Spørgsmål fra læserne
Skal udtrykket „har fået ånden som gave“ i Første Korintherbrev 14:37 forstås sådan at modtageren er blevet salvet med den hellige ånd, eller at vedkommende har fået en af åndens mirakuløse gaver?
I Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter lyder verset som følger: „Hvis nogen mener han er profet eller har fået ånden som gave, så lad ham anerkende det jeg skriver til jer, for det er Herrens bud.“ — 1 Korinther 14:37.
Man kan opfatte udtrykket „har fået ånden som gave“ som en udtalelse om at de kristne i det første århundrede var blevet avlet af ånden og var blevet åndelige sønner af Gud. Det kan imidlertid også forstås sådan at der er tale om at en har modtaget en af åndens særlige gaver. Den sidstnævnte forståelse er den sandsynligste når man tager sammenhængen i betragtning.
Apostelen Paulus brugte her det græske ord pneumatikosʹ, som har grundbetydningen „vedrørende ånden, åndelig“. I forskellige former indgår det i sammensætninger som „åndeligt legeme“, „åndelig velsignelse“, „åndelig forståelse“ og „åndeligt hus“. — 1 Korinther 15:44; Efeserne 1:3; Kolossenserne 1:9; 1 Peter 2:5.
I disse eksempler angiver bibelteksten de led (legeme, velsignelse, forståelse og hus) som ordet lægger sig til. Men i andre tilfælde må man ud fra sammenhængen afgøre hvad ordet betyder og hvordan det skal gengives. For eksempel stilles i Første Korintherbrev 2:14, 15 det sjælelige menneskes indstilling op som en modsætning til indstillingen hos ho pneumatikosʹ, „den åndelige“, det vil sige „det åndelige menneske“.
Kapitel 12 til 14 i Første Korintherbrev taler især om den hellige ånds mirakuløse gaver. Gud gav dengang nogle af de kristne sådanne gaver eller evner for at vise at det kødelige Israel ikke længere indtog en særstilling, men at han nu velsignede det kristne „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Om disse gaver skrev Paulus: „Nu er der forskellige gaver, men det er den samme ånd.“ (1 Korinther 12:4) Til åndens gaver hørte en særlig visdom og kundskab, desuden tro, evne til at profetere, tale i tunger og tolke tungetale. — 1 Korinther 12:8-11.
De kristne i Korinth som Paulus skrev til, var salvet med Guds hellige ånd. Paulus skrev: „I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ (1 Korinther 6:11; 12:13) Ja, alle havde modtaget ’et forskud på det der skulle komme’, nemlig ånden. (2 Korinther 5:5) Men ikke alle modtog en særlig gave ved hellig ånd. Det ser imidlertid ud til at mange var fascinerede af tungetalen og tillagde denne gave uforholdsmæssig stor betydning. Paulus ville med sit brev korrigere deres tankegang, og påpegede at tungetale ikke ville gavne så mange som den gave at kunne profetere. I slutningen af kapitel 12 gav han korintherne følgende råd: „Bliv ved med nidkært at stræbe efter de største gaver.“ — 1 Korinther 12:28-31.
I indledningen til kapitel 14 tilskyndede Paulus derpå: „Jag efter kærligheden; dog vedbliv med nidkært at stræbe efter [ta pneumatikaʹ], men fortrinsvis efter at profetere.“ Hvad skulle de stræbe efter? Disse kristne behøvede ikke at stræbe efter at blive salvet, for det var de allerede blevet. Ifølge sammenhængen må Paulus have tænkt på åndens „gaver“, dem som han i slutningen af kapitel 12 tilskyndede korintherne til at stræbe efter. Derfor gengiver Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Første Korintherbrev 14:1 sådan: „Vedbliv med nidkært at stræbe efter de åndelige gaver.“ Også andre bibeloversættelser gengiver ta pneumatikaʹ med „åndelige gaver“ eller „åndens gaver“.
Med dette i tanke bemærker vi at Paulus hen mod slutningen af kapitel 14 kæder det at profetere sammen med pneumatikosʹ. Ligesom i vers 1 forstår vi ud fra sammenhængen at han sigtede til det at have fået en særlig gave ved ånden. The New Testament in Modern Speech af R. F. Weymouth gengiver verset på denne måde: „Hvis nogen regner sig selv for en profet eller en der har åndelige gaver, så lad ham anerkende det jeg nu skriver, som Herrens bud.“
Ja, alle kristne måtte, uanset om de havde gaven til at profetere eller en anden af åndens gaver, anerkende og følge den vejledning Paulus gav om hvordan alt skulle foregå i menigheden.