Duften af kundskaben om Gud spredes

„Tak til Gud som altid fører os i triumftog i samfund med Messias og ved os gør duften af kundskaben om ham kendt på hvert et sted!“ — 2 KORINTHER 2:14.

 1. Hvori består den duft vi nu skal drøfte, og hvordan bør man betragte det privilegium det er at være med til at sprede den?

AHHH! Hvilken herlig duft! Vi tænker ikke her på duften af blomster, men på den symbolske duft som verdens ypperste skrifter udsender. Der er ikke tale om skrifter som udelukkende hidrører fra mennesker. Den symbolske vellugt disse skrifter spreder, er inspireret af den som også skabte de smukke blomsters duft. Det er en stor forret at få lov til at sprede denne duft — duften af kundskaben om Gud. Ja, det er et dyrebart privilegium som ikke ejes af mennesker i almindelighed.

 2. Hvornår begyndte Kristi disciple at sprede en symbolsk duft, og med hvilket resultat?

² Kristi disciple fik overdraget dette dyrebare privilegium da de på pinsedagen i år 33 gik i gang med aktivt at tjene Jehova Gud. Fyldt med hellig ånd begyndte de at sprede en symbolsk duft, idet de forkyndte om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:1-4, 11) De ønskede ikke udelukkende at sprede duften af kundskaben om Gud til de omskårne jøder, men også til uomskårne nationer, stammer, folk og tungemål. (Apostelgerninger 10:34, 35) De sande disciple betragtede denne tjeneste som langt mere dyrebar end den materielle rigdom mennesker kan samle sig.

 3. I hvilket omfang udføres arbejdet med at sprede duften af kundskaben om Gud, og hvilket spørgsmål kan vi stille os selv?

³ I dag bliver arbejdet med at sprede duften af kundskaben om Gud udført i hele verden — i langt større målestok end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie. Arbejdet består i at forkynde om Guds oprettede rige ved hans indsatte konge, Jesus Kristus, for alle mennesker. (Mattæus 6:10; Apostelgerninger 1:8) Betragter du det at forkynde om kongen og hans rige som en uvurderlig skat? Det gjorde Jesus Kristus, der førte an i forkyndelsen af den gode nyhed om dette rige, og derved satte eksemplet for os. — Mattæus 4:17; 6:19-21.

Vellugten spredes under triumftoget

 4. Hvordan leder Gud ifølge Andet Korintherbrev 2:14 sine tjenere på jorden, og hvilken skik i fortiden sigter Paulus til?

⁴ Hvorfor er tjenesten for Gud noget dyrebart? Blandt andet fordi Jehovas tjenere allerede i dag oplever det bemærkelsesværdige privilegium at Gud fører dem med i et stort triumftog. Andet Korintherbrev 2:14 lyder ifølge New International Version: „Tak til Gud, som altid fører os i triumftog i Kristus og gennem os overalt spreder duften af kundskaben om ham [„lader vor kundskab om ham spredes i verden som en liflig duft,“ Phillips].“ Hermed sigter apostelen Paulus åbenbart til de sejrstog man havde i fortiden.a

 5, 6. (a) Hvad skete der under triumftogene i det gamle Rom, og hvad betød den søde røgelsesduft for deltagerne? (b) Hvordan skal Andet Korintherbrev 2:14-16 forstås i overført betydning?

⁵ En af de største æresbevisninger det romerske senat kunne tildele en sejrende hærfører var at lade ham fejre sin sejr med et bekosteligt triumftog. Processionen bevægede sig langsomt gennem Rom ad Via Triumphalis og op til Jupitertemplet på toppen af Capitolium. De konger, fyrster og hærførere der var blevet taget til fange i krigen, blev ført med i lænker, sammen med deres børn og tjenestefolk, og ofte blev de ydmyget ved at man klædte dem nøgne.

⁶ Idet processionen bevægede sig gennem Rom, strøede befolkningen blomster foran sejrherrens vogn, og langs hele ruten blev der brændt røgelse. For de sejrrige soldater betød denne søde duft ære og en mere tryg tilværelse. Men for de fanger der ikke blev benådet og som ville blive henrettet når processionen var til ende, betød den død. Dette kaster lys over hvordan Paulus’ illustration i Andet Korintherbrev 2:14-16 skal forstås. Paulus omtaler her sig selv og sine medkristne som Guds hengivne undersåtter der „i samfund med Messias“ alle deltager i Guds store triumftog der bevæger sig langs en rute med vellugtende dufte.

