind’ i en hovedbog så den ikke blev glemt. Ville det være kærligt hvis vi i vort sind ’førte optegnelser’ over sårende ord eller handlinger, som om vi ville få brug for at hente sådanne oplysninger frem på et senere tidspunkt? Vi kan være glade for at Jehova ikke fører en så streng og ubarmhjertig kontrol med det vi siger og gør. (Salme 130:3) Når vi ændrer sind, sletter han vore fejl. — Apostelgerninger 3:19.

¹⁵ På dette område kan vi efterligne Jehova. Vi må ikke være alt for sarte og lægge en fornærmelse i andres ord. Hvis vi er hurtige til at tage anstød, kan vi skade os selv mere end den der har fornærmet os, nogen sinde ville kunne gøre. (Prædikeren 7:9, 22) Vi må i stedet huske at kærligheden „tror alt“. (1 Korinther 13:7) Der er selvfølgelig ingen der ønsker at være godtroende. Men på den anden side må vi heller ikke være urimeligt mistænksomme med hensyn til vore brødres motiver. Når som helst det er muligt, bør vi lade tvivlen komme andre til gode. — Kolossenserne 3:13.