„Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“
„Barnets fader . . . sagde: ’Jeg har tro! Hjælp mig hvor jeg mangler tro!’“ — MARKUS 9:24.
1. Hvad fik en fader til at udbryde: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro“?
FADEREN til en dæmonbesat dreng stod foran Jesus Kristus. Han ønskede brændende at hans barn måtte blive helbredt. Jesu disciple havde ikke haft tilstrækkelig tro til at uddrive dæmonen, men faderen råbte: „Jeg har tro! Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“ Derefter uddrev Jesus ved Guds hjælp dæmonen, hvilket uden tvivl har styrket faderens tro. — Markus 9:14-29.
2. Hvad skammer sande kristne sig ikke over?
2 I lighed med denne drengs forventningsfulde fader, skammer en loyal tjener for Jehova sig heller ikke over at sige: „Jeg har tro!“ Spottere benægter måske Guds kraft, hans ords sandfærdighed, ja, måske oven i købet hans eksistens. Men sande kristne vedgår gerne at de tror på Jehova Gud. Alligevel kan sådanne kristne udmærket sige til deres himmelske Fader i deres personlige bønner: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“ Dette kan de også gøre uden at skamme sig, da de ved at selv Jesu Kristi apostle bad: „Giv os mere tro.“ — Lukas 17:5.
3. Hvad er bemærkelsesværdigt i forbindelse med Johannes’ brug af ordet „tro“ i sit evangelium, og hvorfor var denne brug af ordet på sin plads?
3 Især De Kristne Græske Skrifter har meget at sige om tro. I Johannesevangeliet anvendes forskellige former af det græske ord der har forbindelse med „tro“, faktisk over 40 procent oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. Johannes understreger at det ikke er nok at eje tro; det er vigtigt at vise tro. Da han skrev sit evangelium omkring år 98 e.v.t., så han frafaldets giftige fangarme række ud for at indfange de kristne som var svage i troen. (Apostelgerninger 20:28-30; 2 Peter 2:1-3; 1 Johannes 2:18, 19) Det var derfor vigtigt at vise tro og lade den komme til udtryk i gerninger der udsprang af gudhengivenhed. Der lå vanskelige tider forude.
4. Hvorfor er intet umuligt for dem der har tro?
4 Troen sætter kristne i stand til at klare ethvert problem de udsættes for. Jesus sagde til sine disciple at hvis de ’havde tro på størrelse med et sennepsfrø’, var der intet som ville være umuligt for dem. (Mattæus 17:20) På denne måde understregede han den kraft der ligger i troen, som er en af Guds ånds frugter. Jesus lagde altså ikke vægt på hvad mennesker er i stand til, men på hvad Guds ånd, eller virksomme kraft, kan udvirke. De der lader sig lede af den, gør ikke små hindringer til uoverstigelige bjerge. Ved at anvende den visdom der er en følge af Guds ånd, hjælpes de til at se alt i det rette perspektiv. Selv alvorlige problemer kan overvindes ved hjælp af troens opretholdende kraft. — Mattæus 21:21, 22; Markus 11:22-24; Lukas 17:5, 6.
Bed om at troen ikke må svigte
5-7. (a) Hvilken advarsel fremsatte Jesus da han indstiftede mindehøjtiden? (b) Hvordan satte Peters tro ham i stand til at styrke sine brødre?
5 I år 33 e.v.t. fejrede Jesus for sidste gang påsken med sine disciple. Efter at have sendt Judas Iskariot bort, indstiftede han Herrens aftensmåltid med ordene: „Jeg indgår en pagt med jer [mænd], ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige . . . Simon, Simon, se, Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede. Men jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ — Lukas 22:28-32.
6 Jesus bad om at Simon Peters tro ikke måtte svigte. Skønt Peter selvsikkert pralede med at han aldrig ville fornægte Jesus, var det ikke desto mindre hvad han kort efter gjorde — endda hele tre gange. (Lukas 22:33, 34, 54-62) Da hyrden som forudsagt blev slået og led døden, blev fårene spredt. (Zakarias 13:7; Markus 14:27) Da Peter kom på fode igen efter at være faldet i menneskefrygtens snare, styrkede han sine åndelige brødre. Han bragte blandt andet spørgsmålet om hvem der skulle erstatte Judas Iskariot på bane. På pinsedagen i år 33 var Peter apostlenes talsmand og brugte den første af de „nøgler“ som Jesus gav ham, hvorved han gjorde det muligt for jøder at komme med i Riget. (Mattæus 16:19; Apostelgerninger 1:15–2:41) Satan havde forlangt at få apostlene for at sigte dem som hvede, men Gud sørgede for at deres tro ikke svigtede.
