Hvilken ånd lægger du for dagen?
„Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen.“ — FILEM. 25.
1. Hvilket håb gav Paulus udtryk for i sine breve?
I DE breve apostelen Paulus skrev til sine trosfæller, udtrykte han flere gange håb om at den ånd der prægede menighederne, ville behage Gud og Kristus. Til galaterne skrev han for eksempel: „Måtte vor Herre Jesu Kristi ufortjente godhed være med den ånd I lægger for dagen, brødre. Amen.“ (Gal. 6:18) Hvad mente han med „den ånd I lægger for dagen“?
2, 3. (a) I hvilken betydning brugte Paulus nogle gange ordet „ånd“? (b) Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv angående den ånd vi lægger for dagen?
2 Af sammenhængen fremgår det at Paulus her brugte ordet „ånd“ om den indre drivkraft der får os til at tale eller handle på en bestemt måde. En person kan være venlig, hensynsfuld, mild, gavmild eller tilgivende. Bibelen taler rosende om ’den stille og milde ånd’. (1 Pet. 3:4) Mennesker kan på den anden side også være præget af en sarkastisk, materialistisk eller uafhængig ånd eller have meget let ved at blive fornærmede. Og nogle lægger endda en umoralsk, ulydig eller ligefrem oprørsk ånd for dagen.
3 Når Paulus brugte udtryk som „Herren være med den ånd du lægger for dagen“, opmuntrede han altså sine brødre til at have en ånd, en indstilling, som harmonerede med Guds vilje og den kristne personlighed. (2 Tim. 4:22; læs Kolossenserbrevet 3:9-12). Det vil være godt hvis vi hver især spørger os selv: ’Hvilken ånd præger mig? Hvad kan jeg gøre for at blive bedre til at lægge den rigtige ånd for dagen og dermed glæde Gud? Kan jeg gøre mere for at bidrage til den positive ånd i menigheden?’ Tænk i den forbindelse på en solsikkemark. Hver eneste solsikke bidrager med sit lysende hoved til markens skønhed. Er du en af de „blomster“ der bidrager til menighedens skønhed? Det må vi alle bestræbe os for at være. Lad os nu se på hvordan vi kan lægge en ånd for dagen som behager Gud.
UNDGÅ VERDENS ÅND
4. Hvad er „verdens ånd“?
4 Bibelen siger: „Nu har vi ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud.“ (1 Kor. 2:12) Hvad er „verdens ånd“? Det er den samme ånd som den der nævnes i Efeserbrevet 2:2, hvor der står: ’I vandrede tidligere i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner.’ Verdens luft, eller ånd, er den tankegang der præger folk omkring os. Og ligesom bogstavelig luft er den alle vegne. Ofte kommer den til udtryk i populære holdninger, såsom ’ingen skal komme og fortælle mig hvad jeg skal gøre’ eller ’jeg vil kæmpe for mine rettigheder’. De mennesker som er præget af en sådan ånd, er „ulydighedens sønner“ og følger dermed Satan.
5. Hvilken dårlig indstilling viste nogle af israelitterne?
5 Sådanne holdninger er ikke af ny dato. På Moses’ tid gjorde Kora oprør mod dem der havde myndighed i Israels menighed. Han angreb især Aron og hans sønner, der havde den betroede opgave at tjene som præster. Måske lagde han mærke til deres ufuldkommenheder. Eller måske har han ment at Moses gav sig af med nepotisme, altså lod sin familie få særlige privilegier. Uanset hvad Koras problem var, begyndte han at betragte tingene under en menneskelig synsvinkel og gav sig til at tale imod dem Jehova havde udnævnt. Respektløst sagde han til dem: ’Nu kan det være nok med jer. Hvorfor ophøjer I jer over Jehovas menighed?’ (4 Mos. 16:3) Datan og Abiram var ikke spor bedre. De klagede også over Moses og beskyldte ham for ’ligefrem at ville spille fyrste over dem’. Da de blev bedt om at træde frem foran Moses, svarede de arrogant: „Vi kommer ikke derop!“ (4 Mos. 16:12-14) Jehova var meget utilfreds med oprørernes indstilling og gjorde det af med dem. — 4 Mos. 16:28-35.
6. Hvordan afslørede nogle i det første århundrede at de havde en dårlig indstilling, og hvad har årsagen måske været?
6 Også i det første århundrede var der nogle som var kritiske over for dem der havde fået betroet myndighed i menigheden. Ja, de ’lod hånt om herredømme’. (Jud. 8) Disse mænd var sandsynligvis utilfredse med at de ikke selv havde fået et større ansvar, og prøvede at påvirke andre til at få et negativt syn på tilsynsmænd som samvittighedsfuldt udførte deres opgaver i menigheden. — Læs Tredje Johannesbrev 9, 10.
