Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Nye hjælpes til at tjene Gud
    Vagttårnet – 1988 | 15. november
    • „Hvis . . . en ikke-troende eller en ukyndig kommer ind, . . . [bliver] hans hjertes hemmeligheder . . . gjort kendt, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud.“ — 1 KORINTHER 14:24, 25.

  • Nye hjælpes til at tjene Gud
    Vagttårnet – 1988 | 15. november
    • Hvordan ’ikke-troende og ukyndige’ hjælpes

      4. På hvilke måder bliver mange i dag hjulpet, ligesom folk i Korinth?

      4 Også Jehovas vidner i dag adlyder Jesu bud om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne og døbe dem’. (Mattæus 28:19, 20) Når de har sået sandhedens sæd i hjertet hos lydhøre mennesker, kommer de tilbage for at ’vande’ sæden. (1 Korinther 3:5-9; Mattæus 13:19, 23) Jehovas vidner tilbyder vederlagsfrit at komme og studere Bibelen med interesserede, så disse kan få deres spørgsmål besvaret og lære hvad Bibelen siger. Sådanne elever indbydes også til møderne i Jehovas Vidners lokale menighed, ligesom „ikke-troende“ kom sammen med den kristne menighed i Korinth. Men hvordan skal Jehovas vidner betragte sådanne der er ved at lære Bibelen at kende og overværer menighedens møder?

      5. Hvordan fremgår det af Bibelen at vi bør være påpasselige i vor omgang med nogle?

      5 Det er en glæde for os at se dem nærme sig Gud. Vi må imidlertid have i tanke at de endnu ikke er døbte troende. Vi må også huske to ting som den foregående artikel gjorde opmærksom på: (1) Israelitterne udviste forsigtighed i forbindelse med fremmede indvandrere; skønt disse færdedes sammen med Guds folk og adlød nogle af dets love, var de ikke israelitternes brødre i troen så længe de ikke var omskårne proselytter. (2) De kristne i Korinth var påpasselige i deres omgang med ’ikke-troende og ukyndige’. Paulus havde advaret dem: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikke-troende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed?“ — 2 Korinther 6:14.

      6. Hvordan kan „ikke-troende“ blive ’retledt’ ved at overvære møderne, og hvordan foregår en sådan ’retledning’?

      6 Vi hilser altså ’de ikke-troende og ukyndige’ velkomne, men vi holder os for øje at de endnu ikke lever op til Guds normer. Som det fremgår af Første Korintherbrev 14:24, 25, vil de blive ’indgående bedømt’, eller endda ’retledt’, af det de lærer ud fra Bibelen. En sådan retledning består ikke i at de bliver kaldt for et dømmende udvalg i menigheden, da de endnu ikke er døbte medlemmer af menigheden. Nej, den sker ved at de nye selv, i kraft af det de lærer, forstår at Gud fordømmer enhver selviskhed og umoralsk adfærd.

Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del