7 Forestil dig hvad Peter må have følt da han hørte Jesus sige: „Jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte.“ Tænk engang! Jesus, hans Herre og Mester havde bedt om at Peters tro ikke måtte svigte. Og den svigtede heller ikke. På Pinsedagen blev Peter og andre som de første salvet med hellig ånd til at være Guds åndelige børn, med udsigt til at blive medarvinger med Kristus i himmelsk herlighed. Derefter virkede den hellige ånd på dem i et hidtil ukendt omfang og de kunne som aldrig før lægge dens frugt for dagen, deriblandt tro. Et storslået svar på deres bøn: „Giv os mere tro.“ — Lukas 17:5; Galaterne 3:2, 22-26; 5:22, 23.
Se prøvelserne i møde med tro
8. Hvilken betimelig advarsel har Guds organisation givet os angående opfyldelsen af Første Thessalonikerbrev 5:3?
8 Som en opfyldelse af Bibelens profeti vil vi inden længe høre proklamationen: „Fred og sikkerhed!“ (1 Thessaloniker 5:3) Kunne dette sætte vor tro på prøve? Ja, der er nemlig fare for at nationernes tilsyneladende succes med at indføre fred kunne komme bag på os. Men hvis vi altid minder os selv om at Jehova Gud ikke benytter nogen af denne verdens institutioner, vil vi ikke lade os rive med af sådanne fredsproklamatører. Han vil skabe fred på sin egen måde, nemlig ved sit rige under Jesus Kristus. Selv om det skulle lykkes nationerne at skabe fred, vil freden altså være kortvarig og overfladisk. For at hjælpe os til at være årvågne vil „den trofaste og kloge træl“ fortsat fremsætte betimelige advarsler så Jehovas tjenere ikke bliver overrumplede når nationerne i denne gamle tingenes ordning nok så flot proklamerer „fred og sikkerhed“. — Mattæus 24:45-47.
9. Hvorfor vil det være nødvendigt at vise mod og tro når Babylon den Store ødelægges?
9 Råbet om „fred og sikkerhed“ vil være signalet til at Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, lider „pludselig undergang“. (Åbenbaringen 17:1-6; 18:4, 5) Dette vil også sætte den kristne tro på prøve. Vil Jehovas vidner forblive faste i troen når den falske religion styrter i grus? Selvfølgelig vil de det. Denne begivenhed, som forekommer de fleste mennesker ufattelig, vil komme uventet. Den vil dog ikke komme på menneskers initiativ, men på Jehovas. Folk må have at vide at det i virkeligheden er Jehovas dom. Derved vil det navn som den falske religion så længe har hånet, blive helliget. Men hvordan vil folk kunne vide dette medmindre nogen har fortalt dem det? Og hvem andre end Jehovas vidner kunne man forvente ville fortælle dem det? — Jævnfør Ezekiel 35:14, 15; Romerbrevet 10:13-15.
10. Hvordan vil Gogs angreb på Jehovas folk også være en prøve på vor tro?
10 Jehovas salvede vidner og deres medtjenere med et jordisk håb har haft det nødvendige mod til at fortælle andre om Jehovas dom over Babylon den Store og den øvrige del af Satans tingenes ordning som er umiddelbart forestående. (2 Korinther 4:4) I sin rolle som Gog fra Magog, der betegner den fornedrede stilling som Satan nu befinder sig i, vil Satan samle sine jordiske styrker til et altomfattende angreb på Guds folk. Til den tid vil Jehovas vidners tro på at Gud vil beskytte dem blive sat på prøve. Men vi kan være forvissede om at Gud vil frelse sit folk, sådan som det er forudsagt i hans ord. — Ezekiel 38:16; 39:18-23.
11, 12. (a) Hvad var det der bragte Noa og hans familie frelst gennem Vandfloden? (b) Hvad vil vi ikke behøve at bekymre os om under den store trængsel?
11 Vi ved ikke nøjagtig hvordan Jehova vil beskytte sit folk under ’den store trængsel’, men der er ingen grund til at tvivle på at han vil gøre det. (Mattæus 24:21, 22) Guds tjenere i dag vil befinde sig i en situation der minder om den Noa og hans familie befandt sig i under Vandfloden. Mens de var omgivet af ødelæggelsens vande måtte de blive i arken. De har sandsynligvis været slået af ærefrygt over denne guddommelige magtmanifestation og har sikkert bedt inderligt. Der siges intet i Bibelen om at de bekymrede spurgte sig selv: ’Er arken mon solid nok til at modstå de ødelæggende kræfter? Har vi mon mad nok indtil Vandfloden er overstået? Vil vi kunne klare os under de forandrede forhold der vil være på jorden bagefter?’ Og i betragtning af det der siden skete kan vi se at sådanne bekymringer ville have været ubegrundede.