En duft af liv eller en duft af død

 7, 8. (a) Hvordan spreder Jehovas vidner den søde duft af kundskaben om Gud? (b) Hvordan reagerer de der frelses, på den vellugt som Jehovas vidner spreder? (c) Hvordan reagerer de der går til grunde?

⁷ Ved overalt at udbrede Bibelens sandheder om Guds rige under Kristus, spreder Jehovas vidner den søde duft af kundskaben om den barmhjertige Gud hvis sandhed har frigjort dem fra falsk religion. I triumf drager de ud i tjenesten for Jehova. De ofre de bringer i deres tjeneste som vidner for ham og hans konge, er som velbehagelig røgelse for Jehova. Vi kan således bedre forstå hvad apostelen mente når han skrev: „For Gud er vi nemlig en vellugt af Kristus blandt dem som frelses og blandt dem som går til grunde; for de sidste en duft af død til død, for de første en duft af liv til liv [„en Livsens livgivende Duft,“ Erikke Rosenørn-Lehn; „den velgørende duft af selve livet,“ Phillips].“ — 2 Korinther 2:15, 16.

⁸ Oprigtige mennesker der hører til de symbolske får fornemmer den liflige duft af kundskaben om Jehova som hans vidner spreder. For disse mennesker er forkyndelsen af de livgivende sandheder som en duft af sundhed og liv. De takker derfor Jehova og hans konge, og slutter sig til deres triumftog idet de med jubelråb udbryder: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:10) De indånder sandhedens luft, der er som en forfriskende duft af liv der fører til liv. Men Satan og hans dæmoner har ødelagt lugtesansen hos dem der klynger sig til falsk religion, så de holder sig for næsen og foragteligt nægter at tage imod sandheden. For „dem som går til grunde“ udspreder sandheden og dens trofaste forkyndere en duft af død der fører til død. Eller som Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse siger: „For nogle en Dødsens dødbringende Lugt.“ Peter Schindler oversætter det på denne måde: „For de sidstnævnte en Ligstank, der varsler deres egen Død.“

 9. Hvilket spørgsmål stiller Paulus dernæst, hvordan vil du besvare det, og hvorfor?

⁹ „Og hvem er tilstrækkelig egnet til dette?“ spørger apostelen dernæst. (2 Korinther 2:16) Det vil sige: „Hvem er kvalificeret til et arbejde som dette?“ (The Jerusalem Bible) „Og hvem er kompetent til en sådan tjeneste?“ (Weymouth) Det bibelske svar er: Jehovas vidner! Hvordan kan vi sige det? Fordi kun nidkære mennesker som ærligt, oprigtigt og uden at søge selvisk vinding, klart og utvetydigt forkynder sandheden uden at gå på kompromis med falsk religion, er kvalificerede til at sprede duften af kundskaben om Gud. — Kolossenserne 1:3-6, 13; 2 Timoteus 2:15.

10. Hvorfor er gejstligheden ikke kvalificeret til at sprede duften af kundskaben om Gud?

¹⁰ Kristenhedens præsteskab, der søger at holde sig på god fod med denne verden, er ikke kvalificeret og kompetent til at udføre denne uselviske tjeneste. Hvorfor ikke? Fordi de ikke lever op til de krav der stilles ifølge Paulus’ næste udtalelse: „Vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord, som så mange er, men af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ (2 Korinther 2:17) Eller som New International Version siger det: „Vi handler ikke med Guds ord for at tjene på det, sådan som så mange gør. Tværtimod taler vi i Kristus med oprigtighed for Guds ansigt, som mennesker der er udsendt af Gud.“

11, 12. (a) Hvorfor berettiger dét at Jehovas vidner modtager frivillige bidrag, ikke nogen til at kalde dem „kræmmere der handler med Guds ord“? (b) Hvad fremholder Jehovas vidner som en skarp kontrast til den forvanskede form for kristendom som mange har antaget?

¹¹ Jehovas vidner er udsendt af Gud, og de udfører deres vidnegerning for Guds ansigt. Selv om de afsætter værdifulde bøger og andre publikationer der forklarer Guds ord for interesserede, og modtager frivillige bidrag til det verdensomspændende forkyndelsesarbejde, kan man ikke sige at de handler med eller forfalsker Guds ord. Sådanne bidrag er udelukkende en hjælp til at udbrede kundskaben om Gud til endnu flere.