7. Hvilken indstilling skal man være på vagt over for i menigheden i dag?
7 En sådan indstilling, eller ånd, hører tydeligvis ikke hjemme i den kristne menighed, og derfor må vi alle bekæmpe den. De ældste er ikke fuldkomne, ligesom de der førte an på Moses’ tid og på apostelen Johannes’ tid, ikke var det. Ældste kan begå fejl som berører os personligt. Hvis vi oplever det, vil det være meget upassende hvis vi efterligner verdens ånd og hårdnakket kræver at retfærdigheden sker fyldest, eller at der bliver grebet ind over for den broder der har trådt os over tæerne. Jehova vælger måske at se gennem fingre med mindre fejl. Kan vi ikke gøre det samme? Nogle der selv har begået en alvorlig synd, har fokuseret på de ældstes fejl og har derfor nægtet at mødes med det udvalg der skulle hjælpe dem. Det kunne sammenlignes med at en patient går glip af en gavnlig behandling fordi der er noget ved lægen han ikke bryder sig om.
8. Hvilke skriftsteder kan hjælpe os til at bevare det rette syn på dem der fører an i menigheden?
8 Vi kan undgå en sådan indstilling ved at huske at Jesus ’i sin højre hånd har syv stjerner’. Disse „stjerner“ skildrer de salvede tilsynsmænd og, i udvidet forstand, alle de tilsynsmænd der er i menighederne. Jesus kan lede de ’stjerner’ han har i sin hånd, på en hvilken som helst måde han finder passende. (Åb. 1:16, 20) Som hoved for den kristne menighed ved Jesus præcis hvad der foregår i ældsterådene. „Hans øjne [er] som en ildflamme,“ og hvis en i et ældsteråd virkelig har brug for retledning, vil Jesus sørge for at det sker når hans tid er inde, og på den måde han ønsker det. (Åb. 1:14) Indtil da må vi bevare respekten for dem der er udnævnt af den hellige ånd, for Paulus skrev: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebr. 13:17.
9. (a) Hvordan kan vejledning eller retledning sætte en kristens indstilling på prøve? (b) Hvad er den bedste reaktion på retledning?
9 Hvis en kristen får en vejledning, eller hvis nogle tjenesteforrettigheder i menigheden bliver taget fra ham, er det også noget som kan sætte hans indstilling på prøve. En ung broder blev taktfuldt vejledt af de ældste fordi han spillede voldelige computerspil. Sørgeligt nok tog han ikke vejledningen til sig og måtte sættes af som menighedstjener fordi han ikke længere levede op til de bibelske kvalifikationskrav. (Sl. 11:5; 1 Tim. 3:8-10) Bagefter fortalte broderen til alle og enhver at han var uenig i afgørelsen. Han sendte det ene brev efter det andet til afdelingskontoret hvori han kritiserede de ældste, og fik endda overtalt andre i menigheden til at gøre det samme. Men én ting er sikker: Det vil aldrig føre noget godt med sig at sætte hele menighedens fred på spil i et forsøg på at retfærdiggøre sine egne handlinger. Langt bedre er det hvis vi betragter retledning som noget der kan hjælpe os til at få øjnene op for svagheder som vi ikke tidligere har været opmærksomme på, og så stille og roligt tage vejledningen til os. — Læs Klagesangene 3:28, 29.
10. (a) Forklar hvad vi ud fra Jakob 3:16-18 kan lære om henholdsvis en god og en dårlig ånd. (b) Hvad resulterer det i når vi lader „visdommen ovenfra“ have indflydelse på vores liv?
10 I Jakob 3:16-18 defineres det hvad der er en god ånd at lægge for dagen i menigheden, og hvad der er en dårlig ånd. Der står: „Hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, derefter fredsstiftende, rimelig, rede til at adlyde, fuld af barmhjertighed og gode frugter, ikke partisk, ikke hyklerisk. Desuden får retfærdigheds frugt sin sæd sået i fred for dem som stifter fred.“ Når vi handler i overensstemmelse med „visdommen ovenfra“, vil vi efterligne Guds egenskaber og derved kunne bidrage til den gode ånd i menigheden.
VIS EN RESPEKTFULD ÅND I MENIGHEDEN
11. (a) Hvad vil det at bevare den rette ånd hjælpe os til at undgå? (b) Hvad lærer vi af Davids eksempel?
11 Vi må huske at Jehova har givet de ældste den opgave „at vogte Guds menighed“. (Apg. 20:28; 1 Pet. 5:2) Det vil være klogt af os at respektere Guds ordning, uanset om vi selv har den forret at være ældste eller ej. Hvis man har den rette indstilling til tingene, vil man ikke tillægge det at have myndighed eller ansvar alt for stor betydning. Da kong Saul følte at David udgjorde en trussel mod hans stilling som konge, begyndte han at se på David „med mistænksomhed“. (1 Sam. 18:9) Kongen udviklede en dårlig ånd og ønskede endda at slå David ihjel. Lad os endelig ikke gå alt for meget op i position ligesom Saul gjorde, men hellere efterligne David. Trods al den uretfærdighed han som ung blev udsat for, bevarede han respekten for dem Gud havde givet myndighed. — Læs Første Samuelsbog 26:23.