12 For at blive frelst måtte Noa og hans familie udvise tro. Dette betød at de måtte lade sig lede af Guds hellige ånd. Under den store trængsel vil det være lige så påkrævet at vi følger den hellige ånds ledelse og adlyder de instruktioner Jehova giver gennem sin organisation. Der vil ikke være grund til at bekymre sig og spørge: ’Hvordan vil vi få dækket vore åndelige og materielle behov? Hvad vil der blive gjort for de ældre eller for dem som har behov for særlig lægebehandling? Hvordan vil Jehova gøre det muligt for os at overleve til liv i den nye verden?’ Alle Jehovas loyale tjenere vil udvise en stærk tro og lægge alt i hænderne på ham der forstår at udfri. — Jævnfør Mattæus 6:25-33.
13. Hvorfor vil det kræve at vi har en tro som Abrahams når den store trængsel begynder?
13 Når først den store trængsel begynder vil vor tro på Gud uden tvivl blive vældig styrket. Vi vil da se Jehova gennemføre det han har lovet. Vi vil med egne øjne opleve at han eksekverer dommen! Men vil vor tro være så stærk at vi nærer ubetinget tillid til at Gud vil bevare sit folk når han udsletter de onde? Vil vi ligesom Abraham tro på at ’den der dømmer hele jorden vil øve ret’, og ikke udrydde de retfærdige sammen med de ugudelige? — 1 Mosebog 18:23, 25.
14. Hvilke spørgsmål bør få os til at analysere vor tro og arbejde ihærdigt på at styrke den?
14 Det er vigtigt at vi opbygger vor tro! Lad os nu hvor afslutningen på denne onde tingenes ordning er så nær, lade Guds ånd bevæge os til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. (2 Peter 3:11-14) Så vil vi ikke under den store trængsel plages af foruroligende tanker og spørge: ’Er jeg berettiget til at modtage Guds beskyttelse? Kunne jeg have gjort mere i tjenesten for ham? Arbejdede jeg ihærdigt nok på at iføre mig „den nye personlighed“? Hører jeg til den slags mennesker som Jehova ønsker i sin nye verden?’ Sådanne selvransagende spørgsmål bør få os til allerede nu at analysere vor tro og ihærdigt arbejde på at styrke den! — Kolossenserne 3:8-10.
En tro der virker helbredende
15. Hvad sagde Jesus undertiden til dem han helbredte, og hvorfor kan dette ikke bruges til støtte for vore dages troshelbredelse?
15 Det var ikke kun mennesker der havde tro Jesus helbredte. (Johannes 5:5-9, 13) Beretningerne om Jesu mirakler støtter altså ikke den ubibelske lære om troshelbredelse. Sandt nok sagde Jesus nogle gange til dem der blev helbredt: „Din tro har gjort dig rask.“ (Mattæus 9:22; Markus 5:34; 10:52; Lukas 8:48; 17:19; 18:42) Men dermed understregede han blot den indlysende sandhed at hvis de syge ikke havde troet på Jesu kraft til at helbrede, ville de slet ikke have opsøgt ham.
16. Hvilken form for helbredelse udvirker Jesus i dag?
16 I dag udvirker Jesus Kristus en åndelig helbredelse, og mere end 4.000.000 har taget skridt til at drage nytte heraf. Som Jehovas vidner kan de glæde sig over et godt åndeligt helbred uanset hvilke fysiske skavanker de måtte have. De salvede kristne blandt dem har et himmelsk håb, og de ’holder deres blik rettet mod de usynlige ting som er evige’. (2 Korinther 4:16-18; 5:6, 7) Og kristne med et jordisk håb ser frem til den fysiske helbredelse som vil finde sted i Guds nye verden.
17, 18. Hvilke foranstaltninger fra Jehova beskrives i Åbenbaringen 22:1, 2, og på hvilken måde vil det gavne os at tro på dem?