¹² I dag har mange, uforvarende eller med vidende og vilje, antaget en forvansket form for kristendom der passer til deres selviske ønsker og den livsform de har valgt. De tror at de kan opnå Guds godkendelse blot de hævder at de i deres hjerte elsker ham. Men når der opstår en konflikt mellem det Guds ord siger og deres egne opfattelser og handlinger, fordrejer de Skriften og lægger større vægt på deres egen mening end på det Bibelen siger. (Mattæus 15:8, 9; 2 Peter 3:16) Jehovas vidner fremholder derimod den rene og uforvanskede sandhed ud fra Bibelen, hvorved de frembringer en liflig duft der er antagelig for Gud og for hans sande tilbedere. Derved undgår de at religiøse traditioner og andet hindrer dem i at opnå den sande kundskab om Gud.

13. Hvem foruden de salvede kristne deltager i Guds triumftog, og hvad gør de overalt hvor de færdes?

¹³ At deltage i Guds triumftog med Kristus er en uvurderlig forret som både de salvede kristne og ’den store skare’ af „andre får“ kan få del i allerede nu, hvor Rigets sejr er nært forestående. (Åbenbaringen 7:4, 9; Johannes 10:16) Mens vi venter på vor sejrende Konges triumftog, vil vi overalt hvor vi færdes sprede den livgivende kundskab om Gud som en vellugt eller kostbar røgelse, til gavn for dem der længes efter sandhed og retfærdighed. Hvilket storslået privilegium for dem der er kvalificerede til at udføre dette betydningsfulde arbejde! — Johannes 17:3; Kolossenserne 3:16, 17.

Bemyndiget til at sprede vellugt

14. Hvorfor behøver de der spreder duften af kundskaben om Gud ikke et eksamensbevis eller et diplom udstedt af mennesker?

¹⁴ Men skal de der er med til at sprede duften af kundskaben om Gud og hans rige ikke være i besiddelse af et eksamensbevis eller en bemyndigelse fra mennesker? Nej, for vi er allerede bemyndiget eller udnævnt som vidner for den Højeste i universet. Vi behøver derfor ikke tøve med at tage ud på arbejdsmarken og sprede duften af den gode nyhed om Guds rige. Glem ikke at det er Jehova der leder os. Jesus udførte sin tjeneste til trods for at han blev ’modsagt af syndere’. (Hebræerne 12:3) Men Bibelens beretning om Jesu tjeneste lader sig ikke ændre, og hans forkyndelsesarbejde tjener som hans anbefaling og er et vægtigt vidnesbyrd om at han virkelig var en ordets tjener der var ordineret af Jehova Gud.

15. Hvordan viste apostelen Paulus at sande kristne ikke behøver „anbefalingsbreve“?

¹⁵ Apostelen Paulus’ tjeneste blev også draget i tvivl, men han imødegik anklagerne med følgende argument: „Begynder vi igen at anbefale os selv? Eller behøver vi måske, ligesom nogle, anbefalingsbreve til jer eller fra jer? I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. For det kendes på jer at I er et brev fra Kristus, skrevet af os som tjenere, indskrevet, ikke med blæk, men med en levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, på hjerter.“ — 2 Korinther 3:1-3.

16. Hvilken slags brev kan Jehovas vidner fremvise som bevis for at deres tjeneste er fra Gud?

¹⁶ Verdslige myndigheder anerkender ikke vor bemyndigelse som Jehovas vidner! Men lad vort arbejde med at sprede duften af kundskaben om Jehova tale for sig selv! Nogle nægter ganske vist at læse dette anbefalingsbrev, men de kan aldrig viske resultatet af vor tjeneste ud. Teologer kan fremvise nogle diplomer og eksamensbeviser. Ikke desto mindre er der kun tale om et stykke papir som mennesker har skrevet på. Jehovas vidner, derimod, er levende anbefalingsbreve af kød og blod, hvilket finder støtte i Guds ord. Den store skare af andre får der er blevet nået med den gode nyhed om Riget, er også blevet samlet ved højre side af Jehovas Konge. (Mattæus 25:33, 34) Alle disse er vort anbefalingsbrev, et brev vi som Jehovas vidner bærer overalt i vore hjerter og sind og som vi trygt kan fremvise. De der tager standpunkt for Guds universelle suverænitet og tjener Gud sammen med Jehovas vidner, er i sig selv anbefalingsbreve der ikke kan undgå at blive læst af alle mennesker.