12. Hvad vil bidrage til enheden i menigheden?
12 Meningsforskelle kan blive en kilde til irritation i menigheden — selv blandt de ældste. Men her har Bibelen nogle gode råd: „Gå foran med at vise hinanden ære,“ og „bliv ikke kloge i egne tanker.“ (Rom. 12:10, 16) I stedet for at insistere på at vi har ret, bør vi anerkende at der ofte kan være mere end én rigtig måde at se tingene på. Hvis vi prøver at forstå andres synspunkt, kan vi bidrage til enheden i menigheden. — Fil. 4:5.
13. Hvordan bør vi betragte vores egne meninger, og hvilken bibelsk beretning belyser dette?
13 Betyder det så at det er forkert at komme med sine betragtninger hvis man lægger mærke til noget i menigheden som man føler burde justeres? Nej. I det første århundrede opstod der et spørgsmål som gav anledning til stor diskussion. Brødrene aftalte „at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem angående dette stridsspørgsmål“. (Apg. 15:2) Der er ingen tvivl om at hver af disse brødre havde en mening om emnet og en idé om hvordan spørgsmålet kunne afgøres. Men da de alle havde haft lejlighed til at give udtryk for deres tanker og der med den hellige ånds hjælp var blevet truffet en beslutning, blev brødrene ikke ved med at lufte deres personlige meninger. Da brevet med afgørelsen nåede frem til menighederne, „glædede de sig over opmuntringen“ og blev „styrket i troen“. (Apg. 15:31; 16:4, 5) Sådan er det også i dag: Når vi har gjort de ansvarlige brødre opmærksomme på et problem, skal vi lade det hvile hos dem, i tillid til at de vil tage sig af sagen.
VIS EN GOD ÅND I FORHOLDET TIL ANDRE
14. Hvordan kan vi vise en god ånd i vores forhold til andre?
14 I vores forhold til andre mennesker har vi mange lejligheder til at vise en god ånd. For eksempel kan vi hver især udvirke meget godt hvis vi er hurtige til at tilgive andre når de sårer os. Guds ord siger: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ (Kol. 3:13) Udtrykket „hvis nogen har en grund til klage“ antyder at der kan være gyldige grunde til at blive irriteret på andre. Men i stedet for at gå alt for meget op i vores brødres og søstres svagheder og dermed forstyrre freden i menigheden prøver vi at efterligne Jehova og frit tilgive andre, mens vi fortsat samarbejder om tjenesten.
15. (a) Hvad kan Jobs eksempel lære os om tilgivelse? (b) Hvordan kan bøn hjælpe os til at have den rigtige indstilling?
15 Hvad tilgivelse angår, kan vi lære noget af Job. Hans tre såkaldte venner sårede ham med mange uvenlige ord. Men Job var tilgivende over for dem. Hvad hjalp ham? „Han gik i forbøn for sine venner.“ (Job 16:2; 42:10) At bede for andre kan ændre vores indstilling til dem. Og når vi beder for alle vores brødre og søstre, hjælper det os til at have samme syn på dem som Jesus har. (Joh. 13:34, 35) Vi må også bede Jehova om at få hellig ånd. (Luk. 11:13) Guds ånd vil hjælpe os til at lægge sande kristne egenskaber for dagen når vi omgås andre. — Læs Galaterbrevet 5:22, 23.
BIDRAG TIL EN SUND ÅND I MENIGHEDEN
16, 17. Hvilken ånd er du besluttet på at lægge for dagen?
16 Det giver fantastiske resultater når alle i menigheden har det mål at bidrage til den sunde og positive ånd! Måske har denne artikel hjulpet dig til at se hvor du kan sætte ind for at forbedre din indstilling og virke mere opmuntrende. Hvis det er tilfældet, så tøv ikke med at lade Guds ord vise dig hvilke forandringer du skal gøre. (Hebr. 4:12) Paulus, der ønskede at være et godt eksempel i menigheden, sagde: „Jeg er mig . . . intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.“ — 1 Kor. 4:4.
17 Når vi bestræber os for at handle i overensstemmelse med visdommen ovenfra og undgår at tage os selv eller vores position for højtideligt, vil vi bidrage til den sunde ånd i menigheden. Hvis vi har en tilgivende ånd og tænker positivt om andre, vil vi kunne glæde os over et fredeligt forhold til vores trosfæller. (Fil. 4:8) Når vi gør disse ting, kan vi have tillid til at Jehova og Jesus vil have behag i ’den ånd vi lægger for dagen’. — Filem. 25.