17 Apostelen Johannes omtaler Guds foranstaltninger til evigt liv med ordene i Åbenbaringen 22:1, 2: „Han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ „Livets vand“ omfatter Guds sandhedsord og enhver anden foranstaltning som Jehova har truffet på grundlag af Jesu offer for at lydige mennesker kan blive udfriet fra synd og død og få evigt liv. (Efeserne 5:26; 1 Johannes 2:1, 2) Mens Jesu 144.000 salvede disciple er på jorden, drikker de af Guds foranstaltninger til liv gennem Kristus og bliver kaldt for „retfærdigheds vældige træer“. (Esajas 61:1-3; Åbenbaringen 14:1-5) De har frembragt megen åndelig frugt på jorden. Når de er blevet oprejst til liv i himmelen vil de under Kristi tusindårige styre være med til at formidle genløsningsofferets goder, der vil tjene som „lægedom for nationerne“ så disse bliver befriet for synd og død.
18 Jo stærkere vi tror på disse foranstaltninger fra Gud, jo større vil vort ønske være om at følge hans ånds ledelse og gøre det den tilskynder til. Den fysiske fuldkommenhed vil åbenbart være et resultat af at man tror på Kristus og gør åndelige fremskridt. Man er måske allerede blevet mirakuløst helbredt for større fysiske skavanker, og når man så fortsætter med at gøre det rette, vil man nærme sig fuldkommenheden mere og mere. Man vil til stadighed nyde godt af Guds foranstaltning til helbredelse gennem Kristi sonoffer. Troen vil altså spille ind når vi skal opnå helbredelse og fysisk fuldkommenhed.
„Frelst ved tro“
19. Hvorfor er det vigtigt at forblive stærk i troen?
19 Det er vigtigt at Jehovas tjenere forbliver stærke i troen indtil Guds nye verden gryr og for evigt spreder det mørke som indhyller den nuværende onde verden! Mennesker „uden tro“ vil blive kastet i „søen som brænder med ild og svovl“, den anden død. Dette vil ske efter den endelige prøve ved slutningen af Kristi tusindårige styre, om ikke før. (Åbenbaringen 20:6-10; 21:8) Der venter dem der fortsat viser tro og overlever, store velsignelser i form af en evig fremtid.
20. Hvordan vil Første Korintherbrev 13:13 få en særlig betydning ved slutningen af Kristi tusindårsrige?
20 Til den tid vil Paulus’ ord i Første Korintherbrev 13:13 få en helt særlig betydning: „Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ Da vil det ikke længere være nødvendigt at tro på at profetien i Første Mosebog 3:15 skal blive til virkelighed eller håbe på at den vil blive opfyldt. Det vil nemlig være sket. Idet vi bevarer vor uangribelighed vil vi fortsætte med at håbe på Jehova, tro på ham og hans søn og nære kærlighed til dem fordi de har opfyldt denne profeti. Desuden vil vor dybe taknemmelighed for frelsen i al evighed knytte os til Gud med en ubrydelig hengivenhed. — 1 Peter 1:8, 9.
21. Hvad må vi gøre i dag for at blive „frelst ved tro“?
21 Gennem sin synlige organisation har Jehova tilvejebragt vidunderlige foranstaltninger for at vi kan få vor tro styrket. Lad os derfor drage fuld nytte af dem alle. Lad os regelmæssigt overvære møderne sammen med Guds folk og deltage i dem. (Hebræerne 10:24, 25) Lad os flittigt studere Guds ord og de kristne publikationer og bede Jehova om hellig ånd. (Lukas 11:13) Vi må desuden efterligne troen hos dem der ydmygt fører an i menigheden. (Hebræerne 13:7) Vi må modstå verdens fristelser. (Mattæus 6:9, 13) Ja, vi må styrke vort forhold til Jehova på enhver tænkelig måde. Og lad os frem for alt blive ved med at lægge tro for dagen. Så kan vi være blandt dem der behager Jehova og bliver frelst, for Paulus skrev: „Ved denne ufortjente godhed er I frelst ved tro; og det skyldes ikke jer; det er Guds gave.“ — Efeserne 2:8.
Hvad vil du svare?
◻ Hvilke trosprøver står vi umiddelbart over for?
◻ På hvilke to måder kan troen helbrede os?
◻ Hvor længe må vi, ifølge Første Petersbrev 1:9, bevare troen?
◻ Hvilke foranstaltninger har vi adgang til som kan styrke vor tro?
[Illustration på side 15]
Fornemmer du behovet for mere tro, ligesom faderen til den dreng Jesus helbredte?
[Illustration på side 17]
For at overleve ’den store trængsel’ må vi have en tro som den Noa og hans familie havde