17. Hvordan er vort „brev fra Kristus“ skrevet, og hvorfor siger Paulus at det er blevet indskrevet på vore hjerter?

¹⁷ Sådanne breve gør naturligvis de falske religionsudøvere vrede og misundelige. Men den voksende store skare af andre får er ikke desto mindre anbefalingsbreve fra den rigtige hyrde, Jesus Kristus, der benytter alle Jehovas vidner i arbejdet med at tage sig af fårene. Vi er den pen, eller det redskab, han bruger. Dette brev er ikke skrevet med blæk som kan viskes ud, men er skrevet ved hjælp af Guds virksomme kraft eller ånd, der virker i os. Det er ikke som dengang Moses fik de ti bud der blev skrevet med Guds finger på to stentavler. Vort brev er skrevet på menneskehjertets kødtavle, da vor tjeneste udvirker en hjerte- og sindsændring hos dem der tager imod denne vellugtende gode nyhed.

18. Hvad er det der gør dem der modtager den gode nyhed til anbefalingsbreve?

¹⁸ Det arbejde vi udfører med Guds ord har gjort indtryk på dem der med værdsættelse har taget imod den gode nyhed og har gjort bemærkelsesværdige forandringer. Deres beslutning om at tjene Gud er ikke blot en pludselig indskydelse som skyldes at de er blevet revet med af en følelsesladet evangelist. Nej, på baggrund af Bibelens krystalklare sandheder har de foretaget varige forandringer i deres liv. Deres kærlighed til den sande Gud, Jehova, har bevirket at de har ’aflagt den gamle personlighed med dens bedrageriske ønsker og iført sig den nye personlighed’ der afspejler „åndens frugt“. (Efeserne 4:20-24; Galaterne 5:22, 23) Det er dette resultat der gør dem til et anbefalingsbrev som taler tydeligere end noget håndskrevet brev fra os selv eller fra en hvilken som helst synlig organisation der måtte have udsendt os.

19. Hvilke kvalifikationer bør den „ny pagts tjenere“ besidde, og hvilken virkning har deres arbejde haft på den store skare?

¹⁹ I Andet Korintherbrev 3:4-6 siger Paulus videre: „Nu er det ved Messias vi har en sådan tillid til Gud. Ikke at vi af os selv er tilstrækkelig egnede så vi kan regne noget som kommende fra os selv, men det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud, som virkelig har gjort os tilstrækkelig egnede til at være en ny pagts tjenere.“ Det er kun medlemmerne af den salvede rest der er „en ny pagts tjenere“, men deres arbejde har haft en virkning på den store skare af andre får, og det vil komme til at berøre endnu flere „andre får“ som skal indsamles. Det er denne tillid alle Jehovas vidner har til Gud ved Kristus Jesus. ’Resten’ opmuntrer taknemmeligt den store skare af andre får til helhjertet at deltage i den ’brevskrivende’ tjeneste som Jesus Kristus profeterede om i Mattæus 24:14 og 28:19, 20.

20. (a) Hvad viser ’Årbogen’ om dem der spreder duften af kundskaben om Gud? (b) Hvad kan vi alle sige om vore kvalifikationer til at udføre denne tjeneste?

²⁰ Og det har de gjort, hvilket tydeligt fremgår af rapporten i Jehovas Vidners Årbog 1990. Den viser at Jehovas vidner spreder duften af kundskaben om Gud i 212 lande. De tæller over 3.787.000 aktive forkyndere, og brugte alene sidste år omkring 835.000.000 timer på at forkynde den gode nyhed om Riget. Sidste år blev Herrens aftensmåltid overværet af 9.479.064. Både den salvede rest og den store skare af andre får kan derfor sige: „Det at vi er tilstrækkelig egnede kommer fra Gud.“ Eller som Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse formulerer det: „Vor Brugbarhed stammer fra Gud.“

21. Hvad bør vi alle gøre, og hvorfor?

²¹ Spred derfor den søde, livgivende duft af kundskaben om Gud overalt! Fyld luften i din menigheds distrikt med duften af kundskaben om Jehova Gud. Så vil han som en triumferende teokratisk Hærfører tage dig med i sit triumftog, mens alle hans vidner går frem i herlighedens tjeneste!

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvilken illustration benytter Paulus i Andet Korintherbrev 2:14-16?

◻ Hvilken virkning har det på andre at man spreder duften af kundskaben om Gud?

◻ Hvem alene er kvalificeret til dette arbejde, og hvorfor?

◻ Hvorfor behøver de mennesker der spreder denne vellugt ikke håndskrevne anbefalingsbreve for at udføre deres tjeneste?